Skovens stilhed (åbent)

Tid: 13:30
sted: foret skoven
vejr: solskin fra skyfri himmel
omgivelser: ingen ud over skovens stilhed
Tøj: http://2.bp.blogspot.com/_xkJr7QKZ-go/SXtwLMlot2I/AAAAAAAAAQA/fObG25IQ9tI/s400/konf+kjole+m.+lyser%C3%B8d.jpg


Saslia gik stille igemmen skoven hun var iført en hvid kjole med lyserødt bånd på solen skinnede fra en skyfri himmel hun var på vej imod sø hun kendte hun havde ikke sko på og hendes skridt lød hult på skovbunden hun glædede sig til se det blåe vand som gjorde hende rolig hun smilede svagt ved tanken om hvad der ventede hende vejen slog sving og søen kom til syne hun satte i løb og stoppede ved breden af skov søen hun lod langsomt gik langsomt ud vandet og forsatte ud til knæene da hun kom tanke om kjolen hun bed svagt læben men gik så op breden og satte sig ved kanten hendes smil blev større og hun begyndte at lave nogle håndbevægelser og vandet begyndte at hæve sig hun lavede nogel flere bevægelser og vandet formede sig til en drage men den ændrede sig fra drage til en hest hun begyndt træne sin evne

En stor skygge kom over en sige længeres nede. For englen Sonja var ude og stråle sig. Hun fløj lidt rundt i cirkler om søen for hun styrtdykkede ned mod pigen. Hun havde du stort smil på læberne.
"PAS PÅ!!!" råbte hun de etter pigen for at se om hun ville flytte sig. Det på virkelig ud som om hun ikke havde styr på at flyve endnu. Hendes sorte store vinger mistede nogle fjer ved dykket og kom roligt efter hende. Vinden legede glad med Sonjas hår. Sonja havde en lille mørkeblå nederdel, sort t-shirt på og bare tær. Hun havde en lille taske fast om benet. Men hvad der var i kunne man aldrig vide.

Saslia fór forskrækket sammen og sendte ved et uheld en kæmpe vandsøjle efter hende hun flyttede sig drog da hun havde travlt med at få blå grønne vand til at stoppe men hun var alt for ukoncenteret og det lykkes hende ikke hun og hun rejste sig op gemte på nærmeste træ hun forvandlede sig til lille gråspurv og fløj frem fra sit skjul da hun havde kigget sitautionen an forvandlede hun sig til mennske igen solen stråler ramte hende i det hun forvandlede sig fra den lille gråspurv ttil mennske " hvad har du gang?" spurgte lettere ovverasket

Soja landte godt og yndefuldt og kiggede over på pigen med du lille sin på. "Undskyld..." sagde hun så med en hæs stemme. Og samlede vingerne sammen på man næsten ikke kunne se dem. Det var ret primetivt, at hun kunne gemme sine vinger vis hun ville. "Det er som en slags hobby for mig at skramme folk." sagde hun med du lidt stører smil på læberne.

Saslia kunne ikke se det sjove i det og hendes læber blev til lumsk smil hun lavede håndbevægelse og en kugle af vand samlede sig fra søens vand hun fik den til hæve sig op over hovdet på denne engel smile nikkede " det var det vel" sagde hun til sidst og begyndte at grine med hende hun fik kuglen til forsvinde ved pigens fødder hun havde alligevel godt kunnet se det sjove i det smilede bredt da vandet lavede et plaask