Look at the skyes ~~ (Black)

Sted: Skoven.
Tid: klokken 18:00, ved at være aften.
Omgivelser: Itakian og de andre levende individer der kravler rundt..
Vejr: En del skyer på himlen, måske tegn på regnvejr, det ser lidt mørkt ud?
____________________________________________

Det kunne ikke være en mere perfekt dag end denne, eftersom dagen endnu ikke var slut, det var kun ved at være aften, mens at denne herre som var sort beklædt havde besluttet sig for at gå en tur ud i skoven. Han var ikke bange for mørke, hans syn var perfekt, men han kunne godt lide at strejfe rundt mens at aftenen endnu ikke havde overtaget. Selvom det godt nok så ud til at der snart ville regne, fordi der var en masse skyer på himlen.
Et glimt strejfede hans tænder mens at han havde trukket lidt i sin ene mundvige i et skævt smil. Han var iført en sort top, uden ærmer og cowboy bukser som passede rimelig til toppen. Håret sad altid som det gjorde; pjusket og rodet, hvor der nok aldrig havde været en kam i for at redde det ud med pandehåret sat til den ene side. Han kunne sagtens se med begge øjne, da han betragtede naturen og de nye omgivelser som han gik i møde. Denne fyr hed Itakian, han var ikke et almindeligt menneske, men dog var der heller ikke så stor forskel igen da han var i sin menneskelige skikkelse. Han havde bare et monster inde i sig, som han af og til ikke kunne styre. Efter hans egen mening syntes han at det nu var lang tid siden sidst at han havde angrebet nogen, eller irriteret folk.

Han førte sin ene hånd ned i sin ene bukselomme, omme bag på bukserne, mens at han fortsatte med at gå ind i skoven, et sted som altid havde en fredelig stemning sig selv selvom der var en masse liv. Hvis der ikke var fredeligt, så var det garanteret en selv der havde startet det. Itaktian elskede skoven, fordi det også var et sted hvor han kunne løbe frit uden at nogen ville sige at han ikke måtte opføre sig sådan. Han følte sig lidt som en del af skoven efter hans forvandling til et bæst af en varulv som han var blevet til i dag. Heldigvis var det ikke hele den menneskelige sjæl der forsvandt for ham. Itakian snuste sig enkelt gang frem.. *mmmhm.... herligt* tænkte han glad og smilede endnu mere, nogle gange kunne han ikke helt lade være med at opføre sig som en slags hund, fordi han havde to forskellige væsner i sig.

lyden af skridt i skoven, var ikke i sig selv unormalt. for denne person og være i skoven var. personen var Black. den lette påklædning var måske ikke en godt ide da det så ud til regn, som var han heldig. men det ville ikke gøre noget hvis det skulle regne. skjorten var hvid og bukserne løser end de plejede og være. skoende var for en gang skyld flade. Black bag rundt på sin tegne blok og havde et lidt smil på læberne. der var nu noget befriende ved at gå i skoven, men var ligesom isoleret for andre lyde, fra byens lyde som Black var så van til. men han var også kommet væk fra de dæmoner han nu havde.

Black stoppede og så sig om, han sukkede og smilte. træende og det hele var bare så smukke på en helt bestemt måde. Black sætte sig lige der hvor han stod. det var let for ham og finde noget og tegn, enden der blev alt for mørkt. smilet forlod hans læber da det gik op for ham, hvad træet foran ham var blevet til. han rystede på hovedet og vente siden så en blank side. før han begyndte og tegn igen. denne gang blev det det mere virklighed nært dog med en under tone af noget mørkt. Black var langt væk en hver kunne komme helt tæt på ham uden han ville opdage det.

han kørte fingerne i gemmen hans lange hår, og lade hovedet på skår i mens han tegnede. han var virkelig langt væk. dog fik noget ham tilbage til virkeligheden. en lyd, eller var det bare ham. jo det var noget, Black rejse og gik hen mod træet han havde siddet og tegnet. i det han kom om på den anden side af træet, lettede en fugl og gav Black et chok. han gispede og tabte tegnblokken da han tog sig til hjertet. "shit.... " han mumlede, og samlede blokken op igen. han vente sig om igen for at gå tilbage hvor han havde siddet før. men af en eller anden grund kunne han ikke få sig selv til at gå tilbage hvor han havde siddet før. han vente sig igen med et nervøst smil på læberne og sukkede lavt. enden han tog sig sammen og gik videre lidt længere ind i skoven. han stoppede igen da hans mave trak sig sammen og hans fik det dårligt. Black satte sig ned på stedet og en del af ham ville ikke gå længe. han knugede blokken et øjeblik og fik der bedre da han faldt til ro igen. Black sank en gang og så rundt, han kunne vel lige så godt blive siddende her