En varm dag i skoven (Kajika=privat)

Omgivelser:Træer, , sten, buske og skovens dyr
Sted: Skoven
Tid: 16.00
Vejr:Solen står højt og det er meget varmt.


Barishan stod og styrketrænede ved at løfte en mindre træstamme. Han stod i sin T-shirt. Han svedte let da han havde trænet længe og der var meget varmt. Solens lys ramte hans perfekte hud og vandet på hans krop glinsede i lyset fra solen. Han var i god form. Han havde en veltrænet krop dog ikke alt for meget. Han havde stadig sit sværd Zalzura på ryggen og han virkede til at være i meget godt humør. Det var en fredfyldt dag idag.

Kajika kom stille gående i det hun opdagede Barishan smilede hun lettere lumsk og listede ind på ham, hun fandt sin forsvars dakkert frem og gjorde sin stemme mere lys i det i det hun satte den mod hans strube bagfra blot for at drille og hviskede sensuelt i hans øre for at være mere pirrende og blidt bruge en sexet stemme"jamen jamen dog hvad er du for en steg der er her helt alene og bager mellem de smukke træer og så uden tilskuer, den krop fortjener da klart et bifald" hun pustede ham blidt hen af nakken og var på en måde ved at dø af grin

Barishan havde ikke opdaget en der sneg sig ind på ham. Normalt kunne han føle det i vinden, men han havde fokuseret for meget på sin træning. Da han hørte stemmen troede han straks det var en vampyr men da det var solskin skiftede hans tanker hurtigt over imod det var en dæmon. Han brugte sine vind evner til at prøve at skubbe kniven ud af Kajika's hånd med et stærkt vindstød. Så drejede han sig ned af og prøvede at sparke benene væk under Kajika imens han trak sit sværd Zalzura. Først der vendte han sig om og kiggede imod Kajika.

kajika dumpede ned på røven dog ikke med et højt bump efter som engle intet vejede næsten.."auv?? hey rolig barishan haha jeg drillede blot??? troede du virkelig jeg var farlig eller" hun kiggede uskyldigt på ham med store glinsende hav blå dådyr øjne og det lange smukke flagrende glatte lidt bølgende hvide hår med de smukke flagrende lokker der lod vinden blidt stryge den hen af hendes ryg... "Hejsa barishan det godt nok lang tid siden sidst hva??" hun rejste sig langsomt op og tog sig let til røven og sagde"Uuiii det gjorde lidt ondt det der??"

Barishan grinede højt og satte sit sværd i dens hylster på ryggen og gav Kajika et kram. '' det må du undskylde, normalt er det ikke mine venner der kommer og sniger sig op på mig. Ja det er lang tid siden. Jeg så der var en dusør på dit hoved. Jeg prøvede at finde dig men det kunne jeg ikke. Jeg er glad for du er okay min ven ''. Barishan smilede og kiggede på Kajika med hans varme krystal blå øjne.

hun grinte let og krammede tilbage i det hun bed sig i underlæben og så lidt rundt for at danne sig et billede af omgivelserne og sagde"Hmmm ja lang tid siden men jeg overlever og Zane kan bare komme an jeg skal nok få ham af tronen en gang men hvordan har det ellers gået barishan du stadig i live kan jeg se altså.... jeg mener du jo intet spøgelse eller ligende vel?? hihi"

Barishan grinede og rystede på hovedet. '' Nej jeg havde en kamp imod Zane der næsten endte i vi begge blev spøgelser. Uheldigvis overlevede vi begge to kampen. Det er godt at se dig igen. Jeg troede helt du havde glemt mig ''. Barishan fjernede noget hår fra hans øjne og kiggede mod Kajika med en venligt blik. Han virkede anderledes siden sidste. Stærkede, gladere og mere i et med sig selv. Han virkede næsten som en anden person.

