One Of God's Better People

Madison nikkede uskyldigt og sagde med en blid stemme og en ærlighed eller sådan lød det ihvertfald " Jah, jeg synger lidt her og der, intet farligt, helt harmløst hehe.. " Madison sendte Noah et lille blink og smilede så lidt lumsk til Matic og sagde" Du har heller ikke hørt mig synge i nu, Matic.. måske burde jeg give jer begge en lille performance i nat, live". Madison grinte lidt og smilede så over hele ansigtet og lod sig langsomt glide op fra den rundende sofa og forsigtigt svang hun bene over ryglænet og lod sig dumpe ned på gulvet og så lidt rundt på de forskellige personer rundt omkring og så snakkede hun lidt med hen og gik så tilbage til Matic og Noah og sagde" Jeg har fået lov til at synge en sang, så vær nu endelig lutter øre, fordi det første og måske sidste gang i hør min smukke stemme " hun smilede derefter til dem og nussede blidt Noah i håret og derefter os lidt Matic. Madison så lidt chokeret i det Matic tog fat i hende og hev hende hen til ham. Han kendte til det hun havde sagt og fortællingen om Paris, hvorfor hun måtte flytte hvorfor.. hvorfor hun var nær blevet voldtaget men så kvalt og blev en engle.. fordi hendes stemme var så smuk og nu.. nu kunne den tvinge folk i knæ for hende, få dem til at blive sindssyge efter hende, efter hendes krop, efter selveste hende og ingen andre. Madison så lidt chokeret på Matic.. hun havde slet ikke tænkt på hvad der skete sidst, hun havde ikke tænkt dette ovnlig igennem, dog måtte hun blot undgå at blive for meget opslugt i musikken, for meget i sangen.. for så ville.. det muligvis ske.

Madison så nervøst rundt omkring til de fleste og gik så hen af mod scenen og fik så hjælp til at komme der op og nu da hun endelig stod der, følte hun ikke at det var den bedste ide hun nogensinde havde fået, men faktisk den værste hun nogensinde havde fået. Hun så nervøst rundt og bed sig en smule i underlæben og stillede sig så klar til at synge og langsomt gled den fortryllende smukke stemme ud og langsomt blev Madison´s øjne lysere og hendes stemme mere guddommelig i det hun sang.

(Sangen - the pretty reckless - make me wanna die

Noah kiggede over på Madison og Matic og han fornemmede hurtigt at de to havde noget kørende, måske de ligerem var kærester? Ihvertfald var det noget at Noah ikke ville blande sig i, han kunne aldrig finde på at gå imellem to folk, ligemeget hvem eller hvor, for selvom han var fuld og selvom han havde lyst til at gøre mange ting, så havde han stadig Gud siddende på sin skulder. Mange ting var et valg han selv havde taget, men de valg der var regler fra Gud kunne han aldrig finde på at bryde, som at gå imellem to mennesker der var glad for hinanden.

Noah skubbede let den unge pige der sad ved siden af ham væk, hun var klæbrende og han kunne ikke have det, det drev ham til vandvid og han sad derfor bare og kiggede op imod Madison der begyndte at synge. Hun havde en stemme som en engel og han kunne ikke lade være med let at smile og føle sig helt betaget af hende, hun så fantastisk godt ud på en scene og hun sang fantastisk, men Noah skuede fra tid til anden imod Matic for at se hans reaktion på hendes sang, de måtte være kæreste eller ihvertfald tæt på, han kunne jo se det, og den måde han bekymrede sig for hende. Han kiggede tilbage imod scenen og hans smil falmede en smule imens han tog en slurk af den øøl der stod foran ham og genfandt hurtigt smilet.

Matic var monster nervøs for det. Han havde faktisk lyst til at rive hende ned fra scenen for at stoppe hende i at gøre noget farligt... Han måtte dog indrømme at da han allerede følte noget imellem dem, om det var mere end blot seksuelle spændinger, så gjorde det at han havde svært ved at lade hende være... Han kæmpede med at få det til ikke at påvirke ham så meget... Men det værste var hvilken effekt det havde på andre...

*Fuck jeg må stoppe hende...*

''Noah... Hendes stemme... den kan tryllebinde... Få mænd til at hungre efter hende... Vi skal stoppe hende... Hun må ikke komme til skade!''

