One Of God's Better People

Madison følte at alt glæden var suget ud i øjeblikket og hun anede ikke hvordan hun skulle takle dette problem, hvad hun skulle gør eller sige til alt dette her?, var det måske forkert af hende at ha inviteret Matic med den nat, havde hun aldrig nogensinde skulle slås sådan med den følelse inden i sig, vis hun blot havde holdt dette på et professionelt plan?. " Nej det.. det ville jeg aldrig gør " hun sukkede da hun hørte Matic´s ord og så lidt på ham og bed sig en smule i underlæben og sagde" men vis jeg var dig ville jeg kæmpe.. altså ikke om mig.. men om at blive forelsket i en anden og sådan " Madison så flovt væk fra Matic og rødmede en smule over kinderne og bed sig lidt i sin underlæbe og sagde" men undskyld Matic.. men Noah interessere mig bare meget mere end.. end dig, han er nemlig mere min type.. du ved.. udseendets mæssig, skønt du ikke er grim, nej du vildt lækker men.. men vi har gjort det og.. og jeg føler også at.. at du ikke helt er til at stole på, eftersom du er en vampyr.. skønt du siger sandheden til mig men.. men det dræber også lidt mysteriet mellem os, at du.. du er så åben " Madison tog sig kort til brystet og så lidt væk fra Matic og tænkte* Dejligt endelig at få det sagt* det var mest alt det med den skærende ærlighed, som havde han intet at skjule, det gjorde en usikker, en usikker på om han overhovedet kunne lyve vis det kom til det punkt?, desuden så brød hun sig heller ikke om folk der aldrig kæmpede om den de elskede, fordi hvad så vis en anden kom? ville han så blot give hende til den person med det samme.. ja endda hjælpe dem som han prøvede at overbevise Noah.. at hun var lækker og det rette valg for ham?.

''Hvad?! Kæmpe for en anden end den jeg gerne vil være sammen med? Er du blevet sindsyg?! Jeg ville aldrig kunne finde på det! Jeg ville uden bagtanker kunne finde på at kæmpe for dig... Men det andet aldrig...''

Han stod lidt og lyttede bare til hende... Han var så tæt på bare at slippe hende og bare gå... Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Den ene del han ikke havde regnet med var problemet viste sig at være problemet... Hans forbandede ærlighed... Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, så til sidst faldt hans arme også... Han slap hende ikke og begyndte at gå, mens hans arme faldt bare ned langs siden på ham og han stod som en der lige var blevet slået...

''Hvad?! Du kan ikke lide jeg er ærlig overfor dig? at jeg stoler på dig og derfor lader dig høre ting som ingen andre har hørt før? Og du stoler ikke på mig?!''

Han følte at dette var noget hun ville have haft sagt længe... Han stod bare...

Han stod bare og hans stemme var kold og død som man forventede den af en vampyr... Han kunne mærke hvordan kulden var igang med at ligge sig om hans hjerte... at han var ved at blive til det han frygtede mest af alt... Kold og følelsesløs som alle andre vampyrer...

Madison så lidt chokeret på Matic og vendte sig så om mod ham og tog fat om hans håndled og sagde med en bekymret stemme " Nej!, vent Matic.. det var ikke sådan ment.. jeg mente det ik-i-ikke på den måde.. okay!? " Madison gav et hop fra sig i det hun hørte lidt tormuls fra himlen udenfor og så begyndte det ellers at regne, dog kunne det jo heller ikke være solskinds vejr hver eneste dag?. Madison så på regnen et kort øjeblik som var hun hypnotiseret af den, dog kom hun hurtigt tilbage til virkeligheden og der så hun blot Matic der var mere eller mindre rasende på hende og lige nu.. også havde mulighed for at skride udenfor nu, da solen var væk og regne var kommet så den lune følelse var væk og nu var der intet der stod imellem ham og hans frihed.