//skal logge men svarer når jeg kan ^^//.

kajika gik tæt på ham og prikkede blidt til ham i det hun sagde"Hmmmm var i det og Barishan du virker så forandret vent! .... uuuuuh!!!! har du fået dig en kæreste siden du virkere gladere og træner så meget og ser så tip top agtig ud??" hun smilede kært og prikkede blidt til ham her og der... hun smilede kært og gik rundt om ham i cirkler og sagde"så du troede jeg havde glemt dig ??, never bare rolig det har jeg overhovedet ikke har blot haft travlt på det sidste så det har været temmelig umuligt at kunne komme i kontakt med nogen"

Barishan grinede sagte og rystede på hovedet. '' Nej jeg har ingen kæreste. Jeg vil ikke sætte min garde nok ned. Tænk hvis Zane fandt hende eller sådan. En kæreste ville kunne bruges som et våben imod mig, for ikke at tænke på hun ville være i livsfare for at være min kæreste. Nej, jeg er glad fordi jeg ved at kampen mod Zane bliver vundet. Jeg træner et par elever, Dream, Riku, Lindir og nogle flere. Jeg er blevet noget af en mentor for unge Asparaer. Jeg har virkelig fundet mig selv ''. Barishan smilede og kiggede på Kajika. Det var næsten som om han var i harmoni med sig selv.

kajika rystede på hovedet og vendte ham ryggen i det hun sagde med armene over kors temmelig skuffet over ham"jeg skuffet over dig ..... jeg har haft chancen for at dræbe zane 2 gange og jeg tror ikke dine små nybegynder kan klare ham overhovedet desuden vis i dræbte ham kommer han blot endnu stærkere og ondere tilbage den eneste måde man kan holde ham er at få et velsignet fængsel til ham og holde ham der inde med guardians... desuden så syntes jeg du burde ha hans bror med i kampen som er min guardian Velarian D tarion... men ?? det vel flot Barishan" hun vendte sig mod ham og rettede stille på hans hår med finger spidserne i det hun så ham i øjnene funklende var hendes og blanke i det hendes stemme var blid"men det en ren selvmords mission for dine elever men jeg tror skam du har en chance for at klare ham men din vind evne kan ikke dræbe men vel slukke hans hellfire???...." hun smilede kært og strøg ham over kinden og sagde"bare du passer på dig selv..."

Barishan grinede let. '' Jamen Kajika, Velarian og mig har allerede snakket sammen og han er på min side. Ser du lykkes det mig at dræbe Zane har jeg tænkt mig at lave et råd der skal styre Di Morga. Velarian, Faith og dig. I 3 skal lede og styre Di Morga. Klare jeg det ikke, ja så vil mig og mine Aspara elever dø. Men det er at dø for den rigtige sag. Jo i den kamp jeg havde imod Zane lykkes det for mig at slukke hans ild med mine evner. Næste gang jeg kæmper imod Zane ved jeg at en af os vil dø. Hvis det sker vil jeg have at du åbner det her brev og gør som der står der i. jeg giver det til dig fordi jeg stoler på dig min ven ''. Barishan tog hånden ned i lommen og tog et brev op og gav det til Kajika. Barishan smilede og så på Kajika med et blik der viste at det muligvis var sidste gang de ville se hinanden.

kajika sank i knæ og det var som om der kom en irriteret aura om hende i det hun sagde"jeg har mødt hende faith der er så flabet hun troede hun var klogere end mig og provokeret mig og ser jeg hende igen slår jeg den !! DEN!" hun knyttede næven i mens hun rejste sig og sagde"DEN !!! Argh.... jeg vil ikke styre di morga! jeg dur ikke til sådan noget.... og jeg vil ikke ha min guardian Velairan i nærheden af den falske heks hun leger blot med jer hun går rundt og flirter med Ma´lakel!!!... jeg hørte dem at de skulle mødes en dag for lang tid siden og os at ma´lakel slog hende i røven og hun stak ham ingen flad!" hun vendte Barishan ryggen og sukkede i det hun så mod brevet og tog i mod det i det hun sagde"hvad er emnet i dette brev..... Barishan" hun så stille op mod ham nu uskyldigt og såret lidt.. hun vidste ikke hvad hun skulle sige andet end hun hadet faith og syntes ikke! en forræder skulle herske over Di morga.... hun kunne umuligt være gode nyheder!

