En tilsyneladende normal aften i skoven. - Kajika, privat.

Tid: 21.00 (ca)
Dato: 22 maj - lørdag
Sted: midt i skoven Forêt
Omgivelser: Træer, træer og atter træer. Surprise. Ej men så er der et par småfugle, nogle snegle og buske med finurlige bær i en dybrød farve.
Vejr: Solen er væk, men der er stadig lyst (endnu). Luften er lun, og på himlen findes nogle forskelligfarvede skyer.
~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~

Et fugl pippede højlydt, i kor med 2 andre fugle. Den ene prøvede at overdøve den anden. Fuglenes pippen var det som brød den tavshed der ellers ville have ligget over skoven. Men overraskende nok så stoppede fuglenes pipperi brat da der lod et mindre brag, og derefter en mumlende banden. Fuglene lettede og skyndte at svæve med vinden bort fra dette sted, hvor der nu var en rødhåret fyr, ved siden af et væltet træ. Fyren var sidst i tyverne, han var iført et par sorte benklæder og en sort t-shirt, der afslørede hans to tattoos som han bar på hver underarm (se underskrift). På fødderne bar han kun et tyndt stykke stof. Det lignede lidt sokker, men uden helt at være det. Fyren, der gik under navnet Drake, så ned på det træ som nu lå ned. Træet var et ungt træ, og derfor ikke så stort, men det var Drake ligeglad med. Det som han holdt sit blik på var træets ende, der hvor det før havde siddet på roden. *Ujævn* tænkte han bistert for sig selv. Det som Drake prøvede på, var at forstærke de evner der hørte til det at være luftdæmon, og nu var det kunsten at kunne mobilisere luften på den helt rigtige måde så den kunne skære lige igennem ting, f.eks. et træ, uden så meget som at efterlade en eneste ujævnhed. Drake havde store problemer med dette, men det var dog blevet bedre. Men langt fra så godt som han ville have det. *mere træning* tænkte han blot, mens han prøvede at koncentrere sig nok til at kunne gøre det igen, men denne gang bedre.

Kajika var taget ud for at løbe en tur i skoven, hun var iført en hvid nederdel med hvide sneakers og en hvid top det eneste der brød hendes hvide look var de blå øjne og de sorte armbånd på af den højre arm, gummi armbånd der var sorte og samlede som når man samlede elastikker med hinanden så de nærmest holdte hinanden, og så var der den sorte elastik der holdte det blonde hvide hår oppe i en pjusket heste hale. kajika var ude på en løbe tur som altid efter som tiden gik og hun ikke rigtig havde noget at lave på sådan en dejlig dag kunne hun jo ligeså godt tag sig en løbetur så hvorfor ikke??.

Kajika løb stille mens hun fokuserede på havd hun mund skulle være nu i stedet for bartender i natte livet hun var elegant og utrolig smedig og adræt måske skulle hun vælge ballerina tænkte hun, men ville hun kunne leve op til det ? nogen sinde hendes ballance var nemlig ikke den bedste vidste hun godt selv..*hmm måske jeg skulle tag og lade tankerne lægge jeg rejser jo os snart et stykke tid fra Di morga og!?? hvad var det!* hun stoppede brat op i det hun hørte lyden af træet derr faldt og løb hurtigt igennem grene til den lidt åbne plads og fandt Drake, en i nærmets helt sort og utrolig smukt rødt hår. hun stod derr med det pjuskede hvide hår over sin skuldre og med de funklende blå øjne som havet selv, ikke helt lyse men dog havde de et skær i sig som en glas kugle der indholdte små glimt af sig selv."Er du okay??" .

Hvis man havde været i stand til at se magien der blev samlet omkring en person ville Drake have været som en lysende stjerne, af isblå magisk energi. Dette krævede så meget af ham at han brugte mere af sin kraft end det egentlig var nødvendigt. Han gjorde klar til et nyt forsøg, men blev brat trykket ud af sin koncentration ved lyden af en stemme. Han blev så overrasket at han gav slip, og al den magiske energi han havde fået opbygget brød sammen, og sluttede sig til vinden.
Drake mærkede kort hvordan det bare forsvandt, inden han slog det ud af hovedet og vente sig. Han ville jo gerne se hvad det var som der havde hevet ham ud af hans tanker. For sine øjne så han en køn, nærmere smuk, ung kvinde. Lyst hår, blå øjne og hvidt tøj.
Drake anede kort ikke om det var til ham at hendes ord var, eller til noget andet. Han stod bare tavst og så på hende. Hans ansigt var roligt, mens hans øjne viste hans forvirring. Han pegede på sig selv, mens han spurgte. ”Mener De mig?” hans stemme var som hans ansigt roligt, men den indeholdt også venlighed, der tydeligt viste at han ikke var fjendtligt indstillet.

kajikas smil lyste blidt op som når en hunde hvalp blev over glad og tog blidt højre hånd op foran munden og de blide læber i det hun nikkede sødt med lidt sammen knebne øjne og grinte kært"ja fjolle jeg mener dig?... er du okay ?" hun så på træet igen og tænkte*Wauw!? han er vist os et væsen men gad vide hvilket væsen han dog er??* hun gik stille hen mod ham men ikke for tæt fordi hun ville ikke trænge på, det blonde hår flagrede fra side til side og bevægede sig som det ville i takt med hendes bevægelse, da hun gik med lange elegante skridt hen mod ham og sagde"Jeg hørte braget og det godt nok et lidt tykt træ så ? er du okay?.. og nåårh ja mit navn er forresten Kajika, Kajika De Volkan" hun smilte kært i det hun strøg en vildledende hårlok der havde sneget sig ud fra elastikken og ned ved siden af hendes ansigt til side og betragtede ham stille.

