So... How did you find me? (Mei)

Tid: 23:00
Sted: En lidt afsides café i gågaden
Omgivelser: Utrolig stille da folk valgte mere centraltliggende cafeer

Netop som man troede byen løb tør for spændende opgaver.... Netop som man troede man skulle til at vide... Så kommer ens 'bindeled' og fortæller om en repræsentant fra en ny organisation vil mødes med ham og drøfte et tilbud?! Sikke heldig man indimellem kunne være! Det eneste Zakaroff havde fået var et navn: 'Mei' Ligeledes havde Zakaroff givet besked tilbage om at han ville møde hende på den café i den bås.
Men som alle andre opgaver og møder gik der et lille stykke tid med at research. Zakaroff ville altid komme velforberedt og hvilke spændende ting han fandt ud af?!

Aftenen for mødet kom og Zakaroff valgte at klæde sig pænt i stedet for praktisk. det ville alligevel ikke hæmme ham. Så et sort jakkesæt med sorte sko. Selvfølgelig med frakken og hans bedemandshat. Zakaroff var kommet i god tid for at sondere omgivelserne og generelt få styr på alle mulige scenarier. Når det så var klaret og uret nærmede sig mødet, valgte han at blive en del af mørket i et hjørne. 
Så var det bare at vente på hun skulle dukke op

Hvor ville hun dog ønske, at hun kunne have taget motorcyklen på denne aften... den sorte og røde Kawasaki trængte virkelig til at blive luftet, og hun savnede det absolut fantastiske sug i maven det gav, når hun drønede igennem gaderne på den stærke maskine...

Men arbejde var arbejde, og visse opgaver skulle løses på en mere stilet, professionel måde.

Så i stedet for at være iklædt motorcykeljakke og sorte jeans, var hun iklædt et slankt, sort jakkesæt, og hendes lange, silkeagtige hår var bundet stramt op.

Kawasakien havde også måtte vige pladsen for en sort Mercedes med tilhørende chauffør.

Da bilen nåede frem til den valgte, afsidesliggende café, holdt den ind til siden, og Mei steg ud, mens hun sagde til sin chauffør: "Kør bare. Jeg går hjem."

Manden nåede ikke at svare før hun lukkede døren.

Den unge, asiatiske kvinde rettede lidt på sit tøj, og gik så indenfor på caféen, hvor hun lod et køligt blik glide rundt, for så at få øje på den bås som hendes 'mål' havde valgt som deres mødested.

Med rolige skridt gik hun derhen, og det tog hende kun et par sekunder at spotte ham, selvom han var gået i ét med skyggerne.
"De må være Mr. Zakaroff."

Han behøvede ikke at vente længe før hun dukkede op. Dejligt.... Punktlig... En ting man så alt for sjældent. Han trådte ud af skyggerne hvorefter han bukkede for hende og svarede:

"Og de må være Mei Lin? Solidt plantet i ShadowSuns Indre Cirkel. Sendt ud personligt af Zuresh ham selv eller på egen opfordring?.... Lad os sidde..."


Han ventede med at sætte sig til hun havde sat sig hvorefter han satte sig overfor hende og lagde sin hat på sædet ved siden af. Så foldede han hænderne på bordet mellem dem og smilede nysgerrigt.

"Nå.... Første spørgsmål.... Det fortæller mig en lille smule om hvorfor folk opsøger en som mig.... Jeg bliver som regel opsøgt hvis der skal klares noget... Specielt besværligt... Så hvordan fandt de frem til mig?...."


//Bare som en note: Når han træder ind i skyggerne på den måde, skal der en overnaturlig måde til at finde ham da han nærmest bliver mørket :)

Hans ord kom kun en anelse bag på hende. Hu var blevet advaret om at denne mand bestemt ikke var uden evner...
"De har laet deres hjemmearbejde, kan jeg høre. Ja, jeg er Mei Lin, fra ShadowSun's Inner Circle." sagde hun og satte sig ned, mens hun roligt betragtede vampyren.

