In joy and sorrow..

Det irriterede nogle gange Valentin at han ikke kunne nyde stranden mens at solen herskede, men der var en god grund til at han ikke begav sig hen på stedet når der var folk som nød solen, så længe de kunne. Han ville dø hvis han bare blev ramt af en enkelt sol stråle. ,,Hvorfor er.. jeg ikke et menneske.. længere?! Oh.." mumlede han og gentog flere gange. Han havde fået smidt sine sko og strømper et sted på sandet, og gået fra det, af en eller anden årsag.

Han gik tæt nede på vandkanten, hvor han efterhånden havde gået i et stykke tid. Han kunne mærke sine fødder ramme vandet som bølgerne sejlede ind og det bløde sand mellem tæerne. ,,Oh.. det er ikke altid så sjovt.. at være et vandrende lig.. død mens hjertet er forsvundet.." lød det fra hans læber, det var sjældent at høre en stemme klang fra Valentin. En vampyr sang.. så lykkeligt det nu kunne lyde, selvom nogle nok ville dømme det til skrig. Han havde en øl i sin ene hånd, selvom den nok snart havde nået bunden. Inden at han nåede stranden havde han været på værtshuset og fået et par genstande.. hvor mange vidste han ikke. Hvorfor skulle man også tælle? Han havde godt vidst det fra starten inden at han blev beruset.. Men det vigtige var vel bare at havde fokus på hvornår man drak.. fordi det altid havde en konsekvens bag efter.. Valentin havde bare ikke tænkt sig om.

,,Ak ja.. et menneske.. er svagt.. men de lever mere livet.. og kan mere.. end.. vi!" skrålede Valentin til sidst inden at han trådte nogle skridt tilbage væk fra vand kanten og smed sig så ellers i sandet. Han stillede samtidig øl flasken ned, uden at vide om den væltede, som den vidst gjorde.

,,Hvis.. man bare vidste hvem sin skaber var.. så man kunne få hævn.." kom det fra ham i en mindre almindelig undertone i stemmen, han slikkede sig om munden og lagde sig efterfølgende ned. ,,Dejlige sand.. uh.. nogle gange er hævn nok ikke det jeg tænker på.. stranden er alligevel også god at nyde nu her.." han vrøvlede og vrøvlede.. snakkede som om at han var i selskab med nogen. Men han vidste godt at han i længden var alene.
Alene på stranden. Valentin lukkede sine øjne lidt, og holdt dog det ene øje lidt åbent hvor han studerede de få stjerner han kunne få ind på sin rækkevidde. Det var længe siden at han sidst havde været så fuld.

Dean sad ikke ret langt fra landet og kiggede ud i horisonten, det var så mørkt at han ikke han kunne fornemme meget, han kiggede ud imod de mange bølger der kom hen i mod ham, men stoppede et par meter fra hans fødder hver eneste gang. Han havde hovedpine og hans hænder snurrede en smule, han havde nok taget en smule for meget denne nat, men han lod sig ikke påvirke af det, det var lige før at døden for ham blot ville være at skåne ham. Han havde prøvet at tage sit liv to gange, men det hjalp intet. Gud blev ved med at fortælle ham at det han skulle på jorden var så meget mere end det så ud til, og han blev sendt tilbage igen. Men Dean hadede livet, og han hadede alt hvad det indebar. Så hvis han ikke kunne dø, så kunne han i det mindste dulme sine smerter så meget han kunne, og det var desværre oftest med hvidt pulver og alkohol det foregik. Han havde aldrig, aldrig nogensinde været så såret i hele sit liv, heller ikke selvom han blev ved med at sige til sig selv at han var ligeglad, som var det et mantra der kørte inde i hovedet på ham, et mantra der skulle overbevise ham om at livet bare var en illusion og at kvinder og kærlighed ikke var noget værd. At han bare var svag og at han bare burde tage sig sammen...