Vær en af hans bevægelser blev studeret og hun havde stadig det der nuttede udtryk mens hendes armen faldt ned igen på siden af hende og hun slikkede sig blidt om de rosa røde læber der stille os brød den smukke silke blege hud der kunne ligne en vampyrs men dog var hun ikke bleg nok til det, og hendes fejl frie hud. Hun så sig stille over skuldren og sagde mens hun stille satte en hånd på hoften blidt og så på ham med et glad skævt smil over de funklende fugtige læber"Så ?? hvordan skete det her egenlig?" hun syntes hans hår og udseende var utrolig og hvilken Aura han dog havde?.

Det lille skæve smil kunne ikke holdes tilbage. Hendes ord, udstråling nærmest forbød det. Drake så på hende med et det lille skæve smil, mens han kløede sig i nakken. ”Ja.. Ja jeg er okay” han havde holdt en lille pause mellem sine to ja'er så det ikke lød som om han sagde jaja. Det kunne oftest lyde som om man var overlegen eller flabet. Og det var ikke lige det Drake havde lyst til at udsende. Drake så hendes bevægelser, og han begyndte at tænkte. *Hvis hun er et menneske er hun godt nok elegant, og let på fødderne. Måske er hun noget mere?* Drake så på hendes lyse hud, og tanken om at hun var vampyr slog ham kort, men den blev hurtigt slået ud af hovedet igen. Hun var jo ikke hvid som et lig. Tanken om at hun måske var en elever eller en aspara løb heller ikke uset forbi hans tankegang.

”Nice navn” Sagde han med en venlig stemme. ”Mit navn Drake Damian” præsenterede han sig selv. Det havde taget lidt tid for ham at vende sig til at hedde Drake Damian, hans selvvalgte navn efter han var blevet til det han nu var. Nogle gange var det gået kiks og han havde sagt enten Drake Aquilino, Amadeus Damian, Amadeus Aquilino eller slet ingenting.
Drake så på hendes ansigt, og fik øjenkontakt.
”Tja... ” sagde han stadig med det skæve smil på sine læber, og et muntert glimt i sine øjne. ”jeg trænede bare lidt” i hans egne øre lød dette en smule dumt.

Kajika grinte kært og sagde"ved at slå andre træer ned? syntes du ikke?.... Drake Damian? at det er synd for de stakkels træer vis de skal væltes helt omkuld vær gang?" hun sagde Drake Damian på en nuttede måde og lidt langtrukken i det hun mente det med træerne for sjov, og stille betragtede ham igen og sagde"forresten sødt navn D.D kunne man kalde dig" hun smilte kært og sagde"så? Drake jeg regner med at vis du kan vælte et træ i træning at så er du ikke just et menneske?? har jeg ret?" hun gik stille tættere på ham og så stille på det væltede træ og strøg den lille drillende hårlok tilbage bagved øret igen med smilet let på læberne og så temmelig nuttede og frisk ud.

kajika kunne ikke lade vær med at dy sig med at spørge ham så hun gjorde det"er det virkelig din rigtig hår farve? den røde" hun betragtede hans hår og gik stille hen til ham og rørte blidt med pege fingeren og tommeltotten uden rigtig at tænke sig om rørte hun ved spidsen af hans smukke røde hår og tog hurtigt hånden til sig og rødmede let i det hun stille stod der elegant som en ballerina og kørte foden fra side til side og sagde med hænderne foran sig foldende genert sammen med hinanden"åårh! undskyld det bare dit hår det klær dig virkelig og farven er så unik og du virker virkelig som en spændende og unik person, så undskyld vis jeg krænkede dig drake" hun tog sig blidt til de rødmende kinder eller kun med den ene højre hånd blidt på sin kind med finger spidserne, og rødmede endnu mere og så hurtigt op mod himlen, der var få store huller i træernes kroning så hun kunne se de forskellige farvede smukke skyer og sagde"Wauw... hvor er de dog smukke!" det lange blonde hår nået hende næsten til hofterne i det, det dog var sat op og stille flagrede fra side til side hen af hendes ryg da hun så op af

Drake kunne ikke holde et grin tilbage. Hans grin var let som den legende sommervind. ”Jo det kan jeg godt se. Men jeg skal jo have brænde til sommeren” sagde han med en påtaget alvorlig stemme, dog var hans blik stadig fyldt med latter og munterhed. Han kunne godt høre hvor mærkeligt det måtte lyde, men tog sig ikke af det. Han kørte bare med på spøgen. Hans påtagede alvorlige maske krakelerede ved hendes næste par ord. ”jamen mange tak” sagde han smilende. ”og i lige måde. Kajika” hendes navn gentog han, som om han smagte på det. Det lå godt i munden, men lød ikke videre europæisk. Igen kom et lille grin forbi Drakes læber. ”Jojo, jeg er skam fuldt ud menneske. Med alle de menneskelige privilegere som hører med.” han skar en lille grimasse, over hvor tydelig hans ironi egentlig var.

Det vante spørgsmål. Drake havde efterhånden ikke tal på hvor mange gange han var blevet spurgt om dette. ”Ja det er min rigtige farve” sagde han smilende. Så længe han havde kunne huske, havde han altid haft den farve hår. Han havde engang prøvet at farve det lyst. Han mærkede de små hår i nakken rejse sig ved den tanke. Hvor havde det været en dum idé dengang. Drake så på hende, og mærkede hendes fingre røre hans hår. Et kort øjeblik stivnede han let. Han blev aldrig van til at folk kom tæt på. Da hun fjernede hendes hånd, mærkede han hvordan han slappede af igen. Han så på hende. Hvad det virkelig en rødmen som kom frem på hendes kinder? Drake så nærmere efter, og var tæt på at grine igen, dog fik han holdt det i sig, og nøjedes med kun at smile. ”Det gør skam intet” hans stemme var let og mild som den lune vind der blæste imellem de lysegrønne trætoppe.
Drake fik et overrasket blik i sine øjne. ”Jamen mange tak” var det eneste han lige kunne få frem. Han tænkte lidt over hende inden han tilføjede. ”Og i lige måde” hans stemme var sandfærdig, og det kunne høres. Drake havde lært ikke bare at slynge tanketomme ord, han havde mødt tilstrækkeligt med folk der kunne læse tanker, og andet af den slags.