"Jeg fandt frem til dem ved hjælp af nogle af de agenter, som vi har ansat i ShadowSun. De ville blive overrasket over deres effektivitet - for nylig lykkedes det dem at opspore en forsvunden vampyr, som havde gemt sig i en lille y i England." sagde hun, mens hendes tannker i virkeligheden kredsede en smule om den anden opgave, hun havde løst for nylig... hun håbede ikke at denne ville udvikle sig i samme retning.

Mei lod nærmest ubevidst fingrene på in ene hånd stryge hen over et fint, tyndt ar på sin ene kind.

"De har ganske særlige evner, Mr. Zakaroff - og ShadowSun er muligvis interesseret i at ansætte dem."

Ganske rigtig som hun sagde, havde Zakaroff været rigtig grundig i sit 'hjemmearbejde'. Hvis man ikke var forberedt, kunne det hurtigt blive en svaghed. Og hans research på ShadowSun fortalte også hvilke elementer man skulle passe på.
"Jeg er altid grundig i mit arbejde... Jeg sætter stor stolthed i at udføre min opgave eller mål til største perfektion...."


Så lyttede han til hendes forklaring om hvordan de fandt den bortløbne vampyr.
"Efter så mange år i branchen er der ikke så meget der overrasker en mere... Men alligevel er jeg nysgerrig efter at høre hvad de fandt om mig... Når en organisation af den størrelse kan bruge en som mig..."


"Jeg går ikke ud fra alle deres opgaver er uden farer Ms. Lin?" Diskret pegede han på arret.
"Normalt set arbejde jeg ikke fast for nogen... Det er mere opgave til opgave... Men jeg lytter gerne og måske kan jeg blive overtalt...."
Ganske kort efter kom en servitrice hen til dem og spurgte: "Hvad kunne i tænke jer?..."
Zakaroff smilede op til hende og hviskede nærmest dragende: "Jeg tager en kop kaffe...."
Derefter blev blikket vendt mod Mei

Da han pegede på hendes ar, var det i et ganske kort sekund meget tydeligt, at han havde ramt en blottet nerve. Et ømt punkt.

Mei fik dog hurtigt det kølige blik tilbage i sine brune øjne, og hun fjernede hånden fra arret.
"Mine opgaver er mange og forskellige... og nogle af dem er bestemt ikke ufarlige." sagde hun blot.

Så lænede hun sig lidt frem og lagde armene på bordet, mens hun betragtede ham.
"Jeg vil være helt ærlig, Mr. Zakaroff..." sagde hun, og en stålsat alvor dukkede op i hendes blik,
"Der kommer en krig snart... en krig som vil ryste det her land i dets grundvold. Vi har allerede hvervet mange personer med specielle talenter, til at være en del af denne krig... og min chef har vist interesse i dem."

Mei ignorerede servitricen, da denne kom for at tage imod bestillinger.

Servitricen så virkelig træt ud da man kunne høre en fuld mand brøle efter hende imens han kiggede op på dem. Zakaroff kiggede op på servitricen og sagde lavmælt:
"Bare kaffen...."
Så lavede Zakaroff et lille hurtigt vip med sin hånd og manden sad og tog sig til halsen. Langsomt begyndte tårerne at trille frem imens manden tilsyneladende hverken kunne bevæge sig eller sige noget som helst.

Zakaroff sukkede lettet op og servitricen gik forskrækket efter kaffen. Imens lænede han sig lidt frem på bordet også og svarede hende:
"Der vil altid være krig. Også af den kaliber der ryster lande i deres grundvold. Jeg har været i rigtig mange af dem... Og der vil altid være dem der slår igen..."


Så satte han sig afslappet tilbage og kiggede på hende med endnu et nysgerrigt smil.
"Og jeg går ud fra din chef vil hverve mig af samme årsag som alle andre krige... Så jeg skal selvfølgelig høre hvrodan det kan blive lukrativt for mig at stå på jeres side..."

Hun kastede et roligt blik over på idioten, som Zakaroff valgte at kvæle med sin magi.
Velfortjent, når han råbte og skreg af den stakkels servitrice...