Han rejste sig op og kunne godt mærke hvordan det hele blev sværere og sværere at stå imod hendes sang. Specielt da han kom tættere på... Han fik sig dog hevet op på scenen, men mændene i rummet var allerede blevet betaget og nogle var begyndt at hungre...

''Ned søde... Please?''

Hvis hun ikke lyttede hoppede han op på scenen og holdt en hånd for hendes mund inden han bar hende ned...

Madison så hen af mod Matic og Noah og håbede inderligt at Noah ville lytte, at Noah ville blive fanget af hendes stemme, hendes evne, hendes guddommelige fangende stemme der havde det med at lokke mænd til at synde og blive sindssyge efter hende. Madison smilede lidt, i det hun så Noah tag lidt mere at drikke, dog da Matic rejste sig op, blev hun lidt overrasket og endnu mere da han pludselig holdte hende for munden og bar hende ned fra scenen, før hendes evne ville kunne nå at virke på Noah!?. " Matic slip mig!? " Madison prøvede at fjerne Matic´s hånd og skubbede sig så lidt væk fra ham da de var kommet hen til Noah og så, så hun lidt chokeret på ham og sagde" hvorfor gjorde du det?, nu gik det lige så godt ".

Madison sukkede og mærkede så en hånd på sin ryg og før hun vidste af det, lå hun hen over bordet foran Noah og Matic samt de to andre piger skrig højt og trådte bagud, en vampyr havde grebet fat i Madison og lige nu, blev hun bidt hårdt i nakken mens han rev hendes kjole i stykker. " Arh! " Madison tog hurtigt fat i øl flasken som hun havde drukket af tidligere, men kastede ikke bagud, i det der kom en gående mod hende foran sig, en der ligeså var blevet lokket af hendes sang. Madison så nervøst rundt og kastede så øl flasken mod manden og råbte " Hjælp! ".

Noah lyttede ikke til hvad Matic sagde overhovedet, han sad istedet bare og kiggede op imod Madison. Om det var fuldskab, facination, tryllebinding ellr en blanding af alle tingene anede han på ingen mulig måde, men han kunne ikke lade være med at stire på hende og til bare at have lyst til at gribe fat omkring hende og kysse hende, men endnu engang så holde han det hele indeni i sin krop og gjorde intet, sagde intet. Han hadede at han havde den barriere som han nu ahvde, men han ville ikke komme ud i problemer og han ville ikke være den der bare gik hen og kyssede med en pige han kun havde kendt i 12 timer, det var på alle måder for mærkeligt.

Noah smilede da han så Madison komme imod dem og en ting der var sikkert, da han så en mand antaste hende rejste han sig op og nærmest om ren refleks uden overhovedet at blinke strakte han hænderne frem og sendte en lyskegle imod vampyren. Lyset var som sollys sendt direkte fra Gud og brændte den stakkels mand nåede så alvoreligt og kastede ham flere mester bagud, det slog ham ikke ihjel men det gjorde ham ihvetfald heller ikke særligt godt. Noah kiggede bare hen imod ham også ned på sine hænde som var han chokeret over hvad han lige hvad gjort, et eller andet kunne han da finde ud af selvom han havde drukket, men nu havde han heller ikke lavet andet end at kæmpe de sidste 50 år af sit liv, så at det sad i rygraden og kom som en ren refleks overraskede ham vel egentligt ikke."Er du okay?" sagde han og kiggede bekymret ned på Madison.

''Noah... Tror vist bare det er bedst hvis vi får hende ud herfra hurtigst muligt?''

Folk var begyndt at rejse sig... Hun skulle vel egentligt være heldig at dem hun fulgte med var som de var... Den ene modstander af den tiltrækning og den anden vampyr og derfor lidt sværere at påvirke... Han havde jo så også en rimelig god vilje når det kom til stykket...

Han løftede Madison op og satte så ellers bare i løb mod døren hvor han undveg nogle folk og fik hende udenfor... Han satte hende ned på jorden uden for og kiggede så på hende bekymret...

''Madison... Vil du ikke nok tage hjem? Please?.. Vi kommer snart det lover jeg...''

