Yeah I know this seems weird... (xxx) (aubrei)

Tid: 23:00
Sted: Udkanten af skoven Aubreis hus.
Omgivelser: Træer og skov.
Påklædning: Hans normale tøj, cowboybukser, tshirt og åben skjorte

Matic havde lagt mærke til at der var en enkelt person han var begyndt at savne siden han var begyndt at snakke med en masse folk igen. Denne person han savnede var Aubrei, hun ville sikkert grine af ham hvis han fortalte hende at han savnede hende, og hun ville sikkert sige at han lød som en eller anden der lige pludseligt var blevet totalt forelsket i hende uden nogen logisk grund... Han rystede på hovedet af det...

Han gik med stille og rolige skridt hen til hendes hus, og hen til døren hvor han bare bankede på. Han stod bare og ventede på at hun ville komme ud og åbne op. Han havde kun et håb efter det og det var at hun ikke havde nogen andre på besøg, og mest af alt at hun ikke havde ladet sig selv falde tilbage til hendes eks... Det svin ville han egentligt gerne dræbe hvis hun ikke havde fået det gjort selv...

*Aubreiii... Jeg har savnet dig smukke!*

Var det sådan han skulle starte samtalen? Han tænkte lidt over det, og han vidste virkleig ikke hvordan han skulle indlede den samtale med hende, eller hvad han faktisk skulle sige til hende når hun engang åbnede døren... Måske mere casual og ham?

*Hey smukke... Jeg har savnet din krop!*

Nah... Det ville nok lyde for vulgært og ikke sødt... Så hellere det første...

Aubreiane havde en mærkelig følelse efter han var gået. Hun savnede ham.. Nærmere betegnet Matic. Sikke en åndssvag følelse, hvorfor skulle man også savne nogen. Og så lige præcis den nogen, som hun havde lovet sig selv aldrig at savne. Let sukkede hun og himlede med øjnene af sig selv. Sådan var det nu en gang, og hun måtte jo bare prøve at ignorere det. Han havde sikkert travlt med en masse andre piger, til overhovedet at tænke på hende. Men måske kom han igen forbi en dag. Det ville hun ikke have noget imod.

Hun sad inde i stuen og læste i en bog, da det bankede på døren. Undrende så hun på klokken, og rejste sig derefter. Den eneste hun kendte der kunne finde på at komme så sent, var Matic, fordi han sov om dagen. Kort lod hun blikket hvile i spejlet, og rystede på hovedet. Hvor så hun ud.. Ingen make-up, håret sat i en løs hestehale, og ikke andet end et par shorts og en top. Nårh ja.. Sådan var det jo bare.

Aubrei låste døren op, og så ud på ham. “Matic? Sikke en glædelig overraskelse” smilte hun glad og lod hovedet glide på skrå. Så havde han måske alligevel tænkt en smule på hende,.

Da hun dukkede op i døråbningen kunne han ikke lade være med at svinde armene om hende, og bare give hende et stort kram. Han stod lidt og bare holdt om hende, mens han begravede sit hoved ved hendes skulder og hals, og trak sig så væk fra hende kort efter at han havde stået på den måde... Han smilede bare stille til hende mens han rettede lidt på håret...

''Hej Aubrei... Ja jeg ved det, og undskyld jeg kommer uanmeldt men jeg har savnet dig...''

Han kiggede en smule flovt ned i jorden før han løftede hovedet og kiggede på hende. Det var faktisk rart at få det sagt. At han faktisk kunne fortælle hende at han virkelig havde savnet hende og det havde han virkelig også. Det var faktisk utroligt, fordi hun var den eneste han nogen sinde havde savnet.

''Hvad så? Har du haft det godt siden sidst vi så hinanden... Og se selv jeg lovede at vi ville ses igen, og det havde jeg godt nok også tænkt mig at vi skulles, så det er grunden til at jeg står her nu...''

Han smilede bare stille til ehnde

Aubreiane smilte lidt for sig selv, og lod armene hvile blidt om ham. Hun var faktisk glad for at han var kommet, det betød bare at han havde tænkt på hende. Hun mærkede hans ånde mod sin hals, og smilte, det kildede en anelse, men det gjorde ikke noget for hende. Da han slap hende igen, så hun ham i øjnene, som han stod der og rettede på sit hår.

