Unknown.. (xxx)

Disse erfaringer han nu havde fået gennem livet som vampyr herre, var at kirkegården ikke var det mest betragtende sted at tage hen for at få en god bid. Hvis lysten til blod var steget gradvist. Men det var nu også af en anden grund at vampyren, som hed Valentin, havde besluttet sig for at besøge kirkegården. Det var et fredeligt og unikt sted i sig selv. Også selvom det var lidt ødelagt hist og her, samt at der var lidt insekter fra laver, til edderkopper og andre små kryb dyr, som man sikkert kunne få øje på nogle gange komme kravlende hen af jorden.
Der var i al fald en del spindelsvæv på nogle grav steder. Valentin havde gået rundt inde på kirkegården i noget tid mest i sine egne tanker, mens at han betragtede omgivelserne. Han vidste ikke hundred procent om han ville støde ind i nogen denne aften. Det ville tiden blot vise...

Valentin var iført som altid sit jakkesæt, med en hvid skjorte inde under, han havde et slips på samt sine sorte handsker, der beskyttede ham og offeret som han ville i kontakt med. Han havde almindelige sko på med matchende farve til jakkesættet. Valentin lignede måske en gentleman men det var han ikke altid. Hvis man lærte ham ordentlig at kende. Han var bare sig selv og gik i det tøj som han ville. Håret sad rodet med pandehåret til den ene side. Det var blond, så lyst som det nu kunne være. Ved nakken var håret længst, ellers var hans håret klippet op i etager. Normalt plejede han at sætte håret, men nogle gange lod han det også bare være.. Det var ikke altid han kunne gøre noget ved det. Han var også fattig, en ting som alle heller ikke vidste. Han boede ude på gaden og besøgte et hotel når han kunne.

Han rettede sit blik hen på kirken, uden at gå for tæt på. Da det ikke ligefrem havde interesseret ham i at komme indenfor. Valentin følte sig ikke velkommen. Overhovedet ikke. Faktisk slet ikke. Udover hans blege og kolde marmor hud, kunne man nemt se at han ikke var et menneske. Hans øjne var sorte med et strejf af den røde farve. De fleste der ville have øjenkontakt med ham fik en kuldegysning gennem kroppen.. Fordi herren var følelseskold.

https://i.servimg.com/u/f30/15/00/15/47/images10.jpg(beklædning)

En dyster aften, og et strejf af den tykke, tåge som havde lagt sig hen over hele kirkegården, stågen blev mere tyk i det, så man overhovedet ikke kunne se gravstene, eller låger , eller hegn. Midt i al den tåge vandrede nogle mænd rundt, hvorfor var der ingen der vidste. Måske skulle de noget her ved kirkegården, eller måske var det bare for at se hvad kirkegården kunne byde på. En lille hvisken kunne høres, og langsomt blev hvisken til en samtale"Tror du der dukker nogen op, eller måske hende tøen fra igår"lød deres ord i munden på hinanden. Uden at tænke over det var der kommet lidt støvregn , og tågen delte sig i flere stykker.

Udenfor det lille hvide stakit stod der en ung, elegant kvinde iført en lang hvid/grå kjole, , hvide ankelstøvler, og en perlekæde rundt om halsen med et kors som vedhæng, et perlemor armbånd.Hun havde lige været til et bal hvor hun skulle være iført ngoet elegant, og yndefuldt som muligt. Hvad folk ikke vidste til det korte bal var at Alexi som denne elegante kvinde hed, var stukket af , fordi i følge hende var ballet ikke lige hendes smag. Alt var så stille, og lyst, der var alt for meget klaverspil, violiner ovs.
Og det aller værste kvinder der kunne synge operah. Hvis det ikk var for hun allerede var død, så var hun nok blevet det til det bal, hvis hun havde blevet lidt længere.

Hun lignede en spøgelse sådan som hun vandrede rundt imellem tågerne, forbi nogle gravstene, døde blomster. Hun kiggede ned mod hendes fødder, hvor der så småt var begyndt at kravle edderkopper, små biller, mygge, ovs opad, og bare for at sætte en prik over i'et så var der self også små orme der kravlede, hun blev irriteret, for hun haddede virkelig kryb, det var ligemeget hvilke slags, og størrelser, hun haddede dem bare.
Hun fik rystet dem af sig, bortset fra de få edderkopper, som hun måtte pille af. Hun vandrede så videre, satte kursen hen kimod kirken der stod gemt bag nogle buske, og træer, og enkle gravstene. Men sjovt nok var der en duft af noget hun kunne genkende. En lugt der sagde det hele. Vampyr kød, og blod.


Nu var hun blevet nysgerrig, og lidt lusket, så hun valgte af følge hendes instinkt, og det gik ikk sådan som hun havde regnet med."Hvad i..."nåede hun at sige, da hun ramte ind i en hård væk-Som hun troede det var, det viste sig bare at være en høj, bred skuldret, mand, som stod med en anden mand, der var ligeså bredskuldret."Hey er du ikke hende...JO DET ER!!"lød orderne fra dem, og i det samme fik de hevet geværene frem, og trukket dem op så de var klar til at blive affyret. Alexi smilte bredt, se nu skete der noget. "Nå det er jer to igen.. Nå jeg vil luske videre, vi ses"sagde hun med en lille legende stemme, og et bredt kækt smil plantet på læberne.

Selvom de var dusørjægere , og tit på steder hvor der var væsner, så haddede Alexi at de skulle stalke en , så tit de kunne, og ville. Hun satte et hurtigt tempo op, og fik hurtigt løbet sig hen mod det der kunne ligne kirken, men hov, det var det så ikke."BUMP!!" løb det, da Alexi snublede over noget, der sikkert nok var et ben, eller en sten eller noget grenværk noget. det føltes bare ikke sådan, måske var det en person hun havde kommet til at støde ind i. Det kunne godt ligne hende sådan noget, uden hun vidste det."Beklager, det var ikke...Åh nej hvor er de henne, det typisk det her"mumlede hun stille , mens blikket væltede rundt i tågerne, og hen mod kirken. Hun kunne slet ikke få øje på mændene, og heller ikke træerne mere, for tågen havde delt sig mere og mere


Men denne person havde et jakkesæt på, det kunne hun godt se igennem tågen, hun vidste ikke selv hvad hun havde gjort ham, udover at løbet ind i ham, og hun håbede ikke han var alt for sur eller måske ville han blive rasende over det. Man kunne aldrig vide hans reaktion på det, hun vidste det var en han, det var tydeligt at se, lugten kunne også godt genkendes.
Hun vr snublet , som hun var så god til at gøre, så hun lå lidt nede på jorden, med ansigtet vendt mod himlen.*typisk gået af den dygtige Alexi*tænkte hun mens et lille suk slap hendes læber.

Valentin hørte med det samme en masse ukendte stemmer i nærheden, og det gjorde at han valgte at stå helt stille. Han vidste ikke hvad der var smartest, udover at han snart måtte tage et valg. Han var ikke længere alene på kirkegården. ,,Hvad i al verden?!”, kom det fra ham efter at han mærkede et stød ind mod sig som gjorde at hans balance blev ustabil så han faldt ned mod jorden, men han nåede at lande på sine hænder så han kiggede direkte ned mod jorden. Som om at han fandt det interessant.

Men hans blik vendte sig rundt for at se hvad der skete, og det vidste sig at det var en kvinde som havde stødt ind i ham. Han fugtede let sine læber og satte sig hurtigt, let op på hug.
I det samme hørte han stemmerne igen, mens at hans blik hvilede på kvinden, med hans sorte øjne der havde et strejf af den røde farve. Der var åbenbart nogle der ledte efter nogen, hvis han havde hørt rigtigt. Og mens at han lyttede mere efter samtalen hævede han det ene øjenbryn, *Kan det virkelig passe at der er dusørjægere her og nu?* tænkte han letter og irriteret inden at han kravlede helt hen ved siden af kvinde barnet, han kunne tydeligt lugte at de var arts fæller.

