nattens kirkegård

Sted: inde i kirken..
Tid: 01:32
Vejr: kraftig regnevejr...
Omgivelser: regnen tordnede ned udenfor det farvede glasvindue.. regnedråber løb ned langs hans ansigt. hans øjne så op mod det faldefærdig kort, der ligesom hans ansigt blev oplyst værd gang et lyne skyd over den sort lagte himmel...

Kirkens høje dør åbnede sig med en langtrukken knirken. En mørk skikkelse søgte ly for regnen. En pige. Med langt ravssort glat hår og de klareste isblå øjne nogensinde. Regnen løb ned ad hendes lange frakke og lyse kønne hud. Hun strøg kort en hånd igennem sit pandehår for at fjerne lidt af vandet. Hun vendte sig derefter imod kirkens indre og betragtede det med et kort suk. Hun var ikke vildt troende.. Hun havde endnu ikke opdaget personen der delte ly med hende.

kaZu havde hørt havde knirken fra den tunge dør.. hvem var her sammen med ham? han dreje stillede sit hoved med en stille bevægelse, så den nye gæst ikke lod mærkede til ham.. hvem var denne pige, med denne svage duft.. han ønskede på den ene side ikke hendes selskab, men på den anden side.. måske kendte hun til noget.. noget han ikke kendte til.. han sad stille og ventede at hun skulle opdage ham..

Et kort suk kom fra Anthon oghun begyndte stille at gå hen over gulvet med en let klappende lyd fra hendes sko. Hun stoppede kort op da hun fik øje på noget i øjenkrogen. En anden person? En fyr? Anthon tav kort og fandt det lidt akavet da de var helt alene, men på den anden side, så kunne hun ikke bare ignorere ham, vel. "Goddag." sagde hun så og sendte et kønt hilsende smil hen til ham

//Målogge//

han havde hørt hvordan denne person kom nærmere og nærmere. et langsom lumsk smil begyndte at vise sig på hans blege læber.. kaZu rejste, der hun næsten var ude foran den bænk række han sad ved.. han hørte hendes goddag og smilede ondskabsfuld " en halv engle" sagde han spydig.. "du lugter af engle ihverfald, en meget sød klamme duft " han gik ud foran hende, så de ansigt til ansigt..

Anthon kiggede forvirret på ham? Engel? Var det hvad han havde påstået? Det var ikke første gang, så det måtte vel være rigtigt..
"Min krop er ihvertfald engel." sagde hun og kiggede lidt ned i en kort tavs mine. Hun så op igen og kiggede ham direkte i øjnene. Ingen anger. "Jeg beklager hvis du ikke bryder dig om duften, men jeg kan desværre ikke gøre meget ved den."

"haha, er du da ikke glad for dit engle blod?" kaZu smilede til hende, mens hans hænder var omme bag ryggen.. hans gule øje lyste svagt i halv mørkede, og det lette sarkastiske smil spillede om hans læber, mens han ventede på svar..

"Det kan jeg ikke rigtig udtale mig om." sagde hun stille og betragtede ham i en tid. Hendes glasklare blå øjne hang stille på ham i en tid, nærmest oplyste på grund af den skarpe ishvide farve, som syntes at fjerne mørket ved hendes ellers sorte fremtræden. Hendes hår.. hendes tøj og hendes nærmest mælkehvide hud. Hun lignede ikke just en engel. Hendes fremtoning mindede mere om et mørkt væsens.

"det må du vel om.. jeg ved kun jeg er for træt, for våde til at slå dig ihjel.. til at gøre en sag ud af dig" kaZu satte sig på den ødelagte bænk, og smække sine ben med de lange sorte støvler op på bænken foran igen.. "sæt dig, du giver mig stress ved at stå op og se så tvivle ud, det klæder dig ikke med dine ellers så smukke mørke farver" han så kort op på hende, før han ventede sit blik mod noget andet.. "hedder du egentlig?"

"Jeg er ligeglad med om du synes det klæder mig." sagde hun, men satte sig derefter alligevel med et kort suk. Hun virkede pludselig ikke så skrøbelig mere. Hendes uskyld var ofte blot en holdning af venlighed og beskedenhed, men når han ikke gengaldt det, ville hun ikke spille tiden på at være så høflig som hun plejede.
"Kald mig Anthon." sagde hun så og kiggede hen på ham med et kort undrende blik. Egentlig hed hun Anthonia, men hun brød sig ikke om at bruge et formelt navn i hverdagen.

han grinte kort og kunne lide hendes måde at tænke på..
"nu skal jeg nok være mere høflig overfor dig.. anthon... hvad lavede du egentlig her på kirkegården midt om natten?" han så over på hende.. "ledte du efter noget, eller var det bare en gå tur i regnevejret?

