ung forfatter og designer -matic

''Ville du ikke være glad for at din veninde stod ved din side hvis det var dig der vågnede op fra koma?''

Han smilede stille og gik bare lidt længere ud i søen, for inden længe ville han forsvinde i vandet, medmindre hun havde noget hun virkelig gerne ville sige til ham eller tale med ham om...

''Så hvis du ikke har mere tror jeg at jeg vil smutte.''

det er okay. Måske burde jeg blive den pige jeg engang var. Jeg blev lidt af en oprør da min fader snakkede om at finde mig en mand, allerede da jeg kun var 11" sagde hun og tog en kimono op af sin taske. "Jeg gik normalt i denne her" sagde hun

''Og du sidder nu og påstår der er noget galt i at du ikke ville giftes væk i en tidlig alder? Helt ærligt du er hvad? sytten? maks tyve... Du er sgu da stadig for ung til at blive gift!''

Han kiggede på hende med et lidt hårdt dog venligt blik.

''Nu hører du her! Lad være med at tænke på hvad andre forventer af dig! Gør hvad du vil! Ikke hvad andre vil... Hvad du vil!''

du ved ikke hvordan det er at komme ud fra en fin familie, hvor alle piger giftes bort når de er 16, jeg blev ikke, for jeg stak af hurtigt, og jeg tog min bror med mig, og nu er jeg 19, og min far vil finde mig, og få mig gift, han er endda ligeglad med hvad race" sagde hun

''Nej det ved jeg ikke... Men som jeg siger vær ligeglad med dem! Sig at du er et voksent menneske nu... At du kan bestemme over dig selv... Selvom han er din far kan du få lavet politi tilhold og andet der kan holde ham væk...''

Han smilede og trådte længere ud i vandet...

min far kender politiet, min far er en af landets rigeste og mest magtfulde mænd, og kvinderne i min familie har ingen magt overhoved, selv min mor har ingen magt" sagde hun og lagde håret bag øret og gik bag træet og smed sin sorte kjole og skiftede om til sin kimono.

''NU holder du kraft ederrøvme mund, med det pis der! Det er sgu da klart at der ikke er nogen fyr der vil ahve dig, når du ikke engang gider at stå op for dig selv! Folk her er ikke interesseret i en kvinde eller pige der lader sig styrer af andre!''

Han kiggede på hende...

''Du er svag, ynkelig og kedelig... Det gør dig uatraktiv...''

Han vadede længere ud i vandet...

"Som du siger, jeg er intet værd" sagde hun og gik selv ud i søen. helena havde aldrig lært at svømme. *undskyld aya, men du slap fri, jeg hænger stadig fast, og du må tage lunten for mig, jeg kan ikke magte livet mere* tænkte hun med en tårer ned af sin kind, mens hun gik længere og længere ud i søen. frygt kom i hendes øjne. hun lukkede sine øjne og lod sig synke ned i vandet

Han havde ingen grund til at hjælpe hende overhovedet... Men en tanke slog ned i ham... hvis hun alligevel ville dø hvorfor så ikke lade hende være ham til nytte?

Han hev hende derfor stille op af vandet, og lagde hende bare på kanten...

''Der er noget der er værd ved dig... Du er levende... Og du har blod... Så vil de tillade jeg bider dem?''

Han kiggede stille ned på hende...

//OOC: Må han forvandle hende?//

//nej, lader aldrig den første der bider forvandle, og en af grundene er at folk siger jeg ikke duer som vampyr//

"Hvorfor knækker De ikke bare min hals, så slippe folk da for mig" sagde hun. hun rev sig fri. "Forstår De det ikke, jeg er ikke så stærk som folk troer, jeg bære stadig den måde jeg er opdraget, at være en fin frøken, som skal adlyde sin faders ordre" sagde hun

//Jeg kan da egentligt kun sige ok. ^^ Men som jeg har skrevet til din karakter... Lyt til dig selv istedet. ^^ Og du lærer det jo heller aldrig hvis du ikke prøver...//

''Fordi det ville være et direkte spild at lade dit blod gå til spilde på den måde...'' Han kiggede stille på hende... Jo han forstod det skam udemørket hvilket jo var grunden til at hun var kedelig og uatraktiv... havde hun været mere sin egen havde hun været mere interessant

''Jo jeg forstår det helt fint... Du er kedelig og kontrolleret det er meget nemt at fprstå...''