Han vendte om og gik ind mod baren igen, og regnede med og håbede at Noah ville hjælpe med at holde folk fanget ved klubben indtil Madison var kommet væk ordentligt... Han regnede med at han ikke selv ville slippe godt fra det... Ihvertfald ikke helskindet...

Madison tog sig kort til sin skuldre og mærkede det fugtige varme blod der flød mellem hendes finger nu, hendes eget og det gjorde det skam ikke bedre, at de fleste af fyrene inde i dette lokale så småt var drevet til sindssyge af hendes sang stemme og nervøst så Madison på Noah og derefter på Matic som ligeså havde gået hen til hende for at hjælpe hende ned. " Nej jeg.. jeg er ikke okay, vi er nød til at komme væk her fra, inden der sker noget mere alvorligt " Madison så nervøst på Matic og derefter på Noah og tog så Noah i hånden, med sin blodige hånd og gik derefter hurtigt hen til Matic og skubbede ham hen mod udgangen mens man kunne høre nogle snakke bag dem og andre kaste med få ting, i det hun allerede nu kunne forstille sig hvad fanden der var ved at ske.

Madison kunne ikke lade værd med at se lettere chokeret på Matic da han tog hende op i armene og der gik skam ikke lang tid, før alt gik fra slemt til værre. Madison så mod Noah og Matic da de endelig var kommet udenfor og sagde nervøst " Nej jeg ber jer, i må ikke blive her.. jeg aner ikke hvad der sker vis i bliver.. det min skyld alt sammen men jeg.. jeg elsker at synge og jeg aner ikke hvorfor jeg ikke kan stoppe min evne, jeg.. jeg ville ikke ramme så hårdt, det var ikke med vilje Noah.. og Matic " Madison så nervøst på Noah og derefter Matic og følte at de begge måtte hade hende inderligt lige nu, eftersom hun var skyld i alt dette. " Vis jeg går fra jer, så kommer i til skade!.. det kan jeg IKKE tillade mig!, den luksus står ikke på mit skema, dette er min skyld, det burde være mig der fik stoppet alt dette her " Madison så nervøst mod udgangen til fabriks klubben og man kunne høre løbende personer, personer der løb som vilde hunde i en flok.

Noah havde drukket så tilpas meget så han nærmest ikke kunne følge med i hvad skete og han lignede uden tvivl en der var helt lost og som var han på en mission han ikke anede hvad handlede om. Han fokuserede virkeligt hårdt på at prøve at se hvad det var de snakkede om, men han havde ikke fanget det. Han fangede absolut intet udover noget med at der var nogle efter Madison, men det kunne han jo se.

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre men kiggede bare på Matic og derefter på Madison:"Helt ærligt vi kan sagtens klare dem" sagde han og pegede en smule voldsomt på sig selv og Matic. Noah var stærk, der var jo en grund til han var sndt ud af selveste Gabriel. Han havde kæmpet imod nogle af de mest magtfulde djævle på jorden og han kunne derfor ikke forestille sig at det ville være et problem at holde et par fulde vampyre på afstand."Tag du bare hjem vi klare den" sagde han og smilede til Madison imens han let berørte hendes hånd, det var den tætteste berøring han havde haft med en kvinde i det år, udove et venligt knus og han kiggede på det lille strejf som foregik det hele i slow motion:"Gå nu bare hjem" sagde han og kiggede så over på Matic som et tegn til at de burde gå ind igen.

Matic så på Madison og han var virkelig bange for at hun ville komme til skade og derfor hviskede han bare stille til hende. Han brød sig ikke om at virke så følelses ladet overfor denne fremmede engel... Men han havde bare noget han var nød til at sige til Madison...

''Madison... Please tag hjem... Du vil ikke have jeg kommer til skade så tag afsted... jeg vil blive mere skadet hvis du bliver skadet... Så please gå hjem?''

Han kyssede hendes læber blidt og skubbede hende afsted... hvis han havde været istand til at græde havde han nok gjort det, men det kunne han ikke og han kiggede bare på hende bedende og vendte sig så om mod Noah...

''Lad os tag dem...''

Han fulgte med Noah ind i mængden igen...

