Som en bleg måne -Black

Sted:: Gågaden i Terre.
Omgivelser næsten ingen folk.
Vejr:: Mørkt, og en høj siddende og skinnende måne.
Påklædning:: Hvid cardigan, sort jeans, hvid jakke, sorte stiletter.
Tid:: 20:26 År /dato 14-10-2012

Måne stod højt oppe på himlen, den skinnede at man nærmest måtte kigge væk for ikke at blive blindet, lidt lige som en sol som har for megen kraft på. Dog var de, kølige natte timer som havde logget Daphne væk fra hendes lejlighed. Hun trængte vældig meget til at komme uden for efter næsten at have indrettet sin lejlighed en hel dag. Hun standsede op, hvor hun der efter kørte nogle fingre glide igennem det lange tynde hvide hår som hun var født med. En ting kunne man godt se ved hende, hun brugte bestemte ikke make up, kun en sjælden gang men det var også kun hvis hun var til fester eller noget lignende. Men lige nu havde hun ikke noget make up. Hendes ansigt var lige så bleg som måneskindet, hvilket måske gjorde hende lidt skræmmende at se på, men det var hun så meget vant til at det ikke en gang generede hende længere.

Hun var nået nogle gader væk fra sin egen lejlighed, hun nød nærmest stilheden, selv om der en gang i mellem kom en engel, menneske eller varulv, denne nat så hun ikke ret meget til de andre racer som hun i ihvertfald kendte godt til. Dog var den race der fascinerede hende mest var menneske racen, at den kunne overleve så mange år, selv om de gang på gang næsten havde forsøgt at slå deres egen art ihjel. Daphne sukkede let inden hun satte sig ned på en gammel slidt bænk tæt ved et bus stoppe skilt, dog skulle hun ikke med bussen, hun ville blot hvile sig en smule inden hun gik videre. Hun elskede underligt nok at gå i natte timerne, selv om det sagtens kunne være farlig, hun betragtede let området med det blegetse blå øjn man nogen sinde ville have set.

Påklædning:sort jakke, sort jeans og et par høje hæle på ca. 5 cm. tørklæde i sort- hvid tren.

*klik klik klik* lyden fra Blacks forholdsvis lave hæle, kunne høres i mens han stille- så stille som han nu kunne- gik i gennem natten. et suk kom helt nede fra maven af og over hans læber, han smilte svagt over noget det forlængst var glemt. han trak tørklædet tætter om halsen og gemte det nederste af hans hoved væk i det. han trak sig lidt længere ind mod muren han gik op af. det var kun lyden af blacks hæle der holdt ham ved overfalden, men lyden mindede ham også konstant om at han var sær. det var skú da ikke normalt at en fyr gik i høje hæle. men det var det eneste han havde tilbage af hans mor så hvorfor ikke, og han kunne jo give en hver pige konkurrence. Black lod åndsfraværende en hånd gide igennem det halv lange hår. mon han skulle lade sig blive klippet, også ville det hele nok går ville det ikke.

endnu et suk kom frem over hans læber og han smilte stadigvækover noget hvad var han ikke selv klar over over hovedet ikke. Black øjnene mindede igen i nat om knust glas, lyse blå og så skrøbelige som nogen hos et menneske kunne være. hvor han dog hade de øjne, det ligende hans fars alt for meget, hans far der.... smilte forvandt og Black vidste at han måtte sidde ned, eller ville det nok ende med en tur på hospitalet, det ville ikke være så rat. Black lod sig dumpe ned på en gammel lidt slidt bænk, ved et bus stoppe sted. han lod ikke mærke til pigen, der sad på bænken i den anden ende. han tog så bare til hovedet og forsøget at holder styr på tingene der inden, hvilket i sig selv ikke kunne lade sig gøre. og han endte med at ligge hovedet tilbage og se op mod den smukke bleg men dog kraft fulde måne, der var på natte himlen. det var som om hele hans krop sukkede og gav slip smilte kom tilbage på hans læber.

Lyden af lave hæle kunne høre, hvilket fik distraheret Daphnes øjenkontakt med en lygte pæl på den anden side. Det varede ikke længe før hun hørte et suk. Det kunne da ikke være lygte pælen? Nej hun kunne fornemme nogen, nok ikke et af de stærkeste selv om den race muligvis troede at de var de stærkeste. Hun smilede så et hvidt sæt tandsmil kom frem, hun drejede let hovedet hvor efter hun betragtede en dreng måske et år ældre end hende, men heller ikke så meget ældre igen. Alder generede hende faktisk ikke ret meget, jo okay hvis det var en olding men det gjaldt nok ikke alle racer.

Hun betragtede drengen med sine blege blå øjn, mens hun forsøgte at få et godt billede ramme af ham. Han havde sort jakke på, sorte jeans og højhælede sko? What? Det plejede drenge da ikke lige frem at gå i. "Sikke nogle pæne sko du har" kom det venligt fra hende, hvilket måske ville give drengen et chok som hun rent faktisk håbede på at det ville gøre, han havde vist ikke opdaget at hun også sad på denne bænk. En bus kom langsomt kørende, den standsede men da det så ud til at ingen af dem skulle med, lukkede en irriteret bus manden døren hvor efter han kørte sin vej igen. Lugten fra bussen var faktisk lidt slem, ikke en benzin lugt hun normalt kunne lide at dufte til, hun sukkede kort en efterligning af et suk som nok blev sukket igen og igen.

Et smil spejlede sig på Daphnes læber, det var da noget af et chok han havde fået ikke? Men hun kunne nu godt lide at snige sig ind på folk. "Tjah nu er det jo så sjældent at jeg har set en af hankøn med stiletter" svarede hun ærligt og kiggede på ham. Hun lagde hovedet let på skrå, mens hun betragtede ham. Hendes fornemmelse sagde hende at han måske var et menneske, et af verdens svageste race. "Du må meget undskylde at jeg næsten skræmte livet af dig" sagde hun, hvor efter hendes smil blev lumsk men med et lille grin på læben. "Men du havde ikke lige frem opdaget at jeg sad her på bænken så noget måtte man jo gøre ikke sandt?" Hun betragtede ham endnu mens hun kiggede på ham, med sine blege blå øjne.

Det var utroligt så bleg månen var denne aften, det var en sjælden gang hun så den så bleg, men nogle gange måtte den jo bare gå naturens gang som den kom. "Og forresten jeg hedder Daphne" præsenterede hun sig, lige nu var hun vist den mest snaksalige af dem begge to. Men det gjorde nu heller ikke det helt store.