Uden at han havde fået lov lagde han forsigtigt sin ene hånd på hendes mund, heldigvis havde han sine handsker på så der ikke ville ske kvinden noget, eller dem begge to i det hele taget. Valentin prøvede at få hende til at tie stille. Da han havde en lille plan inde i hovedet.
,,Vær stille frøken, det er for deres eget bedste… og mit”, hviskede han så hun godt kunne høre ham. Godt nok kendte Valentin, ikke kvinde barnet. Men hvad gjorde man ikke for sin egen sikkerhed? Da han ikke lige umiddelbart gad kæmpe mod disse dusørjægere denne aften. Dovenskaben havde muligvis overtaget og desuden ville det være spild af kræfter efter hans mening. Han havde håbet på at duserjægerne ville forsvinde ud af den blå luft mens at de ikke sagde noget, fordi der var så meget tåge. Valentin havde dog ikke så meget erfaringer angående dem der var efter vampyrer, han vidste ikke om de havde et lige så godt syn. Eller det der var værre, han vidste heller ikke om de kunne lugte færden.

Utroligt nok så reagerede Valentin ikke så voldsomt efter at kvinde barnet var løbet ind i ham, vampyren tænkte bare på at dusør jægerne ikke måtte opdage dem. Han ville gerne være i sikkerhed. Valentin havde så ingen anelse om kvinden havde en anden idé, men lige nu måtte hun acceptere den plan som herren selv havde fundet på også selvom de ikke kendte hinanden. Han måtte ærlig talt indrømme at han ikke orkede at kæmpe… men der var nok en grund til det… Det var efterhånden lang tid siden at han havde fået noget blod… Han følte sig ikke svag.. bestemt ikke… Det var bare når man manglede lidt mad så var lysten ikke altid så stor angående med at slå fjender ned.
*Det er nu lang tid siden at jeg har haft dusør jægerne efter mig*, tænkte han og smilede skævt, mens at han ventede på spørgsmålet; om de var i sikkerhed, eller om de skulle flygte et sted hen for ikke at starte en krig.

Uden helt at tænke over tingene, så lod Alexi bare lade ham have hånden over hendes mund, for hun gad ikke starte en diskusion om det. Hun lod blikket falde på ham, og tænkte lidt mens hun flyttede blikket hen imod stakitet til kirkegården. Mændene var stadig ikke til at se, den tåge skulle lige være så tyk,at hun intet kunne se. Godt nok var hun en vampyr og de plejede jo at have godt syn, men når der var tåge så var det lidt svært.
Gad vide hvad de dusørjægere enlig ville dem, hun undrede sig over det , for hun mente da ikke at de ville være her på kirkegården. Der kunne man se, det kunne de åbenbart godt. Hun kunne ikke sige noget, for denne mystiske vampyr holdt hånden over hendes mund.

Hvem var han mon, hun mente ikke at have set ham før, og han virkede til at ville væk fra dusørjægerne, og til det havde Alexi faktisk en plan. Hun prikkede til hans ene skulder, og pegede hen imod kirken, for de kunne måske skynde sig hen til kirken, så de i det mindste var væk fra dusørjægerne. fandt de dem, ville det blive grimt, hvertifald ikke kønt, men nu måtte de se. Blikket gled hen på denne vampyr mand som hun ikke anede hvem var, men i det mindste var de af samme art, så det var vel godt nok.Længere henne kunne der høres hvisken, og samtaler om at fange væsner."De er her et sted..vi SKAL nok fange dem"sagde de begge to i munden på hinanden igen.

Alexi kiggee ventene på denne mystiske mand, for det var bedst at være sikker på hvad de gjorde, men uden at tænke over det, og over handlinger, så tog hun fat om hans hånd og fik hevet ham med hen mod kirken"Shh ikk sig noget bare følg efter mig"stemmen var hviskende, og blid. Tja havde han et andet valg?, nej for Alexi var hurtig fremme , og havde hevet ham med, uden han kunne nå at svare. Hun kunne se mændene begyndte at komme tættere på, og satte derfor sit tempo lidt op, så det endte med hun næsten løb med sit greb om denne vampyr mand,s hånd. Hun var enlig sulten, mest tørstig, men det måtte vente lidt. Sikkerhed i første række, hendes liv skulle ikke ende her, og ikke nu.

Mændene fik øje på hende og ham, og begyndte at løbe mod hende og vampyr manden. Men Alexi var hurtigere til t gennemskue en flugtvej ind til kirken. Hun håbede manden ville følge med, og ikke ville være sur over det, for nu havde hun enlig mødt selskab, så ville det være synd hvis hun mistede det."Alexi is my name"fik hun sagt med den engelske accent.
Som hun håbede manden fik fat i, ellers ville hun gerne oversætte det til dansk bagefter. Blikket endte med at sidde fast på døren til kirken, og op til flere gange på løbeturen derhen, var hun ved at snuble, og falde om , men bare de var væk fra mændene så var det vel godt.

Hun tog fat i håndtaget, fik drejet det, så døren gik op, og gik så derind. Døren lukkede hun efter sig, og hev efter vejret lidt."Hovsa, undskyld mit greb.."sagde hun og gav langsomt slip på sit greb på ham. For et kort øjeblik havde hun helt glemt at hun holdte fast om ham. Men nu vr de hvist væk fra dem. Det kunne hun håbe på, men man kunne aldrig vide. Inde i kirken var alting som der ellers var inde i en kirke, bænke, stole, kar med vie vand i, ogl, klaver ovs.

Valentin skulle til at finde på næste træk, da det så lidt sort ud for dem. Dusørjægerne var ikke så dumme som han havde troet. Han lagde sin fulde opmærksomhed på hende da hun prikkede til hans skulder og hun pegede hen mod kirken. *Oh..* tænkte han og bed sig lidt i underlæben. Måske skulle han ikke stritte imod denne plan. Faktisk så var det ikke så tosset fundet på. Valentin var bare ikke så meget for at besøge kirken, af den grund at det var en kirke?..
Han rystede kort på hovedet ved tanken og nikkede enkelt gang, til at han havde forstået hvad hendes plan var. Så han heldigvis ikke var alene om at planlægge flugten. Med det samme hørte han de ukendte stemmer igen, og disse dusørjægere var stadigvæk ude efter dem. Typisk. Typisk. Det så vidst ud til at det ville blive en lang aften, samt med en smule spænding. Han burde ikke blive træt af situation… han skulle bare snart få sig noget blod, hvis det blev muligt.

Uden at tænke over det, så havde han åbenbart været for langsom om at svare, da han pludselig mærkede hendes hånd om hans. Mens at kvinde barnet havde fart hen mod kirken, blev han hevet med. Valentin sagde ikke noget til hendes hvisken, eftersom han mente at det var dumt at forsætte med og snakke mens at de var på en mindre flugt. De skulle først være i sikkerhed… hvis de ikke kunne komme det… så måtte han gå til handling og dræbe disse dusørjægere.. *Så vil jeg da i det mindste få noget mad… hvis det kommer så langt*, tænkte han med et frydeligt smil mens at han af og til kiggede på hende, lod han sit blik glide rundt en omgang for at holde øje om dusørjægerne flugt efter dem. Efter at kvinde barnet begyndte at løbe hurtigere, så fulgte han med. Det var nemt for ham at nå op i det tempo nu når de var samme arts fæller. Der skulle ikke meget til for at de kunne løbe hurtigt.

Valentin havde dog ikke regnet med den flugtvej som kvinde barnet havde taget, da hun skiftede retning. Men han flugte stadigvæk med. ,,Valentin”, sagde han og præsenterede sig efter at hun havde nævnt sit navn. Han kunne godt forstå hvad hun sagde. Engelsk var et af de sprog han var bedst til. Både med at snakke det og forstå det.

Der varede ikke længe før at de nåede kirken, en kuldegysning steg igennem ham. Valentin følte sig ikke rigtig velkommen fordi han ikke var kristen og han var ikke engang et menneske længere. Han var jo et dødt vandrende lig som mennesker frygtede. Han så end da også mennesker som føde. Hvilket kvinde barnet også gjorde. *Gad vide om folk i en kirke, er flinke?* var en tanke som strejfede ham af en eller anden grund.

Valentin havde snart håbet på at løbeturen ville være slut, så de kunne holde en pause. Han stoppede op da hun havde stoppet op og flugte ellers bare efter. End til at de nu var i den sikkerhed som de mente var sikkert nok ,,Det skal du ikke undskylde.. du handlede hurtigere end mig.. hvilket jeg er ret imponeret over”, sagde han og nikkede bestemt, men blidt og roligt.