Madison gik lidt tættere på Matic og åbnede munden og skulle til at sige noget, men hvad skulle hun dog sige? hvad kunne hun nogensinde sige der kunne ændre hans mening om hende. " hvorfor lige mig!? hvorfor mig.. jeg er intet speciel!, jeg er grim og ulækker!, jeg var en nørd for blot et år siden, hvorfor er du så sikker på at de følelser ikke er forvoldt af min sang stemme!.. hvorfor skal du altid.. altid ruske op i tingene og få mig til at fremstå som en engle!?.. når jeg slet ikke er det Matic ". Madison snøftede kort og de hav blå øjne blev så småt blanke, i det hun var ved at tude igen.

Han vidste ikke hvad han skulle sige til det første... Men han kunne svagt fornemme at han lige nu faktisk gjorde hans egen situation værre, og derved Noahs bedre... Han kunne så småt mærke lysten til at kværke den engel selvom han godt vidste han ikke kunne, eller at det ville gøre noget fordel for ham...

''For det første er du utroligt smuk, du er sød og dejligt selskab, du er frisk og livlig. Jeg ved det ikke er derfor, fordi jeg valgte at afbryde din sang for at redde dig fra problemer...''

Han begyndte så at mumle og se ned...

''Fordi jeg håbede at det ville få dig til at se hvordan jeg så på dig...''

Han vidste ikke hvordan han skulle svare på det sidste spørgsmål... Han kiggede bare op på hende og kunne ikke lade være med at kysse hendes tåre væk...

''Fordi du er engel... Du er en engel som jeg beskrev dem den første gang vi mødtes...''

Madison så mere eller mindre chokeret ud da Matic igen faldte til jorden og var roligere end før, mens han kyssede hendes saltede tåre væk under de blanke hav blå øjne, dog kunne Madison stadig ikke komme væk fra det egenlige problem, det problem som der jo var, nemlig at hun endnu ikke kunne vælge og at jo længere tid der gik, jo mere ville det blot smerte den der ikke fik et ja. " Men jeg tror ikke Noah vil ha mig, så jeg.. jeg behøves ikke at vælge, jeg behøves intet.. okay " Madison trådte et skridt væk fra Matic og så lidt bekymret på ham og sagde så med den franske blide accent " jeg behøves intet.. vi behøves intet, vi har hinanden i tygt og tyndt, så hvorfor blande det med forhold ind i det hele og.. og kærlighed, det findes jo slet ikke sådan.. sådan noget " Madison så lidt flovt ned mod jorden og huskede alle de gode ting som Matic havde gjort hende, dog kunne hun aldrig gengælde dem eller for den sags skyld.. tage dem først, eftersom Noah end ikke havde fået chancen for at vise hende sit hjerte endnu, desuden havde hun heller ikke planer om at gå ind i et forhold.

"Lad os bare gå hjem Matic.. jeg.. jeg har ikke lyst til at snakke om dette mere " Madison tog sig lidt til hovedet, som tegn på at det gjorde ondt at tænke mere om dette og ligeså også snakke, så derfor åbnede hun dørene udenfor og mærkede den kolde regn mod sin følsomme hud, der langsomt blev fugtet men ligeså også våd, som hendes tøj. Madison så sig lidt over skuldren til Matic og sagde" Vil du med? ".

''Madison... Det er okay du tror sådan, og at du ser det på den måde... Men lov mig at du ikke bare siger det for at jeg får det bedre? Sig det kun hvis det er dit virkelig syn på det...''

Han kunne ikke lade være med lige hurtigt at træde hen tæt på hende igen og kysse hende blidt på panden... Han smilede stille til hende og da hun sagde at hun ikke orkede mere nikkede han bare stille til hende... Han nåede dog ikke helt at reagere på at hun gik før hun halvvejs kaldte på ham...

''ja selvfølgelig vil jeg det søde.''

Han smilede bare til hende, og gik hen til hende, hvor han stille lagde armen om hende, fordi hvis hun ikke var nød til at vælge var der vel ikke noget problem i at han gjorde sådan?