Drake fulgte hendes blik mod skyerne. Han kiggede tavst på dem. Inden han åbnede munden. ”Jeg må give dig ret. De er meget kønne i aften” Drake var normalt ikke en person der kig og kiggede på skyerne, og rent faktisk synes at de var kønne, måske var det derfor at han rent faktisk syntes det nu.

Kajika rømmede sig let i det hun stille flettede den vilde drillende hårlok om sin finger og sagde"Hmm ? så drake bor du her i Di morga? altså... jeg mener" hun rødmede let og så på ham med et af de der lysende smil, med lukkede øjne og smilet mod ham" du ved er du flyttet her til fornylig eller har du boet her i flere dage?" hun kiggede stille på ham med de klare blå øjne ikke så lyse som andres og det var nok derfor de havde et specielt glimt inde i sig selv uden solen skulle skinde på dem. som havet men de var nu just heller ikke mørke de var en slags tyrkis blå.

Kajika bed sig let i underlæben i det hun gik hen til træet og satte sig på det, det lå jo bare der som en lidt stor træstamme og flød, og barken var temmelig hård og krakalerede ikke??. Hun smilede kært til ham og klappede ved sin side og rykkede så han ikke skulle sidde tæt op af hende og sagde"så Drake? nu når du jo er så uuuh ha menneskelig hihi??.. har du så nogen evner siden du kunne få træet til sådan at dejse om altså?.... det er et temmelig tykt ungt træ i sin bedste alder så det burde jo ikke være så let at vældte?" hun tog blidt fat i sin sorte elastik og strammede den stille mens hun kiggede ned på sine sko et kort øjeblik og grinte let og sødt"Drake? ... hvor strammer du egenlig fra? du ved er opvokset?" hun var jo opvokset i Japan/asien selv om hun ikke var af kultur eller udseende japansk.. men derfor elskede hun dog landet og dens mærkeligheder og det skøre dejlige sprog. men hun holdte dog os af Di morga....

efter at ha betragtede Drake i noget tid så hun hans tattoer og pegede blidt mod dem"hvad betyder de? Drake??" hun lignede lkidt et spørgsmål mens hun stille rettede på sin hvide nederdel

Vinden tog fat i Drakes hår og fik det til at bevæge sig let. De halvkorte røde lokker kildede let i nakken, men han var så van til det at han ikke tog notits af det. ”Kan man godt sige.” han tænkte lidt. ”har boet i Terre i lidt over en uge” han tænkte kort igen, jo det var lidt over en uge at han var flyttet fra Paris til Terre. Han så hende i øjnene og bemærkede hvor specielle de var. Han overvejede om han skulle kommentere det, men han lod være. Han ville ikke virke som en player der bare flirtede løs med en person man lige havde mødt.

Drake fjerende sit blik fra hendes øjne og så på hendes ansigt som en helhed. Han tog imod hendes hentydning til at sidde ned. I få skridt var han ovre ved siden af hende og lod sig dumpe ned på det. Han så på de træer der stod omkring. Hvor meget energi skulle han mon bruge for at få dem til at vælte? Han gættede på rigtig meget. Bare dette træ havde taget megen energi fra ham, men det slog ham ikke ud fra at prøve igen. ”ja uhh så menneskelige mig” han kunne ikke lade være med at grine over dette. Det lød mærkeligt. ”Tja jeg har evner.” han kløede sig igen i nakken, et typisk tegn fra ham når han skulle tænke sig om. ”Da jeg er halv animagus kan jeg selvfølgelig forvandle mig til et dyr, og så er jeg halv luftdæmon. Og er det som gør mig i stand til at kunne gøre..” han pegede på træet de sad på ”...det her” Han holdt en lille pause og så på hendes bevægelser. ”Hvad med dig. Er du uhh så menneskelig?” der var en spøgende undertone i hans venlige stemme.
”jeg er født på Sicilien, Italien, hvor jeg også er født og opvokset” sagde han og mindedes kort om sit kærlige hjemland, og sin alt andet end blide opvækst. ”og du?” hvis han skulle gætte ud fra hendes udseende ville han have sagt enten USA eller et sted i europa, men han turde ikke lægge hovedet på blokken. Skue aldrig hunden på hårene, som man jo sagde.

En lille fugl begyndte at pippe i det fjerne. Ikke så højt som de tidligere fugle, men heller ikke uhørligt, dog var Kajikas stemme højere end fuglens pippen, og overdøvede den med lethed.
”Tja øhm..” Drake smilede en smule forlegent til hende. ”Jeg aner det faktisk ikke” et skævt smil kom på hans læber. ”Jeg synes bare de så fede ud. Men manden der lavede dem, sagde vist nok at det var et eller andet positivt styrke – tam tam. Men jeg er langt fra sikker” Drake synes som regel at det var en smule pinligt når folk spurgte og han ikke kunne svare.

//BRB, skal lige hente aftensmad^^'//

Kajika tog hånden for munden igen og fniste sødt af ham i det hun lagde sine hænder på lårene af sig selv og så op mod himlen mens hun stille kørte vært et ord rundt i munden med tungen let og bøjeligt mens hendes tanker strejfede de ord hun mund skulle sige til ham?"Jeg faktisk fra Japan eller rettere asien, og ja? jeg har ikke en japansk familie men min familie det meste af den bor i japan ret mærkeligt egenlig og italien uuh er det ikke kærlighedens by du ved amor og alt det der?? " hun kunne ikke lade vær med os at betragtede hans øjne og udseende og hvordan han var på og nærmest vær gang han sagde noget var det i korte og klare sætninger.