,,Jeg ved ikke om du fik fat i mit navn, men jeg er Valentin", kom det fra ham mens at han blev stående over for hende, rakte han sin ene hånd frem af venlig gestus. ,,Tak for hjælpen... Det er ikke så tit at man ser en kvinde handle så hurtigt..."

Et bredt smil kunne ses på hendes læber, da han navnte det"Tja det kommer an på kvinden jo"smilte hun venligt til ham. Hun tog imod hans hånd og gav den et blidt klem"Det har du fået nævnt..Men i lige måde da"hun nikkee og kiggede rundt lidt. Nu var de jo nået inde i kirken, og enlig fandt Alexi kirker så kedelige, især når man skulle synge salmer, og toner, ovs. Det gjorde det ikke bedre, at der var et irriterende instrument af et ogl man kunne høre på. Hun vidste bare at der nok ikke var andre steder at gemme sig udenfor..Lige undtagen kirken. Alexi s blik flakkede rundt, bare for at få alt det der nu måtte være herinde med, selvom hun godt nok havde et sådan noget i samme stil før.

"Det minder mig om lidt af mit gamle liv..Dengang man var teenager, og blev konfirmeret , og den slags"stemmen var blid, og helt rolig. Blikket var rettet på nogle kalkmalerier, der hang på stribe på en væg, det var ikke altid hun fandt de malerier interessanter, men når man levede livet som en vampyr, så blev det lidt mere interresant. Hun studerede Valentine, som han hed han så meget elegant ud, men han lignede også en der godt kunne lave ballade, en der levede på kanten af loven.Det undrede hende lidt, hvorfor hav en lov, når de næsten altid sagde noget pis. Ja ikk for noget men sådan havde Alexi det, hun havde næsten altid fulgt sin egen tro, lov, regler.

Kristen hende?, nej det var hun ikke så sikker på, at gå i kirke, og be, og det var ngoet hun ikke gjore. Synder? ja dem havde hun vist mange af, og dog så kunne det ikke undgås, når man jo var født under nattens vinger. Hun kunne godt lig livet som vampyr, man kom ud for nogle spændende ting, mødte en masse spændende folk, og væsner. Dog var der en ting hun ikke brød sig om, og det var varulve, godt nok havde hun kun mødt få engang, men det var for mange år siden, hvor hun var menneske.

Alexi kiggede hen på Valentine"You are a vampire"sagde hun med den engelske accent, og et bredt smil på læben. Det tilfredsstillede hende også lidt for vampyrer havde det bedst med vampyrer, sådan havde hun hørt.Hun lagde hovedet på skrå, gik langsomt hen imod karet, for at se på det kendt vievand, som hun havde hørt meget om."Et rygte..Folk mener at vi vampyrer dør af vievand, men det et ryte"sagde hun med et stort smil på læben.

"Jeg er glad for jeg ikk skal undskylde, gjorde bare hva jeg følte var lettest, og hurtigst..Men det var da altid noget at hun stødte ind i Valentine, for så var de jo to mod to, hvis dusørjægerne skulle angribe, eller finde dem. For ellers så måtte hun blive klar til at dræbe lidt, det gjorde nok heller ikke så meget, for der lå blod, i det, hvilket betød hun kunne få noget at drikke. Hun var blevet tørstig, men ville det ikke virke for underligt, og frembrusende bare at gå hen mod et væsen man lige havde mødt, og sige''Goddag Jeg er En Vampyr'' for derefte at tage blod fra væsnet.

Hun smilte lidt, mest over tanken om at få blod igen, hvor hun dog savnede det, og savnede selskab. "Valentine..Valentine..Sir Valentine"gentog hun lidt, så hun kunne tænke over navnet, det var meget flot, passede også godt til ham.Det syntes hun hvertifald det gjorde.Henne ved karet med vievandet i, kiggede Alexi ned i det, hun kunne se den lange spøgelses ligende kjole, og det lange bølgede blonde hår.Ansigtet var sløret lidt."Det er enlig meget smukt"smilte hun lidt for sig selv, og dyppede en finger i vandet, for derefter at kigge på Valentine.

*skal jeg mon spørge nu*tænkte hun for sig selv, for hun ville ikke spørger ham om noget hvis det ikke passede ham, eller ville irriterer ham."Valentine, hvad lavede de herude på kirkegården"fik hun spurgte ham, med en venlig , nyserrig stemme. Hun stod vendt hen mod ham, mens hendes finger stadig var dyppet ned i vandet, hun begyndte at lave cirkler i vandet. Det sjovt for det kunne hun huske hun havde gjort før. Blikket vendte fra Valentine, til hen imod et glasvindue, hun kunne netop lige skimme noget af himlen, og månen. Men ingen lyde fra dusørjægerne, eller noget andet.

,,Det er rigtigt nok..” sagde han med et glimt i øjet og rømmede sig lidt, han kunne nu ikke lade være med at grine en smule på grund af den sætning kvinde barnet først nævnte. Han nikkede så enkelt gang til at han havde fået nævnt sit navn. Så skulle han i al fald ikke tænke på at nævne det igen. Valentin fugtede let sine læber, selvom det ikke gjorde noget. Blot en dum vane, inden at han sagde:

,,Tja.. jeg kan nu ikke huske alt det Gjøl, fordi jeg er så gammel som jeg er… jeg har for længst.. glemt mit menneske liv..” sagde han. Det havde han virkelig, han tænkte kun som en vampyr nu. Ingen følelser eller minder tilbage fra den gang. Valentin fortrak sin ene mundvige i et skævt smil ,,Har du først bemærket det nu?” spurgte han med en drilsk tone i stemmen, mens at han så på Alexi som kvinde barnet hed. ,,Jeg har længe vidst at vi var arts fæller” han nikkede derefter til det hun sagde og han flyttede sig så hurtigt at han nu stod bag hende henne ved det vievand ,,De fleste kender ikke til vores race.. specielt mennesker er meget uviden angående med information omkring vores levestil og mere til”, sagde han.

,,Men dog.. ved jeg ikke hvad for en slags vampyr, du er. Der er forskellige vampyrer i området, angående med at spise blod.. Nogle holder sig blot til menneske blod og hvis de kan være heldige at få fat i en engel, så er det endnu bedre.. men nogle vampyrer tager også bare et offer til sig, lige meget hvordan væsnet ser ud, bare tanken om at overleve… er der” hviskede han mod hendes ene øre, som han lænede sig hen over hende… Måske var hun fristet til at smage hans blod, men han var også lige så fristet til at smage hendes. Fordi han var sulten. Så simpelt var det.
Han hævede det ene bryn da hun spurgte om hvad han havde lavet ud på kirkegården, ak ja. ,,Jeg havde ikke nogen særlige grund, til at være her..” sagde han. Da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige. Han trådte et skridt tilbage. Selvom lysten var der til at bide hende. Det kunne også være at det var med at i hans plan. *Det er ikke så… galt at være i kirken, som jeg havde troet… men det er nu ikke et sted jeg vil overnatte* tænkte han, mens at han så mindre afventende på Alexi.

Et lille smil kom frem på hendes læber og hun kiggede på ham med et lille drillende blik"det er nu ikke mange der kan huske deres menneske liv, jeg kan desvære huske det"sagde hun og kiggede lidt rundt. Normalt var der lidt mere interessant inde i kirken, men der var nu et eller andet over kirken der virkede interssant, og mystisk. Alexi mærkede hvisken mod hendes øre fra Valentine, det fik hendes hjerteslag til at virke lidt langsomme, og det var som om tiden frøs lidt. Hvad havde denne Valentine mon i tankerne , det vidste hun ikke om hun ville vide, eller om hun skulle spørger ham.


