en rolig aften

Hun sad bare i sine egne tanker og var helt fordybet i dem. Hun kunne mærke, hvordan ubehaget kravlede ind under hendes hud alle steder fra, mens løsten til at kaste op indfandt sig. Hun sad bare som en stenstøtte, ind til hans stemme trængte igennem til hende. Hun løftede stille blikket, så hun så ind i hans øjne, mens hendes øjne var fyldt med en mathed, så hun lignede en der havde opgivet livet "Hvorfor gør du det?" hendes stemme var en smule uforstående, da hun lod blikket flakke en smule rundt, som om en mand med en kniv pludselig ville springe frem og stikke hende ned, da hun havde svaret Tchort, men lettelsen indfandt sig ikke, da der ingen mand dukkede op...

"høflighed og for at hjælp dig, da der kun ser ud som du har bruge for det" sagde han og smiler svagt, hvor han tog en tår mere af sin kaffe og læner sig tilbage i stol, hvor han lukke øjne og slappe af, by var stille her til aften, da han ikke rigtig kun mærke så mange pulser her, han kun mærke hendes og den køre lidt op og ned hele tid, som der er noget som gå hende på, men tyder på at hun ikkke vil ud eller snakke om det.

Hun var ikke vant til at snakke med fremmede og i hendes verden var det at snakke om sin fortid -specielt når den var så problematisk som hendes- et stort No Go, det tog endda bare en del af hende at sidde her, under to meter fra en komplet fremmede hun lige havde mødt. Det eneste hun vidste om ham var, at han var en mand og at han hed Tchort. Hun nippede stille til teen og prøvede at holde den underlige følelse inden i nede. Hendes øjnbryn skød dog let op i panden, ved hans svar. var det virkeligt så tydeligt? Hun måtte bide det i sig og med en normal stemme svarede hun ham, da han lænte sig tilbage "Man kan se på mig at jeg mangler høflighed?" Hun lød meget som om hun ikke troede på det, da hendes hjerte satte farten en smule op. Hun betragtede ham bare stille med de forårs grønne øjne, mens hun nippede til teen...

han smiler svagt af hende, hun var nu sød nok at høre på, men mangle selvtillde, "det siger jeg ikke at du gør, du virke indlukke, du er sikke sød og høflig hvis du åben dig for en person, vil måske endog hjælp person fra din bedst evne, er mit gæt, men nu kende jeg dig heller ikke så godt" sagde han og kiggede rolig på hende, end han tog en tår af sin kaffe og slappe af, "du skal sige til, hvis jeg gå dig på" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt.

Bullseye. Han havde ramt koøjet på dartskiven helt rigtigt og uden tøven bare kastet pilen uden at værdige den så meget som et blik, da den ramte præcis, hvor enhver kun ville kunne drømme om at ramme. Var han tankelæser? eller kunne han se hendes fortid? Hun vidste ingen af tingene, men han havde en uhyggelig -og facinerende- præsitions evne, det måtte hun give ham. Hans ord kunne lige så godt -lidt anderledes formuleret dog- være kommet ud over hendes egne røde læber. Hun havde den gang for mange mange år siden været en lille og glad pige. Hun havde haft en bedste ven, hun havde haft en familie der bekymrede sig om hende. Hendes liv havde været perfekt, men så var verden faldet sammen om ørene på hende og de sidste år havde hun levet i de brændende ruiner af den verden. Hun havde lukket sig selv inde og bare smækket døren til hendes fortid i. Hun havde den gang været en smilende, sød, imødekommende og venlig lille pige. Hun havde låst døren ind til den lille pige og havde i en tidlig alder været nødt til at klare sig selv og forsørge både den hule skald af hendes far og hende selv. Det havde ikke været nogen dans på roser, men hun havde overlevet. Hun rørte stille rundt i koppen med skeen og tænkte, før hun løftede sit blik imod hans igen. Hun ville død og helvede ikke indrømme hvor meget han havde ret og nøjedes bare med at trække let på skuldren og løfte øjnbrynet. Et stille smil strøj over hendes læber som en skygge, der hurtigt var væk igen. Han havde humor. Hun betragtede ham indgående, mens hun fraværende rørte rundt i koppen, før hun svarede med antydningen af en latter i stemmen "Nej, nej... Slet ikke" Hun indså dog, at det for en gangs skyld var rart at snakke med en rimlig civiliseret person, i stedet for de kort og bandeordsfyldte råb til drukkenbolden. Hun så stille ned i koppen igen og rystede let på hoved af sig selv...