"Bor du så i lejlighed eller på hotel og undskyld vis jeg virker meget påtrængende, det bare du virkelig spændende og intressant og vil virkelig gerne vide mere om dig og bare rolig jeg flirter ikke med dig" hun lod en pege finger stritte på højre hånd og slog sig blidt med den eller rettere pegede på sig hoved. hun grinte og så op mod himlen igen. hun lod blidt sine finger trippe over hår elastikken igen i det den drillede lidt og lænte sig så tilbage og pustede udmattede ud af"årh jeg elsker bare når det sådan et vejr som dette, og ? er du animagus uuh hvad er du for et dyr?" indtil videre var han den 3 animagus hun mødte undtagen han var os luftdæmon"uuh dæmon! så det var derfor du kunne vælte dette træ sikkert?.. har jeg ikke ret ved hjælp af din luft betvingen?" hun rørte blidt de silkebløde læber der satte et smukt præg på hendes fej fri ansigt, og fugtede blidt læberne igen erotisk med tungen og tog fat i elastikken mens tungen kørte 1 runde om læberne og trak elastikken tilbage så hendes hår langsomt faldt ned af hendes ryg i det vinden kom og tog det smukke glansfulde hår der skindte tilbage mod solen igen da solens sidste stråler inden mørket faldt på ramte det, og landet blødt tilbage på ryggen uden en lyd..

Tankerne fløj rundt i Drakes hoved. Han tænkte og reflekterede hvert af hendes ord, mens hans egne svar begyndte at forme sig, så deres samtale kunne forgå let. Det hjalp altid så der ikke opstod den ubehagelige stilhed.
”Virkelig?” Spurgte han lettere overrasket. ”nåå okay, det forklare” smilet var der, og lidt efter blev det til et grin. ”Italien er et land, og nej ikke hele Italien er lutter røde roser, sukkersøde hjerter og små fede engle der flyver rundt og skyder folk så de bliver forelskede” der var en lettere drillende tone i hans stemme. ”Det er kun det nordlige Italien, som der er kendt for at være romantisk og alt det. Men som sagt er jeg fra Sicilien, og det er jo syd. Dernede er der skam ikke fyldt med fede engle. Der er fyldt mede fede mafiaer” stadig var hans stemme muntert og humoristisk.

Drake behøvede ikke at tænkte nærmere over svaret på hendes spørgsmål. ”Jeg bor i lejlighed, og det gør skam ikke noget. Du spørger bare løs” smilet spillede på hans læber, og i hans øjne. Han holdt sit blik på hende inden han åbnede munden igen. ”Men hvad med dig? Hvor bor du?” Drake kørte en hånd igennem det røde hår. Det var faktisk ret blødt. Den tanke strejfede ham kort, men han slog den hurtigt fra sig. Han hørte hendes spørgsmål, og i stedet for at svare på det med ord, svarede han det på en anden måde. Show it, don't tell it. Drake rejste sig, stilte sig foran hende og blev til det lille sølvfarvede rævevæsen, med de fire haler (se profil). Hans øjen var nu røde som hans hår var det, når han var i sin menneskeskikkelse. Drake satte sig på enden og så op på hende i det han ventede på hendes næste ord. Han hørte dem og besvarede dem ved at skrive det i jorden foran sig. hehe, ja det er derfor. skrev han. Bogstaverne var skæve og langt fra de kønneste som verden havde set han vidste det godt selv.
Drake så op på hende, og tankerne løb løbsk. *Hold da helt op* tænkte han. *Hun er virkelig smuk. Hvad mon hun er for et væsen.* hans øjne fulde hendes hendes bevægelser, og derefter den måde hvorpå håret let og yndefuldt faldt ned af hendes ryg.

kajika så på ham helt overrasket og tænkte*Sådan et smukt væsen han dog er! wauw ! og 4 haler det vist ikke vær dag man ser det hvor er han dog et pragt vidunder og nåårh!* hun gik stille ned i knæ foran ham og så ham i øjnene med lethed og smilte kært til ham i det hun så på ordene og sagde"Drake hvor er du dog smuk!.... wauw jeg tror aldrig jeg nogen sinde kommer til og har set sådan en smuk skabning eller rettere ræv som dig virkelig? og vil du se noget vi har tilfældes" hun smilte og lukkede blidt øjnene og gik nærmest ned med hovedet ved knæene før og man kunne se nogen hvide dugnede vinger komme frem helt hvide og uskyldige i det hun stille kastede hovedet og kroppen bagud så hun lignede en havfrue der kom op fra vand og håret flagrede blidt forbi ham uden at ramme ham og landede elegant og smukt på ryggen med blide strøg og hendes vinger spredte sig ud de var ca 1 meter lange og utrolig smukke og adrætte kunne man se.

Kajika grinte sødt og sagde"jeg er halv engel og halv Aspara..." hun tog sig let til kinden fordi hun kunne mærke hun fik den rødmende farve og følse i kinderne igen, og tænkte*Aspara og engel blandet det smukkeste væsen i verden men dog har jeg meget mere end blot udseende, håber jeg os han kan se at jeg blot ikke er bare en pige med udseende som en gudinde* hun så på ham med de funklende klare blå øjne og det hvide tandpasta smil der stille lod den smukke lyserøde tunge køre over de silkebløde fyldige læber, og sagde"jeg bor på et hotel men jeg har dog boet i næsten et halvt år i di morga faktisk?" hun grinte kært og sagde"Drake dine øjne? hvor er du egenlig speciel ved du godt det og jeg tænkte på ? om du ville med ned i byen måske og jeg ved ikke" hun strøg blidt det hår der havde fundet vej ned til hendes ansigt og prøvede drillende at dække det, til siden bagved øret og sagde"ned og ha en drink med mig vis det er??"