Dean mærkede hvordan en stemme bevægede sig i nærheden af ham, som var det et svært ecco der gav genlyd inde i hans hoved og han drejede langsomt sit hoved og lod de brune øjne hvile på en blond skikkelse der stod omkring syv meter fra ham. Han rynkede let i panden imens han kiggede imod den fremmede og overvejede et øjeblik om han mon var syg i potten, siden at han sådan snakkede når der ingen var, og alligevel så kunne Dean jo ikke udelukke de muligheder der nu var for hans tale: "Taler du til mig?" sagde Dean til ham med en stemme der afslørede at det ikke kun var to øl han have fået den aften, han havde en lettere snøvlen og i hans ædrue tilstand ville han nok heller ikke have talt til en fremmed bare sådan lige.

Men lige nu var alt selskab godt selskab. For når døden var en mild straff, ja så kunne det jo på ingen mulig måde blive værre end det allerede var, også kunne man vel lige så godt fejre at der var andre skabninger som ham selv der var fucked up. Dean var iført en hvid skjorte der var let åben i toppen og han havde et kors om halsen der vendte på hovedet, som var han klar til at gå ind til satanismen, men det var blot endnu et forsøg på at få Gud til at fjene ham på jorden. For at få hans vrede væk, for at ende alt...

En yderst delikat duft strejfede hans næsebor, mens at han mindes om at der lød en fremmed stemme i hans ører, hvis han lyttede rigtig efter, udover at han kunne høre bølgerne i havet og mærke luften der fra. Men han var ikke sikker på sagen. Hvordan kunne han vide om noget når han var så beruset. Dog ville det kun glæde ham hvis han endt med at få selskab. Man kunne direkte se på hans øjne, som famlede lidt. At han havde været ude at drikke. Han smilede blot og drejede hovedet først den ene vej hvor han ikke fik øje på noget.. Oh stakkels Valentin, hvis syn slørede lidt mens at han ikke kunne tænke klart.
Han var lige en man kunne ligge i seng. Valentin drejede så hovedet den anden vej og fik øje på en skikkelse. ,,Det.. ved jeg ikke", grinede han. ,,Du ved godt at du har en herlig duft..", han kunne ikke holde et ord tilbage. Hvorfor også gøre det, når han følte sig så fri og i godt humør?

,,Hvem er du.. kærlige mand?", han kunne høre det på stemmen. Han lod sin tungespids glide ud for at slikke sig om munden ,,Jeg er blot.. et uskyldigt væsen.. der snakker.. løs" kom det så fra ham, og han prøvede at sætte sig op. I stedet for at ligge ned på sandet, men det gik ikke ret godt, typisk at hans balance svigtede ham lidt. Hvorfor mon? *Det er nok sidste gang at jeg skal drikke mig så fuld.. det går ikke sådan her*, var en tanke som gik forbi ham.

Valentin havde aldrig havnet i sådan en suppe das. Hvis han havde været der, så kunne han ikke huske det. Arme mand.
,,Vil du ikke nyde.. udsigten, sammen med mig..?" spurgte han kort tid efter, uden at han havde hørt fra den ukendte. Han rakte sin ene hånd ud i vejret, i retningen hvor han mente at der stod nogen, som en venlig gestus ,,Jeg er Valentin.." Nu havde han da præsenteret sig.
Han rømmede sig lidt og lagde sit hoved på skrå ,,Bare rolig.." tilføjede han og holdt en lille pause med at snakke, men han fortsatte igen:
,,Valentin her.. plejer ikke at være sådan i hverdagen..", han havde ikke håbet på at han havde opført sig alt for dumt, nogle ville nok syntes han var åndsvag. Men så måtte man tage det med, da han selv var pænt ligeglad.. Han kendte alligevel ikke så mange endnu. Selvom han efterhånden havde boet i Terre, Di Morga længe.

,,Eller.. kan jeg i det hele taget friste med noget?", endnu et spørgsmål der kom fra ham, han sendte et yderst sødt smil. Inden at han lagde sig ned igen på sandet, han synes det var ekstremt hårdt lige på det tidspunkt at holde sig oppe. Han sukkede nydende, mens at han kiggede op på himlen ,,Sikke.." mumlede han og nynnede lidt simple lyde ,,Sikke.. sikke.. en aften". Han lagde sine hænder der var beklædt af læder handsker, op på hovedet på panden, mens at han prøvede at lytte til naturens bevægelser. Det var noget af et eventyr, han var kommet ud på, selvom der endnu ikke var sket særlig meget.

