Unknown.. (xxx)

Nok havde han følelser for Alexi af hvad han havde fundet af som tiden havde gået,
men han skulle nok fortælle hende og arbejde med det hele af hvad det ville sige. Fordi det var nyt for ham. Tanken om at slå sig ned et sted var dejligt. Men at han skulle ende med at binde sig havde han ikke tænkt på før nu at det kunne ske for hvem som helst. Valentin havde altid strejfet rundt og gjort hvad der passede ham.. nu var der ved at blive drejet rundt på det hele.
Valentin overvejede hvad han skulle sige mens at han så på hende "Måske.." mumlede han og trak sig svagt på skulderen da han ikke vidste hvordan han skulle formulere sig godt nok til at Alexi ikke ville ende med at blive såret. Fordi sådan skulle det ikke ende! Og hun måtte ikke ende med at få alle mulige tanker. "Måske skulle vi lige vente... og overnatte på et hotel eller lignende?", han lukkede sine øjne et øjeblik. Inden at han så på hende igen mens at han tog fat i begge hendes hænder og flettede dem ind i hans. Valentin havde nok fundet på en stor tale:

"Det her.. er meget nyt for mig Alexi..." startede han og rømmede sig "Jeg.. ved ikke helt hvordan jeg skal forklare mig uden det lyder dumt" - *Tænk at det allerede lyder som om at det er gået i vasken*, tænkte han lettere irriteret. Han ville ikke sige noget forkert, slet ikke, men efter at de begge havde sagt at de elskede hinanden, ville han lige have det hele på det rene med hvad hun havde i tankerne, "Ved ikke hvad der kommer til at ske, håber at du forstår.. men jeg er ikke helt parat til at binde mig som sådan, fordi hele mit liv har været... nærmest hvor jeg har søgt efter tilfredsstillelse..", han kunne ikke få sig til at lyve overfor Alexi... På denne måde kom hun også til at kende ham.

"Men.. jeg elsker dig stadig Alexi.. selvom du nok syntes det er forkert.. mærkværdigt.. og vil da også bo hos dig.. men jeg kan ikke forholde mig til en.. på den måde..." hans stemme knækkede på nogle af de ord der røg ud af hans mund. Han var vist blevet en smule nervøst for at Alexi ville blive sur. Desuden ville han godt forstå det, hvis hun reagerede sådan *Flot Valentin...* tænkte han og bed sig lidt i underlæben, mens at han langsomt lod grebet om hendes hænder blive svagere. Han vidste ikke hvor han skulle kigge. Selvom han dog ikke kunne lade være med at kigge på hende ud af øjenkrogen.

Alexi betragtede ham lidt, og tænkte nøje over den måde han pludselig blev på, men efter han havde sagt det nikkede hun så en smule.Ja hvad kunne hun sige til det, hvis han havde det sådan med at vente, så måtte det være det de gjorde. "Det er iorden"sagde hun med et bredt smil. Måske gik det for hurtigt frem, men hvis det var det han ville så var det det, de gjorde. Selvom Alexi følte hun havde gjort noget forkert , hun troede han var frisk på det efter at han havde sagt han elskede hende. Men hun tog fejl, hun tænkte lidt mens blikket gled ned mod gulvet. Hun vidste ikke om hun havde gjort noget galt, eller hvad der var. Måske var det bare dem som skulle vente lidt med det hele måske. Nu vidste Alexi heller ikke om de skulle tage til London, eller blive her ved kirkegården.
Da han nævnte det med hotel, var hun enig, og tænkte lidt over hvor de kunne finde et hotel henne. Hun rejste sig op fra gulvet, gik hen til bordet efter sit tøj.

Og skulle lige til at tage det på, før hun vendte sig rundt mod Valentin"elskede du mig ikke Valentin..Hvorfor ville de så det her..Vente"sagde hun stille. Hun vidste godt at ventede de , så ville de være flere kvinder der ville prøve at score ham , eller generalt tage ham fra hende. Hun begyndte at tage hendes bh på, og trusser mens hun tænkte ldit godt nok var hun ikke såret, men det undrede hende lidt. De skulle åbenbart tage det stille og rolig, hvilket måske også var fint nok.
Alexi, havde fået bh'en på og trusserne og håbede Valentin vidste hvor der var et hotel henne, eller noget andet ligene.

