Mødet(Lucas Raquel kain Conely=privat)

Han smillede blot, nikkede tilfreds, og begav sig lige så stille hen imod døren, og fulgte hende ud af rummet, han kunne ikke dy sig for at slikke sig om læberne, tydeligvist dybt tilfreds med situation, ja hun havde undgået hans gaffel, blot for at komme længere ud til siden på skakbrættet, hvor hun nu var fanget imellem en springer, springeren bestod af hendes tydelige fascination for ham, altså evnen til at hoppe over andre brikker. Blandt dronningen, rerpæsenteret af hans viljestyrke, den stærkeste brik af dem alle! Hans vilje til direkte at dominere hende, slå hende ihjel og dræne hende tør! Og en bonde, en brik der var ubetydelig, men kunne blive til endnu en dronning, på få sekunder, altså, en brik der kunne omvende hende til en af hans. Nu var hendes valg blot hvem hun ville tages af, hun kunne naturligvis blive ved med at vente, indtil Lucas blev utålmodig altså.

De tog elevatoren ned, Lucas ignorerede hende pænt, kiggende på sine fingre, tydeligvist fustreret over hans manicure der var ødelagt. Og da Mikroovns dinget lød, stod han ud, og begav sig ind i sin sorte limousine.

Da han ankom smilte han bredere end man skulle tro var muligt, han tjekkede hurtigt sit udseende i spejlet, rettede sporadisk på håret, og begav sig derefter ud på scenen. De befandt sig i et nedlagt teater, men blot fordi det var nedlagt, var det ikke forfaldent, det havde stadig den rene og kongelige atmosfære som man så tit finder i teatre. 7:58....7:59... "Mine damer og herrer!" Begyndte han ud imod forsamlingen, ca. 500 vampyrer, nogle store og pumpede, med kløer og vinger, andre fine, forførende og frække. Det var som man nu valgte at fokusere blodet og evnerne. "Lad mig starte med at undskylde, hvis jeg har afbrudt jeres planer, eller aftaler i måtte have for denne dag! Det er dog beklageligt at den sag der bringer os sammen i aften, er en uheldig en.... Han holdte en kort pause, hvor efter han begyndte at vandre omkring over
scenen, ene mand. Han fortsatte nu sin tale, en tale omkring vampyr samfundets love, omkring hvordan alting havde sin plads, og at den plads måtte overholdes hvis samfundet fortsat skulle fungere. Talen var rettet mod en enkelt vampyr, men der blev ikke nævnt et navn, eftersom dette ville være fordømmende, men det var sikkert ment som en opsang til at alle tilstede værende, og til den enkelte, der kunne vente sig bagefter.

"Mine damer og herrer, jeg takker jer for jeres tid, og indtil vi ses igen, byder jeg jer farvel" Der lød en klappen som fem hundrede hænder blev smækket sammen, i tydelig beundring for deres prins.

Kajika tog blidt oliven fra champagne glasset op mellem pegefingeren og langefingeren, i det hun stille lagde den på sin tunge og sugede blidt champagne væsken af og smed den langsomt ud, efter som der intet mere champagne var i hendes glas. Hun betragtede Lucas nede fra hjørnet af med et lumsk smil over de rosa røde silkelæber, der stille funklede fra den berusende væske der havde lagt sig langs hendes underlæbe, og blidt strejfet den øverste som var den lipgloss. Hendes hav blå øjne der nærmest så turkis ud nu, glimtede smukt mens hendes blik var fast mod Lucas og ikke rykkede sig en tomme, mens hendes øjne sagde alt, begær, facination, tiltrækkelse, foragt for magten han så smukt besad, og så! perfekt han var på alle punkter, der var ikke en mindste fejl at finde. Oliven røg stille mod skraldespanden nær hende med et lille kast og da den ramte tænkte kajika*Eller er der en lille brist... i dette perfekte ydre og indre.... måske en form for, brist ved domination....* hun grinte stille i det hun gik forbi nogen vampyr fyre der betragtede den lange smukke kjole der fast klæbte sig til hendes form, timeglas form.

Kajika tog stille sin mobil frem, og så over mod lucas i det hun stille sagde"ja hent mig" hun slikkede sig let og elegant om de rosa røde læber, og lod blidt fingerspidserne kærtegne hendes hårrøder, i det hun strøg håret bagover, der for længst var blevet glat i stedet for krøllede, fordi hun var ikke født med krøller men med glat hår, glat tykt elegant langt smukt blødt prinsesse blonde hvid hår. Hun gik stille mod udgangen i det hun stod der i kun få sekunder før hendes chaffør kom kørende i limosinen og hentede hende. Hun steg elegant ind da han åbnede døren, og det eneste man kunne se for de sorte vinduer var lige hendes lange hår der flagrede efter hende, og brød det sorte metaliske udseende på limosinen. Kajika så ud af vinduerne i det de kørte fra det nedlagte teatre, og fik små tanker i mens*Hmm jeg flytter skam ikke hotel værelse, han skræmmer mig ikke, intet kan skræmme mig*

