Strange Souless Thing You Are.?

Vejre: Klar (lettere fugtig) sommernat.
Sted: Salles D. Banquets.
Tid: Lidt over midnat.
Omgivelser: En masse mennesker.

Diskoteket var proppet til det maximale, folk kunne ikke undgå at støde ind i hinanden. De fleste prøvede af al beherskelse, ikke at virke alt for ivrige, når de nu af og til bumpede ind i en ukendt person. Det sidste de ville, var jo at virke desperate. Det fascinerede hende, at se endnu et mærkværdigt lille ritual, blive udvekslet, imellem diverse mennesker omkring hende.
Alt lige fra de høflige undskyldninger, der senere blev erstattet af drinks, der skulle bevise at man skam ’virkelig var ked af det’ og at man selvfølgelig ikke bare ville drikke en underbordet. For til slut at tage sin erobring med hjem. Dette var alt sammen en del af, det hun elskede ved Di Morga’s ungdom. Ingen ville savne, den opmærksomhedskrævende pige eller den festglade fyr, der havde været alt for sent ude med vennerne; i søgen efter noget specielt, noget anderledes. Ja, altså udover deres pårørende, som sikkert inderst inde selv ønskede de var væk. Det var i hvert fald Francesca's teori. En del af hende nød, ligefrem at se pinslen male sig i deres ansigt; når de nu engang blev afvist.

Med et næsten tirrende smil, svang hun den sidste smule af glassets indhold ned, før hun med lettere elegante skridt kom ud på dansegulvet. Måden hvorpå hun svang sine hofter fra side til side, i takt til de rungende rytmer: fik hurtigt de fleste diskoteksgængeres opmærksomhed. Smilet på de bodorøde læber blegnede ikke, i det hun mærkede de mange glubske blikke. Nu var fælden sat, det eneste hun behøvede nu, var at udvælge hvem hun ville give æren af at være aftenens sidste drik.

Matic kom gående stille igennem mængden, han kunne ikke undgå at ligge mærke til en enkelt kvinde, ikke fordi der var noget synderligt specielt over hende i hans øjne, men fordi at alle andres blikke var vendt i mod hende. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv og blive enig med sig selv om, at det var aftenens mål. Han sad og tænkte lidt og rejste sig så stille op fra sin stol.

Han gik med rolige smidige skridt og bevægelser igennem mængden hvor han nærmest ikke gik ind i nogen, fordi han havde kontrol over sine handlinger. Han gik med rolige skridt hen til hende bagfra. Han lagde stille hænderne på hendes hofter og smilede stille til hende.

''De hører vidst ikke til ude på gulvet? De ville passe langt bedre ind sammen med mig.''

Han tog så stille fast i hendes hånd, og lod hans ene evne gøre det den kunne. Han havde ikke lige lagt mærke til det med det samme at hun var en vampyr, men hvad pokker de kunne jo også sagtens bruges. Han smilede stille til hende, og kyssede galant hendes hånd.

''Jeg kan byde på en drink eller blot en aften du sent vil glemme.''

Han vidste at hun nok var den eneste der faktisk kunne høre hvad han sagde, og det var nok ret sjovt at se dem stå der. To personer som begge var overbegloet af diverse mennesker på stedet.

Francesca mærkede nogle kølige hænder, falde om hendes hofter. Hun så hvordan de fleste begyndte at måbe og kunne ikke lade vær med at le blidt. Opmærksomheden gjorde hende ikke så meget, det der virkelig fik hende til at smile, var at de fleste diskoteksgænger udmærket vidste de umuligt ville have en chance med hende. For dem var hun og ville altid være uopnåelig, det gav selvfølgelig næring til selvtilliden. Selv om diskoteket langt fra var elegant, var der nået omkring måden Francesca snoede sin krop og hofter på, der ville kunne få selv den mest loyale mand til at glemme sin tidligere fascination. Hun hørte sin dansepartners ord og undlod at smile al for bredt, langsomt og drillende vendte hun sig om så hendes ansigt kun var få centimeter fra hans.

"Det var da en interessent teori, men jeg tror næppe det ville være klogt af mig at følge en ukendt vampyr."

