En Normal Dag I Skoven(Privat=Zelvia)

Sted: Skoven Ved Hytten
Tid: 16.00
Vejr: lun, samtidig med solen står højt på himlen
Omgivelser: Skov og hytte
Påklædning: Samme som på billedet


Barishan stod udenfor og lavede fysisk træning hans sorte læder jakke hang på en gren på et træ og han var ved at lave armbøjninger- Han havde en veltrænet overkrop dog var der en tatoo på hans brystkasse og hofte. den ved hoften forsvandt ned i hans bukser. de tatoo's var dystere og man kunne mærke de var onde. Barishan derimod havde en smukt ansigt og krystal blå øjne der udviste venlighed og styrke. Sveden rislede ned af ham og han havde et fast blik i sine øjne. det var klart han trænede til noget og han pressede sin krop til det yderste.

En halvbleg pige, med silkeblødt sort hår, sat med hårspray gik igennem skoven. Denne tøs var Zelvia. Hendes kønne ansigt blev godt indrammet af det hårspray satte hår. Hendes brune øjne undersøgte skoven . Hun havde små sort og hvid ternede short på og en sort top. Hun var næsten lige ankommet her til stedet og besluttede sig der at gå en tur i skoven. Før hun flyttede her til var skoven hende 'tilflugtsted' når hun havded brug for at være alene. En svag men melodisk tone kom fra hendes bløde lyserøde læber, imens hun kort nussede sin hals. Hun havde stadig ingen ide om alle de forskelliges væsners eksistens, og det var måske også meget godt. Zelvia havde ingen anelse om hvor meget fare der enelig kunne findes i skoven, Men det var jo trods alt lyst og solen stod højt på himlen. Hun tog blidt fast i en lok hår og viklede det rundt om en finger. Hun kunne høre en svag pusten men tænkte ikke ydeligere over det, hun nynnede bare videre

Barishan kunne mærke der var nogen i nærhenden i vinden. Han rejste sig og tog sit sorte læderjakke på. Han kiggede på hans tatoveringer og sukkede. Så dækkede han dem til med jakken og gik et stykke ind i skoven og fik øje på Zelvia. Han stod lidt og så hende an før han venligt trådte frem og gik over til til hende. Der var noget galant og ridderligt over hans gang. Men det var næsten som om en burde tyngede ham. Barishan bukkede foran Zelvia og sagde med en galant stemme. '' goddag unge frøken. Hvad laver de ude i skoven på sådan en dejlig dag hvis jeg må være så fri at spørge ? ''. Barishan smilede venligt.

Zelvia hørte skridt og kunne derefter ænse en svag lugt af sved, Men den nagede hende ikke, Nej hun var faktisk vant til det. Lidt efter kom en fyr-eller mand- til syne. så typsisk som Zelvia nu er betragtede hun ham nøje, hver eneste detalje- men ikke kun i ansigtet, men kroppen med. Hun løftede det ene øjnbryn i en undrende mine , pga. hans gang. Men hun fandt det faktisk charmernde, hun smilede lettere flirtende da fyren snakkede. Hun stoppede foran ham og så op på ham eftersom han var lidt højere end hende. Han småfniste af hans buk og bed sig lidt i læben men holdte sit smil "Jeg er lige ankommet og...tja. jeg ville se mig lidt omkring" svarede hun med hendes blide stemme. ikke for lys og ikke for mørk. Hun lod blikket glide lidt rundt i den smukke skov men så på den unge herre igen. Hun trak den ene mundvige lidt op i et småfrækt smil "Zelvia" svarede hun så .

Barishan smilede venligt og bukkede hovedet og sagde med em fin stemme. '' Jeg hedder Barishan, Sir Barishan Korsridder og medlem af Oprørerne ''. Faktisk hang der plakater med ham byen med en stor dusør på en del milioner euro. Barishan talte på en fin og gammeldags ridderlige måde. han havde en sølv amulet på. det var til at ænse hans veltrænede krop under jakken. Han duftede af en frisk skovbrise. Det gjorde han altid fordi han var Aspara. Han var en smuk Aspara med øjne man kunne fortabe sig i. Barishan smilede venligt og sagde. '' mig en ære at mæde dem frøken Zelvia. Jeg håber de kan lide skoven som den er ''.

Zelvia undrede sig stadig en anelse over den måde han talte på, den virkede... gammeldags? en anelse ridderlig. Og hendes tanke blev også bekræftet over hans navn. Han smilede og gav et lille nik fra sig, og dog tyggede hun lidt på det sidste 'og medlem af oprørende' .Han spidsede kort læberne i en tænkende mine men lod dem dernæst falde på plads igen. Hun betragtede kort hans ansigt igen og blev kort tabt i hans øjne, hendes film falmede lidt i det men fik til sidst revet sit blik væk. hun lukkede kort øjnene, da hun åbnede dem igen lagde hun mærke til de små svedperler der havde lagt sig i hans pande, hun lagde hovedt en anelse på skrå, og betragtede den lille del man kunne se af hans veltrænede overkrop. Næsten sulten efter og se mere, synkede Zelvia en blød klump og tog sit blik til hans ansigt da han igen snakkede. "Æren er på min side ^^" sagde hun sødt , hun spekulerede lidt over hvorfor hun nu også talte på den måde... men det vil virke forkert , andet. Hendes smil bliv atter lettere flirtende "Den er smuk" sagde hun så med en lidt fraværende stemme da hun kiggede rundt i skoven...

Barishan smilede og kiggede rundt omkring i skoven. Han elskede den skov. Han havde boet i den i et stykke tid nu. Tit havde han mødt andre interessante væsner og mennesker her. '' ja denne skov er noget helt specielt. Man kan virkelig slappe af og finde indre ro her. Bare man tager sig i agt. Skoven her huser også fare ''. Barishan drejede sig så han kunne se sig omkring. Det støre sværd der hang på hans ryg kom til syne. Det så stort og ondt ud og ikke noget som en ridder ville gå med. Barishan kiggede tilbage på hende med hans krystal blå øjne '' Frøken Zelvia. Måske skulle vi gå et mere sikkert sted hen. Jeg har en hytte ikke så langt her fra ''.