en måne fuld aften-Ahngel-Privat!

Tid: aften
Vejr: fuld måne
Dato: 18/7
Omgivelser: by


Mekeyla var ude at gå en tur, hun var næsten høj gravid, men hun var glad, hun havde ikke set meget til Ahngel, men hun havde skrevet en lille del med ham, hun var glad for at hun havde fået fat i hans privatadresse, men hun havde ikke givet den til nogle, hun var på vej hjem, hun havde lige været nede at handle ind inden det blev mørkt, så det var blevet mørkt da hun var på vej hjem

"Såå?" mumlede en stemme ikke langt fra hende. Oppe på en mur stod Ahngel perfekt afbalanceret med de lange ben fast placeret imod den tynde platform. Hans lange sorte frakke blæste stille omkring ham. "Er du blevet godt Indlogeret, Mekeyla?" sagde han stille og lagde hovedet lidt på skrå, så vinden ikke ville irrirere hans hår,
Hans øjne gled stille ned ad hende idet hans tanker blev distraheret. Nå ja.. Hun skulle have et barn. Sandt nok.

hun kiggede op på Ahngel"jo tak det gør fint"sagde hun, hun satte de to poser hun havde med hjem, hun skulle lige havde en pause, bagefter tog hun dem op igen"vil du med indenfor en tur?"spurgte hun, hun kiggede op på ham, hun kunne bruge en til at tage den ene pose, men hun havde ikke nogle at gå til ud over Ahngel, men det kunne hun jo ikke sige til ham at han lige skulle hjælpe hende med indkøb, han havde en lidt, måske meget højere rang end hende, hun begyndte at gå tilbage mod lejligheden

Ahngel så stille på hende og nikkede derefter køligt og landede på fortovet knap en meter fra hende. Han begtragtede hende kort og fandt at graviditeten var vel ved at sætte sine spor så småt. En cyklus i menneskenes liv som han nok aldrig kom til at forstå eller lignende. Han tog begge poser i den ene hånd og gik ligeså sammen med hende.
"Så? .. Hvem er faderen så?" spurgte han stille og så hen på hende igen med et tænkende blik. Syntes nok det var gået hurtigt for hende at etablere sig på den måde.

hun kiggede på ham"det ved jeg ikke, jeg ansøgte om at blive kunstig befrugtet og det var der osse en mandlig der havde det så jeg fik hans, han ville ikke vise sig så ja det ved jeg ikke"sagde hun, hun gik hen mod lejligheden, hun fandt nøglen frem og låste op, hun gik videre, hun holdte døren lidt så den ikke skulle smække i hovedet på ham og låse sig igen, hun smilede lidt til ham*jeg håber ikke barnet kommer alt for tidligt og slet ikke 4 måneder, hun var stadigvæk højgravid, hun havde en lidt stor mave, hun havde ikke været til lægen endnu, hun følte heller ikke hun skulle bruge en

.

Ahngel gik stille efter hende og lagde poserne da han kom ind. Han rettede sig op og så lidt på hende inden han lod blikket lægge sig på hendes bolig. Ud fra hvad han indtil videre havde set så det hele normalt og okay ud, alt taget i betragtning, selvom det ikke hugede ham at hun så hurtigt ønskede at opvokse et barn sådan et sted.
Det måtte hun dog selv ligge og rode med.
"Så. Hvor langt er du henne?" sagde han så. "Det var fem måneder, har jeg ret?" sagde han så.

"ja det er "sagde hun, hun kiggede på ham"tak for hjælpen"sagde hun så, hun tændte for lyset lejligheden, hun gik hen i køkkenet og tog poserne med der ud, hun begyndte at sætte tingene på plads, hun nynnede lidt imens, da hun blev færdig, gik ud til Ahngel igen"har du haft det godt i den tid vi ikke har ses?"Spurgte hun

.

"Jeg klarer mig som jeg altid gør." sagde han uden at komme med et konkret ja eller nej. Han var sjældent kortfattet i sine udtalelser. Hadede når man blot sagde okay, ja eller nej. Der burde altid være et fundament og hvis ikke, ja så var det bare ærgeligt.
"Og dig?" sagde han så selvom han ikke lød helt vildt interesseret. Han så sig stille omkring.

"helt fint, jeg hader bare mit job efter den sidste opgave jeg fik den dag du kom hjem"sagde hun, hun kiggede ned, hun havde ikke fået en opgave længe og så fik hun en da han var kommet hjem*jeg er ikke en vampyrjæger, jeg ned kæmper dem som vil Ahngel noget ondt ikke ham selv*tænkte hun, hun havde det ikke godt indeni, hun ville ikke gøre ham noget som helt ondt

.