Hendes stemme var blid med en tirrende undertone, hun strejfede kort hans kind med de marmorhvide fingre og deres bodorøde negle. Hans udseende overraskede hende ikke, hun havde indtil videre aldrig mødt en dissideret grim vampyr, som altså ikke var en Nosferatus. Da han igen talte og denne gang tilbød noget lidt andet, kunne Francesca ikke lade vær med at løfte det ene øjenbryn med et mindre skævt smil.

"Alt den dansen har faktisk gjort mig tørstig."

Hun nikkede eftertænksomt, før hun med et fokuseret smil rettede på hans skjorte.

"Jeg ikke er typen der lader sig tilfredsstille så nemt."

Det var ingen løgn, Francesca var for det meste utæmmelig og svær at gøre sig klog på; specielt når det kom til hvad hun ville have fra sin modpart når det kom til intimitet.

''Du er alligevel ikke værd at bide... Det ville jo være synd at skamfere denne perfekte hud og skønhed du nu ejer.''

Han smilede stille og trak hende dog stadig med ned til et tomands bor lidt til side for det andet hvor man også kunne sidde... Han hentede hende en drink og satte sig ned sammen med hende... Han smilede lidt og gav hende den ganske stille...

''Jeg kan også skaffe dig andet hvis det skal være? Du ved det vi nok begge hellere vil have.''

Han smilede skævt og drillende, og hentydede til at de nok begge gerne ville have blod frem for alkohol... Han vidste ihvertfald at det ikke var noget han fandt interessant at drikke alkohol...

''Tro mig... Selv dig vil jeg kunne føle sig forkælet og gøre dig hungrende...''

Han smilede stille og tog selv lidt af hans egen drink.

Efter hans kommentar, faldt hendes blik næsten drømmende, på hendes snehvide fingre. Et svagt smil kunne tydes, i det hun roligt satte hovedet på skrå med et næsten hypnotiserende blik.

"Der ligger en ubegribelig skønhed i vores eksistens, at vores hud kan klare at blive flået, skåret og revet i, for så bare at heale bagefter."

Hun stoppede i sin sætning og så op med et afklaret blik.

"Må vel være fordi vi er skabt til at se den sjældne nydelse, der gemmer sig bag smerte,?"

Hun lod ham føre vejen til bordet, for så også at hente deres drikkelse. Dog blev hun en anelse overrasket, da han i stedet for at trække en villig pige eller dreng over til dem; i stedet kom med alkohol. Francesca holdte sig for munden, mens hun i al beherskelse prøvede at holde sin latter tilbage. Hendes reaktion var ikke ond eller hånlig, men tværtimod venskabelig. Hun fandt det spøjst at alkohol ville være en vampyrs førstevalg når der var så mange forskellige blodtyper at vælge imellem. Francesca's blik iagttog ham, som kunne hun se lige igennem ham. Hun fandt ham interessent og det var ikke noget der skete tit. Da han afsluttede sin sidste sætning, mærkede hun sin nysgerrighed skrappe overfladen.

"Ville du være interesseret i at vi tog os en rigtig drik udenfor? Her er begyndt at blive en smule befolket."

Hun rejste sig let op og så afventende på ham, hun havde aflæst ham godt nok til at vide han ingen trussel var; indtil videre. Desuden kunne en drik vel heller ikke skade.

''Det kan nok passe meget vel... Dog ved jeg ikke om du har lagt mærke til det men selv på vores perfekte hud efterlades der stadig spor... Mindre end for mennesker men stadig lidt.''

Han sad bare og nippede en smule til sin drink, og havde egentligt regnet med at hun gerne ville have noget blod istedet for, og han nikkede derfor bare stille til hende.

''Har selv fået nok af det i aften, men går gerne med ud og hjælper dig med at skaffe det du helst vil have?''

Han hev hende bare med udenfor, hvor han lod sine hænder danse over tilfældige kvinders bare hud for at for dem til at føle sig tiltrukket af ham og følge ham, hvilket nogle også gjorde...

''Tror du har et udvalg nu...''