nattens kirkegård

Anthon betragtede ham i en tid. Hvad tænkte han mon på af tjenester?
"Det vil jeg gerne." sagde hun så og betragtede ham. "Hvad er det for en tjeneste, som det er du vil have mig til at gøre?" sagde hun og klemte et usselt lille smil frem fra den rosefarvede mund.
Hun håbede for guds skyld at det ikke var noget i stil med slaveri eller lignende.. hun havde det med at lave dårlige deals med dæmoner og vampyrer, men måske var man heldig?

kaZu så smilede på hende.. "fint, hvis du er sikker.. så er det at jeg har brug til at gør noget af det grov arbejde for mig, hvis du forstår.. men du skal være sikker, for jeg gider ikke en, der snøfter hele tiden.. er du med mig, eller skal vi bare sige at det var det, og ligeså stille forsvinder igen?" han vidste godt han var ond, men måtte ikke også godt være ond en gang imellem? han så på hende, så sælvanlig smil og ventede på hendes svar..

"Hvad helt præsist indebærer dette grove arbejde?" sagde hun så og lagde kort armene over kors og betragtede ham mistroisk i en tid. Hun ville have det fuldstændig klart inden hun sagde ja til et eller andet hun ikke vidste hvad var.
"Jeg kan klare hårdt fysisk arbejde, men hvilken slags mener du?"

"alt, og dog ikke seksualitet, hvis det er du er bange for.." et smil spillede om hans blege læber
"hvad siger du, kontakt?" hans øjne så på hende igen.

Anthon nikkede kort med en lettere rynken på næsen. Derefter nikkede hun til ham. "Aftale." sagde hun så meget hurtigt og meget præcist. hendes blå øjne var målfast sat å ham og i dem lå der en antydning af mørke.. en lidt uhyggelig form for mørke i en engels øjne.
Hun rakte ham stille hånden for at forsegle kontakten med et håndtryk.

kaZu så kort ned på hendes hånd, før han tog den. for i det samme slap kaZu sine krafter løs, som en usynlig vind, der kom nede fra og op, så hans røde hår danse. ud af øjenkrog begyndte han ane skyggerne af mørke væsner, der blev tillokkede af den kraftfulde energi, der udspring fra dem begge, som et tegn på deres kontrakt. han så kort ned på hende, før hans hånd slap hende.. "kig i din hånd, der finder du et tegn på vores kontrakt.." sagde han med et skævt smil, som vil have skræmt et normalt menneske..

Anthon gjorde store øjne af hans pludselige kraftudbrud, men sagde i starten slet ikke noget. Hun knyttede kort sin hånd da han slap den og åbnede den derefter og kiggede ned i den. "Et tegn på kontrakten?" mumlede hun og lagde hovedet på skrå imens hun betragtede den nyfundne indtegning på hendes håndflade. Hun så derefter på ham igen og nikkede. Hun havde ikke troet at der ville ha været magisk forbindelse i kontrakten, men det burde vel ikke gøre en forskel.. eller hvad?

kaZu så på hende med et ondt smil "ja, det er så jeg kun kan bryde den, indtil den dag, du finder ud af hvem du er.. indtil da tilhøre du mig" han vente ryggen til hende, så hun nå at tænkte det igennem.. kaZu gik nogle meter væk fra hende, så sig skævt over skulderen og sagde lavmælt "du vænner dig til det"

"huh?" sagde hun og rejste sig op og vændede fronten imod ham. "Jeg troede blot jeg skulle gøre dig få tjenester? Ejer du mig?" sagde hun og lagde spørgende tryk på den sidste sætning. Det havde ikke været meningen.
Hun så ned i sin hånd med et tænkende blik. "Hvad vil der ske hvis jeg ikke vil udføre dine ordrer?" sagde hun og rettede blikket op på ham igen. Det lød ikke som en hentydning, men mere fordi hun ville oplyses. Havd ehun mon overhovedet et valg eller ej? Hun kiggede endnu engang ned i hånden med et tænkende isblåt blik.

kaZun vente det samme sig om, der han hørte hendes spørgsmål, med et ondt smil, der skjulte hans inderste følelser " jeg eger dig på min egen måde, hvis du forstå"
han tog nogle skridt frem mod hende, så hans ansigt pludselig var lige foran hendes, med nogle ganske få centimeter imellem sig, kaZus stemme var lavmælt, hviskende som en slanges
"hvis du mod alt forventning ikke skulle udføre mine ordrer.." hans ene hånd begyndte langsom ligesom en edderkop at kravle op hendes ene arm op til skulderen "lad os bare sige, at døden virker som velsignelse, iforhold" han havde i det samme, som den sidste sætning havde forladt hans hviskende stemme, grebe om hendes hals "jeg vil ikke skade dig, husk det" lød det ind i hendes øre med en lokkende stemme fra en rød håret halv dæmon med ligeså forskellige øjne som dag og nat.. "den eneste regel jeg sætter er at du ikke stiller spørgsmål" han slap hendes hals...

Anthon rørte sig knapt men gav et lille gip fra sig da han tog om hendes hals. Hun sagde stadig ikke noget, men lukkede øjnene et øjeblik og åbnede dem tænkende igen inden hun rettede dem imod ham. Hun frygtede ham ikke. Det var tydeligt, men derimod var hendes respekt for ham steget på et lille plan, ikke meget godt nok. Hun så roligt på ham, som om hun så igennem ham med et meget udtryksløst ansigt.
"Jeg har allerede mærket døden.." sagde hun så stille og betragtede ham. Hun studerede ham med rolige bevægelser i de blå øjne. De lod til at smile, selvm hendes mund var intet andet end en tynd steg over hendes læber. Derefter var hun stille og lod roligt sin hånd bevæge sig over sin hals.

//først og fremmest undskyld for de mange dages fravær.. men skolen har tager lidt for meget af min tid lige pt, så mange mange gange undskyld ^^' //


kaZu så på hende med et smørrede sarkastisk smil. han rakte pludselig sin ene hånd ud og kærtegne kort hendes hals, det ene af de steder, hvor der meget vel ville komme et aftryk af hans finger.. han lænede sig frem, så han kun var få centimeter fra hendes hvide ansigt, og sagde så med samme lavmælte stemme, som han havde brugt før
"døden er sommetider et smukt bekendtskab" han så kort på hendes smil, hendes læber, fik næsten lyst til røre dem, men lod være, han så i stedenfor igen ind i hendes øjne..
med en brænde flamme i sine egne..

//Det går nu nok :)//

Anthon betragtede ham stadig med et sammebidt udtryk og lod de blå øjne sænkes kort idet han fortalte hende om døden. Hvor kunne han dog vide det fra?! Ingensteder vel?
"Min død var ikke smuk og heller ikke værd at kende." sagde hun så og kiggede tilbage i hans øjne. Dog usikkert, men denne gang veg hun ikke blikket fra ham. Hun betragtede ham stille. Hendes øjne sagde at hun mente det idet hun mærkede arret fra klingen der havde slået hende ihjel og efterladt hende blødende på kirkens trappetrin. Dengang hun havde fået vingerne fra hendes sorte hårs afspejling. Hvis blot hun vidste hvad hun var ville der komme andre boller på suppen. Hvis de dog bare vidst hvilken form for engel hun dog var.
Den mørke månes.