Mei vendte igen blikket mod Zakaroff, og lænede sig så selv tilbage, mens hun smilede ganske let.
"Naturligvis vil der altid være krige... men denne her er anderledes. Det handler ikke kun om Di Morga... det handler om hele verden."

Hendes blik var alvorligt, og det var tydeligt at hun virkelig mente dette...
"Det er lukrativt for dig på flere måder... den største, er naturligvis overlevelse. Men der er skam andre ting i det... alt efter evne, kan folk få penge, boliger, rigdomme, magi eller magiske genstande."

Zakaroff så meget tænkende ud og lagde et par fingre langs sin kæbe som om han virkelig overvejede det. Det gjorde han også, men noget morede ham alligevel.

Så han fastholdt sit tænkende blik og lænede sig lidt frem igen.
"Så er i ikke de første til sådan en krig.... Der har været nogle stykker af den slags... Men nu bliver jeg nødt til at give dig lidt hints... For det første er overlevelse ikke et problem jeg vil få. Det er alt sammen bare et spørgsmål om hvem der hyrer mig... Og når i vælger at gøre så meget ud af at finde nogen, vil det være en idé at finde hvad de kan købes for... Som regel betales jeg i blod af ganske særlig karakter. Men hvad havde i så tænkt jer jeg skulle lave?"

Mei smilede. Hun var forberedt på dette...
"Nok er vi ikke de første til den slags krige... men denne her kommer til at foregå i skyggerne. Ikke blandt civile og uskyldige. Og hvad angår din blodbetaling, så er det tænkt på." sagde hun ganske roligt.

"Du vil blive betalt efter effektivitet. Jo bedre du gør it arbejde, jo mere udsøgt og sjældent blod vil du modtage. Alt lige fra blodet fra en ung kvinde, til det magiske blod fra de sjældneste væsener - såsom Seraphim engle. Jeg hører at det skulle være ualmindeligt udsøgt."

Han grinede lidt inden han smagte på den kaffe der var blevet leveret. Ganske vist kunne han kun indtage ganske små mængder af føde eller væske men en kop kaffe var intet problem.
"Krig i skyggerne.... Den slags har jeg kæmpet før.... Så det kan jeg uden tvivl igen... Alt hvad der har virket som større krige mennesker imellem har også haft et slør til at dække de andre kampe der har været."


"Selvfølgelig bliver jeg betalt efter effektivitet... Men jeg gør aldrig noget halvt. Du kan ikke finde en i netop denne branche her i byen der har så detaljeret og veludført en opgaveliste som mig. Jeg går da stærkt ud fra at det er derfor i ville have mig? Det er væsentlig nemmere at finde andre der går for mindre betaling.... Der er få ting der er så udsøgt som engleblod..... Men Seraphim-blod er ikke en af dem.... Det er så stærkt at vampyrer ville risikere at dø af at drikke det... Og denne by har kun en Seraphim... Specielt med en krig af den kaliber i snakker om.... Han har aldrig lagt skjul på hvem han er..."

Mei smilede igen, og lagde armene over kors, mens hun betragtede vampyren overfor sig.
"Terre har kun én Seraphim... og ham har min chef et godt forhold til. Så naturligvis er det ikke ham, der er tale om... det er Seraphim hentet fra andre verdener. Og selvfølgelig risikerer vampyrer at dø hvis de drikker den slags blod... med mindre det bliver blandet op én til hundrede med almindeligt blod - hvilket giver den samme rus og tilfredsstillelse, som blodet fra flere hundrede almindelige engle. Test ikke min viden, Mr. Zakaroff." sagde hun og sendte ham et selvsikkert blik.

Hans blik forandredes let og blev nærmest manisk at se på imens han smilede på en måde der ville have sendt sartere sjæle bort.
"Åhh jamen dog.... Igen har de ikke gjort deres hjemmearbejde ordentligt..... Intet opblandet ragelse vil nogensinde kunne give den samme effekt som den ægte vare.... Aldrig!..... Engleblod er ganske fint..... Men de skal aldrig nogensinde tilbyde mig blandet blod... Fourenet skidt....."


