Do you think you can find me?~~

Efter de få år der var gået, mens denne engel endnu ikke kunne komme i tanke om hendes rigtige navn havde hun alligevel besluttet sig for at gå i biografen. Dem der nu kendte hende hjemme fra, eftersom hun ikke altid havde boet i Terre, kaldte hende for Missynthetic. Det ville nok undre nogle folk at høre lidt om hendes fortid på grund den dag i dag angående med at hun er endt med at blive den person som hun var blevet til?

Missynthetic rystede kort på hovedet ved tanken, og ville blot fokusere på hvad hun havde planlagt hen på aftenen, selvom det så småt var blevet sent. En kvindelig engel kunne godt finde på at gå sent ude.. på sine egne ben. Der kunne ses et mere lykkeligt ansigts udtryk på hende da hun fortrak sin ene mundvige i et mindre skævt smil. Hendes vinger var skjult ind i ryggen så folk ikke kunne ligge mærke til at hun var anderledes end mennesket selv. Det eneste kendetegn man kunne se denne dag var hendes flammende røde hår, plus hendes smykker på huden kaldet piercinger. Udover det havde hun en hvid feminin skjorte på samt slips og sorte bukser.

Pige barnet havde ikke en bestemt tøjstil. Og hun var ligeglad med hvis nogen bedømte hendes udseende. Det var ikke det der talte.
Hun var omkring de 1.69 cm høj og vejede ikke så meget, fordi hun var en engel. Hun var spinkel og havde ikke så meget fedt på sig. Der var dog et der gjorde at folk ikke ville tro at hun var så tynd som hun endelig var: Hendes barm var flot og sexet, hendes bryster var vel fine nok efter hendes egen mening? Et kort øjeblik kiggede hun ned af sig selv inden at hun trådte indenfor i biografen bygningen: Hendes størrelse var C-skål.

*Jeg skal bare slappe af i aften*, tænkte hun da hun for en stund gerne ville glemme at hun var en engel.. Ikke fordi det gik hende på. Men en forandring der ikke kunne ændres på noget tidspunkt ville man gerne kunne glemme lidt. Hun lod sin tungespids glide ud for slikke sin underlæbe for at blødgøre den. Inden at hun fortsatte med at gå ind da døren der endt med at lukke efter hende.. ,,Hmm..?" mumlede hun og stoppede op... Hvad for en film skulle hun se? Det havde hun ikke lige taget stilling til.. Hun kiggede på de plakater der var hængt op på en væg i bygningen; det var de film hun kunne vælge imellem.

En enkelt vandhane stod og løb ude på herretoilettet i biografen i Terre. Der var også kun ét eneste menneske ude på badeværelset. Altså.. Et menneske.. Der var også en engel, men det havde Ichi absolut ingen anelse om. Han vidste ikke helt, at der fandtes andre racer end mennesker. Han vidste slet ikke, hvad han gik glip af, eller hvor farligt det egentlig var, at være udenfor om aftenen og natten. Det var der ingen, der nogensinde havde fortalt ham om, og eftersom han næsten aldrig var udenfor lejligheden, så han dem heller ikke.
Vandhanen blev slukket og Ichi stak sine hænder ind under den håndtørrer, som befandt sig på badeværelset. Varm luft strømmede ud af den og tørrede menneskets hænder. Da alt vandet var væk, fjernede han igen hænderne, og kiggede kort sig selv i spejlet. Her til aften havde han et sort slips på - der sad lidt løst -, en hvid skjorte, og desuden et par lyse jeans. Det var meget sjældent, han havde slips og skjorte på, men nu var i dag jo også en ganske særlig lejlighed! Han var i biografen med Yuu. Det var lidt specielt. Det var allerførste gang nogensinde, at han var her. I biografen i Terre. Hvis ikke det havde været for samtalerne med psykologen, ville han ikke være her. Han ville simpelthen ikke have turdet, men på grund af samtalerne, kunne han nu godt. Han var ikke længere så bange for alle mennesker, men havde derimod nemmere ved at begå sig sammen med andre. Han brød sig stadigvæk ikke om, når de rørte ved ham, men han var ikke angst, hver gang han skulle udenfor lejligheden.
Det brune hår var for en gangs skyld blevet sat i en nogenlunde frisure, så det ikke bare lignede, at han var væltet ud af sengen. Det var redt ud til den ene side, hvilke gav ham et lidt nuttet udseende. De brune øjne var klare og nysgerrige. Det var lidt spændende det her. At være i biografen. Han havde allerede glemt, hvad de var inde for at se, men det var lige meget. Filmen var ikke startet endnu.
Ichi bevægede sig ud af badeværelset og ned af gangen. Så stoppede han op. Hvilken retning var han kommet fra? Forvirret vendte han sig om og kiggede ned af den anden gang. Var det den der retning? Hvilken sal var det nu lige, Yuu var i? ”Uhm…”, brummede Ichi eftertænksomt. Højre eller venstre? Han valgte at gå til højre.
Efter et lille stykke tid nåede han enden af gangen. Han var nu nået til en bod af en slags. Eller var det her, man købte billetter? Det unge menneske bed sig lidt i underlæben. Hvordan skulle han kunne finde Yuu på den her måde? Måske skulle han spørge en eller anden om vej? Eller…? Men han vidste jo ingenting.. Han lod blikket glide rundt på omgivelser, inden det landede på en kvinde lidt længere fremme. Hun havde rødt hår, og så egentlig meget venlig ud, på trods af pieceringerne. Måske kunne hun hjælpe? Lidt tøvende bevægede Ichi sig hen til hende.
”E-ehm.. U-undskyld mig”, stammede han nervøst. ”Du k-kan vel ikke hjælpe m-mig?” Han betragtede nervøst kvinden foran sig. Han plantede tænderne i sin underlæbe og bed hårdt i den. Han prøvede at ignorere ønsket om bare at stikke halen imellem benene og flygte. Han kunne klare det her. Han skulle bare have en smule hjælp. Forhåbentlig kunne kvinden give ham det.