“Det skal du da ikke undskylde for.. Jeg har også savnet dig, vil du med ind?”

Langsomt tog hun ham med indenfor, og låste døren bag ham. Gik sammen med ham ind i stuen og smilte for sig selv. Så han havde savnet hende.. Det havde hun ikke regnet med. Hun satte ham i sofaen, og betragtede ham, lukkede sin bog. Satte sig derefter ved hans side, med benene op til sig.

“Om jeg har haft det godt? Jaa jeg har haft det fint, hvad med dig? Og ja det er rigtigt nok.. Jeg havde nu ikke troet du ville savne mig.. Det ligner ikke dig at savne nogen, i hvert fald ikke i alt den tid jeg har kendt dig”

Hun lod let hånden glide op og løsne sit hår.

''Har du? Og ja gerne''

Han gik bare med hende ind og han satte sig bare stille ned i den sofa hun som sådan viste ham hen til og bad ham sætte sig i. Han smilede stille til hedne, og han vendte sig sådan at han kunne se på hende. Han havde stadig et problem da han havde noget mere han gerne ville fortælle hende, men det ville han vendte med at sige...

''Nu er jeg jo sammen med dig, så jeg har det bare helt perfekt...''

Han smilede bare til hende, og følte sig en smule dum når han fyrede en scorereplik af... Selvom den slet ikke var ment som et forsøg på at score hende, da han ikke var der for at få sex denne gang eller for den sags skyld at tilrane sig blod...

''Nej... Men man ville vel også sige at det heller ikke ligner mig at få følelser for en anden?''

Han kiggede på hende og kort efter kiggede han flovt ned i gulvet. Han havde ingen anelse om, om hun fangede den, eller om hvordan hun ville reagere på det han lige havde sagt... Han kiggede sig lidt omrking...

“Ja jeg har da”

Da han satte sig smilte hun til ham. Det var dejligt han var der. Men det virkede som om at der var noget der gik ham på.. Noget der generede ham. Men hun kunne ikke sætte fingeren på hvad det var,. Måske var det ikke en gang meningen at hun skulle vide det. Han var jo ikke typen der delte sine tanker specielt meget.

“Hold da op.. En score replik? Det var du ikke længe om”

Hun begyndte at grine for sig selv, og lod blikket hvile på ham. Hvad mon det var.. Han havde da aldrig virket så nervøs og flov, sammen med hende. Måske havde hun gjort noget galt? Og dog.. Det virkede ikke sådan. Det næste han sagde fik hende dog til at se overvejende på ham. Lavede han sjov med hende? Nej.. Hans blik sagde hende, at han mente det.

“Prøver du at sige at.. Du har fået følelser for mig? At du er forelsket i mig? Det.. Havde jeg ikke troet.. Men jeg er glad for det”

Da han kiggede væk, strøg hun hans kind, og fik ham til at se på hende. Lænede sig hen mod ham, og kyssede ham blidt. Da hun slap hans læber, så hun på ham.

“Hold op med at være så flov Matic.. Det okay.. Jeg kan også ret godt li dig”

Det første hun sagde var ikke noget der overraskede ham ikke så meget. De havde jo altid en tendens til at være hyggelige og smilende i hinandens nærvær og det var altid det der gjorde at han havde det så rart når han var sammen med hende, og det var hende han havde snakket mest med igennem tiden... Hun var den han havde ladet kommet tættest på ham...

’’Hvad mener du dog med at jeg har været længe om det? At jeg ikke sagde det som det første da du åbnede døren eller hvad?’’

Han tvang et stille smil frem, og han lyttede så til hende svar til ham. Han kunne godt lide at høre det hun sagde. At hun var glad for at han havde følelser for hende, betød det så at hun også havde følelser for ham? Og hendes blide kys, var et tegn han tog som et ja, og han gengældte det også ganske blidt og stille. Han nød hendes smag.