Så snart at Valentin nævnte hans duft kunne han konstatere at det var en vampyr der stod nær ham, af en eller anden grund så kunne de spotte engle som Dean på hundrede kilometers afstand og de følte sig altid utroligt tiltrækkede. Dean smilede blot let og lystede på hovedet: "Ja det har jeg hørt" sagde han som svar til at han duftede godt, det var ikke første gang at nogen var helt væk i has duft, han vidste jo hvor vild det kunne gøre Kajika dengang de havde været sammen.

Dean grinede let da han kunne se på den unge mands bevægelser at han nok havde fået lidt mere: "Jeg fordriver tiden med mine to gode venner" sagde han og løftede sin øl: "Øl" sagde han og pegede så på en pose med et hvidt pulver der lå ved hans fødder: "Og Coke" sagde han og kiggede op på den unge blondine dreng, han mindede ham en smule om Gregory og det stak ham let i hjertet: "Hva med dig? DU ligner en der har været ude og feste lidt med øl" sagde han og smilede op til den fremmede. Han grinede af de unge: "Valentin... Det lyder... Romantisk?" sagde Dean med iroisk stemme og kiggede op i mod ham: "Jeg hedder Dean... Det er mindre romatisk og mere råt-sex, agtigt" sagde han med et grin og rystede på hovedet så hans hår let bølgede, det var ved at være lidt halv langt.

"Selskab er ganske fint" sagde han bare og smilede: "Så hvad er din undskyldning for at have blodet fyldt med alkohol?" sagde han og kiggede over i mod ham med et smil der langsomt forsvandt i takt med at han kom i tanke om hvorfor han selv sad der: "Kan jeg friste på lidt?" sagde han og tog posen frem og viftede let med den, man var jo ikk så nærig så man ikke godt kunne dele ud af det gode, og de stoffer, de var ret gode. Det var ihvertfald dem der havde fået Dean til at sidde og have et ganske udemærket trip lige nu.

Når han tænkte tilbage så kunne han ikke finde nogen grund til hvorfor han havde været blevet så længe på værtshuset, til sidst havde han også mærket på sig selv at han skulle trække sig tilbage, og derfor befandt han sig på stranden nu. Han trak sig lidt på skulderen, mens at han overvejede hvad han skulle sige til det spørgsmål som der blev stillet.
,,Der sker ikke så meget for tiden.. også blev jeg bare lidt for fristet til at fortsætte.. efter at jeg havde fået første drink, tror jeg". Hvad mere skulle han sige? Dean ville nok også forstå det.

Han måtte indrømme at han ikke havde nogen personlig grund til at gøre det.
En kuldegysning steg igennem ham mens at Dean lavede en beskrivelse af deres navne.
Han nikkede enkelt gang. ,,Så romantisk er jeg nu ikke.." grinte han.

Valentin kiggede hen på Dean, og klappede så på jorden ved siden af sig med sin ene hånd flade som et tegn på at Dean skulle flytte sig hen til ham. Mens at han stadigvæk lå ned ,,Jeg har faktisk ikke prøvet det stads endnu, men jeg er frisk på det..", sagde han og smilede blot.
,,Hvis du vil hjælpe mig med at komme op og sidde.. føler at al den alkohol jeg har fået har en del magt over mig..",

Han ville ikke lyve over for Dean at han havde prøvet den verden med alkohol og stoffer. Da det bare endt med at han ville få konsekvenser og gøre ham svagelig. Hvorfor ikke give det en chance nu når han var beruset? Dean virkede som en fyr der havde styr på det. Valentin havde alligevel ingen steder at gå hen, og stranden var lige nu det sted som var perfekt til at slappe af og få frisk luft på.
Det gjorde vel ikke noget at han fik nogle stoffer? Han havde intet hjem, så han kunne fint falde om og sove på stranden. Hvis det var det der skulle til, da han ikke ville regne med så meget. Han skulle bare holde øje med horisonten, og forsvinde fra stedet inden at solen ville herske over sig. Dean ville nok forlade stranden når lysten var der, og at tiden var inde til det. Uden at han kendte Dean.