Missynthetic, som hun var.. hvis nogen kendte hende, da hun selv ikke kunne huske sit eget navn.. eller hun vidste ikke engang om hun havde et... ak ja. Nogle mennesker havde behandlet hende dårligt inden at hendes liv tog en forvandling. Til den engel hun er i dag. Kvinde barnet kunne ikke rigtig huske noget om hun så prøvede med al magt at tænke tilbage.. Hendes fortid var blevet lidt sløret med tiden for hende og efterhånden havde hun alligevel fået et kælenavn efter at hun havde slået sig ned i Terre. Selvom hun ikke rigtig kendte nogen. Hun havde kun snakket med nogle hjemløse hist og her, og hvem hun nu ellers kunne komme i snak med. Ved at stå en smule i sin egen verden distraherede en ukendt stemme i hendes hoved, der gjorde at hun reagerede.. så hun ikke længere bare stirrede ind i væggen op på plakatterne. Stemmen lød mandig og uden at tænke på fare flygtede hun ikke..

Hvis hun havde en god hørelse, stod personen bag hende og spurgte om hjælp. Hun bed sig anelse i underlæben, dog ikke af nervøsitet, men af ren nysgerrighed, mens at hun betragtede manden efter at hun havde vendt sig om. Hun lagde sit hoved en smule på skrå inden at hun sagde noget:
,,Det ved jeg ikke.. den herre.. hvad vil de have hjælp til?", det var ikke alle der snakkede så fint. Men denne aften hvor hun havde valgt at gå i biografen, så var den en anden snak især efter at hun stødte ind i nogen, som hun ikke havde regnet med, hun rystede kort på hovedet af sig selv.. *Du er på et offentligt sted hvor folk som regel er.. for at mødes med hinanden og så videre.. selvfølgelig kan du ende i selskab med nogen!* tænkte hun letter vredt og bed sig en anelse hårdt i læben denne gang. Inden at hun kiggede ned mod jorden mens at hun ventede på at denne herre, svarede. Hun rettede så blikket hen på ham igen efter kort tid da hun ikke ville have at han skulle få et dårligt indtryk af hende. Han skulle ikke se hende som en svag kvinde?

,,Jeg vil prøve at hjælpe dem så godt jeg kan.." sagde hun og rømmede sig mens at en rød farve steg lidt frem på hendes kinder ,,Men ser de.. jeg er næsten lige flyttet til byen.. så jeg kender ikke til det hele .. som en broger der har boet her længere end jeg", hun havde håbet på at hun ikke havde skuffet ham. Hun rakte sin ene hånd mod ham mens at kvinde barnet prøvede at få øjenkontakt med ham ,,Missynthetic er mit navn... skal de også ind og se en film, i aften?", spurgte hun og smilede letter charmende med et glimt i øjnene. Hun kunne ikke lade være med at snakke.. for at få en dybbere samtale med denne herre. Eftersom denne aften ikke skulle ende med at blive kedelig. Og det havde aftenen lidt været da hun ikke vidste hvad hun skulle gøre eller.. vælge af film til at se i biografen.