’’Det er bare så nyt for mig... Ved slet ikke hvordan jeg skal reagere på det? Jeg forstår dem ikke helt...’’

Han tog stille hendes hånd og denne gang brugte han ikke nogen evne... Han ville bare mærke at hun var virkelig. At hun ikke bare var noget han havde set for sig at hun virkelig var der og at hun virkelig lige havde kysset ham fordi hun måske også kunne lide ham på den måde.

’’Aubrei... Nu siger du ikek du også kan lide mig for at glæde mig vel?’’

Aubreiane så ham intenst i øjnene, og lod hovedet glide lidt på skrå. Han havde været så sød ved hende gennem tiden. Uanset hvad hun havde udsat ham for, havde det ikke betydet noget for ham. Hun følte sig rolig sammen med ham. Og det var en dejlig følelse. Kort lod hun hånden hvile på hans knæ. Han var sød. Og han dømte hende ikke for noget hun havde gjort. Det var en ting hun kunne li ved ham.

“Jeg mener det ikke tog dig lang tid, før du sagde det,.. Men jeg tror ikke at det var ment som noget.. Jeg tror bare det var noget du sagde”

Hun satte sig op af ham, og hvilede hovedet mod hans skulder. Sad for en stund bare der op af ham, og trak vejret ganske roligt og blidt. Hun havde ikke oplevet ham sådan før. Men det var en dejlig side af ham, en hun godt ville se mere til. Men om hun kunne tillade sig at sige det.. Vidste hun ikke helt.

“Hvordan du skal reagere? På at du er forelsket? Du reagere da nu? Den bedste måde at reagere.. Er nok bare at sige og gøre det der falder en ind?”

Hun gemte sig let ind mod ham, og lod blikket hvile på hans hånd, da han tog hendes hånd i sin. Let bed hun sig i læben,. Det var jo ikke fordi hun ikke havde håbet på det her.. For det havde hun.. Mange gange, håbet at kunne frembringe en eller anden form for følelse i ham. Selvom hun ikke normalt var sådan..

“Neij.. Jeg er ikke typen der lyver.. Jeg kan rigtigt godt li dig Matic.. Men jeg har aldrig troet du ville.. Ja.. Forelske dig i mig”

Han kunne ikke lade være med at smile... Måske dette at tage hjem til hende og faktisk fortælle hende hvordan han var gået hen og var blevet en god ting? Måske han endelig for en gangs skyld havde valgt det rigtige at gøre... Det var da simpelthen helt utroligt at høre... Han følte sig både lettet og glad. Han havde ikke lavet en eller anden kæmpe fejl ved at gøre som han gjorde...

’’Altså jeg emner jeg har det godt ved at være sammen med dig... Men nej det var ikke ment som nogen scorereplik... Det var bare ment som at det var sådan jeg har det...’’

Han smilede stille, og skulle han bare fortælle hende hvordan han havde det? Skulle han bare lytte til sine instinkter og gøre og sige det der faldt ham ind? Det kunne han nok godt gøre... han forsøgte derfor at slappe af og bare gøre det der skulle gøres...

’’Men Aubrei... Jeg føler virkelig de her følelser for dig... Jeg ved de er totalt nye for mig, og at du måske tænker at jeg ikke kan vide hvad jeg fabler om... Men jeg er ret sikker på at jeg virkelig er forelsket i dig... at jeg faktisk, du ved, har lyst til at binde mig til dig...’’

Han smilede sagte og stille til hende, mens han bare stille rettede hendes hoved op så han kunne se hende i øjnene...

’’Nej det ved jeg... Men det har jeg...’’

Han smilede stille og kyssede hende så bare dybt og blidt.

Aviva bed sig en anelse i læben. Hun havde aldrig troet at han ville falde for hende. For nogen faktisk. Det havde aldrig virket som ham. Men det at han nu sad her, og faktisk indrømmede det overfor hende, fik hende til at smile. Det gjorde hende glad at vide, at han havde det sådan. Fordi hun jo et eller andet sted havde håbet på det ville ske en eller anden dag.