Da de endelig holdte ud foran det smukke nærmest spejl agtige hotel, der tårnede sig højt op nær skyerne, steg chaføren ud og åbnede roligt og fattet, døren for Frøken Dé Volkan. Kajika lod det ene ben komme først og så bagefter det andet følgende, i det hun steg ud med elegante lange skridt og kastede håret bagud med håndryggen for at overstrege hendes elegance og skønhed. Hun gik med faste klik, klik, hen af gulvet mens hendes blik hvilede mod receptionen, hvor alfred stod og var klar til at tag i mod hende. Hun smilte med stor glæde i det blege smil og sagde"Tak alfred" han gav hende nøglerne og hendes kurs ændrede sig nu til elevatoren, der skulle bringe hende op til hendes suite øverst oppe. Kajika gik stille ind i elevatoren da den allerede var nede og stod åben, og trykkede elegant på den sidste knap øverst oppe. Hun grinte stille i det hun lænte sig bagover og slappede af mens man hørte elevatorens musik. Hun kunne ikke lade vær med at smile da hun hørte elevatorens ding, og gik med faste beslutsomme skridt hen til sin dør og betrådte smukt det røde gulvtæppe der farvede de cream farvede væge lyse i sit skær. Hun satte nøglen i og gik stille indenfor og smed sin taske over en af de håndskåret mahogni(Staves) og gik stille ud i badeværelset hvor hun begyndte at børste tænder med vand, for at fjerne smagen af champagne og stanken. hun smilte i det hendes tænder smukt skindte som perler nu, som var de blevet bleget, og trak sig af tøjet for at komme i noget mere behageligt. tøjet lå fremme og hun iførte sig det langsomt i det hun hørte elevatorens ding udenfor ved gangen og tænkte*er det lucas der tilbage nu* hun kunne ikke lade vær med at få et lumsk, legende smil over de bløde fyldige læber.


//tøjet ( Den hvide) http://www.hot-heels.com/en/Kleider/Mini_Dresses/Modell.aspx?id=1251&m=226024&b=+Cocktail+Dress+%e2%80%9cTwo+Way%e2%80%9c //

Men det var ikke Lucas der steg ud af elevatoren, det var en kvinde. En kvinde med langt mørkt hår, iført en lang mørk jakke, og hvad der gemte sig herunde var ukendt. Hendes ansigt udtrålede en hårdhed og en arrogance der var svær at finde andre steder. Hun var slank, så slank at hun ingen former havde, hendes hud var ren, og alt over hende var ren, så ren at dette kun kunne være Lucas værk, hans ønske om at rengøre verden, kunne nemt være personificeret i denne dame.

Hun åbnede døren, trådte ind lukkede og låste den efter sig.

Lucas slap den livløse krop, lod den falde bagover i badekarret, smillende bredt. Han stod nøgen, foroverbøjet, med blod omkring hele munden, dryppende ned i afløbet, forsvindende. Hans hænder og bryst var sølet ind i blod, alle andre steder var sporadisk plettet. Hans hænder var forvrænget til klo lignende proportioner, og langsomt blev de mindre, skrumpende som jagt instinktet forlod ham. Ligeledes forsvandt den katte agtige pupil, blivende erstattet af den sædvandlige menneskelige isblå variant. Hans tænder trak sig ind. Hans skrumpede et par centimeter, og hans muskler slappede ligeledes af. Han klukkede højlydt for sig selv, vaskende sine hænder og krop, men ikke munden, som han lod forblive blod plettet, eftersom han liiiige havde brug for noget at skylle efter med, så han vandrede nøgen ind i stuen, hen til karaflen, hvor han skænkede sig et glas og drak.

Hans krop var bleg og ren, ned til sidste milimeter hud, ikke et eneste hår var der at finde, udover de blonde på hovedet naturligvis. Hele hans krop signalerede den strenge disiplin som han håndhævede og satte så højt, højt over alting! "Kan denne nat blive meget bedre" hviskede han til sig selv.

Mindet om da hun stod der overfor den unge smukke herre Lucas blev ved i hendes erindring. Kajika kunne ej glemme den blege hud, de makerede kindben, den stærke kæbe, de meget stærke hænder hun havde set ned på, og hans udseende, den elegante form han havde kørende. hun tænkte på hans tilbud og rødmede i det hun tog sig til hovedet og tænkte*nej? det.... det vist at gå i overkanten... desuden er der så mange der har tilbudt mig at blive den og dens skabelse... jeg vil ikke ingen kan dominere mig ingen gang en så smuk leder* kajika satte sig i sengen og bøjede sig langsomt tilbage stadig iført den glimmer agtige kjole der var hvid som sne, og lukkede øjnene blidt i et lille blidt støn og ånede stille ud"ååårh...." hun tog håret ud og lod det smukt hænge ned af ryggen og lagde sig ned på sengen strakt ud og nød dynens bløde silkelagn.. mod de følsomme varme hud, i det hun stille spredte sine lange engle vinger ud og duften spredte sig om hende som et slør af forførende duft, der duftede fantastisk og tiltrækkende var den os..

