et særligt møde

Dai sad på fortovet lidt væk fra en butik med rimelig dyrt mærkevaretøj. Han havde siddet der det meste af dagen, fordi han ville finde ud af hvordan han skulle komme ind. Fordi det var julemåneden havde butikken været overfyldt hele dagen, og han havde ikke haft en chance for at komme derind og få smuglet en jakke med ud. Med sig havde han sin skuldertaske som altid. Det var en ganske normal sort skulder taske som kunne have mere i sig end den så ud til. Dai kiggede ind mod butikken og smilede. Han lyttede efter om der var nogen i nærheden og blev faktisk overrasket da han hørte en anden persons vejtrækning. Det havde han ikke lige ventet. Han fornemmede en svag kulde fra personen. Det var ikke tydeligt, men det var der. Dai var siker på at han var overnaturlig. Men der var også menneske i ham. Den fremmede vidste nok ikke engang selv hvad han var.. Han kiggede overmod personen, før han rystede på hovedet og kiggede over mod jakken igen. Han håbede ikke at den anden ville afsløre ham, men eftersom det sneede, og var virkelig koldt, blev han nød til at skaffe sig en jakke. og herfra kunne han se en som sikkert ville være ligesom en dyne. Den så simpelthen så blød ud, samtidig med at den så vildt varm ud. Det var lige sådan en han skulle have fat i.

Dai rejste sig og gik over mod butikken. Han kortsluttede alarmen og gik ind. Han blev enig med sig selv om at han ikke ville tage den i vinduet, da det ville være for mistænkeligt. Han gik ned gennem butikken, ned mod lageret. Han kiggede rundt på alt det tøj, fik øje på et par vanter med hul til fingrene og stak dem i lommen, før han gik hen til stativerne med jakker. Han udvalgte sig en og tog den på. Han var stadig lidt overrasket over den anden person, men han prøvede på ikke at se mistænksom ud, og bare ligne en som var inde og tjekke lageret. Dai tog sig god tid, da han for længst havde fundet ud af at menneskers alarmer var ret dårlige.

Xander var næsten ligefrem i sine egne tanker, mens han prøvede at finde den rigtige størrelse og ikke mindst den rigtige farve til ham. Det tog ligefrem lidt tid, før han lag mærke til at alarmen havde blevet slukket for. Han så sig kort omkring og fik øje på en fyr i hans halser, han kneb øjnene lidt sammen for bedre at kunne se i mørket *tyv?* tænkte han kort og tog sin nye jakke på med en rolig bevægelse, han havde bestemt ikke noget imod at dele butikken med denne anden tyv. Der var jo nok plads til dem begge, så hvorfor prøve på at få ham smidt ud og risikere at han ville blive sur og skaffe politiet "du vil åbenbart også have en af de jager" sagde han og kunne ikke lade være med at smile, hvem ville dog ikke have en af dem? de var jo på det seneste mode og hvis man ville passe ind, så var det bare at skaffe sådan en jakke. Han fulgte sine lommer med et par andre ting, som han ikke engang kiggede særlig længe over før han lag ned i lommerne. Det tog dog ikke længe før lyden af politibilerne kunne høres i det fjerne "vi må heller se at komme væk" sagde han og vende sit blik kort mod ham, nok kendte han overhovedet ikke noget til denne unge mand. Han følte dog at de var sammen om det tyveri, og vel lidt bange for at hvis denne mand blev fanget af politiet at han så ville sladre om Xander. Han greb hurtigt fat i en til jakke, i håb om at han ville kunne sælge den og tjene nogle mønter på den. Han løb derefter ud af døren og hen over det knuste glas, før han stoppede kort op på gaden og kiggede over på den anden dreng "kom jeg giver en øl.. hvis vi slipper ud af dette" sagde han og sende ham et smil, før han begynde at løbe ned af gaden. Han kiggede ikke engang tilbage om den anden dreng fulgte efter ham, mens blod pumpede bare så hurtigt inde i ham at han ikke havde lyst til at se sig tilbage. Han følte næsten ligefrem at han var oppe på en sky, at intet kunne stoppe ham og han var udødelig. Et stort smil var til at finde på hans læber, når han løb ned af den ene sidegade som førte væk fra lyden af politibilerne.