Madison så lidt flovt ned på sin hånd da Noah forsigtigt samt blidt kærtegnede den, berørte hendes hånd så blidt. Madison rødmede over kinderne og mærkede varmen stige i hendes krop og hvordan hendes hjerte sprang et ekstra BA-Dump over. Hurtigt så Madison over mod Matic og så derefter på Noah og krammede sig så tæt ind til ham og kyssede ham derefter på læberne hurtigt samt kort, et stjålet kys fra hans læber og så sagde hun " Pas på dig selv " Hun vidste der var vampyr der inde og hun så også bekymret på Matic og gik hen til ham og krammede sig ind til ham og sagde" Jeg dræber dig, vis du ender med at dø, så du dør to hele gange din dumme papand.. så.. såh pas på dig selv " Madison slap forsigtigt Matic og så lidt flovt på ham og følte sig som en dum ko, i det hun havde kysset Noah men ikke Matic, men.. hun kunne ikke lade værd med at lade sit instinkt føre hende og hun havde egenlig også lyst til at kysse Matic, men ikke foran Noah, fordi Noah ville aldrig nogensinde godtage det, netop derfor slap hun Matic uden at kysse ham og så satte hun ellers i løb væk fra dem, dog da hun var løbet væk der fra, stoppede hun op efter et stykke tid og gemte sig bagved en mur og kiggede lidt rundt og langsomt trak hun sin kjole ned, sådan så den sad liiige over hendes bryster og dækkede dem, dog hendes ryg det øverste stykke var blottet og nu.. kunne hun slå sine lange smukke hvide vinger ud og det gjorde hun skam også. Lange rifter åbnede sig langsomt og blod gled ned af hendes ryg, mens knogler kom frem og spredte sig og forsigtigt gled smukke hvide fjer frem over knoglerne indtil de var helt dækket og der nu kun.. var nogle lange smukke adrætte engle vinger fremme og så satte hun af fra jorden og fløj op, på et af tagene overfor denne her bygning og så stirrede hun ellers i smug mod bygningen og hviskede til sig selv. " Please.. lad dem komme helskindet ud.. ".

Madison tog sig lidt til læberne og mindes Matic´s ord men ligeså også Noah´s blide berøring, var dette måske det man kaldte at crushe for en fyr? undtagen at hendes hjerte var ved at blive revet i to forskellige retninger som i et trekants drama!? som på fucking tv. Madison tog sig til hovedet og sukkede kort derefter og bed sig en smule i underlæben og tænkte, * Fuck fuck! hvorfor kan jeg intet se... kom nu ud Matic og Noah.. kom nu ud med jer for helved.. please.. sig der intet er sket med jer.. please please!.. *.

Noah kiggede undrende på Matic og helt uden situations fornemmelse kiggede han bare på ham da Madison var gået og sagde så:"KOmmende kæreste?" det gik ikke op for ham før sekunder senere at de var igang med noget andet og jo altså faktisk var på vej indenfor for at stoppe nogle fyre og beskytte Madison:"Nååh ja!" sagde Noah en smule kikset og pegede på Matic, sig selv også døren indtil baren.

Han havde vidst drukket en smule for meget, men han kunne da gå og tale endnu så helt væk var han da ikke.

** 45 minutter senere ***

Noah kom løbende ud indenfra baren og stod nu ude foran i håb om at Matic var med, nu var der vidst ikke mere nogle af dem kunne gøre. Noah havde fået en på kassen og blødte lidt fra sin ene næse, også havde han fået en rift over øjnbrynet, men udover det så han nogenlunde normal ud og han grinede højlydt i hans fuldskab:"FUck det var feeeedt!" grinede han:"Også lige da han sådan.. BUM! og bang!" sagde Noah og lavede bevægelseri takt med lydende og trak så vejret tungt, det havde været en smule hårdt men også lang tid siden at Noah havde fået lov at forsvare sig overfor tilfædige mennesker og han havde nydt det, komme ud med lidt aggretion!

Matic var ret glad for at have haft Noah med, fordi da han kom vaklende ud af klubben så han ikke just for godt ud. Han havde fået del slag og han havde en del blod løbene ned af sig selv... Hans hænder var forslåede og han havde hans tøj revet pænt meget op... Han var bare glad for at hans ansigt ikke var kommet til skade... Han havde et stort sår over det ene bryst som blødte lidt, og hans venstre arm hang en smule slap da en sene var skåret over der...