“Det tænkte jeg godt.. Du virkede heller ikke til at være i det humør lige nu.. Selv da du kom ind, lignede du en der var godt nervøs, men det forstår jeg godt.. Du har jo ikke prøvet det før”

Som hun sad der op af ham, og han holdt hendes hånd, kunne hun mærke at han ikke brugte sin evne på hende. Det var egentlig meget rart, at han ikke prøvede på det hele tiden. Så de kunne snakke sammen lige nu.

“Jeg er glad for.. At det ikke bare er noget du siger for at opnå et eller andet.. Men der er jo mange ting i at binde sig.. At blive kærester betyder jo du ikke kan være sammen med andre piger, og med sammen mener jeg du ikke kan have sex med dem.. Er du helt sikker på du er klar til det?”

Hun virkede som om hun skulle bruge den bekræftelse, for at vide om han virkelig havde tænkt det igennem. Da han rettede hendes hoved op, mødte hun hans blik.

“Hvor er du sød..”

Da hans læber kort efter mødte hendes, lod hun forsigtigt hånden hvile mod hans brystkasse, og gengældte kysset inderligt og kærligt.

Han havde også været nervøs, fordi han jo skulle finde hende og fortælle hende dette. Fortælle hende at han ville gøre det som han altid havde været stor modstander af, for ham selv, nemlig at binde sig. Han havde aldrig villet det,fordi han mente det var dumt af ham at gøre.

’’Ja jeg var også nervøs skulle jo fortælle dig dette... Men jeg kan ikke sige hvor glad jeg er for at vide det ogsp er gengældt...’’

Han ville aldrig kunne finde på at sige den slags bare for at få sex, og det burde hun kende ham godt nok. Han ville aldrig lyve eller love noget som han bare sagde for at hive en pige med i seng det var simpelthen for dumt. Nej han sagde næsten altid sandheden når det kom dertil.

’’Jeg ved godt at det betyder jeg ikke kan have sex... At jeg må sige farvel til det liv jeg ellers har ført... At jeg ja binder mig.’’

Han smilede bare og holdt stille kysset. Han havde gennemtænkt det inden han snakkede om det. Han kunne ikke lade være med at nyde hendes kys... Hendes læber og smagen af hende... Det var bare helt fantastisk... Han ville egentligt gerne vide noget om hende...

’’Aubrei... Hvor længe har du egentligt ønsket jeg skulle sige det her? Kan ligesom mærke at de faktisk havde håbet det ville ske, men aldrig turdet tro på det...’’

Det havde egentlig været rart at se ham nervøs. Så kunne hun også på den måde vide, at det var noget han havde tænkt på. Noget han havde tænkt over, at det ikke bare havde været noget han lige havde besluttet sig for at sige. Det gjorde det hele meget nemmere. I hendes hoved i hvert fald.

“Det forstår jeg godt.. Det aldrig rart at skulle tage det første skridt, uden at vide hvordan den anden vil reagere.”

Hun havde nu heller aldrig regnet med at han ville sige sådan noget, bare for sex. Nok udnyttede han tit situationer for at få det, men han løj ikke. Ikke i sådanne tilfælde heldigvis. Der var han altid rimelig god til at sige sandheden, og sige hvad han virkelig havde i tankerne.

“Hvis du.. Ja hvis du er helt sikker på du kan det.. Så vil jeg ikke have noget imod vi er sammen.. Jeg vil bare ikke risikere at finde dig med en eller anden..”

Hun nød hans læber mod sine, det var en dejlig følelse. En hun virkelig nød. En hun gerne ville have fortsatte. Men det var svært for hende at sige. At sætte ord på de tanker hun havde haft omkring de to. Da han så på hende og snakkede videre, så hun på ham, og lod en hånd løbe gennem sit hår.

“Det ved jeg ikke rigtigt.. Som vampyr var jeg ikke så god til følelser, men selv der tror jeg.. At jeg et eller andet sted håbede det.. Selvom jeg ikke sagde noget.. Jeg ville ikke binde mig efter min ex, men da du så var her sidst.. Ja der kom den følelse vel bare frem igen”

Hun smilte lidt forsigtigt til ham.