Drake kunne ikke dy sig. Han solede et kort øjeblik i hendes åbenlyse beundring. Han vidste at det kunne opfattes som var han en selvglad skid, men nu havde han jo det nuttede udseende på, også plejede han godt at kunne tillade sig lidt mere end når han var i sin menneskelige skikkelse. Dog følte han at han blegende betragteligt af. Hendes vinger, han kunne have dånet ved synet. For hvor var de dog utrolige. Så smukke, så hvide og så så bløde ud. Igen kunne Drake ikke dy sig. Han lettede sin dertil indrettede og luntede tæt nok på hende til at han kunne prikke hende på hendes højre vinge. Hans bløde halespids ramte hendes vinge og det gav et lille sæt i ham. Hvor føltes den dog sjov. Han sad lidt og prikkede til den med sin ene hale. Med en af de andre formede han nogle ord i den bløde jord. WAUW stod der blot. Drake tog sig endeligt i det og stoppede sit prikkeri.

Hendes ord overraskede ham på en måde uden helt at gøre det. Hendes udseende talte klart for det. Drake lyttede til hendes ord, mens han formede sine svar i tankerne. Når hun var færdig med at snakke ville han blive til sit menneske jeg igen, så de kunne føre en normal samtale. Dette her med at skrive i jorden var upraktisk og gjorde ham jo helt beskidt. På vise punkter var han en smule sippet. Og en af de punkter var når det angik jord.
”Ned og ha en drink med mig vis det er?" ordene genlød i hans hoved og var startskuddet for ham. Han tog nogle skridt tilbage, rejste sig på sine bagben, støttet af halen og blev til den rødhårede fyr. Han rystede kort på hovedet og missede med sine øjne for lige at vende sig til dette igen. ”Jeg starter fra en ende af: Det kan man godt se på dig. Altså ikke at du bor på hotel, men at du er halv Aspara og halv engel” det skæve smil tittede igen frem på hans ansigt. ”Okay, hvorfor bor du på hotel? Hvorfor ikke bare købe en lejlighed?” Drake holdt en lille pause før end han fortsatte med at besvare det sidste hun havde sagt. ”mine øjne?” spurgte han spørgende og lagde hovedet let på skrå. ”Tja.. har vist nok fået det at vide et par gange. Men ikke på så pæn en måde som din” hans mat-sølv grønne øjne smilede muntert til hende. ”Og jeg vil med glæde gå med dig til byen og have en drink med dig” sagde han, og det kunne virkelig høres på ham at han meget gerne ville. Jo mere han var sammen med hende, jo bedre et indtryk fik han. Hun havde en fed personlighed.

Kajika rejste sig op efter at ha grint sødt af den lille prikken og sagde"Nåårh jeg troede ikke du kunne li du ved berørelse og så kommer du her som din nuttede lille fox form og overrasker mig helt ved at prikke til mine vinger, Drake hvor er du dog nuttede du er" hun blinkede til ham angående det med at han sådan havde stået og prikkede til hende, hun kunne ikke lade vær med gik stille hen til ham og prikkede ham blidt på panden meget blidt hun rørte ham knap nok og det var ikke med fingeren men med vinge spidsen og sagde"Fedt kom lad os gå så kan jeg forklare dig hvorfor jeg bor på hotel nu og ikke ja? hvad skal jeg sige ikke i en lejlighed" hun grinte og begyndte stille at gå mens hendes nederdel flagrede i takt med hendes hofte bevægelse, og hun så stille over mod ham og sagde"ser du en jeg har os været dæmon en gang og der boede jeg med en af mine venner men... efter noget tid så gav han slip på det dæmon gen han havde givet mig fordi vi kom op i en slåskamp på en måde og så ville han ikke se mig mere mærkeligt nok men ellers havde jeg os min egen lejlighed, men den blev dog for dyr og ja jeg har boet mange steder og været bartenderinde? og sådan lidt af vejrt" hun grinte sødt og prikkede let til ham med vingen igen men blidt på skulderen og trak så sine vinger ind igen med et smil.

"virkelig er det så tydeligt at se på mig at jeg er halv engel og halv aspara?? hmm lad mig gæt det der afslørede mig var vel mit total grimme udseende og pivende stemme og mangel på ballance og elegance" hun grinte fordi det var i alt ment som ironi eller rettere var alt det hun sagde bare for at drille, hun mente det ikke men mente det modsatte men hun havde tydeligt glemt hvad det nu var, man kaldte det? om det var sakasme? eller hvad det nu hed.. hun strøg blidt håret til den ene side af skuldren og flettede det løst fra nakken af til spiderne og tog elastikken i igen så hun havde en løs fletning ned af højre skuldre side.

Hendes prikkeri havde ikke den helt samme effekt som da hun rørte hans hår. Måske var det fordi de nu havde snakket et godt stykke tid, eller også fordi det netop ikke var hans hår. Han vidste det ikke selv. ”Det er jo også den form” forsvarede hans sig drillende med. ”jamen mange tak” munterheden kunne tydeligt høres, ”og i lige måde Flakse.” Det lyste et kort øjeblik ud af hans øjne at han havde en idé. ”Dit nye navn. Flakse” sagde han, og det kunne høres på ham at han rent faktisk mente det. ”Kajika, nej, Jika Flaske – den muntre prikker.” han kunne ikke holde et lille grin tilbage, da han så på Jika Flaske.
Drake klukkede stadig lidt for sig selv, mens han lyttede til hendes snakken. På de rigtige tidspunkter kom han med nogle nærværende aha, mhh, jaså, javel ja. ”Nåå derfor, det er forståeligt nok” han tænkte lidt, kunne han tillade sig at spørge? Ja det kunne han godt, syntes han selv. ”hvad kom i op at slås om?” hans blik så nysgerrigt på hende. Da han igen mærkede at hun prikkede ham for han kort sammen. Det var kommet helt bag på ham at hun kunne gøre det nu. Midt i en samtale. Drake tog dog sin hævn. Han fik fremtvunget en af de fire haler og begyndte at prikke til hende, men da han så at hun pakkede sin vinge bort, gjorde han ligeså med sin hale.