Dai kiggede over på den fremmede og smilede hånligt over at han ligefrem ledte efter en størrelse. Han var tydeligvis ikke vant til at leve på gaden. Man kunne se det på tøjet, den måde han gik rundt på og den måde han så ud i ansigtet da han opdagede Dai.
Dai kiggede rundt efter om der var andet han kunne bruge. Han fik øje på en taske i stil med den han havde, men større og tog den ned fra den knage den hang på. Han var nu bevidst om at sirenerne kom tættere på, og skyndte sig over til kassen.
Han åbnede den ved hjælp af den kniv han altid havde i sin taske og blev helt glad da han så at den ikke var blevet tømt. Han tog alle pengene, kom dem i lommen og lukkede så skuffen efter sig. Han hørte den anden sige noget og kiggede over på ham. Han nikkede og fulgte efter den fremmede. Han huskede at tjekke at næsten alt var som han havde forladt det, fik øje på de jakker den fremmede havde prøvet og sukkede. Han lukkede dog døren og slog alarmen til igen.
Han løb efter den fremmede med den underlige udstråling og indhentede ham hurtigt. Det var tydeligt at Dai var vant til den slags og at han var i god kondi. Dai var ikke vildt forpustet, men løb ind foran den anden gennem en smut vej. Den anden havde nævnt noget med en bar, og Dai kendt en god en tæt på den butik de lige havde røvet. Dai satte farten ned fordi han kunne høre sirenerne blive slukket. Han vendte sig irriteret mod den fremmede; "Lad være med at løbe. Det tiltrækker for meget opmærksomhed..."
Han slentrede over imod den bar han kendte. Han gik helt normalt og kiggede som han altid gjorde.

Det kunne godt være at Xander ikke var mestre i at stjæle ting og lave indbrud og alt det, det var jo ikke ligefrem noget han levede af. Det var blot noget han gjorde når han havde brug for det sus igennem sin krop, eller noget han ønskede sig så utroligt meget at han ikke kunne modstå. Han havde dog også blot prøvede et par gange at blive taget af vagter, når hans fingre kom for langt hen og snuppede noget på de forkerte tidspunkter. Det havde bare endt med at han havde fået tilkaldt sin far, som alligevel ikke kunne finde ud af at sætte Xander på plads i særlig langtid. Man kunne jo ikke andet end at håbe, at det var noget som han ville vokse fra!

Han stoppede hurtigt op, da den fremmede dreng ligefrem skælde ham ud som var han hans far. Han skulle lige til at sige noget tilbage til ham, men der var ikke nogle ord i hans hals overhovedet. Han viste jo udmærket godt at denne dreng havde ret, og han ikke havde noget at sige ham imod. Han stod bare og kiggede på ham et stykke tid og mumlede nogle uklare ord, hvem troet denne dreng at han var? Han var ret så nysgerrig omkring ham, at han sådan gik ind i Xanders tyveri og ligefrem var med i det. Han kunne derfor heller ikke få sig selv til at gå hjem, uden at vide mere om denne dreng. Han svingede jakken i hans hånd over den ene skulder, før han fulgte efter ham "hvem er du?" spurgte han om og kneb sine øjne en lille smugle sammen, og kiggede på ham med et spørgende blik i de små øjne. Han viste dog ikke om denne dreng var til at stole på, men nu var det ikke ligefrem fordi Xander stolede på særlig mange mennesker i sit liv. Ikke engang hans far havde den ting at Xander stolede på ham, faktisk stolede den dreng ikke på andre end sig selv. Han havde jo ikke ligefrem haft nogen grund til at stole på nogen, efter hans mor efterlod ham som spæd med sin far.
Han åbnede let døren til baren "værsgo" sagde han og gik selv ind af døren "en øl?" spurgte han om og havde vendt sit blik mod ham, ventede på hans svar før han gik op til baren.

Dai kom til at smile. Han var ikke vant til at stjæle med andre. Han klarede sig bedst alene. Og hvis ham den rige unge der, ikke havde startet alarmen ville det ikke være blevet opdaget før den næste morgen når de åbnede butikken. Dai overvejede at spørge ind til om han ville lære noget, men slog tanken hen, da han kom i tanke om at drengen var gået direkte ind, i stedet for at tjekke for alarmer først.
Han sukkede og kiggede overmod den fremmede, som var stoppet. Han lagde godt mærke til det trodsige blik i hans øjne, og hans irriterede stemme. Han lagde dog ikke rigtig noget i det, men begyndte at gå.
"Mit navn er ikke vigtigt. Jeg skal ikke sættes bag tremmer på grund af en rigmandssøn som ikke synes han har penge nok.. Du kan måske få det at vide på et senere tidspunkt." Dai var ikke sådan en som bare delte ud af sit navn. Især ikke til andre tyve, da det tit endte med at man ville have områder for sig selv.

Dai gik ind i baren og slappede synligt mere af. "Nej tak. Hellere en vand. Drikker ikke efter jeg har arbejdet." Dai var forsigtig med at nævne hvad hans 'arbejde' var, især et sted som dette. Man vidste aldrig hvilke typer der var her. Dai havde fået øje på et bord nede i hjørnet og gik derned. Han satte sig på den tilhørende lænestolsagtigestol og ventede på den fremmede.