Barishan sukkede. '' ikke alle er perfekte Kajika. Faith er måske ikke god, men jeg ser at i 3 vil være de bedste ledere for Di Morga ''. Barishan kiggede på brevet og så ud til at tænke tilbage, så sagde han ''. du skal først åbne det hvis du høre om min død. Det har ikke noget med dig at gøre bare rolig, dog er der noget der i jeg ønsker du skal gøre for mig ''. Barishan smilede og grinede lidt over at Kajika blev så ophidsede over Faith. Han virkede rolig og fattet som altid, hans øjne viste at han havde truffet valget om at møde Zane igen. Han vidste at chancen for hans død var stor men jeg blev nød til at prøve igen.

Kajika så mod Barishan og rev brevet op og tog sedlen frem og begyndte at læse i det hun sagde"barishan.... du dør ikke før mig tro mig... jeg død inden denne månede eller disse 2 uger er omme desværre jeg beklager virkelig men Zane er ved at hente sig ind på mig og Ma´lakel er sikkert sat på sporet og Faith er ikke god for Di morga.... hun er en forræder der har flirtede med selveste fjenden og jeg prøvede at gøre Zane ..... ja god men i stedet gav han sin godhed til underverden og er nu ondere som den gang han dræbte mig, og jeg ved at det vil lykkes ham at få mig endnu en gang og denne gang kan min død ikke forhindres jeg vil endten blive undead eller helt død....." hun sukkede og sagde"så lad mig nu læse det her brev! BEEEE OMMM!!! det første gang jeg har fået brev så må jeg ikke nok"

Barishan sprang på Kajika og prøvede at rive brevet ud at hendes hånd, han prøvede at holde hende nede. '' du skal ikke læse det nu. Der er en grund til det først skal læses når jeg er død. Du må i det mindste give mig den ære. Det der står i det brev skal først vides når jeg er død. Kajika ''. Barishan virkede en smule desperat, det var klart at se på ham at det var en stor hemmelighed der stod i brevet. '' du skal ikke bebrejde dig selv. Jeg var med Zane der han ofrede sin godhed. Jeg prøvede at stoppe ham og fejlede. Det hele er min skyld ikke din ''.

Kajika sagde"hey!!! Slip så barishan jeg får jo aldrig æren til at læse det fordi jeg dør før dig så lad mig nu læææææse!!! det" hun bed sig blidt og nuttet fast i hans hånd med en "Araw!" lys og så på ham med uskyldige øjne og sagde"Lad mig så læse!!" hun grinte sødt og rejste sig i det hun løb mellem træerne og fandt et sted oppe i et træ med vingerne spredt ud og gemte sig bagved dem i det hun begyndte at læse brevet igennem, hendes første brev!! uuuh det kiblede og krablede i hendes mave bare af spænding og sikke en skrift! barishan havde!!

Barishan sukkede og kiggede imod himlen og ventede på Kajika fik læst brevet. I brevet stod der: For mange år siden fik jeg en søn. Min kone døde under fødslen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hver gang jeg så på ham mindede det mig om min kone. Jeg efterlod ham i et kloster i Firance. Jeg fortryder hver dag at jeg ikke var stærk nok til at tage mig af ham. Den dag var den dag jeg opgav kærlighed for altid og fokuserede på mit had til Dæmoner. Dog har denne tid i Di Morga bragt min evne til at elske tilbage. Jeg elsker min lillebror Lindir, mine elever Riku, Dream og alle de andre. Og mine venner Conteaiz, Reinia og de andre. Men da jeg mødte dig Kajika, så jeg det reneste væsen af dem alle, en sand godhed jeg først troede var falsk. Jeg tog fejl. Det er derfor jeg beder dig om at tage over hvor jeg slap. Overtage mine elever og beskytte dem. Men vigtigst af alt. Finde min søn og fortælle ham at hans far ikke er et monster som han sikkert måtte tro. Må min ånd være med jer altid. Min død var ikke forgæves.