.

Ahngel betragtede hende stille. Han rakte sin hånd ud og løftede hendes ansigt med toi fingre udner hendes hage. "Hvad plager dig?" sagde han så og lagde hovedet på skrå og så på hende, som var hun gennemsigtig for ham.
Hendes følelsesudslag kunne ikke skjules for ham, men hendes grunde ville han ikke kunne få ud med magt.

hun gik lidt tilbage"min opgave er......at.....slå dig ihjel, men det vil jeg ikke"sagde hun, hun blev med det samme hevet tilbage, en mand holdte hende fast, hun havde en kniv ved halsen"du skal ikke sige så meget, husk nu vores aftale"sagde manden og holdte kniven mod hendes mave"nej du må ikke gøre!"Sagde hun højt



//manden er en sådan en, jeg kan ikke huske det//

.

.

//Øh...*Confused*//

Ahngel rettede sig op og så direkte på mandspersonen der nu holdt hende i sit greb. Han skævede kort til kniven med et tænkende blik. Atter en død genstand. Nem for ham at ødelægge hvis han ville. Med et begyndte den at slå revner og falde sammen som små stykker glas og drysse nedad. Ahngel skævede stille til ham.
"Du må være ufattelig stupid at bruge sådanne primitive våben imod mig og i min nærhed.." sagde han. Han skævede kort til mekeyla.

hun stivnede kort, manden havde gjort noget bag hendes ryg"husk vores lille aftale Mekeyla"sagde han, hun kiggede tomt ud i luften, manden hviskede hende i øret, hun tog et våben som godt kunne slå en vampyr og alle andre ihjel, hun var i en form for trance, hun gik hen mod Ahngel, hun viste ikke hvad hun lavede selv

Ahngel så køligt imod Mekeyla inden han så imod manden.
"Hvor lavt. Tror du selv at sådan en sim pel plan kan sætte mig på køl? heh.. tro mig.. Selvom jeg ønskede hende slå mig ihjel, ville det ikke kunne gøres fra hendes hånd.." sagde han og lagde hovedet lidt på skrå.
"Kald det en forbandelse.. Jeg har i mine unge dage selv prøvet at få has med det bankende hjerte og den tænkende hjerne..." sagde han.. Han så igen på Mekeyla inden han strakte armene ud til siden,s om havde han overgivet sig. "En demonstration er på sin plads.. gør dit værste!"

hun holdte våbnet mod sig selv"jeg...jeg kan ikke"sagde hun, hun skulle til at hakke det i selv, manden var hurtigt væk igen, hun kiggede på Ahngel"jeg vil ikke gøre dig noget Ahngel"sagde hun, hun prøvede at flytte sine arme, men hun kunne ikke gøre det"Ahngel lidt hjælp tak, han har låst mine arme så jeg ikke kan flytte dem"sagde hun, det passede

Ahngel trådte stille et skridt nærmere på hende og lagde sine hænder om hendes arme. Hans fingre kunne lægge sig hele vejen rundt, da han egentlig havde lidt lange fingre. Han lod stille hånden stryge op og tage fat om våbenet og vriste det ud af hendes hånd med en stille bevægelse. Han rettede sig op og betragetde det. "Ah.. javel. Et våben med sjæleassendant.. Ikke underligt at jeg ikke kunne røre det mentalt." sagde han så og lagde hovedet på skrå. "Jeg er vidst oppe imod noget større denne gang.."

"undskyld Ahngel"sagde hun, hun var meget ked af det, nogle få tåre trillede ned at hendes kinder, hun kiggede ned i gulvet, hun kunne tage sine arme ned igen, hun satte sig hen i sofaen, hun havde dårligt med at hun skulle til at slå ham ihjel*jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv*tænkte hun trist

"Græd ikke på grund af det." sagde han stille og blev stående.. Han kiggede køligt på hende inden han drejede om på tæerne og kiggede imod et vindue.
"Du ville ikke kunne ha stoppet mit hjerte alligevel." sagde han så med et tænkende blik. Han havde selv prøvet.. flere gange. Naive forsøg på at slippe fra en skæbne der engang lød uhyrlig i sine øre..
Han havde flere gange forsøgt at tage sit eget liv.

hun gik så hen til ham, hun tog fat om ham bagfra"undskyld"sagde hun igen, hun holdte fat om ham"du er ikke som din far"sagde hun stille, hun havde godt nok kun mødt ham en gang, men det var osse nok, hun viste at Ahngel ikke ville drikke hendes blod lige så hurtigt som hans far havde truet med, hun var heller ikke bange for Ahngel