Han kunne ikke lade være med at føle sig irriteret over denne dreng, at han kunne snakke på ham på den måde som han gjorde. Som om Xander kunne få hvad end han ønskede sig, men det kunne han bare ikke. Han kunne heller ikke forstå hvordan denne dreng turde snakke til ham på den måde, der var jo ikke nogen anden der turde. De fleste kendte jo Xander, og viste godt at han nok ikke var særlig stor.. så var han ikke en af dem som holde sig tilbage, når først han blev sur i det. Han sagde dog ikke og holde det bare inde i sig selv, det var nok det forkerte tidspunkt at blive sur på nogen. Hvis først der blev tilkaldt politiet, så røg de jo begge to ind for tyveriet som de havde lavet. Han gik bare købt en øl og en flaske vand, før han gik ned og satte sig hos ham "her" sagde han og satte flasken lidt hårdt ned på bordet foran ham, og drak en lille smugle af sin øl "for det andet.... du kender ikke mig.. måske har min far et godt job.. men betyder ikke at jeg får hvad jeg peger på" hviskede han med en snerrende tone, og bed sine tænder sammen imens. Han holde sig ligefrem tilbage for at råbe af denne unge mand, som alligevel ikke så ud til at gøre andet end at ville irritere Xander. Han satte sig tilbage og lukkede sine øjne kort, blot for at få styr på sit humør. Han åbnede langsomt sine øjne igen "jeg er Xander" sagde han kort tid efter, som havde tiden stået stille i flere år og først der efter fortalte han sit navn. Dog var han ikke bange for at sige sit navn, hvis denne dreng blev hevet fat af politiet og navngav Xander. Så viste han udmærket godt hvem der kom først ud af fængslet, han havde jo en far til at betale ham ud og denne dreng. Han tvivlede næsten ligefrem på at han havde nogen overhovedet, siden hans job åbenbart var at stjæle ting fra butikken. Han drak lidt mere af sin øl, mens han holde blikket på ham.

Dai kunne ikke lade være med at smile lidt da den fremmede bankede flasken ned i bordet foran ham. Den dreng var sjov. Han havde nogle anderledes måder at reagere på, end det Dai forventede at se fra rigmandssønner.
Han sukkede og åbnede munden for at sige noget, da den fremmede dreng begyndte at snakke. "Nej. Jeg kender dig ikke. Præcis derfor ville det være dumt at lade dig gå, når du sådan ødelægger mit arbejde. Har du dog aldrig lært at slå alarmen fra i stedet for bare at brase ind? Hvis du havde taget dig lidt bedre tid, ville de først have opdaget det i morgen, og vi ville have haft tid til at lade det se pænt ud, så de ikke ville fatte mistanke.." Dai sukkede. Han lærte nok aldrig at forstå rigmandssønner. De fleste af dem var tungnemme.
Dai løftede øjenbrynet. Den anden person virkede ike som om han var vant til at folk snakkede til ham som om han ikke var noget værd.
"Dai her." Andet sagde han ikke. Han kiggede undersøgende på den anden. Dai overvejede hvorfor han havde behov for at stjæle. "Hvorfor egentlig? Du ligner ikke ligefrem en som behøver at arbejde for at få til dagen og vejen. Og da slet ikke en som bliver nødt til at stjæle en vinterjakke." Dai åbnede vandflasken og drak den i nogle mundfulde.
Han lagde sin taske op på bordet og tog de penge frem han havde stjålet. Han talte dem og gav Xander 20 kroner hvilket måtte være ca det han havde givet for en vand. Dai var egentlig overrasket. Der havde ligget mange sedler og Dai havde stadig over 1000 kroner på sin side af bordet. Han gav den fremmede 500 kroner mere og lagde resten ned i sin lomme.

Det var ligefrem som at høre på sin far, blablabla.... som om han ikke kunne klare sig på sin egen hånd, det mente de fleste nok heller ikke at han kunne. De fleste troet jo at bare fordi hans far havde penge, så fik han også nogle af dem. Han fik ikke mere end de fleste normale børn fik, hans far ønskede jo ikke ligefrem at han blev en af de overklasse børn som fik hvad de end pegede på. På det tidspunkt fik han da overhovedet intet, bare fordi han ikke kunne opføre sig ordenligt nogle steder. Han himlede bare kort med sine øjne af denne mand "jeg var der først.. og som om de ikke ville se at der havde været tyveri" hviskede han, så han var sikker på at der ikke var nogen anden der ville kunne høre det. Det overraskede ham ligefrem at få at vide hans navn, før var han jo ligefrem imod at fortælle sit navn "hej Dai" sagde han bare kort og lavede et nik med sit hoved "bare fordi jeg ligner noget.. betyder det ikke at jeg får hvad jeg peger på.. og lidt ballade gjorde at... jeg lige så godt kunne lade være med at spørge min far om at få den" sagde han og kendte sin far alt for godt, til at vide at han ville have fået den før han havde opført sig ordenligt i lang nok tid.
Han så lidt overrasket ned på pengene som blev lagt foran ham, og kunne ikke lade være med at hæve sit ene øjebryn "du kunne lige så godt have beholdt det der selv.. og jeg ville ikke engang have lagt mærke til det" sagde han og vende blikket op mod ham igen, måske kunne dreng overraske ham mere end han havde regnet med. Han havde jo allerede sat ham i en boks, den boks som hed `opføre sig ligesom min far´. Han var jo heller ikke lige en af dem, som lod folk skifte bokse på den måde.