han smiler kort af hende, stadig ud hans hugtænder kom til syn, ud fra hendes puls havde han ram rigtig angår det han sagde om hende, "det tror jeg nu ikke hele på, nu hvor du var så lang tid om at svær, og at det så ud som at du tænke over noget, det kun nemt havde været din fortid, men find hvis du ikke vil ud med det" sagde han og kiggede på hende, end han drikke det sidste af sin kaffe, hvor han kort lukke øjne og slappe af, "vil du har mere te" spurgte han efter lidt tid og kiggede på hende.

Hun betragtede ham stille og smilet i hans mundvig fik det til kort at trække let i hendes også. Hendes hjerte bankede roligt afsted, men hver gang han ramte rigtigt slog det et slag ekstra, måske som et var til hans utroligt gode situations bedømmelsesevne. Hun rørte stille rundt i koppen med skeen og havde enlig ikke drukket specielt meget af den, selv om den var ved at blive kold. Hans ord. Manden måtte være en tankelæser af en eller anden slaks! det måtte han bare. En trang til bare at åbne døren ind til fortiden og lade det hele ramle om hoved på hende igen, så hun kunne fortælle om det sneg sig langsomt ind i hendes sind. Hun havde ubevidst lænet sig en smule ind over bordet, hvilket havde gjort at hendes spinkle og svagte lillae hænder -under den tynde hud- kom til syne. Han lod faktisk til at bekymre sig en smule om hende, hvilket gav et underligt stik i brystet. Hendes stemme var lav, da hun svarede i samme lettere tomme tone "Det jeg har sagt var sandheden, mere ligger der ikke i det" Hun nippede stille til teen og et stille smil havde sneget sig op i hendes mundvig, før hans spørgsmål krævede hendes opmærksomhed. Hun så stille op på ham igen og svare en smule blødere "Nej tak, jeg har stadig en del" Løsten til bare at gå en lang tur igennem mørket og kigge på stjernerne overvældede hende, men hendes nysgerrighed blev tiltrukket af den smule musik der kunne høres i det fjerne. Hun spidsede stille øre og underede sig over, hvor den kom fra...

han nikke kort til det hun sagde, det må hun da også selv bestemmer, hvis hun ikke vil ud med det lad skal hun også bare lad være, selvom det sikke vil hjælp en del for hende at kom ud med det, han fat noigen penge frem for at betale for kaffe og te, hvor han kiggede kort rundt, der var godt nok dødt efterhold men dog var der nogen eller en som musik musi ikke så lang her fra, det tyder også på at hun har høret det, han smiler svagt og kiggede på hende, hvor han lad mærke til et blåt mærke mere på hende, men hun vil jo ikke snakke om det så det kan være lige meget at spørge ind til det, "skal vi find ud af hvor musik kommer fra, når du har druk din te" spurgte han og kiggede på hende.

Hun tænkte stille og havde sænket blikket en smule, mens hun nippede til teen endnu en gang. Hun var på en måde en smule angsten for at komme ud med alt det der gik hende på, for hun vidste, at hun ikke ville kunne holde tårerne tilbage, når det hele blev kastet i hoved af hende igen. Hendes blik var fordybet i den tilsyneladende bundløse kop te foran hende og hun tænkte stille, ind til hans stemme nåede hendes øre. Hun lyttede stadig efter den svage lyd af musikken et godt stykke væk og noget tydede på at der var nogen der holdte en fest på gaden eller lignede. Hun løftede stille blikket til hans og skyggen af et smil flakkede kort over hendes læber, da hun svarede stille "Det lyder som en plan" det var ikke til at høre hvor vild hun enlig var med idéen, men hun virkede ikke afvisende, da hun tømte sin kop og elegant rejste sig fra stolen, nu med de lettere matte øjne på ham, afventende...

han nikke kort til det hun sagde og sad rolig og vente på at hun skulle få druk sin te færdig, da hun rejse sig op, han han sig kort efter og kiggede kort på hende, "skal vi gå" spurgte han og gik rolig over mod dør, som føle ud på gågade, så må han ser om hun kan hold varm, nu efter hun ha få det og hun skal ud igen, han åben dør og hold det for hende, så han gik ud efter hende og lukke dør bag sin, hvorefter han rolig gå mod lyd af musik sammen med hende.