''Kan du hjælpe mig hjem Noah?''

Han vaklede stille hen til hende, og kiggede på ham...

Noah grinede en smule af ham:"Hvor ser du dog ud!" sagde han og smilede. Han kunne godt mærke at hans alkohol lige nu ikke var smart at have i blodet og han lukkede derfor stille øjnene imens et lille lys omfavnede ham, han healede sig selv, hvilket betød at hans blod blev som det altid havde været, fri fra alkohol og han åbnede øjnene og så en smule chokeret over på Matic, da han så ham med de øjne han skulle have gjort:"Hold da op" sagde han og gik over til ham imens han greb fat omkring ham for at sikre sig han ikke væltede.

"Skal jeg heale dig?" sagde Noah, han healede aldrig nogen uden at spørge, mest fordi at ikke alle ønskede det af en engel og andre kunne selv:"Du kæmper ikke så tit kan jeg gætte?" sagde Noah med et lille smil og kiggede på de skrammer han havde, det så ikke særligt godt ud:"KOm vi sætter os herover" sagde han og nikkede imod en høj kansten på den anden side af vejen, om ikke andet bare lige for et øjeblik inden de gik hen til Madison, eller... Hvor de nu skulle hen, for lige nu mente Noah det nok var en dårlig idé han gik med.

''Nej ellers tak... Ikke fordi jeg ikke vil have din hjælp, men kan bedst lide at klare den selv.''

Han smilede forsigtigt og venligt til ham, og gik så med ham over til den kantsten han havde peget på og kiggede lidt på ham. Havde han noget han gerne ville snakke med ham om? Eller var det bare for at gøre et eller andet eller hvad?

''Har du noget du gerne vil tale om?''

Han spurgte venligt, og smilte stille til ham...

''Du ligner nemlig sådan en...''

Noah rystede på hovedet."Absolut ikke" sagde han og smilede venligt til Matic, selv hvis han havde noget ville han nok ikke dele det, for en Noah i ædru tilstand var alt for venlig til at fortælle åbenlyst om noget som helst, han var vel på mange punkter nok en Matic i ikke-sex-lysten udgave.

"Kan du selv finde hjem til Madison eller skal du have hjælp?" sagde Noah og regnede godt med at Matic kunne forstå at det betød at Noah altså ikke ønskede at tage med hjem til hende som de ellers havde lovet hende, men han fornemmede at det måske ville være en dårlig idé. Han kunne bare se at Matic kunne lide hende og det ville han for intet i verden komme imellem, han ahvde jo trods alt et ganske udemærket liv som han havde det:"Men tak for kampen" sagde han med et smil og nikkede imod baren, om Matic tog det som en hentydning til Madison og de to, eller til de mange de havde været inde og vælte vidste han ikke og han kommenterede heller ikke videre på det.

''Okay...''

Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på det hele han kunne fornemme at han gerne ville være andetsteds lige der eller ihvertfald ikke hjem til Madison, men Madison ville blive ked af det hvis han ikke kom med hjem... Hun skulle da ihvertfald lige få lov til at se at han var okay...

''Kan måske, men er ret usikker... Og tilgengæld tror jeg at Madison vil blive virkelig ked af det, hvis du ikke lige kommer forbi og viser du er okay...''

Han smilede stille til hende...

''Selv tak...''

Noah kiggede kort ned i jorden og smilede så, hvor havde han dog været en idiot, denne aften skulle aldrig nogensinde have fundet sted og han skulle aldrig havde ladet sig overtale til at blive fuld, eller... Selv forslået det for den sags skyld, det var på alle måder en dårlig idé:"Jamen.. Okay, men jeg siger bare lige hej" sagde han og smilede let til Matic:"Og lader jer to turtelduer være i fred" smilede han i al venlighed.

Når Noah ikke var fuld, og det var han yderst sjældent, så var han meget venlig og godmodig og sådan en som de fleste kunne lide, men også en som sjældent slog sig løs, han drak næsten aldrig, levede i cølibat og spiste sundt. Ganske enkelt fordi at han ikke ønskede at ting skulle blive mere komplicerede end de var og han vidste at sex og druk ofte gjorde ting meget værre end de var, også selvom han da godt kunne længdes efter en kvindekrop fra tid til anden.