Dai løftede et øjenbryn. Han var stadig ikke vild med rige folk og han havde sine grunde. Men på en måde var der alligevel et eller andet anderledes ved denne mand. "Du var der først? Nej du var ej.. Jeg havde siddet foran den butik hele dagen for at finde ud af hvor alarmen sad, jeg var inde for at se efter kassen, jeg gjorde mit forarbejde.. I modsætning til en vis anden person her.. Og de ville jo netop ikke have opdaget det før butikken åbnede igen, fordi alarmen ikke ville være gået.. Men ja du fik da hvad du var ude efter."
Dai nikkede bare da den anden sagde hej. "Hvorfor så overhovedet bekymre sig? Du har vel en jakke fra sidste år? Eller er den måske blevet taget fra dig? Det blev min... Det er ikke dig som lever på gaden vel?!? Du har i det mindste en far!" Dai vendte sig væk. Han kunne mærke tårerne stige op i øjnene. Han svarede først ikke på det sidste den fremmede sagde. Dai havde bare lyst ti at slå ham. Han var som Dai havde forventet. Og alligevel kunne Dai ikke lade være med at give ham pengene. Dog åbnede han alligevel munden. "Du har ret til at få en del af pengene. Også selvom du var et fjols.."

Hvor havde Xander bare lyst til at gå sin vej, denne mand var da bare mega irriterende at høre på. Hvad gav ham ret til at snakke til Xander på den måde, hvad havde Xander overhovedet gjort ham? han havde da ladet ham stjæle sammen med ham. Han havde et koldt blik i sine øjne, som han stirrede på ham. Han rullede bare let med sine øjne "ja og hvad er det sjove ved det?" spurgte han om og hævede sit ene øjebryn en lille smugle, han nød jo den følelse når der var en chance for at han ville kunne blive fanget. Det gav jo også bare hans far en straf, hvis han endelig blev fanget og det var jo bare en nydelse i sig selv "bare fordi man har noget for sidste år.. så kan det jo godt være at man vil klæde sig pænt.. hvis du ikke har det sådan, kunne du jo bare stjæle fra en genbrugsbutik" sagde han med en snerrende tone i sin stemme. Han kunne mærke hvordan han blev mere og mere sur i det, som var hans blod begyndt at koge i det "du må da godt få ham" sagde han og sende ham et smil som bestemt ikke var venligt i det, han ville da med glæde give sin far væk til hvem som helst. Han rystede kort på hovedet og skubbede pengene over til ham igen "du har nok mere brug for dem.. og desuden tjener jeg nok nogle penge på denne jakke" sagde han og klappede på den ekstra jakke som han havde stjålet, som han nok kunne snyde til at få lidt ekstra end hvad butikken solgte dem for.

"Sjov?! Er det alt hvad det er for dig?" Det var alt hvad Dai sagde. Han stirrede surt på den unge mand, men lagde mærke til noget han ikke havde set før, på grund af stressen, og vreden. Den unge mand var faktisk ret.. køn. Dai lagde hovedet en smule på skrå, før han tænkte sig om og rystede det af sig.
Dai kiggede væk, over imod baren og tænkte tilbage. Han havde faktisk aldrig arbejdet sammen med nogen. Han lyttede til hvad den anden sagde, men han svarede ikke før efter et par minutter. "Grunden til at jeg ikke 'bare stjæler fra en genbrugsbutik' er at der oftest er huller i tingene, at pengene går til folk som har det endnu sværere end mig, og at jeg har brug for varme ting.. Det med at passe ind er ikke vigtigt for mig. Jeg skal bare overleve."
Dai tænkte lidt videre fra det han blev afbrudt i før. Det kunne faktisk være fedt at stjæle med en anden. Men det skulle helst stadig være bare en smule planlagt. 2 ville kunne få det dobbelte ud af det, og ville kunne stjæle flere steder på en nat.
Dai rystede på hovedet. "Nope. Jeg deler. Så kan det være du kan være venligt stemt overfor andre en anden gang."  han sank lidt hen i sine tanker, før han smilede og kradsede noget ned på sin serviet. "Forresten. skriv til mig på dette nr hvis du vil prøve noget mere.." Dai skubbede servietten hen til Xander og rejste sig.