Hendes grønne øjne havde lagt blikket på ham, holdte øje med ham, mens han fik sig rejst fra stolen. Hun fulgte bare stille efter ham, før hun puttede hænderne i lommen og det trak en smule op i hendes mundvig, da han holdte døren for hende. Hun sendte ham en taknemlig tanke, hvilket dog blev afbrudt, da den kolde luft ramte hende som en mur og hun kunne ikke lade vær med at skutte sig. Hun begyndte stille at gå efter den tillokkende musik, der bølgede igennem luften og tiltrak nysgerrige sjæle på det sene tidspunkt af døgnet. Hun kunne langsomt begyndt at høre lyricene til sangen, der blev spillet for fuldt drøn. Hun gik rankt med ryggen, men kunne ikke lade vær med at krympe sig lidt, da det var rimligt koldt...

han gik ud efter hende og lod dør lukke bag sig, hvor han rolig gå ved side af hende, han sammen hænder om på ryg, han kun ser på hende at hun fryser men han kun ikke rigtig gør noget ved det, han kun ikke selv mærke kule, han vil sikke kun mærke kul hvis han var menneske eller kun husk den, hvis han havde været menneske end han bliv vampyr men end af del havde han være, han kun småt begynde at høre sang til musik.

Hun havde ikke et sekund overvejet, at manden ved hendes side kunne være af overnaturlig kalibre. Erligt taget ville det være noget vås i hendes øre. Overnaturlige skabninger. Vås! Ville hendes svar til det nok være, hvis hun overhoved svarede. Inderst inde vidste hun det godt. Helt inde i sjælens dybeste kroge hang de tabte minder stadig fast, men det var inde i de dybeste afkroge af hendes sind, hvor selv ikke solen ville kunne kaste lys over tingene. Hun var selv ikke mere end et enkelt menneske, der havde været i berøring med en dæmon og en engel, selv om det lå hen i hendes sinds mørke og var blevet revet ud af hendes erindringer så ændrede det ikke det faktum: at de overnaturlige væsner levede. Hun havde sågar en underlig tiltræknings kraft til hende. Hun gik bare stille med beherskede skridt, rank ryg, blikket rettet stift lige ud, som om hun prøvede at tilsidelægge den kensgerning: at hun havde snakket og gået på café med en komplet fremmed, og så en mand! En pige med hendes fortid, der var ved at lave samme fejl som tidligere. Men hvem vidste? Måske var han anderledes?...

han gik rolig videre ved side af hende, de kom tæt og tæt på musik jo mere tid der gik, ud fra det han kun høre her, lyder det godt ikke noget med vild gang i, mere over i det fest glad, der gør at folk kom i bedre humør, eller de fleste gjort, da de kom frem vis det sig at ved en mellem stor gade fest, der var i fuld gang, han smiler svagt af syn og kiggede kort på hende.

Hun stoppede stille op, da gadefesten kom til syne og et stille smil strøj som en skygge over hendes ansigt, mens et svagt minde blidt gjorde opmærksom på sig selv i hendes bevidsthed. Det så sjovt ud, de dansede og festglade mennesker til den høje musik. Hun lagde ikke mærke til hans blik, mens så bare ud over de mange mennesker og lys, der var blevet stillet op i natten, som -ud fra duften og tætheden at dømme- havde været der i mange timer allerede. En pludselig indskydelse i hendes baghoved gav hende løst til at danse, ikke fordi hun var god til det eller kunne lide det på den måde, men stemningen var medrivende og glad, hvilket selv gjorde indtryk på hende. Hun stod bare, uvidende om det stille smil, der havde trukket ubevidst op i hendes mundvig...

han smiler svagt af hende, selv hende bliv grab af musik, han gik rolig ud foran hende og rakte rolig hånd frem mod hende og bukke let, "må jeg få den her danse" spurgte han og kiggede rolig op på hende, hvor han rolig afvente et svar fra hende, han vil selvfølge ikke bliv sur hvis hun sagde nej, men det virke til at hun havde lyst til at danse, men det finde han vil ud af lige om lidt, når hun svar ham om hun vil danse eller ej.