I næste øjeblik, kom servitricen hen og skulle til at spørge om noget, da Zakaroff tog hendes hånd og hviskede til hende: "Bliv her lidt...."
Så kørte Zakaroff sin skarpe negl hen over håndleddet på servitricen der sekunder efter stod som lammet. Ikke andet end ganske lave klynkelyde kom fra hende og hun kunne slet ikke bevæge sig andet end de tårer der trillede fra hendes skræte øjne.
Zakaroff's blik blev fastholdt på Mei, stadig med den maniske glød.
"Jeg må hellere spørge igen.... Og jeg tester hvad jeg vil... Jeg vil gerne acceptere... Men jeg vil gerne vide hvad i havde tænkt jer jeg skulle lave..."

"Som de udmærket ved, Mr. Zakaroff, så er det et valg som hver vampyr træffer. Lige så vel som at vi mennesker vælger om vi kan lide blandet alkohol eller ej. Det handler om smag..." sagde hun, og hendes blik blev en anelse hårdt.
Hun følte sig lettere ramt af hans ord...

Da han paralyserede servitricen, kastede hun et enkelt blik på hende, og vendte derefter blikket mod Zakaroff igen.
"Det ville være ren idioti at lægge ud med at nakke en civil, Mr. Zakaroff... men det behøver jeg vel ikke fortælle dem. Deres arbejdsopgaver vil primært bestå af snigmord. De vil høre under mig, med mindre de viser dem god nok til at blive en del af Inner Circle."

Han smilede noget mere roligt og slap servitricen inden han stille tog det sidste af sin kaffe og svarede:
"Det er rigtigt at hver vampyr træffer valget om smagen. Men effekten er ikke noget der kan benægtes ligemeget hvem man er... Så nej det er ikke kun om smag... Det har også noget at gøre med hvilken effekt det har fremadrettet..."


Så fandt han nogle penge og lagde i servitricens lomme inden blikket igen blev rettet imod Mei.
"Igen må jeg bede dem være mere observant... Jeg dræber for det første ikke uskyldige bare fordi muligheden er der. Ellers havde de ikke mødt op overhovedet, så dum er de ikke... Jeg lammede hende så hun ikke kunne høre vores snak om opgaverne. Der er ikke meget over snigmord hvis det bliver offentligt. Så jeg gjorde det for diskretion... Og hvem ved.... Måske kan jeg ende i Inne Circle..."

Sådan en provokerende satan! Mei mærkede hvordan vreden langsomt sukkede op i hende, som en flamme der startede blidt i hendes indre...

Hun holdt det dog inde, da Zakaroff havde en pointe...

"De har ret, Mr. Zakaroff..." sagde hun, og hendes blik blev en anelse mildere.
"Men vi er nu ikke bange for at folk ved at vi har den slags Contractors. Og måske... Inner Circle er for de bedste. Hvis de lever op til deres ry, så tror jeg skam ikke det bliver det store problem."

Han nikkede til hende og tog en ampul med hvad der nok var blod inden han kiggede på hende.

"Det er også fuldt ud forståeligt, specielt taget i betragtning at i er den størrelse organisation i er.... Men det der giver jer en endnu større fordel og en af grundene til at jeg er en af de bedste.... Er netop at ingen ved jeg eksisterer.... Min totale anonymitet er den største force man næsten kan få i sådan et fag... Sågar den gift jeg bruger findes ikke... Men lad arbejdet tale for sig selv om hvor vidt jeg har det talent i søger.... Men det ror jeg nu jeg har, ellers havde  slet ikke opsøgt mig til at starte på. Og skulle det på lidt mere..... Kreativ vis, blive nødvendigt at få information ud af folk.... Så ved jeg også hvad jeg laver der. Men frem over kan i med fordel bruge mit operativ-navn Silent Scream. Så er der ingen der kan drage forbindelser via navn..."