Noah rejste sig op og kiggede ned på Matic:"Skal vi gå?" sagde han med et venligt smil og strakte en hånd ned til ham hvis han skulle have hjælp med at komme op.

Hvis Matic havde været i stand til at rødme havde han sikkert gjort det grundet det Noah lige havde sagt, og ordene dunkede inde i hans hoved og ekoede bare igen og igen... Han kunne kun høre halvedelen af alt andet for den dunken de ord lavede... Han vidste slet ikke hvad han skulle svare ham, var der noget mellem ham og Madison, eller søgte han det bare? Var han blevet træt af alt det løse og frie? Han vidste det virkelig ikke...

''Jo tak...''

Han svarede på om de skulle gå...

-Lidt senere-

Matic humpede hen til døren og åbnede den ganske langsomt og råbte så stille...

''Så er VI her!''

Hans stemme var ikke helt så klar som den plejede at være grundet hans skader...

Madison betragtede Noah og Matic der kom gående ud af bygning og hun skulle til at rejse sig og smutte ned til dem, indtil de pludselig besluttede sig at sætte sig. Hun betragtede dem begge og hvordan deres læber bevægede sig og hun lagde også mærke til Noah´s udtryk, han var vist gået tilbage til den alvorlige side af ham og Matic var blevet skadet en hel del på grund af hende. Madison sukkede tungt og rejste sig så op og vendte ryggen til dem og satte så af fra taget og fløj så hjem af og landede foran sit hus og låste op med en ekstra nøgle som lå under en krukke med en fin plante. Forsigtigt skubbede hun døren op og gik indenfor og så lidt på sig selv i spejlet og så gik hun ud på badeværelset og tog et håndklæde hun gjorde våd med kold vand og så tørrede hun blodet af sig selv og gik så ind og skiftede til hotpants i sort, samt en hvid top og ingen bh inden under, eftersom hun ville smutte i seng ligeså snart de var kommet tilbage.

Da hun hørte døren, kunne hun ikke andet end at mærke sit hjerte springe et Ba-dump over og forsigtigt trådte hun ud i stuen og så lidt chokeret på Matic, dog skænkede hun ikke Noah et blik, eftersom hun havde fanget hans hentydning, hans blik.. den måde han så ud med Matic, som ville han helst slippe for at komme tilbage. Forsigtigt gik Madison hen og tog blidt om Matic og trak ham så hen til sofaen og sagde" Sæt dig søde, så hjælper jeg dig af sit tøj og i bad, så du kan få renset det ovnlig samt komme lidt til kræfter " hun blinkede kort til ham, som tegn på han måtte få noget blod og så rejste hun sig op og gik mod Noah og gik så udenfor døren og gjorde tegn til at Noah skulle gå med hende udenfor huset.

Madison lukkede forsigtigt døren i og så lidt på Noah og sagde så " Der er intet imellem mig og Matic, jeg er blot hans bloddoner, intet andet.. " hun bed sig en smule i underlæben og sagde så " Jeg vil ikke se dig mere Noah.. så dette er farvel " Madison sendte Noah et uskyldigt smil, som var hun slet ikke ked over at sige disse ord. " Men det var dejligt at møde dig og drikke med dig, samt lege i springvandet, det noget jeg sent vil glemme, især fordi at jeg aldrig rigtig har haft nogen venner eller veninder, så at kunne tilbringe sådan en aften med en så ærlig og alvorlig men alligevel fri som dig, det var virkelig dejligt.. men.. men jeg vil sige godnat og farvel Noah ". Madison vendte sig forsigtigt om og vis Noah ikke stoppede hende ville hun gå ind til Matic.

Noah smilede bare stille da hun talte til Matic, han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre og han syntes at hele situationen bare var en smule ubehagelig og akavaet, men som altid var hans smil en smule venligt men skjulte ikke at der var andre steder han hellere ville være.

Han gik efter Madison da hun gav ham tegn til at gå udenfor og han kiggede på hende uden at vide hvad hun nu ville til at sige, måske hun ville skælde ham ud for ikke at passe godt nok på Matic? Noah nikkede bare."Farvel" sagde han bare, det var nok også bedst for ham at han kom væk fra hende i en fart, han kunne ikke tåle at hun fristede ham og han vidste at det fik ham til t miste fokus.