''Søde? vil du dele seng i nat?''

Han mente ikke seksuelt, bare fordi han gerne ville ligge og putte med hende, for at have det hyggeligt og mere behageligt...

Madison så lidt på Matic og sukkede så en smule, eftersom hun ikke anede hvorfor det pludselig havde vendt sig på denne her måde, det var helt utroligt.. umuligt for hende at kunne se på Matic med de samme øjne igen, især efter han var blevet vred den der ene gang hvor hun så lidt af den vampyriske opførsel. Madison så lidt mod Matic mens hun gik hjem af sammen med ham og hun kunne ikke lade værd med at sende ham et lille uskyldigt smil og sagde så lidt nervøst "Tjoh, det kan vi vel godt.. dog ikke vis du har tænkt dig at vi.. du ved.. skal ha S.. " Hun stoppede midt i sætningen, egenlig mest fordi hun var flov over at nævne selveste sex ordet, dog var det også fordi hun havde det med at kunne forstille sig hvad de havde lavet, erindringen samt minderne forsvandt jo ikke ligefrem?.

"Men Matic, jeg syntes du skal give op.. angående mig, eftersom jeg ikke er den rette for dig, fordi jeg kan ikke stoppe mine egne følelser og de siger mig, at der kan gå temmelig lang tid før jeg ved om jeg overhovedet vil vælge en af jer.. " Madison trak kort på skuldrene og åbnede så døren ind til huset de nu boede i og så gik hun ovn på, for at finde noget frisk sengetøj og kom ned kort efter og begyndte at skifte sengetøj inde i hendes seng, som hun skulle dele med Matic i nat. " Matic.. undskyld forresten.. at jeg.. du ved.. gik lidt amok på dig " Madison så lidt flovt samt trist på Matic og ventede på at høre hans respons.

Han var aldrig blevet hverken vred eller sur på hende. Han var blevet en smule chokeret og såret over det hun havde sagt som grund til at hun aldrig ville vælge ham... Den del havde han jo ligesom godt fanget at hun mente at han nok var den sidste person på kloden hun ville vælge... Den vampyriske sides koldhed var kun dukket på fordi han havde følt sig såret og måske en smule knust inden i...

''Du skal ikke gøre det hvis du ikke har lyst... Og det var skam kun for at have en hyggelig aften... For lige som at sige vi stadig er venner og bofæller... Hvis du da stadig kan se mig som det?''

Han gik med hende og kunne ikke lade være med at spørge hende om noget. Han var typen der ikke havde noget problem i at adskille sex fra følelser, men han vidste ikke hvordan hun havde det med det...

''Madison, er det så også enden på alt seksuel imellem os?''

Han kiggede stille på hende... Mens hun vimsede rundt og gjorde seng, eller måske senge, klar...

''Madison... Ville du selv opgive det du føler du aller helst vil have? Ville du selv opgive muligheden for at være sammen med den person du har mest lyst til at være sammen med?''

Han smilede bare stille til hende, og kiggede på hende...

''Jeg vil også undskylde... Og håber ikke du tror jeg blev sur eller vred på dig... Fordi det gjorde jeg ikke, jeg blev bare en smule såret...''

Madison så kort over mod Matic og bed sig en smule i underlæben og sukkede så kort i det hun satte sig på sengen og kiggede lidt ned mod gulvet, var det virkelig sådan her det skulle ende, var hendes nye friske start blevet noget gammelt og brugt, som når man blev gift?.. noget nyt.. noget blåt.. og noget gammelt.. så hun var en engle fra den blå himmel og Matic var noget nyt.. men hun var noget brugt?.. noget gammelt. Madison så kort over mod Matic og sagde" ja det er det vel.. dette her, seksuelle forhold vi havde.. det vil vi ikke ha mere fra i dag af.. ikke vis vi.. du ved.. skal tænke på hinanden som blot venner" Madison smilede forsigtigt og en smule uskyldigt for at dække over hvor led hun egenlig lige nu følte sig overfor Matic, men der var jo i bund og grund egenlig ikke andet at gøre end at lægge alle kortene på bordet og sige at sådan var spillet og endten var man in or out.