Jaer desvære havde hun først opdaget at han nu, men sådan var det jo sommetider med Alexi, sommetiderr var hun god til at glemme ting, og sager, og andre gange var hun vildt god til at huske ting og sager. "Det må de undskylde "svarede hun til ham, med et lille uskyldigt smil, og et lille kast med håret for sjov. Hendes blik rettede sig hen på vinduerne, hvor der efter lidt tid begyndte at komme små regndugge på."Nu begynder det hvist at regne"sagde hun og gik forb Valentine, mens hendes fingre strejfede hans fingre. Hun nåede at gå hen til vinduet, hvor hun lagde en håndflade på for at se hvor mon de to mænd var henne

"tror du de kommer herhen Valentine"spurgte hun undren og med hovedet på skrå. Hun rømmede en bitte smule, for måske havde hun lyst til at smage hans blod, måske lidt. Hun savnede blod, hun følte altid sig så svag når hun ikke havde fået blod i lang tid.

Alexi kiggede på Valentine, men hørte så noget der lød til at komme udenfor. Hun begyndte at læne sig lidt hen over vinduet lidt, hun kunne slet ikke se noget...Pokkers til det tåge der var udenfor , over hele kirkegård. Der gik ikk lang tid før hun stod bagved Valentine."Vidste du godt os vampyrer kan være lusket og rimelig gode til at forføre"sagde hun med et bredt smil på læben.Det var enlig ret sjovt, enlig meget hyggeligt at de mødte hinanden og nu var sammen på kirkegården, lidt på en slags flugt.

Alexi kiggede ventende på Valentine, og kunne ikke lade vær med at få et smil frem på læben. Men der var stadig en underlig følelse af at hun havde lyst til hans blod, og omvendt. "Hmm gad vide hvad du er for en type, og gad vide hvad du gemmer på"sagde hun lidt forførende måske, men også med et bredt smil på læben.

,,Regnvejr er noget af det bedste vejr.. der kan komme især sådan en aften..", sagde han og smilede lidt, mens at han godt mærkede hendes fingerspidser mod hans. En kuldegysning steg igennem ham. Valentin rystede så kort på hovedet, mens at han mente det han sagde..
Han fandt regnvejret fascinerende..? Det kunne også skylle forbrydelser/ fejltagelser væk... næsten da alt efter hvad man havde rodet sig ud i.
,,Det ved jeg ikke.. men jeg håber ikke på at de finder os.. ellers bliver vi bare nød til at.. gå yderligere til værks.. hvis de virkelig gerne vil se en vampyr i aktion.." svarede han med et bestemt nik.. Han orkede helt ærlig ikke en krig.. mellem dusørjægere.. sådan havde han det bare lige denne aften.. Valentin ville spare sine kræfter til noget mere nyttigt. Han lod sine øjne hvile på hende, mens at de fik øjenkontakt kunne han godt tænke sig frem til hvad hun pønsede på. Typisk kvinder at nævne så mange ord. Men det gjorde nu ikke noget. Valentin fik bare.. klare signaler? Han besluttede sig for at gå hen til hende i raske skridt og stillede sig helt tæt op af hende

,,Ja det ved jeg godt.. det ligger til vores egenskaber", hviskede han mod hendes øre. Mens at han tog fat i hendes ene håndled og trak hende hen mod den ene væg ved siden af vinduet, så hun endt med blikket mod væggen. Med ham lændende op af sig bag fra ,,Jeg gemmer nu ikke så meget.. og jeg.. er en type der gør hvad jeg har lyst til, frøken Alexi" sagde han og bed hende blidt i øreflippen, mens at han holdt godt fast om hendes håndled og holdt hende samtidig ind mod væggen. Så hun ikke umiddelbart kunne slippe væk fra hans tag. ,,Skal vi ikke lade være med at tænke på de mænd.. og tænke på os selv lidt?..."
Valentin var blevet ret fristet.. mens kørte han sin anden hånd der ikke havde fat om hendes håndled, ned langs hendes ryg og videre ned mod hendes hofte. Han vidste ikke helt hvad hun havde i tankerne... men han havde forstået hendes signaler på sådan at de nok tænkte på det samme.

"Jeg kunne ikke være mere enig"svarede hun med et bredt smil på læben. Hun lagde hovedet på skrå, og studerede Valentine lidt "Kan du bedst lig kulde så"spurgte hun lidt drillende måske, men ment på den venlige måde. Hendes øjne var rettet på ham, og hans bevægelser. Han var meget elegant, og meget fornem, og han havde da også et flot udseende. "You now i could drink a little right now"sagde hun med den engelske acent, med et legende blik, og et blidt smil. Han havde ret hun gad ikke tænke på de mænd mere, nu var der jo ligeså god en stemning herinde i kirken.

Hun mærkede ham helt tæt op ad sig, og smilte lidt, det var ikke fordi det føltes dejligt, men fordi hun godt kunne fornemme en hvis lyst til noget. Sjovt nok var det den samme lyst hun havde. Hun gav hans hånd et blit klem, og slikkede ham på halsen lidt."Jeg er sikker på du gemmer på noget godt inde i dig"sagde hun lusket, og måske en smule forførende.
Alexi nikkede til ham"Ja hvis de finder os så bliver vi vel nød til at starte en fight" hvorefter hun vendte sig pludselig rundt, så hun nu stod og kiggede på Valentine, med et blidt smil."Ser man det, du tænker hvist det samme som jeg gør hr Valentine"smillet blev listigt, og lidt legende.

De havde hvist lyst til blod begge to, spørgsmålet var hvem der ville træde til først. Og dog så ønskede Alexi ikke at dræbe Valentine, nu havde hun det lige så sjovt, og godt. Det at hun var stødt ind i ham have vist sig at være godt selskab. Hun stod stadig lidt i et fangegreb, for Valentine havde godt fat i hende, så hun ikke kunne komme fri.Hun strøg en finger igennem hans hår,mens hun ikke kunne lade vær med at have øjenkontakt med ham."De er da hvist en charmerende en, og godt du gør hvad de vil, for så har vi noget tilfælles"sagde hun med et lusket smil på læben. Hun fik snoet det ene ben lidt rundt om Valentine mens en lille trang til hans blod var begyndt at trænge sig på.

Inden at han havde taget fat i Alexi og vendt hende rundt så hun nu stod mod væggen svarede Valentin: ,,Kulde.. mørke.. er det bedste vejr at leve i.. selv regnvejr.. efter min mening.. alt hvad vi kan bevæge os i efter at solen er gået ned.. vi kan jo dø af sollys, så hvorfor holde af alt det andet slags vejr der er fremme om dagen?” Alexi vidste det vel godt angående med vejret, nat og dag, og så vampyrer.
Valentin undslap et lille grin efter Alexi nævnte at hun kunne drikke lidt på dette tidspunkt, hvor de nu stod og snakkede, og gjorde mere til. ,,Det skulle ikke falde mig ind.. at du har lysten til at drikke noget.. bestemt.. som vi prøver at overleve af..” kom det så fra ham. Alexi havde slikket på hans hals og det gjorde at han hævede det ene øjenbryn Valentin havde ikke forudset dette.. Men han behøvede heller ikke at læse hendes tanker, han nød det fuldt ud. Han grinede atter ,,Du er vidst den samme type som mig.. med at tage hvad man kan få..” mumlede han. ,,Har jeg ikke ret?”, han behøvede ikke noget svar.. Men stillede hende alligevel det spørgsmål.

,,Virkelig? Den havde jeg aldrig regnet ud..." sagde han så sarkastisk, med en blid undertone i stemmen. Valentin måtte indrømme at han godt kunne lide hende.. den måde hun var på. Han holdt stadigvæk fast om hendes hånd og prøvede at holde hende op mod væggen selvom hun strøg en finger gennem hans hår, der gjorde at han fik en kuldegysning. Han rømmede sig mens at han lyttede til hvad hun sagde og han kiggede ind i hendes øjne ,,Spørgsmålet er bare.. om hvem der er mest..” han blev afbrudt da Valentin mærkede hendes ben rundt om ham.

Hans hånd der førhen var gledet ned af hendes ryg førte han hen foran på hendes mave og trak hende samtidig lidt væk fra væggen, så hun ikke var presset så meget mod den. Han lod derefter sin hånd glide op på hendes ene bryst hvor han en anelse hårdt tog fat. Selvom lysten til hendes blod var stærk.. så beherskede han sig lidt, da han først ville sætte tænderne i når de havde samleje.. hvis de nåede så langt. Valentin havde ingen anelse om hvad Alexi havde af planer. Han løsnede grebet en smule om hendes håndled mens at han tog hårdt på hendes bryst uden på hendes beklædning.