Men der ville nok gå lang tid før han glemte hende,f or det var lang tid siden han havde set på så sensuelt et menneske og netop derfor var det nok bedst han holde sig langt væk fra hende. Så da hun gik ind, vandrede Noah væk.

Madison sukkede da hun var kommet indenfor og ned af hendes kind, mærkede hun en lille saltet tåre glide ned, langsomt men sikkert. Madison tog sig kort til kinden og strøg tåren væk, før hun gik ind til Matic og så lidt på ham og gik så hen foran ham og satte sig overfor ham og strøg blidt sit lange blonde hår væk fra halsens side og sagde" Drik, så vil du få det bedre, samt.. samt jeg tror at du vil kunne heale bedre.. right?? ". Madison så lidt væk fra Matic og sukkede så en enkelt gang og sagde" Jeg sendte Noah væk.. sådan.. du ved.. helt væk, han kommer aldrig igen, dog bare rolig, det var min beslutning, desuden var det ikke fordi jeg var ved at crushe på ham eller noget, altså han er lækker og såen men.. men han er bare ikke min type, alt for sød.. og tænker aldrig på sig selv og sine egne følelser " hun sukkede lidt og så på sin hånd kort, den som Noah havde berørt let, inden han var smuttet ind for at kæmpe.

" Jep!.. vis jeg nogensinde skal se ham igen, så bliver det når han er så fuld at han knap nok at gå og få den op og stå " Madison grinte lidt og smilede så uskyldigt til Matic og sagde " Undskyld at jeg gjorde dette mod jer.. jeg troede ikke at dette ville ske.. ikke igen i sådan et stort omfang.. jeg troede at jeg kunne styre min stemme.. dens energi.. til nogle specielle personer.. men.. men det kunne jeg ikke.. " hun sukkede endnu engang og lagde sig blidt op af Matic´s lår og så kort op mod ham og lukkede så sine øjne.

''Madison... Kig på mig... Var du ved at crushe på ham eller ej?''

Han smilede venligt, og han kunne bare se for sig hvordan deres forhold ville blive mere og mere ustabilt og akavet i fremtiden. Han kunne ikke lide den følelse der dukkede op i ham... Hvad var det folk normalt kaldte den... Jalousi?

Han nikkede dog til det, og undrede sig lidt havde hun egentligt fået følelser for Noah, og nu bare legede med Matic med at beskrive at hendes type var meget det modsatte af Matic eller mente hun noget med det?

''Altså... Ved synet af dig tro jeg at den vil komme op at stå på selv en impotent mand...''

Han lod hende ligge sig og aede hende stille over håret, lige der havde han igen lyst til hende. Det var dog en anden måde, en mere omsorgsfuld måde, som om han bare ville sidde og holde om hende, og ikke noget med sex... Hvad skete der for ham...

''tak...''

Han sagde det inden han bed hende, og drak lidt... Han slap hende dog hurtigt...

Madison snøftede kort og så lidt snøvlet op mod Matic og prøvede at bevar fokus, men det var fandens svært, især nu da hun faktisk lod sig selv mærke selveste påvirkningen af alle de mange shots samt øl hun havde hældt i sig selv og hun kunne kun komme frem til, at imorgen ville være en fandens dag i helved, med blå brækspand og toilet besøg samt ingen mad og en knurrende mave og virkelig dårlig ikke kysse klar ånde, samt hovedpine og muligvis svimmelhed samt ømme led og fortrydelser, det var hvad morgendagen ville byde hende og lige nu, da Matic spurgte hende om hun var ved at crushe på Noah, kunne hun ikke mere holde den ulykkelige følelse tilbage og små gennemsigtige saltede perler gled ned i form af tåre, ned af hendes kinder, mens hun blot så rigtig grim ud i mens og den sorte makeup blev tværet rundt i ansigtet mens hun snøftende sagde. " J-j-jaaaaahhhhhaaa!!!.... Jah jeg... jeg 'Snøøøøøøft!'.... ja jeg tror.. jeg tror jeg.. jeg crusher lidt på.. på ham " Madison gemte sig ansigt i skam mellem sine fingre og hun prøvede at tale men alt syntes blot at blive en mærkelig form for mumlende der kunne lyde som et eller andet stamme landsby bo sprøg fra en eller anden udlandsk jungle.