Man kunne ikke sige, at hun blev revet med af musikken på den måde, det var nærmere stemningen, der facinerede hende, da det var mange år siden hun havde kunne opleve noget lignende. Det stille smil i hendes mundvig var både forsigtigt, skrøbeligt og fint, som den første snefnug på året. Hun sukkede lydløst, før han fangede hendes opmærksomhed, da han trådte ind i hendes synsfelt. Hendes blik faldt på hans smilende ansigt som det første, før det flakkede til hans hånd og tilbage til hans ansigt. Hans smil havde en beroligende effekt på hende, men hendes blik sagde stadig tydeligt 'seriøst? er det en joke?' Hun følte sig meget overrumblet og smilet blev en smule nervøst, da hendes instinkter sagde 'no go', men alligevel følte hun hun skyldte ham noget, så venlig han havde været imod hende. Toka koka: Ligeværdig udvæksling, ville man have noget skal men også give noget af samme værdi. Hun smilede svagt og lagde tøvende hånden over hans, før hun gav et stille nik som svar, da hun erligt taget ikke stolede på sin stemme...

han smiler fortsætter rolig da hun lad sin hånd i sig, hvor han rette sig op og gå lidt ud i gruppe af menneske, hvor han stille sig rolig i stilling til af danse, da musik begynde, begynde han rolig af danse med hende, han danse i et rolig tempo da han ikke ved om, hun kan danse, så det vil han lige finde ud af første, han smiler rolig da det var rart at danse igen da det var så lang tid side han havde det, det virke også på en måde på at hun bliv gladere men det kun også bare være det var han som synes det.

Hun lod sig stille og en smule usikkert føre ud på dansegulvet ind mellem alle de festglade mennesker. Hun stoppede stille op, da han gjorde det og hendes forårsgrønne øjne lå stille på ham, da han ventde sig imod hende og begyndte at danse stille og roligt. Hun vidste, hvordan man dansede. Hendes mor havde lært hende det i tidernes morgen, men det var mange mange år siden hun havde danset sidst, så hun havde en smule svært ved at huske det helt, da det var mere end seks år siden hun havde gjort det sidst. Hun havde stille blikket på fødderne, da hun ikke ville komme til at træde ham over tærene ved at træde forkert, dog bed hun mærke i, at han kunne trinene godt, hvilket hun dog -tros alt- ikke havde regnet med. Hun smilede stille, da hun genkendte den melodi, der var optakten til den næste sang. Hun rystede sagte på hoved, mens hun lod ham føre og prøvede på ikke at jokke ham over tærene...

Sangen: https://www.youtube.com/watch?v=cGb7ukP_ezI

han danse rolig med hende, og kun mærke på hende at hun kan danse men det er hvis lang tid hun sidste har danse, han smiler rolig og kiggede kort rundt, han stoppe rolig da musik slutte ud, hvor han bukke for hende, "tak for danse" sagde han og kyssede svagt hendes hånd ryg, hvorefter han rette sig op og kiggede rolig på hende, "må jeg burde på en danse mere" spurgte han og kiggede på hende, det virke på hende at hun var glad for at danse, så hvorfor ikke fortsætte med det, selvfælgelig hvis hun giver det, han vil ikke få hende til af danse hvis hun ikke vil det.