"jeg forstår dig godt Valentin, og det er okay, jeg var klar på det hele fordi jeg elsker dig, ved det kommer lidt lige pludselig, men syntes du skulle vide det"sagde hun og stod lidt henne ved bordet og var lidt gemt væk i tankerne. Ja hvad ville der ske, hun var stadig lykkelig uden tvivl, men hun hade håbet det ville gå nu, hun tog fejl, det skete og andet kunne hun ikke gøre.Hun lyttede til ham, og hørte hvad han sagde og der var hun lige ved at knække sig, eller ja fremkalde nogle tårer. Hvorfor ville han så sige det?. Hun var i tvivl."Jeg forstår...Skulle ikke.."stoppede hun bare med et bredt smil. Hun havde mest af alt lyst til at græde nu for hun følte hun kunne miste Valentin. Han kunne ikke holde sig til en på den måde, og det fik Alexi til at tænke at han bare ville være venner indtil videre, men hun vidste det ikke.
Hun lod en tåre trille ned ad hendes køllige bløde hud, mens hun bare stod stille med ryggen til ham for at han ikke skulle se hendes tårer. Det var enlig ikke noget at græde over, han havde sagt han stadig elskede hende. Men derfor følte hun stadig tristheden lidt.

Han sukkede lidt mens at han ellers lyttede til hende. Skulle han også nævne at han var tiltrukket af det sit eget køn? Han rystede kort på hovedet ved tanken. Han bed sig pludseligt hårdt i underlæben. Det var lige før at han havde taget fat i hendes ene arm, men gjorde det ikke da han alligevel ikke kunne få sig til det, da han bare ville lade hende reagere på det hele.
Han vendte sig om stadigvæk siddende på gulvet, nøgen mens at han rettede blikket hen på hende, og så hende tage tøj på igen. Han rejste sig langsomt op efter at hun nu stod med ryggen til ham og forsigtigt trådte han hen til hende så han stod bag hendes ryg. "Alexi.." mumlede han.

"Jeg .. er ked af det.. hvis det gik for hurtigt.." sagde han, mens at han lagde sin ene hånd op på hendes skulder. Han var stadigvæk helt nøgen overfor hende. Men det var han ikke pinligt berørt over. Hvorfor skulle han blive det? Med den anden hånd der ikke lå på hendes skulder, fjernede han nogle af hendes hårtotter væk fra halsen som han kyssede blidt.
"Vil altid være hos dig.. fra nu af.." han kunne mærke at han havde en mindre klump i halsen, da han faktisk havde en hemmelig overfor hende.. Valentin mente at han var hendes master.. ham der havde bidt hende for at få hende ind i transformationen til at blive en vampyr.

Han lod sin anden hånd der havde rørt ved hendes hår glide ned til hendes trusser hvor han bare lod sin hånd glide ned og med det samme lod en finger glide op i hende og bevægede sin finger med cirkulerende bevægelser for at ændre stemningen. "Jeg.. ser at du er min, uanset hvad.." hans stemme lød nu lidt hård. Og udyret var så småt begyndt at dukke frem i ham igen. Han ville bare ikke nævne det for hende, mens at hans øjne igen havde ændret farve.

Alexi kiggede på ham, og lagde hovedet på skrå det var rigtigt han var hendes skaber hun mente nok der var et eller andet der virkede bekendt. Hun sagde ikke noget ligenu. Holdte bare en pause fra alt det der lige havde sket. Måske endte hun alligevel ikke med at være andet end hans lærling. Det fik hende til at tænke på hun måske så skulle møde andre fyrer, og håbe en af dem ville falde for hende, og være god for hende. For Alexi vidste aldrig hvordan det ville blive nu hvor Valentin jo var hendes skaber.Han ville sikkert finde en anden, hvis han var til begge køn så ville han sikkert. Hun tørrde tårerne væk fra ansigtet og tog en kort vejrtrækning for at få styr på det hele.