Han havde ikke brudt sig om at være nervøs. Det havde været virkelig sært da han altid var vant til at ære meget rolig og fattet. At han altid havde sty rpå alting og det var ham der havde kontrollen over situationen, men denne gang havde han faktisk overladt kontrollen til hende. Det var hende der kunne kontrollere hvad der skete og hvad der ikke skete... Han smilede dog stadig til hende...

’’Nej... Men det her er nok det værste jeg har prøvet... Har virkelig været nervøs for at skulle møde dig i dag, eller i nat... For at fortælle dig dette... Men som sagt er det rart at have fået sagt...’’

Han smilede stille og forstod godt at hun ikke ville risikere at finde ham med en anden, og han ville nok egentligt også få det virkelig skidt med det hvis han fandt sig selv i seng med en anden... Fandt han hende i seng med en anden ville han måske være ligeglad...

’’Aubrei... Jeg ville ikke sige det her til dig, hvis jeg ikke følte jeg var klar til at droppe alle andre... Hvis jeg ikke var helt klar til at binde mig, og lade dig være min eneste ville jeg slet ikke have fortalt dig dette...’’

Han nød virkelig kysset og slappede bare af, indtil hun slap hans læber og han lyttede bare til det hun sagde...

’’Forstår godt du ikke følte dig klar efter ham... og så må du undskylde at det har taget mig så lang tid at opdage det her...’’

At han havde sluppet kontrollen, og ladet hende tage den, havde fået hende til at tænke. At han virkelig måtte mene det, for normalt var han ikke meget for at slippe den. Han kunne godt li at have styr på tingene, det vidste hun. Hun smilte stille til ham, og så ham forsigtigt i øjnene. Han var nu dejlig.. Rigtig dejlig faktisk. Men det havde hun jo syntes længe.

“Jaa det meget rart når man har sagt det… jeg er glad for du sagde det, det gør alt meget nemmere for mig.. Men jeg tror alsa det er helt normalt at man er lidt nervøs.. Især første gang man skal indrømme de følelser”

Måske virkede det lidt ondt af hende, at sige hun ikke ville have han havde andre ved siden af. Men det var vigtigt for hende. Selvom det lå til vampyre at have flere, så måtte han vise at han virkelig ville hende, ved ikke at have det. Hun ville i hvert fald ikke gå i seng med andre.

“Jeg ved det godt Matic.. Jeg vil bare være helt sikker.. Jeg kan virkelig godt li dig, og jeg vil gerne have det hele skal fungere. Når nu det er din første gang til at have en rigtig kæreste, skal det jo helst gå godt”

Da deres kys ikke længere var, så hun blidt på ham, hun hvilede let hovedet mod hans skulder, nød at sidde der med ham.

“Det skal du ikke undskylde for Matic.. Det jo ikke noget du har prøvet før, hvilket sikkert har været med til det tog længere tid.. Du har jo opdaget det nu, og det er ikke forsent heldigvis”

''Jeg frygtede bare lidt at du ville måske grine af mig, sige at jeg tog fejl og at en vampyr ikke kunne have følelser på den her måde, eller noget andet i den stil... Vidste jo faktisk ikke at du også havde følelser for mig, men jeg følte bare jeg var nød til at tage chancen, så der ikke var en anden der nåede at snuppe dig for næsen af mig...''

Han smilede ganske stille til hende, mens han sad der med hende. Han kunne godt lide hans liv lige nu. NU skulle han så bare finde du af hvor hans kunne få en lejlighed henne så han kunne flytte væk fra Madison, da det nok var det smarteste...

''Når det er med dig søde... Så kan det jo ikke gå andet end godt... Jeg har virkelig tænkt over dette, brugt tid på at regne ud om det var det rigtige valg eller om jeg tog fejl af mine følelser... Jeg har faktisk været uden pige den sidste uge...''

Han kyssede hende blid på kinden inden han bare smilede stille til hende og nød at sidde der med hende, og have hende så tæt på sig.

''Og den eneste der ville have haft et problem hvis det havde været for sent havde jo også været mig... Så jeg er virkelig glad og taknemmelig for at du har være, hvad skal man sige, tålmodig...''