”Tja... det er tydeligt at du ikke er menneske, men ikke hvad race, men du har ret, det er overhoved ikke dit udseende, eller din gang som er afslørende.” Han havde først for sent hørt hendes sidste par ord, så sætningen lod lidt mærkelig og som en halvdårlig redning.
Drake sparkede til en gren der lå lige for hans fødder, og fik (igen) en idé, denne gang var det dog ikke et nyt finurligt kælenavn til hende. Mens de gik begyndte han at samle magisk energi omkring sin ene hånd. Da han følte at nu var det nu, bukkede han sig smidigt ned og tog fat om en halvtyk gren. Der lød et lille swiiip. Drake rejste sig og smilede tilfredst. For hans fødder lå nu to grene. Begge to med helt jævne ender. I hvert fald i den ende som de havde siddet sammen.

Kajika betragtede stille Drake og strøg håret bagud og satte det op igen og sagde"åårh det så hårdt at ha så langt hår haha det falder hele tiden ned og skygger, for dig og udsigten det rigtig dårligt" hun så på ham i en kort stund og lignede et stort spørgsmåls tegn og grinte småt i det han spurgte ind til selveste det de havde skændes om og tog sig under hagen i det spørgsmål og sagde"Hmm kan jeg ikke huske egenlig? men han blev noget sur og ja så var jeg mit gamle jeg i stedet for dæmon så fik jeg min engle side igen og det gik lidt galt egenlig, fordi forvandlingen er utrolig pinefuld tro mig"

De kom til Terra og stod der ved gå gaden nær en bar?.. kajika smilte sødt og lidt intenst i det hun sagde"Kom Drake" hun grinte og sagde da de endelig var kommet der ind og op til baren mellem mylderen af mennesker der stod i vejen her og der. "Hvad var det egenlig du gjorde med den der gren det så fedt ud Drake og Jika Flaske? heh det kan jeg godt li" hun satte sine føder af på bar skamlen og fik sig sa på de høje barstole og så på Drake i det hun bestilte lidt at drikke til sig selv, smirnoff hun elskede det og betragtede ham stille og sagde"men drake? har du så fået nogen gode venner her? eller er det sådan lidt hist og pist rundt om i Di morga og ikke lige i Terra" hun tog stille en slurk af den drink hun fik, hun kærtegnede nærmest det smukke glas blidt med læberne og tog forførende en tår af det, i det hun slikkede sig langsomt om læberne bagefter for at fjerne smagen fra læberne

//Omg, jeg må godt nok ha' været træt i går Oo for der skulle have ståe Flarkse xD eller også rettede min stavekontrol det? :L hahaha. Men svarer senere, min com er lige i gang med at gøre oprør Oo//

//Ok haha!!//

Til at starte med lignede Drake et spørgsmålstegn, mens så fangede han ca hvad hun mente. ”ja, det er jo et kæmpe problem. Ved du hvad? Jeg synes vi skal klippe det af. Så kan det ikke længere drille dig” selvom det var hans drillende ord, var det et klippe hendes hår af noget af det sidste han ville overvære. At fjerne noget så smukt. Nej nej nej... det måtte bare ikke ske, heller ikke selvom det blot var en halvdårlig joke, og pga. det var han en smule glad for at de gik over til et andet samtale emne. ”Du kan ikke huske?” forbløffelsen i hans stemme var ikke til at skjule. ”I havde et skænderi over en grund du ikke kan huske?” han lagde hovedet let på skrå. Den slags havde han aldrig helt forstået. Hvordan kunne man skændes og så glemme årsagen?

Drake fulgte hende bare som en lydig lille hund. Han lod hende om at vise vej og vælge sted. Drake kunne høre menneskernes stemmer, og højlydte lyde, inde fra en af de lokale små barsteder. Han lagde mærke til at det var der at Jika have kurs imod. Jo tætere det kom på jo højere blev lydene, og billeder begyndte at blive båret med vinden og ramme Drakes synspunkt. Dette var så hans kæmpe ulempe for at have trænnet og forstærket denne del af luftdæmonens evner. Han prøvede så godt som muligt at afskærme sit sind, men det lykkedes ikke til det ufuldkommene, men det var der ikke noget at gøre ved.
Drake fulgte med Jika hen til baren, så hende sætte sig op og gjorde det samme mens han besvarede hendes spørgsmål. ”Det samme som med træet” han smilede venligt til hende. ”Men fordi at grenen ikke var så tyk som træet lykkedes det langt bedre” han kastede et kort blik på menukortet, men der var ikke noget som tiltalte ham, og han bestilte kun et glas vand. Drake tog en slurk og så så på hende igen.
”Tja.. Jeg har mødt nogle få stykker” ansigterne af dem han havde mødt strøg igennem hans tanker. Vampyren, englen, den weirdo vampyr, den mystiske dæmon dreng. ”men der er ikke rigtigt nogle af dem som jeg har fået sådan et rigtigt venskab” tankerne om den lille gruppe han var med i ploppede frem i sindet. ”Eller jo der er to..” han lod sin sidste sætning hænge i luften, mens han tog endnu en lille tår vand, og skiftede kort emne, ”og du? Jeg gætter på at du har fået en masse gode bekendtskaber i det halve år du har været her i byen.” hans øjne lå venligt på hende, især bemærkede han hvordan hendes læber ramte glasset, og hvordan glassets indhold blev en smule mindre, mens hendes hals viste at hun var i gang med at synke det. Drake prøvede på ikke at lægge mærke til det, men kunne ikke helt lade være. Hendes bevægelser var bare så umenneskelige. Så smukke, ligesom resten af hende.