Anthon tav kort. Hun havde egentlig ledt efter noget. "Jeg har undersøgt et par gravsten." sagde hun så og smilede kort til ham. Meget enkelt. Var der nogen døde her der bar hendes navn eller noget i den stil, kunne vedkommende ha haft noget med hendes tidligere selv at gøre.
"Hvad med dig? Nyder kirkens rumfang?"

//smutter i seng, ses i morgen :D//

//bye bye//

"haha.. det var god.. men nej jeg nyder ikke kirkens rumfang, jeg er bare en tilfældig rejsen, som mødte uvejret på sin vej" *det er bedre at ingen kender til hvad jeg laver* tænkte han og smilede til hende. "hvorfor kiggede du på gravsten, så sent om natten?" han lagde sine arme op og omkring sin nakke, og støttede sig til dem.. "fortæl nu, det lyder ganske spændende"

"Det er ikke just spændende.. jeg ville bare undersøge om nogle af dem havde forbindelse til mig selv. Endnu er der dog ingen bid." sagde hun og kiggede stille på ham med de isblå øjne. Han virkede ikke til at være hudløs ærlig, men hvem var også det i længden.
"Rejsende siger du? Hvor har du rejst fra?"

"det var skam, det er trist, når man ikke kan finde det man søger. men måske kan jeg hjælpe dig?" han så op på hende og smilede, mens regnen et øjeblik med sin stilfærdig sang, lyd som det eneste, som et kor fra mørk fortid.. for regnet kender for det mest til hemmeligheder
"jeg er lige kommen fra paris mørke gader... mener er der ikke at sige om det"
han havde et øjeblik set drømme op i loftet, men nu sad igen det kynisk smil på hans læber og drømmerne var væk..

"Jeg tror ikke at du kan hjælpe mig betydeligt. Alt jeg har er et navn og jeg ved ikke engang om det er mit eget." sagde hun opgivende og kiggede hen på Kazu med et roligt blik.
Paris, huh? Hun havde aldrig selv været uden for byen, hvilket jo nok var åbentlys da hun kun havde haft sin bevidsthed i meget få måneder.. dog sparede hun sammen til at komme væk herfra så snarest så muligt.

"hvordan er du sikker på det, jeg har mange talenter, hvad hedder den person, du søger"
han så skævt over på hende.. "jeg vil godt hjælpe dig, hvis du kan hjælpe mig" han smilede kort ud i mørkede, mens et lyn oplyste kirken et øjeblik, så alt kunne ses..

"Jeg ved ikke direkte hvad jeg søger. Et sted hvor mit navn står eller måske et hint til mine evner.. et eller andet." sagde hun opgivende og kiggede roligt på ham med en merkant opgivelse i sin holdning.
"Hvad jeg helt konkret leder efter er minder, men de er åbentbart forseglet eller lignende.. jeg husker ingenting." sagde hun så og vendte øjnene op imod kirkevinduet med de mange farver.
*Hvorfor jeg er en ravn blandt duger.*

//Fortsætte?//

"ganske godt spørgsmål.. hvorfor er der ravne blandt krager?" han så kort på hende, med sit hoved på skrå, så det lange hår et øjeblik hang ned over den skulder, der vente imod hende. "men jeg tror desværre ikke jeg kan hjælpe dig.. men du søger dit navn, kan du da ikke huske din fortid?" kaZu flyttede sit blik og så op i loftet..


//det kommer an på hvad du synes?//

//Jeg vil gerne :)

Hun rystede kort på hovedet med et lettere sørgmodigt blik. "Jeg har i al formalitet kun været ved bevidsthed i få måneder." sagde hun så. "Jeg ved ikke hvem jeg direkte er eller lignende." hun bed sig kort i læben da hun lagde mærke til hans kommentar om ravnene.. Hun foldede kort sine hænder i skødet for blot at kigge ned i en tid. "Ikke nogen jeg endnu har mødt har kunnet hjælpe mig, så jeg forstår det godt." sagde hun og sukkede.
"Minder er sådan et underligt begreb."

kaZu's øjne så et øjeblik ligeså sørgmodig ud som hendes, som forstod han hende i dette sekund, eller også var det bare hendes stilhed. det samme skær af sarkasme kom hurtigt tilbage igen. "jeg er tankelæser, måske kan jeg hjælpe dig med at finde dine minder, til gengæld kan du gøre en tjeneste for mig" hans stemme sluttede af, og han så på hende med humoreske øjne, som var det en dårlig joke, han lige havde fortalt.. men hvis man så efter kunne man finde den lille smule alvorlig, der fortalte at det her ikke var en joke, en men sandheden, der var byggede som en løgn..

//fino :D//