Han smilede og kyssede så hendes læber igen...

“Ej.. Det ville jeg aldrig sige.. En vampyr kan godt føle, jeg har jo selv prøvet det, men.. Det er ikke sikkert alle tror det. Og hvis du siger du føler sådan for mig, har jeg ingen grund til at tro andet. Og.. Der har ikke rigtigt været andre vil jeg sige, så.. Det skal du ikke være bange for”

Som hun sad der og puttede sig op af ham, slog en tanke hende. Hun havde faktisk aldrig set der hvor han boede, det havde aldrig været noget han snakkede om. Og hun havde aldrig rigtigt spurgt.

“Har du været uden pige,, fordi du mente du havde følelser for mig? Det er virkelig.. Noget af et offer fra din side.. Jeg ved jo du godt kan li sex.. Og jeg tror også det hele nok skal gå.. Vi er jo gode sammen oz to”

Let strøg hun hans arm, og smilte ganske stille for sig selv. Det var egentlig dejligt.. Bare at sidde her sammen med ham, uden at han skulle gå midt i det hele. Hvilket bragte hende tilbage til sine tidligere tanker. Mon det ville være for meget at spørge om? Hun kunne jo altid prøve..

“Hvor bor du egentlig?”

Da han kyssede hende igen, gengælde hun det intenst, og lod let armene hvile om hans nakke.

''Fordi der ikke har været andre du har været interesseret i? Fordi jeg kan ikke forestille mig at du ikke har mødt nogle fyre som har været interesseret i dig... Det ville bare ikke give mening at der ikke var nogen der ville have en smuk og sød pige som dig, som sin kæreste...''

Han nød bare at sidde med hende, og det at gå uden en pige så længe gjorde både gode og dårlige ting ved hans sexlyst. Han smilede lidt for sig selv og kiggede så på hende da hun talte...

''Ja... Jeg ville bevise over for mig selv at jeg kunne og så kunne jeg også vise dig at du kan stole på mig og at jeg sagtens kan holde mig fra andre... Så måd jeg bare håbe du kan leve med at jeg nok stadig er lysten en gang imellem...''

Han smilede stille til hende, og blev faktisk en smule overrasket over hendes spørgsmål om hvor han boede henne...

''Jeg mødte den her engel, en pige, som jeg flyttede ind hos... Som jeg har fået blod af siden sidst vi sås... Så jeg har skam også fået blod nok...''

Han rodede lidt i en lomme og fandt en lille lommelærke frem...

''Her er noget af hendes blod...''

Han smilede og tog lidt...

''Hvordan er dit forhold til blod egentligt?''

“Fordi jeg ikke har villet have nogen af dem. Jeg er en kræsen person, sex er fint nok, så længe jeg kan give vedkommende sparket bagefter. Men alsa.. Det var lidt anderledes med dig, sikkert fordi du kender mig, og vi har kendt hinanden længe. Og jeg er ikke sød.. Eller smuk”

Hun bed sig en anelse i læben, og pillede ved sin halskæde for en stund. Hun kunne godt li ham. Hun kunne godt li at sidde her sammen med ham. Selvom det undrede hende at han ikke prøvede på noget, når nu han ikke havde været sammen med en pige så længe.

“Hvis du tror.. At jeg ikke vil kunne leve med at du er lidt lysten, og dermed ville jeg selv skulle leve uden sex, så tager du helt fejl.. Jeg er glad for du ville vise mig at du kunne lade være”

Da hun havde spurgt ham, ventede hun på hans svar. Bare han nu ville svare hende, det ville virkelig være rart.

“Jaa okay.. Det jo også meget smart, det kan jeg godt se”

Hun tav og så en anelse frem for sig. Langsomt rejste hun sig og trak gardinerne for. Hun havde helt glemt det denne aften, men hun kunne ikke ignorere det mere, nu var hun nød til det. Hun kunne ikke li at kunne kigge ud. Slet ikke efter.. Den besked hun havde fået.. Men det kunne hun ikke fortælle Matic om. Ikke lige nu.