Madison snøftede det meste af den første time og da der endelig var gået næsten to timer, samt et bid.. var hun endt med at falde i søvn i Matic´s dejlige iskolde arme, der mindede hende så meget om de våde brosten hun havde lagt på tidligere ved springvandet, da Noah og hende havde kastet vand mod hinanden. Det føltes så rart at have en man kunne snakke med og en der faktisk gad at lytte til en, dog var Madison sikker på, inde i sig selv.. at hun ville komme sig over Noah, det var jo netop derfor hun havde sendt ham væk? fordi en pige på kun 18 år.. burde slet ikke indlede et forhold i så ung en alder.. især ikke med en fyr så meget ældre og mere alvorlig end hende selv.. netop derfor var Matic så perfekt, fordi han forlangte intet af hende, ikke andet end hendes blod og krop nogle gange.

Han trak hende bare ind til sig med det samme da hun begyndte at græde. Han var ikke i tvivl om at hun havde et crush på Noah, men han havde sgu da også bare været dum og tro at hun så noget i Matic som hun ikke kunne skaffe alle mulige andre steder... Han viste dog ingen følelser inden hun var faldet i søvn... Han burde have indset at Matic ikke var andet end en rimelig gennemsnitlig fyr... Jo måske lidt bedre i sengen end gennemsnittet men det var så også det han kunne prale med, men han tænkte at der måtte stadig være en stor del fyre der ude som også var bedre til det end ham, og som kunne give madison det hun ville have... Måske han bare skulle flytte i morgen?

Han sad og overvejede hvad han skulle med hende i hans arme, mens han stille bar hende oven på og i seng, hvor han faldt i søvn ved siden af hende, dog med en god halv meter i mellem dem...

-Næste morgen-

Matic vågnede langsomt, under hans hoved på sengen var der rødt... Da Matic havde grædt i søvne og da den eneste væske han havde i kroppen var blod var det jo det han græd med... Han vidste ikke om Madison var vågnet men han tørrede sig hurtigt under øjnene, og var glad for at røde øjne var noget han havde ofte...

Madison stod lidt i døråbningen og betragtede den sovende Matic der tydeligt havde grædt blod den tidligere nat, eftersom han åbenbart havde været ked? men hvorfor anede Madison dog ikke helt i nu, men hun havde desværre en fornemmelse, en fornemmelse der fortalte hende at hun var skyld i Matic ulykkelighed og ligeså også de blodige tåre der havde farvet det fine hvide lagn til et blodrødt og skrammende udseendet lagn. Forsigtigt trådte Madison hen til Matic, da hun så ham så småt vågne op og blidt satte hun sig over på den side hun havde lagt og lod sine ben bøje sig, så hun nu sad i skrædderstilling overfor Matic med et lille glas varm kakao i hånden og betragtede ham blot iført hotpants og en lidt stor hvid tshirt. " Hey.. Matic? er du.. er du ved at crushe på.. på mig? " Madison rykkede en smule mere tæt på matic og rakte forsigtigt sit håndled ud mod ham, som tegn på han godt måtte bide hende og tag lidt 'morgenmad' som man vel kunne kalde det?.

Madison tog en tår af sin kaffe kop der denne dag var fyldt op med kakao og så stillede hun den blidt på nat bordet ved sin side og rykkede sig så derefter en smule hen til Matic og lagde sig ved siden af ham og så en smule op mod hans ansigt og sagde så " Undskyld Matic, det var ikke meningen at få dig til at.. du ved.. det hele er min skyld og jeg burde slet ikke eksister lige nu egenlig, det kun et held at jeg blev en engle og jeg faktisk er til gavn end kaos?.. fordi jeg har vel altid været en kaos magnet da jeg var lille og det er jeg vist et eller andet sted... stadig " Madison sukkede tungt og bed sig en smule i underlæben og nussede så blidt Matic på kinden og lukkede øjnene en smule og sagde" Men undskyld Matic.. jeg føler mig virkelig som en dum bitch, især efter som du altid var den der hjalp mig og stadig gør det.. jeg burde sætte mere pris på dig.. du er noget virkelig specielt ".