"Har hørt rygter om at sollys gør os svage og vi dør, men ved ikke om de folk der siger det, har ret"sagde hun og tænkte nøje over det, var det mon sandt, eller ikke sandt. Hun lagde hovedet på skrå, og kiggede lidt ud ad vinduet for at tjekke vejret lidt. Der var regn, og lidt tåget, men nu var tågen ikke så slem, det var kun regnen der blev ved og ved."Jeg elsker kulde, og regn, sne , alt sådan noget, men tror det er fordi vi jo er det vi er Valentine"sagde hun og kærtegnede hans ene kind lidt, mens hun sendte ham et bredt smil.

"Vi er jo vampyrer, og de har brug for blod, jeg kan nok godt forstille mig, at du er tørstig, men sådan er vores tørst"sagde hun og kiggede ind i Valentine's øjne. Hun hvd nogle utrolige smukke øjne, dem kunne hun nok sagtens fare vild i. Hun nikkede til ham, for det var et eller andet sted rigtigt, for hun følte lidt de to var af samme type, de gjorde begge to det de fik lyst til, ingen skulle stoppe dem "Jeg elsker at få fat i det jeg vil"sagde hun lidt forførende, med et blidt smil på de bløde kolde læber.

"Det har de ret i hr Valetine, de er vel meget snedig, men hvem er mest det er spørgsmålet, hvem ved måske finder vi ud ad det"sagde hun venligt, med blikket rettet op mod loftet, lidt skråt.Alexi puffede ham ikke væk da han havde rørt hendes bryst, kjolen hun bar var godt nok lang, men den kunne sagtens gøres kortere, det handlede bare om kreativiteten.
"Jamen Valentine dog, jeg har ikke nået at bede dig på te og småkager"grinte hun mildt, og var lidt drillende Hun lade en arm rundt om hans nakke mens hun betragtede ham med øjnene. Skulle de mon have sex nu, eller skulle de bare nyde hinandens selskab, eller drikke fra hinanden, eller ja det hele måtte vel afgøres af hvad de begge to følte trang til at gøre.

,,Rigtigt nok.. vi kan ikke ligge skjul på hvordan er vi som væsen.. det er i al fald svært.." sagde han og fugtede let sine læber. Han måtte indrømme at han nogen gange havde prøvet at ligge lysten på hylden ,,Jeg ville være kedelig hvis jeg havde spurgt.. dig om det.. ikke?", han havde ikke lige haft i tankerne at det ville ende sådan. Mens at de befandt sig i en kirke.. Valentin fortrak sin ene mundvige i et charmerende smil og hans hugtænder kunne skimtes. ,,Kirken er vidst det mest upraktiske sted at være.. når vi står her.." sagde han og lod sit blik glide rundt en omgang, inden at han lagde sin opmærksomhed på hende igen. Valentin ville se om de kunne finde et form for rum, så de kunne gå der ind i stedet for at stå så offentlig inde i kirken. Og selvom de måske var i sikkerhed, kunne dusør jægerne stadigvæk finde dem. Mens at de stod sådan op af hinanden. Selvom han elskede det. Eller.. skulle han bare glemme alt om hvor de stod og gå yderligere til værks? Valentin vidste det ikke helt.

,,Jeg troede egentlig at du ville have sat dine tænder i mig nu.. men du trækker det ud?", sagde han med en drillende tone, han havde ikke noget imod det hvis hun endte med at være den første der tog noget af hans blod, bare hvis han så kunne få blod af hende til gengæld. En kjole kunne være nem at få sine finger under, men han vidste ikke hvor langt han skulle gå frem lige nu. Det nemmeste var at Alexi fik den af med det samme, men han lod sin hånd der tog på hendes bryst, glide ned langs hendes mave, uden på kjolen og videre ned, hvor han tog fat i selve kjolen længst nede omkring ved hendes hofte. Løftede lidt op i den og førte sin hånd ind på hendes trusser, og hånden gled derefter videre inden under. Han lod sin hånd glide op og ned for at masser hende på huden og hårene..

"Neij det har du ret i, vi er det vi er, men det er vel også godt nok er det ikk"sagde hun med et bredt smil på læben. Hun grinte mildt og nikkede, han havde ret, han ville være kedelig hvis han havde spurgt om det"så det godt du har det hva"sage hun og kiggede på ham , mens hun kærtegnede hans ene kind. Derefter lagde hun hovedet på skrå, og studerede Valentine med hovedet på skrå. Hun tænkte nøje over det han spurgte om, og det mente hun nok godt at der var herinde."Derover er der hvist en dør men hvad der er derinde ved jeg ikke"svarede hun med et lille blik hen mod døren.

"Sure about that"sagde hun og smilte drillende, og på en måde lidt legende."Jamen vi kan jo gå hen til døren og fortsætte hvis din træng og lyst stadig er der"sagde hun lidt forførende, og med en arm rundt om Valentine's nakke.Alexi lod sig ikke nare af hans bevægelser, hun kunne på en underlig måde godt lide det. Det fandt hende meget interresant."Jamen hr Vallentine din charmør, dit blod smager sikkert meget godt"sagde hun med et ligende smil, og et varmt blik. Hun havde blikket rettet på Valentine, for han var jo en køn vampyr, og Alexi havde glemt alt om dusørjægerne der var udenfor et sted.

"Jeg nyder det her Valentine, du er meget god at hygge sig med, og især godt selskab"sagde hun med et blit smil på de kolde læber. Hun kunne ikke lade vær med at være lidt glad for Valentine, hun måtte da indrømme at han var ret sød.

,,Nu må du ikke glemme.. at vi trods alt er vampyrer.. Alexi..", sagde han stille mens at han smilede lidt og havde sit blik hvilende på hende. Det gjorde nu ikke noget at hun havde kaldt ham en charmør, men han ville bare advare hende ,,Måske er jeg en charmør.. men det at være flink ligger ikke i min natur.. Den onde side fylder mest inde i mig, jeg er et bæst.." han havde ikke håbet på at Alexi havde store forventninger om ham. Så ville hun ende med at blive skuffet.

,,Hele mit menneskelige jeg.. er forsvundet for længst.. har bare lidt beherskelse i mig, så jeg ikke går fuldstændig amok..", for hvis det var rigtigt, så havde Valentin nok allerede flænset tøjet af hende.. Det var også en af grundene til at han havde læder handsker på, da han ikke ville udnytte sin evne. Han rømmede sig dog en anelse ,,Men jeg nyder også dette.. og vil selvfølgelig fortsætte..", kom det fra ham. Mens at han betragtede hende. ,,Lad os gå ind i rummet.. hvis vi nu skulle ende med at blive afsløret.."

Han lod sin hånd glide op på hendes mave igen uden på hendes beklædning ,,Vil du følge med mig?", spurgte han med et charmerende smil der pludselig plantede sig på hans læber, han lukkede sine øjne lidt mens at han også nød hendes hånd der kærtegnede hans kind. ,,Så skal jeg nok fortsætte hvor jeg slap.." hviskede han. Valentin var blevet en smule tændt, og han havde lysten til at være sammen med Alexi. ,,Måske giver jeg dig lov til at tage.. noget af mit blod først.. men kun måske..",

Han smilede atter. Han gav ikke bare sit blod ud til en hver, men det kunne være at Alexi kunne blive fortjent til det. Valentin tog fat i hendes ene hånd i sin, og han forsøgte at træde nogle skridt tilbage for så at trække hende med sig imens direkte hen mod rummet. Desuden ville han også helst selv have at de var i et rum så de kunne få noget privat liv?.. Han ville ikke blive så glad for at blive opdaget.. hverken af dusørjægerne eller præsten for den sags skyld.

"Vi er mørkeste væsner, vi elsker dystrehed, og ondskab, og dog så findes der nok noget godt i alle vampyrer"sagde hun med et smil på læben. Hun tænkte nøje over det hun lige havde sagt. Noget godt i alle vampyrer passede det mon?, det var aldrig godt at vide. Hun lod sit blik hvile på ham, så de begge to havde hvert deres blik hvilende på hinanden"Valentine det skal de ikke tænke på, for nok er vi vampyrer, men jeg kan gætte på dybt herinde"sagde hun og holdt en hånd over hans hejrte"Der gemmer der noget godt"fortsatte hun med et blidt smil.