“Mit forhold til blod? Alsa.. Jeg spiser jo også kød nu.. Men blod er da helt sikkert en dejlig ting stadig”

''Aubrei... Se på mig... Du er smuk, nok en af de smukkeste jeg har mødt... Du er også både sød, dejlig, venlig, rar, frisk, livlig og glad for det meste... jeg kunne sidde her hele natten og sige alt det gode og helt fantastiske ved dig, og jeg ville nok sidde her imorgen også stadig og remse løs''

Han smilede stille og kyssede hende blidt. Han grinde så lidt over det hun sagde... havde hun faktisk altid været sådan? altså glad for sex? Eller hvad det bare noget der var kommet sådan senere...

''Aubrei, har du altid været glad for sex? Eller er det endnu en ting der er kommet med at du er blevet dæmon?''

Han smilede stille og nikkede bare til at det var smart, og lyttede så til hendes snak om blod. Han elskede virkelig stadig blod, selvfølgelig han var jo vampyr, men nu når han havde mødt aubrei som havde fået ændret race... Kunne han ikke lade være med at overveje hvordan det var at blive en anden race...

''Var det meget sært at ændre race?''

Aubreiane så tøvende på ham, og strøg en tot hår om bag sit ene øre. Det han sagde, fik hende faktisk til at blive lidt genert.

“Du ved lige hvad du skal sige.. Selv uden at bruge din evne.. Det virkelig sødt af dig at sige de ting.. Selvom jeg ikke er helt enig i det, men.. Det har jeg aldrig rigtigt været, uanset hvem der sagde det.

Hun smilte til ham, og gik langsomt tilbage til ham. Henne i vindueskarmen, lå der en sort rose med et rødt bånd. Der var en særlig grund til den lå der, for at minde hende om faren ved at Matic var der..

“Hm.. Jeg tror jeg altid har været glad for det.. Jeg ved ikke om det er blevet ændret med min race.. Og faktisk.. Er det nok lidt løgn, jeg har ikke altid kunnet li det.. Men for en stund, var det en nødvendighed”

Hun så tøvende på ham, og satte sig langsomt hos ham igen. Lyttede til hans spørgsmål, og smilte lidt.

“Ja.. Nogle gange savner jeg livet som vampyr.. Solen er fin nok, den skær mig meget i øjnene, men jeg savner.. Den følelse jeg havde som vampyr.. De første par dage efter jeg blev dæmon, var jeg konstant ved at komme til skade, fordi jeg ikke var.. Ja hvad siger man.. I stand til de samme ting”

''Du burde virkelig være gladere for den du er, om ikke andet så fordi at den du er, er altså virkelig fantastisk og fortjener alt det der kan bydes dig af nogen... Du fortjener intet mindre end det bedste smukke.''

Han kyssede hende på kinden og lyttede så stille til hvad det var hun havde at sige omkring hans spørgsmål om sex, og han måtte indrømme at det sidste hun sagde overraskede ham faktisk en del da han aldrig havde vidste noget om det.

''Hvad?! Hvorfor var det blevet en nødvendighed for dig? Det er ikke på grund af den nar af en ex vel? Du mener ikke han også tvang dig til det? Sagde at det var nødvendigt for et forhold?''

Han kiggede chokeret og nervøst på hende. Hvis han havde ret i at det var grunden fik han bare mere og mere lyst til at kværke ham, selvom det nok ville blive Matic der blev kværket i sidste ende...

''Du skal passe på dig selv søde... ellers pakker jeg dig bare ind i bobleplast...''

Han grinede før han lænede sig frem mod hende og lagde hende ned i sofaen og kyssede så hendes læber meget lidenskabeligt...

“Det lyder helt perfekt når du siger det.. Men jeg tror desværre ikke at jeg bliver gladere for mig selv, før jeg finder ud af hvilken af de to racer jeg har været, jeg vil være..”

Hun vidste et eller andet sted godt at.. Ja at han jo ikke vidste hvordan hun havde haft det med sex, og det var der jo også en grund til. Det var fuldt ud med vilje, for hun ville ikke have at andre vidste det. Det var jo hendes fortid, og det var meningen det skulle forblive fortid.. Men hun ville gerne vise at hun stolede på ham.