" Forresten.. jeg tror at her senere.. at jeg smutter i centret lidt.. vis det altså er iorden med dig." Madison lagde sig en smule i sengen da den var skiftet med nye lagner og det hele og nu lå hun blot der.. klar til at Matic lagde sig ved hendes side, så de kunne lægge og putte samt snakke lidt sammen, inden en af dem ville falde i søvn, eller ihvertfald inden hun ville falde i søvn, fordi hun var jo 'menneskelig' til en hvis grad og havde de samme behov som et menneske, dog havde vampyr det ikke på samme måde? eller det regnede hun ihvertfald ikke med de havde.

Dette var en sær tid for MAtic... Nok mest fordi han på dette tidspunkt faktisk ikke helt forstod at han ikke følte noget for Madison... At han ikke forstod det helt at det var en anden disse følelser var rettet imod selvom han havde haft en følelse af det, på de tidspunkt hun snakkede om at finde ham en anden, fordi der var Aubrei kort dukket op i hans tanker... Han forstod det ikke helt hvorfor tænkte han på hende når han jo følte at han crushede på Madison...

''Så altså hvis vi er venner er det ingen sex? Og vi kan ikke blive kærester da du ikke vil vælge? Hvorfor kan jeg så ikke bare være det jeg var originalt?''

Han kiggede undrende på hende. HAn havde ikke lyst til at droppe hendes sexede sider, og han klædte sig bare stille af og lagde sig så i sengen sammen med hende ig kiggede på hende... Fordtod hun sig mon bedre på disse følelser?

''Madison? Kan man egentligt have følelser for en men tro man har dem for en anden?''

Han kiggede stille på hende...

Madison grinte lidt og rystede så på hovedet og sagde" Nej.. men du kan sagtens få følelser for mere end en, det er ihvertfald det jeg ved om kærlighed og har oplevet da jeg gik i skole, men jeg har aldrig mødt en der troede han havde følelser for en men så havde det for en anden.. men.. man kan prøve at lyve for sig selv og sige jeg har følelser for hende her og ikke hende den anden og så prøve at komme vider.. skønt ens hjerte aldrig vil tillade det.. " hun grinte derefter lidt og lagde sig så op af Matic og lukkede øjnene træt i og sagde" Men vi er blot venner, så ingen sex.. ingen ting overhovedet, ved mindre du altså har tænkt dig at prøve at voldtage mig, hvilket jeg ikke regner med Mr " hun grinte lidt efter sin sidste sætning, fordi vis der var en der aldrig kunne finde på at gøre noget så ondt, så var det nok Matic, fordi han var ikke som en vampyr nej nærmere som en engle. " Jeg tror du skulle ha været engle og jeg skulle ha været vampyren Matic hehe.. det virker ikke til du har den der onde kolde side i dig, så blot vær dig selv.. desuden skal du nok finde en du elsker en dag.. en du oprigtigt holder af " Madison gabte derefter og lod sig langsomt glide ind i drømme verden, vis da ikke Matic forhindrede hende i det.

Han sukkede bare stille... Hvorfor havde han så tænkt på Aubrei på den måde? Det gav ikke helt mening for ham, og da han bare lagde i sine egne tanker glemte han helt at lytte til hvad hun sagde så han nikekde bare stille, og lod hende bare falde i søvn op af ham...

Mens hun lagde og sov havde han rejst sig op så lydløst som en vampyr nu kunne og havde kigget sig lidt omkring, og havde til sidst skrevet en seddel til hende, da han havde nogle ting han ville...

På sedlen stod der: Godmorgen søde, jeg er taget i parken vi ses nok...

Matic var taget i parken for at tænke over tingene for at finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv og disse følelser som han ikke vidste hvad han skulle gøre ved, og slet ikke nu når Aubrei var kommet ind i det hele også...

//out//