Et afgørende møde

T: Ca. eftermiddag
V: solskin med et par enkelte skyer
S: skoven Forêt


Hele dagen havde Titania følt sig rastløs. Hun havde øvet sig på sin elementmagi, men var til sidst endt hængende med hovedet ned af et træ. Nu gik hun bare rundt og sparkede til sten og kedede sig gudsjammerligt. Da hun så elveren var hendes første reaktion at gemme sig, men så tog hun sig sammen. De sidste par gange hvor hun havde gemt sig for dem hun mødte var det endt galt, så nu ville hun prøve at være lidt åben. Hun havde brug for at lære nogen at kende. Hun begav sig hen mod elverpigen med det røde hår.

En ung smuk elver stod midt inde i skoven under et stort træ, hun var iført en grøn lang kjole som sad stramt på hendes smukke krop, i hendes hænder holdt hun en bue samt en pil. Denne smukke elver var Nile en ung udsende elver, hendes røde hår sad i en hestehale, Nile spændte buen hvorefter hun sendte en pil afsted direkte mod et træ et par meter væk, pilen ramte perfekt og borde sig ind i træets tykke bark.

Hun vendte sig rundt og så bag sig da hun ku fornemme at hun ikke var alene"hvem der?" spurgte hun let, imens hun søgen rundt og satte hurtigt en ny pil på buen.

Titania stoppede brat. Den rødhårede elver var vildt god med en bue. Pludselig vendte elveren sig rundt og spurgte, mens hun lagde en ny pil på buen, "hvem der?". Titania måtte lige synke en ekstra gang, inden hun gik nærmere elveren. Lige så snart hun var synlig, blev pilen rettet mod hende. "Jeg hedder Titania" sagde hun med en så rolig stemme hun kunne mønstre, med en pil pegende mod sig. Hun var klar til at få hjælp fra nogle planter, hvis nu denne smukke elver ikke var venligtsindet.