Hun smilede mat og efter lidt tid fik hun nogenlunde styr på trinene, hvilket gav hende lov til at løfte blikket igen og stadig ikke træde ham over tærene. Hun havde lige fået fat på trinene, da sangen skiftede og hun mærkede hans kølige læber imod sin hånd. Hun havde stadig det matte smil i mundvigen, da han spurgte hende og hun nikkede stille til svar, da hun var en smule bange for at stemmen ville svigte hende. Hun kunne godt lide at, at danse med ham, så længe det var nogenlunde roligt musik så havde hun ikke noget imod det, men hun kunne dog også mærke trætheden, der stille gjorde opmærksomhed på sig selv, hvilket kun var naturligt, for ja, hvad var klokken? 3-4 om natten? godt nok var hun et nat'dyr' men det var langttid at være oppe, selv for hende. Hun skubbede dog stille trætheden tilside og begyndte at danse igen i et lidt langsommere tempo end før...

han smiler rolig og begynde at danse igen, da musik starte og lod sig satte tempo ned, da det tyder på at hun vil havde tempo lidt ned, han havde ikke noget imod det og kiggede kort på hende, efter lidt tid slutte musik ud og deres danse var forbi, han slap hende rolig og smiler svagt, "tak for danse" sagde han rolig og kiggede på hende, hun ser træt ud fik han enlig første rigtig lad mærke til nu, "hvad med at jeg følge dig hjem, så du kan få noget søvn" spurgte han og kiggede ned på hende, han sammen derefter hænder om på ryg og kiggede kort op på himmel, end han kort lukke øjne.

Hun tænkte stille og dansede bare stille og roligt vidre med ham, mens de sidste toner gjaldede væk og blev afløst af endnu en sang, dog en smule hurtigere og mere frisk denne gang, hvilket fik hende til at trække lidt på næsen mentalt. Hun var virkelig ved at falde af på den, til det med at holde andre mennesker på afstand. Hun var blevet alt for let at læse, men tanken fjernede ikke det matte og en smule trætte smil fra hendes læber. Hans forslag var meget fristende, for det var endten det eller at falde om af træthed senere, hvilket fik hans forslag til at lyde mere tiltalende i hendes hoved. Hun bed ikke så meget mærke i hans flakkende blik, men det fik bare hendes øjne til at søge den klare nattehimmel. I sandhed en smuk aften. Hun sukkede, halvt gabte lydløst, før hun stille svarede "Det lyder ikke som nogen helt dårlig idé, vi kan jo ikke have, at jeg drætter om" Hun smilede mat, før hun lod blikket falde til hans skikkelse endnu en gang, han var et godt stykke højere end hende, men det fik hende -underligt nok- ikke til at føle sig truet eller bange. Hun begyndte stille at klemme sig vej ud mellem mængden...

han nikke til det hun sagde og smiler rolig,"du viser vej" sagde han rolig og gik rolig efter hende, da de kom lidt væk fra gade fest gik han op på side af hende og slappe rolig af mens de gå, "håber ikke at jeg var for nær går angår danse" sagde han og kiggede på hende, hvorefter han rette blikke foran sig, så han kun ser hvor han gik, han regn ikke med det men hun var jo en del ind lukke efter hans mener af sige, men synes enlig hun har åben sin en smule for ham ikke fordi han havde noget mode det, han synes kun at det er godt at hun vil gør det, for kun være det hjælp for hende at snakke om ting i sted for at lukke det ind i sig selv.

Hans ord fik hende til at klemme sig ud fra mængden og hun nåede også rimligt hurtigt ud. Hun satte farten lidt ned, da hun kom ud og ventede til han var kommet op på siden af hende med at gå. Hun smilede stadig mat og en smule træt ved hans ord. Nej, hun havde ikke haft noget imod at danse. Det havde faktisk ikke været så slemt, som hun havde troet i starten. Hun havde det med at tabe paraderne, når hun blev træt, hvilket var en af grundene til at hun normalt holdte sig for sig selv, men hun var generalt også bare indelukket og enspænder-typen. Hun svarede ham med en stille og lettere træt stemme "Nej... Det var... Dejligt" hun smagte lidt på ordet, da det var et stykke tid siden hun havde brugt det sidst, men fortsatte så "...at danse igen" for at være ærlig havde hun faktisk savnet det en smule, men død og helvede om de ord ville komme over hendes læber, aldrig! Hun gik bare stille ned ad gaden, med kurs imod den lille lejlighed hun delte med sin 'far'. Hun havde ikke en gang lagt mærke til at hendes forslåede hænder havde været fuldt synlige under dansen, men den måtte hun tage en anden dag på et andet tidspunkt...