//Com er under kontrol igen :p men fra nu af hedder du bare flaske xD hehe :p //

Kajika grinte sødt og smilte til ham i det hun strøg den lille drillende hårlo tilbage igen og sagde"Hmm venner og venner jeg har mange men de fleste har prøvet at få mig som slave eller andet jeg er åbenbart for du ved smuk eller os er jeg for tiltrækkende egenlig fordi der ma´lakel ham jeg skændes med han havde mig som sin skabelse fordi han dræbte min engle side og gjorde mig halv dæmon så der Zane der ville voldtage mig som Ma´lakel os ville i starten, men Zane ville hellere dræbe mig, så der velarian der gav sit liv for mig fordi han elskede mig for højt, og Zann der dræbte ham Zane fordi han ville beskytte mig mod Zane så han gav sit liv for at dræbe Zane for at beskytte mig, og så der Set en kaos dæmon konge der vil ha mig som slave og jesper der vampyr der vil ha mig som slave os ?.... hmm der mange der efter mig egenlig men så har jeg os venner og veninder ved min side men nogen gange ville jeg ønske de ikke gav deres liv for mig og Ma´lakel han.... han tog det gen dæmon gen han havde givet mig tilbage, fordi han begyndte at føle noget for mig og han var egenlig bare min ven efter han gjorde mig til dæmon han så mig lidt som en lille søster tror jeg i noget tid, og så lidt mere pludselig... hmm så her er jeg og prøver at undgå at se for smuk ud og sådan" hun rødmede let og så mod Drake og sagde"hvad med dig har du opstået problemer mellem de kvindelig du har mødt Drake??"

hun tog blidt en tår igen langsomt lod det komme ind i hendes mund og sank så lydløst og nød det glide ned i halsen og stillede glasset stille med pegefingeren kørende om glassets kant og slikkede sig let om læberne igen med et sødt smil mod Drake der udstålede at hun virkelig holdte af hans selvskab og at snakke med ham, han var virkelig nuttede og noget for sig selv

Mens Jika fortælte prøvede Drake at vinde den håbløse kamp med at finde hoved og hale i alle de navne. Dog fik han da fat i at hun ofte havde været udsat for at folk ville udnytte hende på forskelligt vis, resten kunne lige så godt have været russisk. ”Hold da op” var det første han lige kunne finde på at sige. ”det var da ikke så lidt af en.. øh.. vennekreds?” Drake prøvede at huske hvad navn ham som betragtede hende som en søster hed, men han var langt fra sikker på at han havde fået fat i det. ”ham der Malarco-makralen...” han kunne høre hvor dumt det lød, men fortsatte ufortrødent. ”..hvad er han for en race?” Drake var nysgerrig, for en der kunne tilføje og hive forskellige racer gener frem og tilbage af et væsen måtte da være ikke så lidt af et væsen.
Drake tænkte lidt. ”Tja.. kind of kan man godt sige” han sendte hende et skævt smil. Han var måske kommet til at udøve en lille smule tortur på en, men talte det mon? Det var jo ikke som sådan et skænderi.

Drake fortsatte med at lægge mærke til hendes bevægelser, og at hendes glas snart var tomt. Han så på hende. ”vil du have en til? Når du altså er helt færdig med at drikke ud?” spurgte han smilende. Drake tog selv en lille tår vand, satte glasset og så over på en bartænder. Klar til at vifte ham herhen så Jika kunne få hvad hun ville have. Han skulle nok betale for det hele.

Kajika smilte sødt og sagde"ma´lakel han er halv dæmon han tog mig med til Asien og gav mig kimono på mens jeg var helt væk.... jeg besvimede faktisk her i DI morga i skoven egenlig??... men altså? som sagt så gav han mig en rød lille pille og ud af den dræbte den min engle side og så fik jeg hans dæmon side over i mig så han ejede det halve af mig og først hadet jeg det og gjorde jeg hele tiden men jeg blev mere og mere venner med ham og vi kom rigtig tæt på hinanden så til sidst så gik det vist galt vi kom op at skændes og han tog sin evne tilbage du ved, han tog det tilbage at jeg var hans skabelse og så blev jeg min engle ting igen" hun sukkede og nikkede til det angående drink og fik stille en drink mere men denne gang champagne i det hun drak det stille og roligt og nød virkelig smagen.

Kajika så på Drake og sagde"Hvem har du da haft lidt problemer med og sådan og har i skændes eller noget??" hun hentydet til hende han havde totureret åbenbart og ville gerne vide mere om ham og hvem der dog havde været så dum at gør sådan en smuk fox sur, hun grinte i det hun tænkte fox og sagde"hey! DRAKE! jeg har et kælenavn til dig!! første gang jeg gir en kælenavn du skal hedde Fox! fordi du er nuttede og sikkert utrolig blød og meget sjælden!"

Drake lyttede efter. I sit hoved prøvede han at udtale navnet, men det lykkedes ikke rigtigt, så han opgav og vente igen hele sit opmærksomhed mod hendes fortælling. ”han lyder til at være...” Drake ledte lidt efter det rigtige ord. ”sød..” Det var måske ikke lige det han selv ville have syntes, han var mere fascineret over at det var muligt at gøre sådan. Lukke et helt racegen inde og danne et nyt, der overtog det gamles plads. Også endda at kunne fjerne det igen, så ofret blev normalt. Meget fascinerende. *Måske skulle man en eller anden dag finde ham Malamirakel og spørge ham. Han kan måske også lære nye ting fra sig* tanken tiltalte ham, især fordi Drake altid var på udkig efter nye former for ting han kunne lære.
Drake så bartænderen hælde noget nyt op til Jika. Han holdt øjnene på flasken og glasset, som for at være sikker på at bartænderen ikke lige puttede et eller andet mærkeligt ned i.