“ikke som sådan.. Det giver sig selv at da hans rigtige side kom frem, var han mere.. Ligeglad, og tog hvad han ville uanset hvad jeg sagde så.. Men sex var.. I lang tid min eneste måde at vide hvordan jeg gjorde andre glade.. Min onkel var.. Ikke den bedste men.. Jeg lærte det til sidst”

Burde hun fortælle ham det.. At hendes ex var tilbage.. At han ville holde øje? Eller bare håbe der ikke skete noget..

“Du passer jo på mig nu? Det en del af kæreste jobbet”

Et drilsk smil hvilede på hendes læber, inden hun gengælde hans kys længselsfuldt. Lod ham lægge sig ned i sofaen.

''Det er fordi du er helt perfekt.''

Han kyssede hende stille, og lyttede bagefter hendes ord, var det mon stadig sådan hun havde det? Fordi hvis hun havde det sådan at det var en nødvendighed ville han næsten heller leve med hende, uden sex... End at leve med hende og have sex, som hun faktisk kun gjorde for hans skyld... Det var ikke det han havde mest lyst til...

''Okay... Aubrei? Voldtog din ex dig? Misbrugte han dig? hvad siger du din onkel? Havde du sex med din onkel? Hans eller din ide? Hvad sker der... Vil du ikke være sød at forklare...''

Han kiggede meget bekymret på hende, og han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere på hendes snak om at beskytte hende... Han var jo ikke den bedste til at kæmpe men han ville gøre hvad han kunne for at holde hende sikekr...

''Selvfølgelig smukke... jeg vil gøre alt jeg kan for at holde dig sikker.''

Han kyssede hende kort og blidt...

“Helt perfekt.. Ej det tror jeg nu ikke, men du må gerne sys det”

Aubreiane gengælde blidt hans kys, og strøg hans kind forsigtigt. Hun havde det ikke sådan mere, heldigvis. Men i en lang periode havde hun haft det sådan, og sex havde bare været en eller anden ting, som skulle gøres. Men nu.. Nu nød hun det, og med Matic var det faktisk bedre end længe. Hun havde ikke problemer med sig selv bagefter.

“Om han voldtog mig? Ja… og han misbrugte mig vel også. Og ja, jeg havde sex med min onkel, min onkel gjorde det samme.. Alsa.. Voldtog mig og misbrugte mig, jeg var jo et menneske den gang men.. Ja.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er åbenbart et nemt offer.. Men ikke mere.. Selvom jeg tror at… dukkede min ex op i morgen, ville jeg nok stivne.. Som jeg altid gør, han gør mig så bange.. Mig? Der har myrdet folk for at kigge forkert..”

Hun strøg hans nakke, og kyssede ham længe inden hun så ham i øjnene. Hun smilte lidt for sig selv. Og bed sig i læben, hun vidste godt at han ikke vidste hvordan han skulle reagere.

“Matic.. Du må ikke tro jeg ikke nyder det med dig, det gør jeg virkelig.. Det var slet ikke min mening du skulle vide det men.. Hvis vi skal prøve sammen, skal du vide det”

''Hvordan skulle jeg kunne synes andet om den person der altid har været der for mig, som altid har hjukpet mig, og villet mig det bedste? Den eneste jeg har kunnet kalde en rigtig ven, og nu kan kalde min kæreste?''

Han kyssede hende blidt og roligt. Han mente virkelig at han fandt hende perfekt, om ikke andet var hun ihvertfald perfekt for ham det kunne han aldrig komme uden om...

''...''

Han tav bare fuldstændigt og lagde bare armene om hende og krammede hende bare indtil sig. Han ville ønske han kunne have sikret at det aldrig var sket...

''Det er okay... Og jeg er glad for at du fortæller mig hvad der skete dengang... Det er jeg virkelig glad for at du har gjort overfor mig...''

Han kyssede hende blidt igen, og kyssede hende også på halsen...

''Men Aubrei, nu skal jeg nok passe på dig så godt som det overhovedet er mig muligt, det må du ikk betvivle.''