//må zankuji være med, grunden til jeg ikke duer som andet end et menneske, er at jeg er sød af natur, så jeg høre jeg er for sød til andet//

"Gid nogen kunne sætte min fader på plads, ved han ikke at hans trusler, var en af grundene tilmit forhold gik itu, jeg turde ikke stole..." sagde helena og sukkede. hun lagde kort håret om på den ene side af sin skulder og begyndte at flette det

''Jeg kan nok ikke... er ikke skabt til kamp... Og jeg er ret sikker på at det ville have bedre effekt hvis du gjorde det selv... Jeg kan dog tilbyde dig noget der kan hjælpe dig til at sætte ham på plads hvis du vil have det?''

Han kiggede stille på hende, han kunne jo forvandle hende til vampyr og det ville jo kunne give hende en fordel...

"Hvis jeg dræbte min fader, ville min lillebror være bange for mig" sagde hun og satte sit hår op i sin fletning. hendes hals var bar, men der var også blå mærker på hendes hals. mærker efter slag med en kæp. helena dækkede hurtigt sin hals igen

Han gik stille hen til hende, og kunne ikke modstå fristelsen og kyssede hende bare blidt på halsen dog meget kort...

''Du behøver ikke dræbe ham... Hvis du lader mig give det jeg kan... Så er der stor sandsynlighed for at du kan manipulere med hans mentalitet, og få ham til at være alt andet end styrende...''

Han smilede stille til hende...

''Vil du have gaven?''

hun lagde kort hånden på sin hals da hun blev kysset. hun rødmede. "Vil det så gøre ondt på mig, og vil min bror frygte mig?" spurgte hun lidt bange. men hun nikkede ja, for hun ville have hævn over sin far over for alt det onde han havde gjort hende

''Det burde hverken skade dig eller nogen anden omkring dig... Din bror burde heller ikke blive bange... Bare introducer ham for det først...''

Hun nikkede... Det var et ja for ham, og han kunne derfor tillade sig det, og han lagde munden imod hendes hals og bed hende hvorefter han bare drak af hende...

hun bed sammen. med et kunne hun lugte duften af sit eget blod, det lyserøde i hendes hår blev helt tydeligt og hendes tår blev helt lyserødt. men hun rødmede nu også over at være bleve bidt. for lige nu føltes det faktisk dejligt.

Han holdt bare biddet og blev ved med at drikke indtil han kunne mærke at hendes hjerte stoppede med at banke... og der trak han sig fri fra hende og skar så hans egen halspulsåre op, og hev hendes hoved iod, så hendes læber sad rundt om såret...

''Drik min 'datter'... Bare drik''

hun rødmede og begyndte at drikke af hans blod. hans blod smagte så sødt. hun lagde en hånd mod hans hals. det at hun drak hans blod, ville føltes som om hun kyssede hans hals

Han lod hende bare stille drikke af såret, men trak hende fri da han mente hun havde fået nok af hans blod... Han smilede stille til hende... Han kunne godt mærke den blide følelse af hendes bid/kys, men han lod sig ikke påvirke af det... Han havde jo Aubrei...

''Såå... Rolig nu... Jeg skal jo ikke drikkes tør...''

undskyld" sagde hun og tørrede sin læbe i sit lommetørklæde. hun så ned af sig selv, måske burde jeg komme i min skoleuniform istedet," sagde hun og grinede en sød latter. hun var stadig sit søde og blide jeg

''Jeg kender nu ikke dit navn... Men husk dette... Du vil få lyst til blod, og her i dine første år som vampyr vil lysten være sværere at have med at gøre, men selv der kan du bare træne din selvkrontrol...''

Han smilede stille til hende, og fjernede selv blodet fra hans læber, dog sad der lidt tilbage...

Jeg hedder Helena Elisabeth Heart, men vennerne kalder mig Moka" sagde hun og rettede sin nederdel. "Jeg tror jeg vil fortsætte på forfatterskolen, så jeg kan blive en dygtig forfatter" sagde hun blidt. "Hvis jeg for trang til blod, så henvender jeg mig til dig" sagde hun

''Jeg vil foreslå dig noget... Helena... Snak med folk inden du bider dem... Berolig dem og få dem til at føle sig tilpas inden, og så spørg om det er okay.''

Han smilede stille og var ret glad for at hun ville gøre de ting hun havde haft lyst til nu... Han gik lidt tættere på hende, stadig med blod på læberne...

''Godt du vil det med forfatteri.''