Hun lyttede til ham, og mærkede at der skulle ske noget snart.Måske var det hans udyr der ville frem, eller måske var det noget andet.Hun lyttede til hans ord, og nikkede så"Ja som min skaber"mumlede hun stille, og kiggede lidt væk fra ham, fordi hun havde jo troet hun endelig havde vundet hans hjerte, men der skete en drejning, og det var det Alexi ikke kunne lig, men sådan var det."Hvordan kan jeg være det"spurte hun undren. Hun kiggede på ham. Godt nok var det fint nok hun havde fundet hendes skaber igen, men alligevel vidste hun ikke hvad han havde tænkt sig, eller hvor hans følelser var henne.

"Kan du ikke mærke det..?", spurgte han som en hvisken, med en lidt hæs undertone i stemmen. Han lod en finger glide ind igen ind i hende, så han havde to fingre at arbejde med.
"Vi skal vist være her lidt endnu" mumlede han, selvom han ikke var glad for det,
da han ikke syntes så meget om en kirke. Men han lod sine øjne glide rundt en omgang,
inden at han så på hende igen bag fra. Hans lem var alligevel lidt stiv fra før.
Han skubbede hende ned at ligge på gulvet, uden at tænke på om hun ville få en skræmme..
der var han faktisk lidt ligeglad.. fordi han ikke var sig selv og med det samme lagde han sig ned over hende og han bed hendes trusser af hende. Så de blev ødelagt.

"Jeg.. er din master... og jeg er så glad for at se dig igen.." sagde han så og lod sit lem glide ind i hende med det samme. Han ville have hende.
Med det samme bevægede han sig frem og tilbage og han stillede sine hænder ned ved siden af hendes ansigt. Hun kunne godt gøre modstand.. men for alt i verden ville han ikke have hende til at gå.. lige nu.
Han prøvede med alt magt med at få hende til at blive så længe han kunne, inden at hun blev træt af ham. Måske var der også en grund til at han lod sit udyr tage over? Valentin ville blot vise at han egentlig elskede hende, inderst inde. Men ikke kunne finde ud af det. Kvinder havde vel det generelt også svært med at forstå hvorfor mænd ikke være i et forhold og holde sig til det.

Alexi stivnede lidt måske var det over Valentin, og den følelse der pludselig kom inde i rummet. Det var som om luften var frosent til is, og det var næsten som om at hans udyr havde taget over nu.Hun kiggede på ham, ja det var rigtigt nok han var hendes mester, hun gjorde bare som han havde gjort, lagt hende på gulvet, hun fik ikke en skræmme af det. Hun sagde ikke noget, vidste at han måtte være ændret lidt når hans uhyr var fremme. Hun sukkede inden i, og var måske lidt bange for at se hvad der ville ske med hende, vil han kunne styre sig overfor hende, eller ville han skade hende når han kunne komme til det. Hun var nysgerrig og vidste ikke noget som helst. Kun at hun havde set hendes mester igen, og han kunne godt være en bad en, han gjorde hvad der passede ham, det mente hun hvertifald hun huskede ham som.

"hmmm...Lang tid siden"sagde hun bare stille, mens hun bevægede sig , da hun mærkede hans lem inde i hende igen, det var dejligt nok, det var den varme følelse igen. Men denne gang ville det nok blive anderledes. Hun vidste det ikke men havde en følelse af det. "Så vis mig hvad du kan "sagde hun og lagde hendes arme ombagved hendes hoved. Hun vidste godt han elskede hende inderst inde, og ville vise det. Men hun var spændt på at se hvordan det ville gå, og ende hen. Hun mærkede Valentin inde i sig, og nød det meget.

Men hun kiggede på ham, med hovedet på skrå, og lod hans udyr tage over. Hun havde aldrig set den side af ham før, så det skulle også prøves. Hun vidste ikke hvordan det ville blive, men det blev sikkert meget interessant.