Denne mand viste virkelig hvilke knapper han skulle gøre, for at få blodet i Xander's åre til at koge op. Han kunne ligefrem mærke hvordan hans krop hele tiden skiftede, fra den alt for varme følelse som fik en glød i hans hud til at blive svag rød i det. Det forsvandt bare lige så hurtigt, når han lige fik tænkt sig om og fundet ud af at det ikke ville komme noget godt ud af det ved at blive sur. Det var blot en af de få englige træk han havde, som fortalte ham at det ikke var en god idé at være sur på nogen som helst. Det var sådan nogle tidspunkter hvor han følte sig splittet, hvor hans indre ligefrem gik hver sin vej. Han holde bare denne splittede følelse inde i sig selv, skør det var han bestemt ikke! og der var ingen der skulle tro sådan noget om ham.
Han prøvede dog at holde sit humør under kontrol, og tvang ligefrem smilet frem på sine læber. Han kunne knap nok få nogle ord ud af sin mund, som ikke ville komme ud på den forkerte måde. Han valgte derfor bare at nikke som svar til hans spørgsmål, var det så forkert at ligefrem nyde at lave noget kriminelt en gang imellem? Han var sikker på at han ikke var den eneste som havde den på den måde, der måtte da være en masse af dem som var kriminelle som gjorde det for sjov? Der kom et svagt suk ud mellem hans læber, mens hans blik havde vent sig ned mod bordet. Han hadet ligefrem de øjeblikke! hvor de mange tanker fløj rundt omkring i hans hoved. Han kørte roligt en hånd igennem det blonde hår, før han hørte stemmen fra denne unge mand igen. Han vende langsomt blikket op mod ham igen, med det lidt kolde blik i sine øjne.
Han viste ikke engang hvad han skulle sige til ham, han viste jo ikke hvordan det var at være fattige og ikke havde noget sted at gå hen når mørket fald på. Det betød dog stadig utroligt meget for ham at passe ind, at være en af dem som folk lag mærke til i skolen og det skulle bestemt være på den nogenlunde gode måde. Han kunne dog ikke lade være med at lægge sit hoved lidt på skrå, som den anden unge mand skrev noget ned.
Han så lidt overrasket over på ham, overrasket over de ord som han kom med. Han havde vel overbevist sig om at denne unge mand ligefrem havde et had til ham, men sådan så det åbenbart ikke ud til? Han rejste sig op sammen med ham, og samlede servietten op samtidigt "ja hvorfor ikke" sagde han og vende kort blikket ned mod servietten, før det lige så hurtigt røg tilbage på Dai og han smilte venligt til ham.

Dai smilede skævt. Han lagde godt mærke til forandringerne i den anden mands ansigt og hans kropssprog. Han var vant til at aflæse alt i ansigtsmimikken og kropssproget.
Han løftede sin højre hånd op til munden, og rakte så ned efter sin mobil som lå i lommen i hans taske. Det var en næsten ny mobil, og for det trænede øje var det nemt at se at den ikke var købt i en butik. Han åbnede en browser og gik ind på google. Han søgte på den jakke han lige havde stjålets pris. Den var ca 5000 værd. Det måtte være derfor politiet havde reageret så hurtigt. Det var alligevel mange penge for en jakke. Hvis Dai kendte de andre folk på gaden ret, ville han ikke få lov til at beholde den fantastiske jakke ret længe. Det var en af grundene til at Dai blev nødt til at stjæle ret tit.
Han kiggede ned på den ekstra jakke Xander havde stjålet. Han overvejede om han kunne tilbyde noget mod at få en, opgav det og rakte sin hånd over mod Xander. "Du kan nok godt få i hvert fald 5500 for den jakke der. "
Dai smilede stort. "Hvis du vil lære noget om hvordan man får fat i den slags uden at blive opdaget med det samme, kan du sm sagt bare skrive eller ringe. Jeg har den altid på mig." Han ventede ikke på at kunne trykke ham i hånden, men skubbede bare stolen ind, smilede til Xander og begyndte så at gå. Han vendte sig dog om, og gravede ned i sin taske, hvor han fandt et guitarplekter, som havde samme farve som Xanders hår på den ene side, og som Dais øjne på den anden.
Dai vendte sig igen. Han gik ud af døren, kiggede rundt og begyndte at gå ned mod den butik de lige havde røvet. Han elskede at se hvordan politiet prøvede at finde ud af hvordan tingene var sket. Dai satte sine høretelefoner i ørerne, og satte sig på en bænk lidt væk. Han fokuserede på sit indre og på den ulv han havde indeni. Han var glad for at han ikke behøvede at bekymre sig om tøjet. Dai var helt fraværende og lagde ikke mærke til noget.