Hun havde ikke forventninger til Valentine, hvorfor skulle hun det? han var yderst venlig mod hende, han havde ikke dræbt hende da han så hende, og han havde heller ikke brugt vold mod hende. Han var venlig, og høflig overfor hende, som mange andre ikke var."Det vil være mig en ære at følge med dig"svarede hun. Hun nikkede til ham, og var helt enig, og Alexi havde selv lyst til Valentie, hun nød at være sammen med ham, ligemeget om det var på en kirkegård, eller inde i kirken. Det var underligt nok meget hyggeligt, om det var romantisk vidste hun ikke helt.

"Måske får du lov at smage mit blod, spørgsmålet er bare om du vil have mere efter en tår, eller ikke kan styre dg"sagde hun stille, og lod blikket glide ned ad ham. Hun havde rigtig meget lyst til blod, men vile ikke virke alt for direkte med det."Er du født vampyr eller blev du skabt"spurgte hun nysgerrigt.
Hun havde gemt på spørgsmålet lidt, og tænkte at nu måtte hun hellere spørger ham. Alexi gav heller ikke sit blod ud, hun ville kun dele det ud til en hun virkelig stolede på, og som var samme art som hende, plus en som hun sikkert godt kunne finde på at lave noget sammen med.

Alexi kiggede lidt intens på Valentine, mens hun stod tæt op ad ham, hun smilte blidt, og havdede hurtigt fået ham og hende ind i rummet, der var enlig kun et langt bord, en enkel lysekrone, nogle papirer, og nogle få bøger rundt omkring. Der var også en læderstol, og et vægspejl. Gulvet bestod af de fineste mamorhvide plader, med små sorte mønstrer på. Hun lagde en arm om Valentines nakke mens hun kiggede rundt i rummet, det var enlig meget smukt."really loverly"sagde hun med accenten der lød kølig og helt blid.

Han fugtede let sine læber, mens at han overvejede om det var smart at han nævnte sandheden, men Valentin kunne vel ikke løbe fra den. ,,En fuldblods vampyr fandt mig for mange år siden, hvor han dræbte min familie og lod mig blive hans forsøgs dyr, så jeg kom ud for at blive bidt", sagde han og rømmede sig. Han ville ikke sige at han direkte var en vampyr som var blevet skabt, undervejs. ,,Men.. jeg føler mig som en fuldblods.. fordi jeg har taget det udyr der lever inden i min krop til mig.." fortalte han og stoppede med at snakke i kort tid inden han fortsatte: ,,Ved ikke.. om man kan sige det sådan, men sådan har jeg det.." Nogen ville nok ikke tro på, men folk havde også hver deres mening. Valentin troede på det og så var han ellers ligeglad med hvad andre tænkte omkring det.
Han havde lige glemt at svare på noget hun havde sagt inden at hun havde stillet et spørgsmål og sagde derefter:

,,Selvfølgelig jeg kan godt styre mig." Valentin kunne godt forstå det, hvis hun var usikker i at give ham lov til at få nogle dråber af hendes blod. ,,Hvis jeg ikke har fået blod i mange dage.. eller over en uge, så ville jeg have haft det svært med at beherske mig.." sagde han, og han havde håbet inderligt på at hun ville stole på ham. For det var ikke så lang tid siden at han sidst havde været ude på jagt. Det var jo vigtigt for en vampyr at få mad. Den rigtige mad som gjorde at de kunne overleve.

Efter at de nåede ind i rummet, fik Valentin hurtigt øje på bordet. Han smilede en smule lumsk, da han havde fundet på en plan der ville gøre det mere udfordrende ,,Vil du også hjælpe mig med at få den kjole af?.. Kjolen klæder dig.. men jeg tror også at du er kønnere uden den", det var ikke fordi han ikke kunne finde ud af at tage den af hende. Det ville bare gøre det hele mere seksuelt hvis Alexi selv begyndte at tage kjolen af og han ville blive mere tændt af det. Han lod sin ene hånd glide op til hendes kind for at kærtegne den med et enkelt strejf med sine fingerspidser, inden at han lod sine læber ramme hendes i et kys. Hans hånd som havde kærtegnet hendes kind lod han falde ned på hendes kavalergang. Han kiggede ind i hendes øjne mens at han ventede på hendes næste træk. Hvis hun ikke gjorde det, så ville han da acceptere det i sidste ende, det ville bare gøre det mere frækt.. hvis hun selv tog tøjet af mens at han stod foran hende.

Hun kunne slet ikke forstå hvordan nogen kunne finde på at gøre sådan noget grusomt noget, så hun fandt det synd for Valentine."Valentine...Im so sorry.Det må have været frygteligt"sgde hun både med engelske accent, og dansk, sådan lidt blanding. Det lød så forfærdeligt det der var sket ham, hun havde ondt af ham. Nogle vampyrer var virkelig grusomme. Hun forstod godt hvordan han havde det, hun elskede selv at være det hun var men godt nok var hun heller ikke selv født som vampyr, så hun havde noget tilfælles med Valentine, hvilket nok var meget godt. Gad vide om de havde flere ting tilfælles. Det havde de nok for de var jo begge to vampyrer, og vampyrer plejede at have ting tilfælles med hinanden.

"Valentine jeg stoler skam på dig, fra en vampyr til en anden så er troskab jo vigtigt, når man skal dele blod "sagde hun efterfulgt af et drilsk lille smil.Hun kiggede på ham"Jeg blev selv skabt af min skaber Giovanni, en ældre mand som han jo er"sagde hun og tænkte lidt. Ja han var lidt gammel, og dog så holdt han sig meget ung."men Valentine hvis det ender galt med blodet skal jeg stoppe dig, det lover jeg dig, om jeg så selv skal blive skadet"sagde hun meget sikkert og med en blid stemme. Hun betragtede lidt omgivelserne og sig selv lidt. Hun havde stadig kjolen på, og de elegeante støvler på fødderne.

Rummet de kom ind i, var jo så smukt og hun havde selv nogle tanker og fantastier hun nok godt kunne få gjort virkeligt sammen med Valentine. Hu gav Valentie et lidt legende blik og slikkede sig rundt om munden intens."det her skal nok blive hyggeligt"sagde hun med en stemme der lød rolig og lidt legende. Hun vidste slet ikke hvad han havde blikket på, men det var nok bordet, og det gav Alexi en god idé. Hun rømmede lidt af kysset Valentine gav hende, det gav et helt sus inde i hende. Hun gik forbi Valentine, og valgte at stille sig foran ham med ryggen til. Hun fik taget den ene strop der hang over skulderen ned, og så gled kjolen ellers langsomt ned ad hendes glatte køllige krop. Det var nok lige lidt legende måske, og drilsk, men det var lidt forførende som Alexi var god til. Hun vandrede hen til brodet i det sorte, lyserøde blondet lingerie sæt. Hun satte sig ovenpå bordet med det ene ben højt krydset over det andet

"Tadaah your welcome"ssagde hun og slikkede sig rundt om munden bare for at pine Valentine lidt, på en sød, og charmerende måde.Langsomt fik hun taget støvlerne af, så de kolde fødder kom til syne, de bløde fødder, hvor tæerne var malet lyserøde.

Valentin havde godt lyttet efter hvad det var hun sagde. Hvert et ord. Og han blev glad for at høre at hun selvfølgelig godt ville stoppe ham hvis at han ikke kunne beherske sig. ,,Det samme gælder fra min side, hvis du ikke kan stoppe med at tappe mig for blod.." sagde han stille og hævede det ene bryn efter at hun valgte at stille med ryggen mod ham. En lav tøven kom fra ham, da han havde regnet med at han ville kunne se hendes ansigt.. og ligge mere mærke til hendes former, mens at hun trak hendes kjole af. Selvom det stadigvæk var foran ham at hun gjorde det så havde han nok forestillet sig noget andet. Men det var ikke helt så værst. Da han allerede havde smug kigget ned på hendes røv.