Kajika satte sig blidt op i det hendes lår var blidt spredte og hendes blik gløede rundt i lokalet i det hun lugtede blodet, stivnede hun helt og mærkede hvordan hendes nakke hår sitrede og hun gik stille hen til receptions telefonen og ringede ned til dem og sagde"Hallo... ja jeg vil gerne snakke med chefen" hun tog blidt sin pege finger op til underlæben og bed blidt i den, mens hun ventede på at hotel chefen kom, han tog den og sagde"hallo" hun smilte og sagde"Hallo hej, jeg vil gerne spørge om i måske kunne finde et andet værelse til mig i aften midlertidigt ... jeg har opdagede at jeres lille suite har et lille mug problem .." hun løg i det hun ville væk fra dronninge suiten og bare et eller andet stecd hen, en anden suite men kunne hun ikke men bare væk, fra stanken af blod der gjorde hende dårlig, hun rømmede sig ved lugten og tog sig for munden i det de sagde"der er fyldt alle stedet frøken" hun sukkede og sagde"kan i så ikke ringe rundt i bygningen og spørge om jeg kan bo et sted en nat for så at flytte tilbage dagen efter problemet er kontrolleret" hun snakkede med ham noget tid til han sagde han ville finde ud af det. Hun gik stille ud på balkonen igen og kiggede mod det sted der tilhørte Lucas og så lidt af ham i stolen og rødmede i det hun hurtigt slog, vingerne ind og vendte ryggen til hans suite*HVAD!!.... sidder han nøgen.... nej det gør han ikke det noget jeg forstiller mig" hun tog sig til det blonde hår og fugtede blidt læberne med tungen igen erotisk og gik stille ud af døren og hen til lucas og bankede stille på"lucas..." hun stod der temmelig alvorlig med en irriteret mine på, og en aura af foragt.

Det gav et set i ham, selvom han havde mindst to tusind år på bagen, var han stadig en smule flov over at pigen her stod og betragtede ham. Dog på grund af den manglende dødelighed, blussede hans kinder ikke. "Du ved godt det er uhøfligt at snige sig ind på folk.." Han kunne ikke lade være med at smile over hele situationen, nu tænkte hun helt sikkert noget omkring ham, noget han ikke ville have hende til. "Ah. Du undrer dig sikkert over hvorfor jeg sidder i min kontor stol nøgen og drikker!" han smilte som om han havde læst hendes tanker. "Men ja, det gør jeg altså, det er min måde at slappe af på, det dulmer nerverne og euforien over en sejr, ellers ville jeg bruge aftenen på at jage uskyldige rundt omkring i byen, på den her måde kan jeg fryde mig over min egen genialitet, min sejr, og samtidig ikke få snavset mine hænder" Han lagde benene over kors, skjulende de ædlere dele. Hans hår var stadig redt tilside, men på grund af den statiske elektricitet fra stolen, var det nu en del mere pjusket end før, givende ham illusionen af en slagen mand, hvilket han langt fra var.

Han kiggede rundt i rummet, søgende efter hans tøj, og sjovt nok, var der flere meter hen til det nærmeste skab, hvori hans tøj lå. Men hvad fanden, hvad havde hun tænkt sig at gøre? Dræbe ham? Hah! Udmyge ham? HAHA! eller flirte mere med ham! HAHAH! Aldrig havde han hørt noget så latterligt, han kunne ikke dræbes, han havde de bedste folk i verden, og kunne ikke udmyges via nettet eller andet, og hvis hun prøvede det sidste, så skulle hun da bare se hvad han ville sige til det.
Der var absolut ingen sexuel trang i Lucas krop, for det første var den død, og for det andet, hældte han nu mere til ekspader med det samme køn, mest fordi han ikke kunne udstå kvinders humør svingninger!