/Stavefejl er gratis :D \

Xander følte sig ligefrem forvirret når det kom til denne unge mand, han plejede at være en ret så god person til at regne andre folk ud. Denne unge mand var dog bare en helt anden sag, forandrede som Xander aldrig havde set en person gøre før. Han viste derfor heller ikke hvordan han selv skulle opføre sig, være venlig eller være fjendtlig overfor ham. Han viste jo ikke engang hvad han ville ham, hvorfor han havde opført sig som han havde. Næsten ligefrem skældt Xander ud, som var han hans far og blot mente at han gjorde alt forkert. Han sukkede kort, mens han holde sit blik på ham. Han blev ligefrem overrasket over at se Dai tage en mobiltelefon op af lommen, som bestemt ikke så helt ud til at være en af de billige en af slagsen "flot mobil" sagde han og gav et lille nik fra sig, mens han havde et smil på læberne. Han havde bestemt ikke lyst til at råbe op af den ikke ligefrem så købt ud, det ville jo bare ende med at få dem begge to i ballade.
Hans blik røg dog til sidst hen på sin ekstra jakke, som han ikke kunne lade være med at smile til "det regner jeg med.. men nu må vi se hvor dumme mine venner kan være" sagde han og lag lidt tryk på venner, da han vel ikke ligefrem så dem som venner. Han stolede jo ikke på nogen af dem, også selv om de sikkert så ham som deres ven. De kendte ham blot ikke godt nok, men sådan nød han det vel også.
Hans blik røg hurtigt hen på den unge mand igen og nikkede "ja vi må finde ud af noget" sagde han og havde bestemt ikke noget imod at stjæle med den mand igen, også selv om han bestemt kunne finde ud af at gå Xander på nerverne som han bestemt ikke troet på nogen anden kunne.
Han nået ikke engang at tage hans hånd, før han ligefrem forsvandt ud af døren. Han så bare kort efter ham, før han satte sig ned igen og drak sin øl op. Det tog ikke særlig længe før han atter stod ude på gaden, med jakken over sin skulder og på vej ned af gaden. Lyden fra politibilerne kunne man stadig høre, og det fik ham næsten ligefrem til at blive nysgerrig i det igen.

Dai smilede for sig selv. Han sad og tænkte tilbage på fyren. han nikkede med hovedet til musikken og lukkede øjnene. Efter lidt tid lod han hovedet falde bagover, og nød dråberne på sit ansigt. Det regnede en lille smule, men Dai syntes egentlig bare at det var behageligt. Han slappede mærkbart af og smilet på hans læber blev større. Han lo af sig selv. Normalt gav han ikke bare sit nr væk, men der var et eller andet ved ham, som gjorde Dai lidt mindre forsigtig. Han overvejede hvad det mon var og satte sig så op. Han tog sin jakke af og lagde den ned i sin taske, fordi han kom til at tænke på at det nok ikke var helt klogt at rende rundt med en stjålen jakke, i nærheden af gerningsstedet.
Han rejste sig og slentrede ned af gaden.

Han knytte servietten i sin hånd, måske var det bare for ikke at tabe den eller fordi hans tanker lå så højt på det der havde sket den aften. Alle fra skolen var jo alt for søde elever, som ikke kunne finde på at gøre noget tyveri. Det var derfor et eller andet sted dejligt? at finde en som måske elskede at lave lidt kriminalitet som ham, også selv om den unge mand også kunne irritere ham så frygteligt som han bestemt også havde gjort. Som havde han prøvet på at opføre sig som hans far? hvem gjorde sådan nogle ting, og slet ikke når man kendte hinanden. Sådan noget kunne virkelig irritere ham, når nogen prøvede på at skælde ham ud som bestemte de over ham. Så var det ligemeget hvem det var, hans far, lærene på skolen eller andre unge som Dai havde gjort. Det skulle dog ikke få lov til at ødelægge hans nat, det var jo nok med at han skulle hjem og forklare jakkerne som han havde på sig.
Problemet var bare at han altid fik en sådan forbandet hovedpine når han prøvede på at lyve, som var det en eller anden dårlig samvittighed som kom hen over ham. Han kiggede kort på jakken over sin skulder, og gav et lille suk fra sig. Han prøvede vel ligefrem at finde ud af om jakken var det værd, men det var noget som lige så hurtigt forlod hans hoved igen. Ikke fordi der kom nogen anden tanke ind i det, men på grund af en dråbe som landede lige på hans næse. Han vrikkede lidt med sin næse, som gjorde at han var tæt på at falde over sine egne fødder. Han fik dog bare hurtigt balancen igen, før han træk hætten over sit hoved. Han stoppede dog kort op da han fik øje på noget i det fjerne, også selv om det nok ikke var underligt at se den samme person to gange i træk når de næsten lige havde set hinanden "Dai!" råbte han og satte hurtigt i løb efter ham, han begynde først at gå igen når han blot var nogle meter fra ham "hey det regner,... hmm.. kunne du ikke tænke dig at sove et varmt sted i nat?" spurgte han om da han havde stoppet helt op med at gå.