,,Excellent.." normalt brugte han ikke sin engelske accent. Men han blev imponeret over hende.. Han havde ikke behøvet at give en finger med i at få taget tøjet af hende.
Med en hurtigt fart hvor mennesket selv ikke kunne følge med, endte han straks med at stå henne ved hende. Valentin fangede hendes læber i endnu et kys, som var mere heftigt end sidst. Han tog samtidig fast omkring hans buksekant med begge hænder og begyndte at famle med bukserne med at få dem åbnet. Først tog han og åbnede for lynlåsen og derefter knapperne.
Han lod dog bukserne blive siddende, de gled selv automatisk lidt ned.

Selvom de ikke kendte hinanden ret godt, så var der alligevel en form for gnist, mente herren selv, uden at vide hvordan Alexi havde det med det forhold de nu var i gang med at bygge op. Valentin kunne ikke længere holde sig tilbage, han var fristet.. virkelig meget. Efter at han havde fået åbnet sine bukser, lagde han sin ene hånd op på hendes kind for at kærtegne den. Han kyssede hende atter af længsel og trang. Valentin tænkte selvfølgelig ikke kun på at have samleje med hende. Da han fandt hende som en interessant person. Hun var sød og flink. Hun havde ikke været ond imod ham eller omvendt.

Et større smil bredte sig på de kolde, bløde læber over det Valentine sagde, det glædede hende meget at hun vidste det. Hun havde aldrig rigtigt helt prøvet hvordan det ville være ikke at kunne styre sig helt. Men godt nok havde hun været ved det et par gange, men der havde hendes skaber stoppet hende. Hun kærtegnede hans kind lidt mens hun så ham dybt ind i hans øjne"Hvis jeg tapper dig for blod, ville der ikke været så meget dig tilbage, og det ville være frygtgeligt jo.."sagde hun og gav ham et varmt smil.
"Not so good"fortsatte hun bagefter med et blidt smil mens hun gav hans kind et hurtigt blidt kys. Hun kunne godt lide at se Valentine's ansigt det var så flot, og elegant.

Hun lyttede lidt til den engelske accent, hvor var den flot , og den passede godt til ham, men den var nu lidt sjovt han også havde en engelsk accent. de havde jo lidt mere tilfælles da. De havde da meget god kemi sammen det kunne man hvist godt se, det var tydeligt at se.Alexi mærkede et til kys fra Valentine, mesteren som han hvist var?. Hun blev lidt glad , men fandt det også meget fristende til at ville mere. Hun lænte sig lidt tilbage over bordet, så hendes ryg mødte den flade kolde bord side. Hun bøjede det ene ben så det stod på bordet, det andet ben fik snoet sig lidt rundt om Valentine mens hendes albuer støttede sig til brodet. Hun lignede meget godt den smukke elegante model hun var.

Hun lå enlig også meget godt på bordet, og hun kunne sagtens holde øje med Valentine, og hun kunne ogs godt følge hans bevægelser. Alexi mente selv de to havde en gnist ingen nok havde troet der ville opstå. Hun kiggede på hans buksekant og følte sig meget fristet til at kunne se lidt mere af ham. Gad vide hvordan hans krop så ud, var den bleg, var den køllig, eller glat, hun var blevet lidt nysgerrig.Valentine var virkelig også sød, og meget elegant syntes hun. Alexi kom i tanke om det med de to dusørjægere de ville sikkert ikke finde dem inde i det her rum de var inde i."De er yderst forførende, og fristende hr Valentine"sagde hun med en blid stemme, mens hun nussede hans buksekant lidt med øjnene hvilende på ham.

Valentin lukkede sine øjne sammen i et kort stykke tid mens at hun kyssede ham på kinden. Det var en af måderne fra hans side at vise at han nød det. Han åbnede sine øjne og rettede sin opmærksomhed på hende, og betragtede hende, sådan som hun valgt at ligge sig på bordet, med ham over sig.

Tydeligt kunne han mærke hendes ben der fik sig snoet rundt omkring ham, vampyr herren fik en kuldegysning gennem kroppen ,,Jeg er ikke den eneste.. der er forførende.. og fristende..", kom det fra ham med et charmerende smil liggende fremme på hans læber, han fortrak sin ene mundvige og undslap et mindre nydende suk.

Han kunne ikke holde sine øjne fra hende, det var som om at den lille strejf af den røde farve, begyndte at vise sig stærkere i hans øjne så den farve dominerede. Som om at flammen blev tændt.. ? Den hånd som havde kærtegnet hendes kind lod han glide ned langs hendes hals og videre ned på hendes bryst. Hvor han førte sin hånd ind under hendes bh for at massér brystet, han lænede sig længere ned mod hende og fangede et kys.

,,Jeg håber ikke at det er ubehageligt..” hviskede han mod hendes læber, inden at han fortsatte med at kysse hende. Det at mærke hendes læber, tændt ham gevaldigt.
Han kunne ikke lade være med at give et kys.

Den anden hånd lod han glide op i hendes hår, for derefter at lade den glide ind under hendes nakke. Og videre ned til hendes bh kant. Da han ville have bh’en af hende. Valentin prøvede i al fald at tage den af selvom hun lå så tæt ned på bordet. Af og til kiggede han ned af hendes krop inden at han mødte hendes øjne igen.

*Om ikke så længe, vil jeg tage et par dråber, og hvis dusør jægerne, skulle trænge ind efter at jeg havde fået det blod, ville jeg med lethed kunne dræbe dem..* Blod gav jo energi til vampyrer, efter at de havde manglet noget. Det var deres overlevelse, som gjorde at de kunne leve i flere årtier. Hvis bare de fandt nogle ofre.

Et strejf af nysgerrighed fik Alexi til at ville undersøge Valentine lidt, hun ville gerne vide hvad han kunne, af forskellige ting, hun havde allerede nu fundet ud ad at han kyssede godt. Han var også meget charmerende, og yderst høflig. Udover det var Valentine også meget smuk, han havde helt bestemt e god personlighed, som Alexi godt kunne lig. Hun studerede ham med øjnene, og da hun mærkede hans kys igen, kunne der tydeligt ses en rød kontrast på de ellers så marmorhvide kinder, det gjorde hende lidt glad at Valentine kyssede hende, og det fik hende til at ville kysse igen

Måske var det af ren lyst, eller fordi hun godt kunne lig at være sammen med ham, eller kysse ham. Hun nød det hvertifald rigtig meget. Det var som om at et kys betød at der var fristelse for blod, eller noget mere intens. Alexi lagde hendes opmærksomhed hen på Valentine, og un fik let øje på den rødlige farve i hans øjne."Valentine dine øjne er røde"spurgte hunmens hun havde en hånd på hans kind, og den anden rundt om hans nakke. Hendes øjne var stadig blågrønne.

Hun nød hans hviskende stemme, som var så blød og rolig. Det gjorde hun blev helt blød i knæene af det. Det tændte hende også lidt."Det er meget behageligt Hr. Valentine.Det var meget tydeligt på hende at hun nød det. Hun gav ham et heftigt blidt kys på hans læber, mens hendes øjne langsomt lukkede sig, så hun kunne nyde kysset meget mere. Hun duftede lidt til am, en dejlig duft han kunne have, den kunne hun godt lig. Hun vidste ikke hvad Valentine havde i tankerne at gøre eller sige, men hun var blevet lidt fristet til blod.

Hun vidste slet ikke at hun havde blottet hendes hals, så den var flot og tydeligt kunne duft den dejlige parfume."Jamen Valentine dog noget siger mig der er noget der trænger dem på"sagde hun med en blid stemme, hvorefter hun kørte fingerne blidt rundt i hans hår, for at nusse ham lidt. Hun strækte halsen lidt mere med et legende blidt smil. Hun var glad for at det ville blive Valentine der ville smage hendes blod først. For hun stolede på ham. Hun kunne skimme ham ud ad øjenkrogen, og hun plantede et blidt kys på hans læber hvorefter hun kastede elegant med håret til den ene side.

,,Er vores øjne ikke normalt røde?..” han vidste ikke ellers hvad han skulle sige til det, grunden til at de mere eller mindre skiftede farve, var at han blev tilfredsstillet. Specielt monsteret inde i ham. Valentin havde bare gennem tiden kunne lære at kontrollere sig mere, når han skulle befinde sig mellem fremmed væsner.

