Skovens smukke væsen# åbent#

Tid# tidlig aften
Sted#i skoven ved en smuk lille sø
Vejr#lunt samt mørkt men stjerneklart og ren smuk halvmåne

Mørket var faldet på i den smukke skov nu var dagens dyr gået til ro imens nattens dyr kom frem, månen skinnede klart på den mørke himmel imens stjerne blinkede om kap for at blive set, i det fjerne ku en ulv hørers og rundt omkring i luften ku myg nu ses de sværmede roligt rundt i jagt på blod så de ku passe deres æg.
Denne nat var noget særligt det ku man tydeligt mærke det hang næsten i luften, hele dagen havde været fredelig og skoven hade ikke haft besøg af ubudne gæster, en lun brise kørte gennem skoven og fik flagermusene til at svæve endnu bedre igennem luften, en lille mus løb over den bløde jord i jagt på biller og andre kryb indtil en ugle kom flyvende ned fra et træ og fangede den med sine klør før den så fløj op i et træ oh begyndte at nyde sit måltid, dette var livet cyklus og sådan var det blot dette var naturens egen måde at holde bestanden nede af dyr.
Skoven var ikke altid et sikkert sted med mindre man kendte den ud og ind, kendte vær et hul i jorden, sten på jorden eller været et træ men sådan nogle folk fandtes der, skoven var ikke kun hjem for dyrene men også for mange væsner, gode som onde.
Inde midt i skoven ved en smuk lille sø med det klareste vand i miles omkreds, rundt om søen lå der et par store sten men ellers var her ikke så meget andet, søen lå i en lille lysning, tæt på søens bred stod et gammelt træ med krogede tykke grene, to af grene hang ud over vandet og på den ene gren sad to skikkelser.
Det ene var en lille rød panda som lå stille og roligt bag personen som sad foran, personen foran var en ung smuk mand med en lys dog ikke bleg hud, han sad med bene hængene ud over den ene side af grenen, på hans skød lå en tegneblok samt en blyant og et penalhus.
Den unge fyr bar et par brune bukser som var lavet af tykt stof dette var det eneste tøj manden bar ikke engang på fødderne var der noget, hans krop var høj men spinkel og smidig ku man tydeligt se, hans ansigt var fint og ikke for bredt men heller ikke for smalt. Hans løber var smalle en bløde og fine, på hans ansigt sad en smuk maske af sølv som dækkede hans øjenbryn samt næseryg og lidt undere øjne, dog ku man tydeligt se de klare brune øjne som næsten skinnede i månens lys og var de rettet mod bloggen, hans hår var blondt samt kort og blødt det hang fladt og generede ham langt fra.

Denne unge mand var Asthor en ung aspara som levede og åndede her i skoven, dette var hans hjem og det ville det altid være han passede på den som var det hans eget barn eller noget i den stil, han hjalp altid dyr i nød samt planter da det hele var en del af ham, den røde panda bag ham var Balder hans bedste ven og hans sjæle makker det var nemlig hans Guardian som dog lige nu lå og sov trygt bag ham.
Asthor smilede let da han kort så på Balder” Balder din sovetryne ”sagde han kærligt hvorefter han igen så ned på bloggen foran ham, han var ved at tegne månens genspejling i det klare vand tegning lignede utrolig godt og den var endda ikke færdig endnu, han bevægede roligt blyanten hen over papiret med elegante håndbevægelser der tydeligt viste at han var koncentreret. As nød stilheden eller nej ikke stilheden men skovens mange lyde, han ku samtidig hører jorden snakke til ham dog var det ikke noget vigtigt lige nu var han i sikkerhed det ku han mærke, han begyndte let at nynne en melodi som han mor engang havde sunget for ham da hun levede og han var ganske lille. Hans stemme var ren og lys uden nogle falske toner denne stemme lød himmelsk og man blev næsten helt rolig af at hører den , Balder vågnede langsomt op hvorefter den strakte sin lille krop før den elegant hoppede op på hans skulder og satte sig til rette imens dens øjne så ned på hans tegning” husk nu skyggerne” sagde den let til ham, dens øjne havde samme farve som As dog var dens stemme meget anderledes, dette lille væsens stemme lød klog samt utrolig rolig, denne stemme gjorde Asthor altid rolig.

//bliver ikke å langt hver gang, men ville lige starte emnet godt op, lov mig t i skriver mere end tre linjer//

igen?

//Jeg svarer! Lige straks!

Edit: Men med en anden karakter, hang on, you...//

// venter spændt//

//hmm//

Blåmejsen sprang to nervøse hop hen langs vinduets ydre karm. Et rødt lys simrede sørgmodigt på den anden side af ruden, hvor hvide lameller omhyggeligt var slået ned. Kun en enkelt sprække tillod den lille fugl at kigge ind; hvilket den hurtigt fortrød. Rummet virkede skummelt, var kun svagt oplyst og udsynet lå direkte på en bred seng med et metalgærde, hvori håndjern med plys hang og dinglede uberørt. Dette var en lille virksomhed i den skumle del af Terre, hvor en kvinde - der i dette øjeblik var ved at sætte sig overskrævs på en kronraget man - tilbød sine kunder en behandling, som fik den mest hårdhudede mand til at smelte. Hun tjente penge på andres ensomhed, en ensomhed som hun lindrede mod betaling. Uheldigt sted at lande, tænkte blåmejsen for sig selv og spejdede ud over de øvrige hustage for at finde en ny destination. Tankerne fortsatte i hovedet på den lille fugl. Hvis man tager en andens mødom, bør man give noget igen. Hvis man føler nydelse, bør man også give den anden nydelse. Hvis ikke man kan få det gratis, bør man betale for det.
Blåmejsen rystede sine fjer og satte af. Med små svirpende bask zigzaggede den hen over adskillige skorstene. Den virkelige verden føltes ulidelig, og skoven virkede som det eneste rigtige sted denne aften. Det var jo umuligt at trække vejret inde i byen, hvor biler gjorde luften grumset, og hvor sex og hor osede fra hver en boligblok. To solsorte jagtede hinanden tværs ind over blåmejsens bane, så den dykkede nærmere jorden og fulgte tagrenderne på de sidste huse inden bygrænsen, hvor skovbrynet lå som en tæt mur. Adskillelsen af by og skov var elskværdig.

De blå og gule fjer stak ind under træernes kroner, der alle var blevet malet grønne af sommeren. Grenene strakte sig langt, før de blev smalle som kviste, og man skulle tro, at stammerne ragede helt op mellem skyerne. Skoven var i sandhed stor og prægtig, mere end hvad man nogensinde kunne tillade at ønske sig. I en lysning åbenbarede sig en krans af store sten, som beskyttede om en lille sø, der lå urokkelig i aftentimerne. Ingen rovdyr - tjek. Blåmejsen blafrede ivrigt imod søen, hvor den satte sig på en mat sten, der endnu var lun efter en lang dag i solens hede, og kvidrede letsindigt.