Kajika rødmede let og vendte ryggen til ham temmelig flovt og sagde stille"Lucas jeg må bede dig, holde duften fra blodet du så glædeligt indtager sådan nogen aftner som denne, inde ved dig selv, hele min lejlighed er over aromerede af duften fra blodet inde fra din lejlighed, som om du havde badet i det" hun så stille mod ham men kiggede så hurtigt væk igen, hun havde ingen intentioner om at ha noget med denne mand at gøre eller så vel som at lægge en finger for ham eller på ham. Hun var bevidst om at hendes tilstede værelse ikke var ønsket men blev der dog lidt i nu for at høre hans endelig svar angående det med blodets aroma der stille var spredt ind til hende via dørens dårlige isolation.. mellem dem.

kajika sukkede dybt og strøg blidt det blonde hår til siden og så lettere uskyldigt mod ham og sagde"hør ... lucas angående det inden mødet, vi aftalte at snakke, jeg vil nødoig tag dig med bukserne nede, men nu er det desværre sket, og nu når jeg har din halv delte opmærksomhed, så vil jeg gerne ha afvide hvad du ville mig inde på hotellet..." hun stod stille der og fik lettere ondt i hovedet fra tidligere i det hun havde kommet til skade med det, og havde ej fået tid til rynken hvilket i værste fald nogen gange førte over til næseblod eller blod i munden. kajika mærkede nogen stik i nakken som spredte sig op til hovedets højre side inden i og hun gav et lille"arhh.." fra sig i det hun tydeligt viste ubehag over at stå over for lucas, mens blodsmagen i munden stille kom... den metaliske smag tog stille til mens hun stod med ryggen igen til lucas.. "Lucas jeg må be dig svare mig lidt hurtigere hvad du ville mig inde på hotel værelset ellers går jeg ned og melder dig til selveste vampyr overhovedet over dette hotel angående forbudt indtrængen" hun så alvorligt mod ham nu, i det hun drejede elegant rundt mens blodet i hendes mund blev ved med at strømme og hendes smerte blev være.. hun gik med faste klik, klik skridt mod døren og tog fat i den men gik ikke ud før hun fik sit svar..

Han klukkede for sig selv, rejste sig, og vadede hen imod sit klædeskab, hvor han begyndte at tage tøj på. 5 minutter senere stod han i sædvanlige mondering, det sorte jakkesæt. Smillende dræbt. "Nej" svarede han til at starte med, hvorefter han drak den sidst slurk fra sit glas, og smækkede det hårdt ned i bordet. Smillende bredt til hende. "Tilbuddet er frafaldet" forklaredeh an kort og kontant. "Men jeg fortæller dig det alligevel. Mit tilbud lyder på at du modtager vampyrernes kys, bliver optaget i vores organization, dette vil koste dig ingenting, udover at jeg naturligvis regner med at du asistere mig i diverse anligener som jeg mener du ville kunne klare bedre end andre, eller betaler mig tilbage i kolde kontanter. Det er dit valg. Men altså, eftersom du har en negativ indstilling, har jeg valgt at lade det ligge." Smilte han, kiggede på sit ur, smilet forsvandt og blev erstattet af den typiske ligegyldighed og kynisme.

Han bevægede sig imod døren. "Undskyld mig, men Di Morga kalder, farvel Kajika." Han stoppede op foran døren. Drejede om på hælen, kiggede imod hende, hans hår sad underligt nok perfekt igen. "Lev dit perfekte liv, find en mand der elsker dig overalt på jorden, få nogle børn, lev et fantastisk liv. Det håber jeg for dig. Du kunne være blevet til så meget sammen med mig! Men lev dit liv, og skriv til mig om fem tusind år, så står mit tilbud måske stadig åbent. Jeg håber du for et godt liv. Jeg håber du kommer til at savne mig, og jeg håber inderligt at du går igennem al verdens kvaler...." Et smil skilte hans læber. "Når du finder en mand der elsker dig, så er han et fjols, du er ligeså.... Men så kommer vi træ til at have noget tilfælles! Han brød ud i en diskret fnisen. "Jeg kommer i sandhed til at savne dig"

Han drejede om på hælen. Åbnede døren. Trådte ud, og hviskede til sig selv. "Og jeg er i sandhed fuld af løgn"

kajika stod der uden at smile men hørte bare på hans ord der blev ved med at komme ud og sagde"hvad mener du med det?, og jeg ... jeg har ikke brug for en mand og jeg vil ikke komme til at savne dig Kain tværtimod vil jeg nyde at være væk fra dig" hun grinte stille og da han trådte ud af døren sukkede hun lettere uforstående og tænkte*hvad handlede det dog om... og årh hvor er han fuld af løgn.... men hvilken del?... hmm* kajika gik få minutter ud af døren og ind til sig selv efter hun lagde et sidste blik mod den forladende Kain og sagde"jeg håber du mærker solens kærlighed en dag kain virkelig mærker den samt alle dine undersåtter" hun grinte ondt og gik stille ind til sig selv.

Da hun edenlig kom ind på værelset tog hun sin telefon og bukkede en tid til det næste fly til Asien hun havde ingen intentioner om at tag tilbage til Di morga nu efter som han var der og en anden....

/out//

//out og tak for emnet//