Dai stoppede lidt over og kiggede uden at se ind af et butiksvindue. Han tænkte lidt over hvad det mon var der var så specielt ved denne dreng. Han smilede for sig selv og tænkte på at han ikke havde haft den følelse siden den pige som havde været en del af hans liv dengang hans forældre stadig levede. Hun havde været dejlig, men hun var død et par uger efter de havde mødt hinanden. Det var ikke nogens skyld at hun var død. Eller det var i hvert fald ikke andres skyld. Hun havde ganske enkelt taget livet af sig selv..
Det var den slags tanker som kørte rundt i Dais hoved. De skiftede mellem følelserne for denne pige, og følelserne for denne Xander. Han opdagede derfor ikke Xander før han råbte. Han kiggede op og smilede et meget lille smil. Han ventede på at den anden kom tættere på. Han kunne mærke at han slappede lidt af. Han hadede at skændes med folk, men han var blevet bekymret for at blive taget i at stjæle, hvilket var grunden til at han havde reageret som han havde gjort.
Han smilede til Xander og kiggede på ham, mens han lyttede. "Hey. Hmm jo, hvis du er sikker på at du vil have en fa gaden ind?" Dai rakte inden for sin jakke og tog fat i sin mobil. "Jeg tænkte på om jeg kan få dit nr også? Og et billede af dig?" Dai kiggede ned og fik øje på en god røv længere nede af gaden. Da røven vendte sig om lagde han dog mærke til at det var en strisser. Han kiggede på Xans jakke, så prismærket og tog så fat i hans hånd. "Kom. Der er en strisser.. Vi bliver nødt til at komme væk. Der er stadig prismærker på tingene."

Xander havde aldrig haft noget imod at slæbe nogen anden med hjem, han havde da ofte haft folk med hjem for byen og ofte nogle som han slet ikke kendte. Det var heller ikke fordi han ende med at gøre det, fordi de bare ikke var spændende når han endelig blev ædru. Det var vel bare som om han fik ondt af folk når han blev fuld, og ende med at tage dem hjem for en anden grund. Det gjorde ham derfor heller ikke noget at spørge Dai om han ville, der gemte sig vel et hjerte et eller andet sted inde i Xander's krop. Som faktisk fik ham til at bekymre sig om andre, også selv om han ikke ofte viste denne del af sig selv. Han gav blot et lille nik fra sig "se..." han fik ikke lov til at sige mere, før Dai snakkede videre og spurgte om hans nummer og.... og et billede? denne unge mand kunne da heller ikke blive mere skør, måske havde han en underlig samling på sin mobil? med billeder af folk som han havde gjort noget kriminelt med? eller folk som han havde skældt ud? han havde ikke engang lyst til at tænke over det, da hans tanker blot tog ham længere og længere ud.. og til sidst ville han nok bare ende med at se Dai som en tosse som burde være låst inde, men sådan så han dog også sin far som nok var mere normal end Xander selv var.
Han skulle atter til at svare Dai, men blev endnu en gang afbrudt og dog ikke af hans stemme. Han gispede højt når han mærkede hans hånd gribe fast omkring sin, som var de ikke begge to drenge. Han så hurtigt ned på deres hænder, før Dai stemme røg igennem luften. Han vende sig hurtigt om og fik øje på politimanden som stod længere nede af gaden, og havde sit blik låst fast på dem "hej" råbte han som fik Xander til at sætte i løb ned af gaden "kom denne vej" sagde han og havde bestemt ikke tænkt sig at blive fanget, så ville han først ikke få lov til at beholde jagerne som han havde arbejdet for at få. Han kiggede sig kort tilbage, og fik øje på politimanden som hurtigt satte i løb efter dem "jeg bor ikke så langt her fra" sagde han og vende sit blik mod Dai.

Dai kunne se at Xander tænkte lidt over det han havde sagt. "Det er mest fordi det er nemmest for mig, da jeg er nødt til at skifte mobil ret tit. De andre giver ret meget for en lidt slidt mobil, som ikke ser helt ny ud." Dai nikkede og fulgte efter Xander da han begyndte at løbe. Han nød følelsen af en hånd i sin, men lod som om det var noget helt normalt. "Jeg holder ham tilbage. Kan du ikke holde min taske?" Dai var glad for at han havde proppet de store ting ned i sin taske. Han rakte den over mod Xander og smilede stort. "Jeg finder dig senere.. Bare sørg for at komme væk fra gaden." Dai gav Xanders hånd et klem.

Han kunne ikke lade være med at føle sig en lille smugle fornærmet over hans ord, som om at Xander ikke havde god nok kondi til at blive fra en politibetjent. Han tog dog alligevel imod hans tanke, i stedet for at være dum og stoppe og op skændes med ham. Så kunne han lige så godt bare gøre hvad han bad om "jo jo" sagde han højt mellem de gisp efter luft, som kom ud mellem hans læber for at trække vejret. Selv om han nok ikke ville indrømme det, så var han nok ikke den som havde mest kondi. Det var ikke fordi han tog hen og trænede, og pjækkede fra alle timer med idræt som han havde på skolen. Han var dog ikke en af dem som sådan lige gav op, og lod sig blive fanget af politiet. Han gav et lille nik fra sig "okay" gispede han højt og lavede store øjne, når han mærkede det klem som han gav hans hånd. Hvad var der galt med den mand? det var sgu da ikke en naturlig ting at gøre? venner holde da ikke hinanden i hånden, udover hvis man selvfølgelig var en af de der piger som holde hinanden i hånden. Dog var de begge to drenge, og derfor var det heller ikke normalt at gøre sådan noget! Der var ligefrem en lille stemme inde i hans hoved, som prøvede på at få ham til at fortryde at spørge om Dai ville med hjem og sove. Han viste jo ikke hvad denne dreng var ude på, og hvad han endelig havde gang i med Xander? Han kunne dog ikke tænke over det særlig længe, da han bare løb videre igennem gaderne i håb om at politiet ville opgave i at fange ham. Han så sig kort tilbage et par gange, før han drejede ned af en sidegade som førte ham tættere på sit hjem.