Balian Iben Fahalad aka Barishan.

Kajika så på det i mens hun læste og øjnene kørte over brevet i det hun stoppede halvt i det og da hun endelig var færdig begyndte hun stille at græde, de smukke glinsende tåre løb ned af de smukke markerede kindben, og landet blidt på træstammen eller røg ved siden af og ned på den bløde jord, hun så på brevet i det hun knugede det ind til sig, slog vingeren ind og hoppede ned fra træet, løb hen til Barishan med tåre i øjnene og håret flot flagrende bagefter hende, i det hun sprang på ham og sagde"UNDSKYLD!!! jeg skulle aldrig ha læst det, jeg så dum undskyld jeg skammer mig men jeg dør snart og ville blot vide hvad der stod undskyld! barishan vis jeg bliver undead skal jeg nok finde din søn!! jeg lover det og jeg vil gør alt du ber om .... dog tror jeg ej jeg er go nok til at være trænere for dine elever og de kender mig jo ikke men jeg kan heller ikke styre en by.... men jeg vil med glæde prøve for din skyld barishan jeg lover det, men jeg ved heller ikke hvordan jeg skal kunne kende din søn eller hva han hedder??" hun holdte stadig om ham tæt ind til hans krop var hun grædende og i skyldfølse med det samme over at ha læst dette brev.

Barishan stod og holdt om Kajika, han havde ikke evnen til at frembringe et smil, ikke engang det falske smil han ofte havde på sine læber. '' I mine øjne er du den godhed jeg aldrig selv kunne være. Du er meget stærkere en mig. Du er mit håb for at altid i verden nok skal ordne sig og blive godt. Du dør ikke. De skal forbi mig først. Jeg havde dog håbet du ville vente med at læse blevet til jeg var død ''. Barishan stod og så ud i luften. Han følte hvordan skyldfølelsen overvælde ham igen. Han så mod stjernerne og tænkte tilbage på den gang og hvordan han ville ofre alt for at tage tilbage i tiden og ændre det. '' Bare rolig. Jeg er sikker på han har det fint. Han er alligevel bedre sluppet uden en far som mig ''. Barishan fik langt om længe frembragt en af hans falske smil der udstrålede varme og glæde.

Kajika så op mod Barishan og slap ham fornærmet og sagde"prøv ikke ! at virke som om alt er okay jeg vil ikke ha dine falske smil så vis du ikke kan smile oprigtigt så lad helt! VÆR i mit nærvær!!" hun vendte ham fornærmet ryggen og så ikke tilbage på ham mens armene krydsede hinanden og hendes blik var hårdt som sten ned mod jorden i det hun græd stadig men dog uden hulken og sagde"Barishan! jeg vil ikke lade dig dø..... jeg vil ikke jeg får Velarian til at passe på dig ingen af jer må dø okay! ingen... jeg skal gør mit bedste for at i ikke dør" hun tørte blidt tårene væk og sagde"du må ikke dø okay" hun vendte sig mod ham og gik stille hen til ham og klamrede sig til ham og sagde med en blid stemme"du må ikke dø"

Barishan stoppede med at smile og holdt hende tæt. '' se nu på det positive. Det er en chance for jeg overlever. Men det vigtigste er at jeg kæmper imod Zane så du og de andre er i sikkerhed. Du er en af de reneste væsner jeg har mødt. Du er en af grunede til jeg kæmper med hele min sjæl og ikke er endt i had. Hvis du dør vil jeg bebrejde mig selv for evigt ''. Barishan havde svært ved ikke at putte sit falske smil på, det var en slags forsvars mekanisme. Han havde meget svært ved at lukke folk ind i sit sind. Dog stolede han på Kajika og respekterede hende. Hun var en af hans bedste venner. Barishan kiggede mod himlen. '' det gør ikke noget hvis jeg dør, jeg har ikke ladet noget komme tæt nok på mig til virkelig at blive ked af jeg er væk, kun måske Lindir min lillebror ''.