De hurtige erindringer om episoden fløj kort igennem hans sind. ”Tja.. det var en eller anden virkelig kærestesyg vampyr. Hun startede med bare at være irriterende, på en virkelig irriterende måde” hans stemme blev dæmpet og lettere kølig. Det skabte en mærkelig stemning, som passede godt til det han fortalte. ”så begyndte hun på alt det der uh hvor er jeg fornærmet, jeg går hjem til mit sommerhus! Like I cared. Men hun gik kort, og kom straks efter tilbage, hvor hun smed tøj og alt muligt, men havde bikini på indenunder. Hun sprang ud i vandet, men tænkte ikke langt nok til at vandet var lavt. Også blev jeg jo ligesom nød til at redde hende fra ikke at blive ædt af et eller andet” han himlede kort med sine øjne, og det var tydeligt at det ikke havde været med hans gode vilje. ”hun blev ved og ved med at fable i mørket, og da jeg så prøvede at berolige hende en smule begyndte hun at totalt omklamre mig” Drake gøs ved tanken. ”og derfra havde jeg så fået nok.” hans stemme blev igen venlig og let ved den sidste sætning, og den mærkelige stemning forsvandt for nu.

Et grin kom frem på hans læber. ”Den første? Jamen det er mig en ære.” sagde han muntert. ”Fox.” Drake smagte på det, han kunne lide det. Og det passede godt. ”Jamen mange tak. Jeg er den nuttede ræve-dims også er du den smukke Flaske Jika – som kan prikke” han følte sig helt afslappet og virkelig godt tilpas i hendes selvskab. Hun var en utrolig person.

Hun grinte og sagde"Nåårh! Twan haha hun lægger an på alle drenge hun har lagt an på, Zero sagt hun elsker ham og Pitch der er forlovede endda og ja dig og mange mange tusinder andre hun tror hun er guds gave til alle mænd men egenlig er hun sikkert bare en pain in the ass, jeg kan virkelig føle med dig at ha sådan en træls pige løbende efter sig fordi hun er sex gal? altså... det virkelig synd for dig Fox" hun smilte kært og tog endnu en tår og slikkede blidt en dråbe der løb ned af glasset side, væk med tungen blidt der hvor dråben var og så på ham igen efter lidt tid.

"Så Fox? hvad gjorde du da ved hende lod du hende få dig eller ja? fik du hende til at stoppe alt det der unge kærligheds noget?" hun havde aldrig opdagede en være så omklammrende men det var os mest piger der var sådan og sådan en som twan kunne kajika ikke holde ud hun afskyede sådan nogen små sex gale piger der bare ville playe drenge og prøve at virke så uuuh og iiih efter alle.. hun smilte og sagde"jeg kan ikke klare sådan nogen små tøser der tror de kan score alle altså?, man finder en og sådan er det, jeg syntes ikke man skal prøve at få alle fordi til sidst vil de ikke ha noget med en at gøre, og jeg der imod ved hvad jeg snakker om fordi jeg undgår helst det kærligheds noget men kan stadig ikke undgå at nogen falder for mig desværre og det synd fordi jeg vil jo bare ha en ovenlig ven sådan en som dig Fox ´du er en virkelig ven altså virkelig virkelig!... og så du os dejlig at snakke med og utrolig nuttede hvilket bare et et + for mig"

En gysen gik gennem Drakes krop bare ved tanken. ”Det er afskyeligt.” brummede han med en stemme hvor afskyen virkelig kunne høres. Ved tanken virkede det næsten som om at han fik en yderst grim smag i munden. Derfor tog Drake endnu en tår vand, og dermed tømte sit glas. Det hjalp ikke synderligt, hvilket jo var forklarligt. Det var jo trods alt noget hans hjerne fantaserede. Drake havde knyttet sin højre hånd, for at få en smule af den fysiske vrede ud. Det gjorde en smule ondt pga. neglene bordede sig ind i det bløde kød i håndfladen, men hans ænsede det knapt nok. Han koncentrerede sig mere om at hans dæmoniske jeg ikke fik kontrollen, hvilket af og til skete, når hans negative følelser kom i kog. Han så et lille stykke tid i bordpladen, men lagde derefter sit blik på Jika. Det havde en større effekt end det andet. Han mærkede hvordan hans sind langsomt blev mere positivt, og hvordan hans før spændte muskler nu slappede mere af. Han havde engang hørt at det var stort set umuligt at være negativ når man så på en engel, og jo mere han var i nærvær med Jika, jo mere troede han på denne skrøne.

”Få mig?!” udbrød han dæmpet, han havde ikke lyst til at tiltrække sig alle i barens opmærksomhed ved at fare op. ”Nej selvfølgelig ikke. Men tøssen begyndte at fable løs om sin far, og spurgte hvem min far var” han himlede med sine øjne, hvilket var et tydeligt tegn på at han tænkte hun måtte være en smule skør. ”Man skulle næsten tro at hun troede vi eventuelt kunne være..” han sank en lille klump, bare tanken var nok til at kunne frembringe en lettere kvalmende fornemmelse. ”en form for søskende” han gøs hørligt. Man skulle være meget blind og døv for at bemærke at han ikke ligefrem brød sig synderligt om Twam.
Drake hørte hendes ord og blev underligt glad for at høre dem, og nogle få tanker strejfede hans sind. *Endelig en pige der ikke tænker på hvor mange fyre hun kan nedlægge bare ved at vifte lidt med øjenvipperne. Og som rent faktisk ikke tror at den første den bedste er den man ender med at blive gift med, og alt det stads* Og for de sidste ord hun sagde kunne han næsten have omfavnet hende, men også kun næsten. Drake kunne tydeligt fornemme at de højst sandsynligt ville få et ganske godt venskab.
”Tak Jika, og virkelig i lige måde. Rigtige venner hænger sjældent på træerne, som man siger. Det kommer når træerne på mysti fystiskvis falder om” morskaben i både hans stemme og blik var ikke til at tage fejl af, dog var det også let at spore det sandfærdige og ærlige i hans stemme, som talte sit eget sprog om at han virkelig mente at hun var en rigtig ven. Man skulle nok læse lidt mellem linjerne hvis man skulle opfange det, men han gættede på at hun sagtens kunne. Hun virkede til at være en kvik person.