Dai smilede. "Tak. Det har ikke noget med dig at gøre, jeg tror måske bare det vil være lidt voldsomt for dig." Dai slap Xanders hånd og løb lidt længere fremad. Som han var nået et par meter fremad forvandlede han sig til en stor sort ulv, løb i en stor bue og løb knurrende og med fråde om munden tilbage mod strisseren. Han væltede strisseren omkuld og bed ud efter ham. Han var rimelig stor, men lod som om at han ikke kunne kæmpe sig gennem strisserens latterlige forsøg på at beskytte sit ansigt. Dai var normalt ikke så voldelig, men når han følte sig truet reagerede han bare. Alle hams instinkter kom ekstra nemt op til overfladen når han var i sin ulveform. Han kiggede tilbage på Xander og bjæffede glad mens han logrede med halen. Han bed strisseren en enkelt gan i hånden før han fulgte efter Xan. Han forvandlede sig ikke tilbage.

Som Xander drejede om hjørnet fik han ordenligt øje på hvad der var sket, og alligevel kunne han ikke tro sine egne øjne. Det var som om han var kommet ind i en drøm, måske havde han faldet og slået sit hoved? Det var da ikke naturligt at man kunne forvandle sig til en ulv ellers var der noget galt med Dai? hvad havde Xander også gang i, at invitere en fra gaden hjem og sove hos ham. Han ville nok bare ende med at blive slået ihjel, eller vågne op med halsen flået halvt af. Han kunne dog ikke få lov til at tænke meget over det, da det handlede om at løbe væk fra politiet. Han kiggede sig først tilbage igen, når han havde løbet et stykke tid "shit" udbrød han da han så at ulven fulgte efter ham, han kiggede sig hurtigt omkring for at finde et sted at flygte hen *jeg bliver slået ihjel* gentog hans tanker hele tiden, som løb han ind i en gyde og gemte sig så hurtigt bag nogle papkasser som han overhovedet kunne. Han gispede højt efter vejret også selv om han prøvede på at styre det, så gjorde hans hjerte det ikke bedre som gik i panik inde i ham. Han var ikke ligefrem en af dem som blev bange hurtigt, og dog når der var en ulv som jagtede ham så kunne han ikke lade være med at føle frygt i sig.

Dai luntede stille og roligt efter Xander. Han kunne lugte frygt og troede i starten at det kom til strisseren. Der var bare det at jo tættere han kom på Xander jo stærkere blev lugten. Dai stoppede op. Han sprang frem og forvandlede sig i samme nu. Han landede dog forkert så han snublede og slog ansigtet lige ned i asfalten. Han krummede sig sammen og lå bare. Han kunne mærke tårerne stige op i sine øjne, men han var fast besluttet på ikke at tude. Det meste af huden fra hans ansigt var revet op. Det var tydeligt at lugteblod. Selv for et menneske ville det være tydeligt. Den metalliske lugt var kendetegnet på skader. Dai satte sig op. Han kunne mærke at den følsomme hud på hans kinder og hans pande var revet op, og at der højst sandsynligt var en del snavs i sårene. Som han sad der virkede han ikke som en tyv, og han virkede endnu mindre som en farlig person. Han lod sine hænder falde ned i skødet og lukkede sine øjne.

Xander kæmpede virkelig for at få styr på sine vejrtrækninger, i håb om at han ikke ville blive fundet af ulven. Det tog dog ikke længe før han hørte lyden fra noget som fald og lugten af jern kom lige mod ham. Det var en lugt som han kendte alt for godt til, mest fordi han viste at den var farlig når det kom til ham. Han kunne dø af sår som folk kunne heale af sig selv, men når det kom til hans blod ville det bare ikke fungere på samme måde. Han kiggede hurtigt frem og fik øje på Dai i gyden, siddende på jorden og så bestemt ikke særlig glad ud "Dai er du okay?" spurgte han om og kravlede ligefrem ud af sit skjul, men stoppede dog lige så hurtigt op igen "gud Dai" sagde han og rejste sig hurtigt op og gik med hurtige skridt over til ham, og satte sig foran ham "dit ansigt" sagde han og så ligefrem bange på ham, før han hurtigt rejste sig op og tog hans taske over den ene skulder og rakte den anden hånd ned mod ham "kom vi er nød til at komme hjem" sagde han og kunne mærke en anden slags frygt i sig, den frygt han altid fik når han kom til skade og ikke viste om det var sidste dag han ville leve.