Kajika vendte sig om i det hun blidt placeret et kys på Barishans læber i få sekunder i det hun stod foran ham med tåre i øjnene og hænderne knugede foran brystet og sagde"barishan.... jeg dør snart vis mit plot om at få Ma´lakel til at forråde skal virke... så .... så vil jeg give mig til zane fordi jeg eftersøgt og mit liv vil være i hans hænder endnu en gang... desværre" hun sukkede og hviskede i hans øre blidt mens hun strøg hånden igennem hans hår"Barishan dø ikke..... lov mig det.... vent til jeg vender tilbage en dag, og jeg vil være der for dig gør mit bedste for Di morga .... jeg har i lang tid vidst at Zane en dag endelig ville få mig dræbt helt... og den dag nærmere sig mere og mere... jeg kan ikke mere ignorer det, så bebrejd ikke dig selv, men kæmp for min skyld fordi når det endelig opgør står klart så jeg ikke mere..... ikke mere i live .... desværre barishan undskyld" Hun slap ham blidt i det hun vendte ham ryggen og tårene trillede blidt igen

Barishan stod stiv som en statue. Han vidste ikke helt hvad der var sket. Efter lidt tid kom han til sig selv. Han gik over til Kajika og tog fat i hende og vendte hende og kiggede hende i øjnene. '' Nej. Der er ingen grund til at du skal dø. Malakel og Zane er ren ondskab. Dit ofre bringer kun nød og sorg til folk Kajika. Du hjælper bedst som et tegn på håb. Du skal ikke blive en martyr for at gøre folk klar. Du bliver ved mig, jeg beskytter dig til folk er klar. Så drager vi i krig. Sammen med de andre oprører. Ingen af os kommer til at dø '' han havde et surt ansigtsudtryk, faktisk havde han ikke haft sådan en ansigtsudtryk han virkelig mente i flere år. Hans øjne udstrålede at han var alvorlig og at han mente hvad han sagde. Det var en glimt af håb i hans øjne, dybt inde.

kajika rystede på hovedet og skubbede blidt barishan væk og sagde"Nej det var et farvel kys barishan jeg har allerede arrangerede alt og planlagt det, jeg kommer til at dø om under en månede og sådan er det.... derfor må du føre de andre og minde velarian om at jeg tror på ham så meget som jeg os tror på dem og minde dem om at jeg ofrede mig fordi Zane tror han er stærk så han tror der intet i verden der kan vældte ham når han endelig får finger i mig, det vil blive tortur men jeg er villig til at gå det igennem... jeg intet håb kun en ..... en hjælpeløs pige men jeg vil vise dem alle at jeg kan ofre mig ..... så barishan lad mig nu gør det og træn dine elever godt og kom godt ind i kampen sørg for at folk har en beskyttende vest eller noget ved sit solar plexus der elsker han at slå til, sørg for de ikke er for tæt på ham dog kan han ikke bruge Hellfire så, og fjern hans våben fra ham med telekinese.... okay" hun så på ham og sagde"jeg har besluttet mig og sådan er det, min krop er hans om ikke så lang tid og han vil dræbe mig igen det jeg sikker på"

Barishan nikkede og bukkede som en ridder gjorde for sin dronning. '' som du ønsker Kajika. Jeg kan ikke stoppe dig. Du er i stand til at tage dine egne beslutninger. Jeg er sikker på du traffer den rigtige beslutningen. Du er stærk. Jeg skal gøre alt i min magt for at stoppe Zane det var du mit ord på ''. Barishan stod stadig bukket og man kunne ikke se hans ansigt kun sit gule hår. Barishan stod sådan og sagde så. '' men jeg ville have fulgt dig til ondskabens kerne og det ville have været den største ære at kæmpe side om side med dig. I mine øjne vil du altid være en at Di Morga's bedste herskere ''. Barishan stod stadigvæk bukket og udviste den største respekt han kunne ved at opføre sin som en ridder gjorde kun overfor sin dronning eller konge.