Men nogle gange så endte det ikke lige så godt, det kom dog an på så meget, og hvem det nu var han kom i selskab med. Han tillod det også selv engang imellem hvis offeret var for nemt at snuppe..
Hans øjenfarve var altid sort med et strejf af den røde farve, men normalt så blev hans øjne altså næsten helt røde når han fik det som han ville have, som om at der tændte en flamme. Det kunne nok høres på Valentin at han helst ville snakke uden om det emne.

,,Det.. er vel ikke så vigtigt med øjenfarven.. er det?” spurgte han i samme øjeblik, Valentin håbede nu ikke på at få et svar, selvom han rent faktisk stillede et spørgsmål. Han mærkede pludselig hendes ene hånd på hans kind og den anden rundt om hans nakke og det gjorde at han lukkede sine øjne lidt i nydelse og åbnede dem igen kort tid efter for at holde øjenkontakten med hende.
Valentin betragtede hende sådan som hun blottede halsen for ham, det gjorde det nemt for ham at gå yderligere til værks. Så han kunne få den del blod som han manglede.

Han skulle bare huske at tillade hende at få noget blod af ham. Et lavt støn undslap fra hans læber da hun lod hendes fingre køre igennem hans hår. Valentin smilede atter, og i stedet for at gengælde kysset, lænede han sig endnu mere ned for at plante et kys på hendes hals. Inden at han satte sine hug tænder ned i hendes kød for at suge nogle blod pletter til sig.
Imens fik han trukket bh’en af hende, og lod derefter sine hænder glide op foran på hendes bryster, efter at have smidt bh’en ned på gulvet.

Han masserede hende blidt og tog af til hårdt fat, mens at han lod sig smage på blodet som gled videre ned i hans hals. Der gik ikke længe før at han stoppede og han trak sine hugtænder ud for at slikke sig om munden. Hvor han derefter kyssede hende igen. Hans øjne var nu ild røde. Valentin måtte indrømme at han var taknemmelig for at han havde fået lov til at være den første, nu følte han sig også mere stærk end før, da han så småt var begyndt at føle sig lidt svagelig.

Et ryst på hovedet kunne ses på Alexi, det var det ikke på hende, med de røde øjne."Jeg har blågrønne øjne Valentine"svarde hun og tog et kig ind hans øjne, for måske kunne hun lige nå at se hendes øjne i hans, men det var nu lidt underligt og lidt svært. Hun betragtede hans øjne, røde øjne var i følge hende de smukkeste i verden.Alexi haddede at hun ikke kunne se sig selv i spejlet, det plejede hun at kunne før men når man fik tilbudt livet som mørkets væsen, så blev det hele anderledes.

Hun rystde atter på hovedet og tog hans hænder i sine mens hun kiggede på ham"nej det er det ikke, men jeg må da gerne beundre dine øjne må jeg ikk"sagde hun og lagde hovedet på skrå. Så mærkede hun hans fangst i hendes hals, det føltes underligt nok vildt dejligt, lidt underligt måske, men også dejligt. Det fik Alexi til at lukke øjnene for at nyde det meget mere. Hun mærkede hvordan han fik lappet noget af hendes blod i sig, og mens han gjorde det holdt hun om ham, bare for at have ham tæt på sig. Hvorfor? måske fordi hun havde lyst , en lille trang til det.

Efter fangsten holdte hun øjenkontakten lidt, hvorefter hun automatisk lænte sig bagover, og kyssede ham intens lige på munden.Hvor lang tid kysset varede havde hun ikke tælt , hun tænkte ikke på noget, nød det hele. Så mærkede hun bh'en kom af, og hun lukkede øjnene af nydelse , dog vidste hun ikke om Valentine var typen der var til store bryster, men det havde hun nu ikke syntes hun selv, hendes var kun C70, hvilket nogen fandt store men hver havde deres mening. Hun fik trukket hans bukser langsomt ned af hans ben, med fødderne. Mens et legende blidt smil plantede sig på hendes læber. Hun håbede Valentine var glad for at han blev den første til at smage hendes blod

"Kan godt mærke du er stærkere , så hvis de dusørjægere kommer herind, så klarer vi dem"sagde hun sikkert med et varmt smil, og et meget glad og åbent ansigts udtryk. Hun lagde mærke til hans øjne, hendes var blot den blågrønne farve, hvorimod hans var ildrøde. Så tog hun hans trøje af for at se hans overkrop. Den var smuk, det syntes hun selv, hun gv hans overkrop et lys ved brystet og hjertet."Du er smuk"sagde hun ærligt og sendte ham et smil. Hun lagde nu ned på bordet, mens hun havde stilt det ene ben op på brodet, og det andet lidt hængende ned over bordkanten.

"Valentine du er sandelig meget charmerende, du ved lige hvad du skal gøre, og du ved hvordan du skal være snug"sagde hun og tog sig til halsen, hvor noget af blodet stille løb fra, hun slikkede det blod der var kommet på fingrerne."Uhmmm..Lækkert hva"sagde hun blidt, og lagde hovedet bagover, så hun faktisk lå på bordet med de sorte blondet hotpants, hoftholderne, og posede. Hun havde jo nogle få model jobs. Hun vidste ikke hvad det var, men Alexi havde lyst til Valentine og sikkert også omvendt. stemningen var der lidt, og de hyggede virkelig sig. Lysekroner i loftet, og papirer på gulvet, blodpletter på bordet. Hun sendte ham bare et blidt smil, og for sjov spillede hun en skøn jomfru i nød, for sjov, så hun lagde en hånd ovenpå hendes pande"Åh stakkels mig, er der ingen stærke mænd som ved hvordan de skal behandle en kvinde"sagde hun med en lidt kvindelig, dramatisk stemme,efterfulgt af et stort smil.

Han kiggede lidt ned af sig selv og smilede lidt ,,Det ved jeg godt Alexi..”, han havde bare sagt om vampyrer ikke normalt havde disse røde flammende øjne, for at lade som om at der ikke var noget i det. Han kunne ikke lade være med at undslippe et mindre grin ,,Selvfølgelig.. det har jeg ikke noget imod”, sagde han inden at hun kyssede ham og Valentin gengældte kysset fuldt ud. – Alexi var en flot kvinde, der var ingen tvivl om det, og hun var også smuk. Alt i alt en perfekt kvinde. Og Valentin kunne se at hun var en model. Han fik bukserne af mens at han lyttede efter hvad kvinde barnet sagde. Han grinede atter ,,Vi klare dem meget hurtigt.. som et lyn.. hvis det skulle være at de opdagede os..” sagde han og fugtede let sine læber ,,Da jeg ikke vil tillade dem at få et godt syn”.

Han havde nu fået trukket næsten alt tøj af udover hans boxershorts, han lod sit blik hvile på hende uden at sige noget i et stykke tid ,,Im just a weapon..who kills.. and take what he wants..” sagde han med sin engelske accent og fortsatte mens at han betragtede hende nøje ,,You are beuatiful”. Valentin var nok mere følelseskold end Alexi. Hvor man godt kunne sige at han var et udyr, men ikke altid. Da han godt af og til kunne styre det. Valentin lagde mærke til hvordan hun yderligere lagde sig på bordet med benene i en stilling, så han havde havde udkig til hele hendes krop. Selvom hun manglede at få hendes hotpants af.
Det tændt ham en del på den måde som hun gjorde sig til og de ord som kom ud fra hendes læber. Han bed sig lidt i underlæben, uden nogen grund inden at han lod sin tungespids glide ud for at slikke sig om munden ,,Delicious..” sagde han stille med et charmerende smil der havde plantet sig på hans læber. Han havde et glimt i øjet, mens at han bare nød synet af hende.. Gud hvor var hun smuk.

Han lagde sin ene hånd uden på hendes hotpants, og fangede hendes læber i et heftigt kys, hvor han derefter førte sin anden hånd om bag hendes ryg for at skubbe hende tættere hen mod ham, så tæt at deres overkroppe rørte hinanden. Mens at han holdte kysset, lod han af og til glide sin tunge ud for at slikke hende på underlæben, og lod sin hånd der lå på hendes hotpants, glide ind under for at masser hende der nede. *Jeg troede egentlig at hun ville gå efter mit blod med det samme, efter at jeg havde fået noget af hendes* tænkte han, mens at han blot nød at være sammen med hende.