Dean nikkede blot, han drak ikke så meget som han tog stoffer, for i følge ham så forstærkede alkohol hans følelser imens nakotika fjernede dem, og det var jo netop at flygte for følelserne han ønskede, ikke at få dem forstærket for så ville han nok ikke leve meget længere - nå ja, hvis det altså ikke lige var fordi at han ikke kunne slå sig selv ihjel, utroligt hvor deprimerende en tanke det egentligt var... At man ikke engang kunne forlade jorden når man ville.

Dean grinede let og fik, en smule klodset, stablet sig på benene og gav ham så en hånd så han kunne komme op og sidde. Han satte sig så på pladsen ved siden af Valentin og fandt et lille stykke pap og et dankort frem fra sin lomme. Han lod det hvide pulver ligge sig ud på det lille papstykke og med sit dankort fik han det lagt i to linjer. Han satte det på sit skød imens han i sin lomme fandt en 20 euro seddel frem som han rullede sammen, han satte den for næsen og sniffede hele den ene bane op i næsten, han kunne mærke den utålelige smerte det gav de fire sekunder det bevægede sig ind i hans blodbaner og næsten med det samme mærkede han hvordan hele verden blev bare en smule mere sløret: "Din tur" sagde Dean med et smil og gav ham papet med den ene bane og euro sedlen.

Dean tog en smøg frem fra sin inderlomme og satte den op imellem sine læber, han tændte den stille og indhalerede den røg som han var en ægte sucker for, han elskede at ryge - og ja generelt så elskede han jo bare alt et som han ikke måtte elske: "Så... Valentin" sagde Dean med et let flabet blik: "Du er vampyr, kan jeg fornemme på det hele?" sagde han med et lille smil: "How's that?" sagde han og grinede let, han vidste faktisk ikke helt hvad han ville sige med det, men vampyre tiltrak ham altid en smule, nok mest pga. deres tænder.

Med det samme at Dean gik i gang med at sniffe stoffet, fulgt Valentin med i hvordan han gjorde det, med et halvt sløret blik. Han tog imod pappet da han fik det af Dean og holdt det i sin ene hånd mens også fik euro sedlen. ,,I’ll will try”, sagde han med sin engelske accent. Valentin havde ikke altid boet i denne by. Han satte den for næsen som Dean havde gjort og sniffede så hele banen, til at han kunne mærke en ubeskrivelig smerte som det gav i nogle få sekunder der bevægede sig ind i blodbanerne, der alligevel gjorde at han tændt lidt på det. Han bemærkede også hvordan det naturlige væsen dukkede frem i ham så hans røde farve i øjnene kunne skimtes ud af øjenkrogen, i forhold til hvordan folk lå mærke til farven før. Da hans øjenfarve normalt var sort.

Han rakte derefter Dean pappet og euro sedlen. ,,Tak.. for det du”, sagde han og smilede mens at han lænede sig lidt hen mod ham. Selvom at Dean havde taget en smøg frem forhindrede det ham ikke at nærme sig ham. Valentin havde bestemt ikke noget imod dem som røg eller lugten fra en smøg for den sags skyld. Han kunne bare ikke forstå hvorfor at man skulle ryge. Nu når man alligevel kunne undvære det.
Han lyttede til hvad Dean at sige fra hjertet, som bankede løs inde i hans krop. I forhold til Valentins der var dødt for længst. ,,Du er dygtig.. engel”, sagde han og undslap et lille grin, han havde en god lugtesans og kunne med det samme gætte sig frem til at han var en engel.

,,Sometimes.. perfect..”, hvor skulle han begynde med at fortælle om hvordan det var at være en vampyr? Et udyr, som de fleste var bange for? Han lod ubevidst sin ene hånd falde ned på Deans lår og lod sin hånd hvile der imens at han fortsatte med at snakke ,,Other times.. painful.. but also.. delicious.. The point being a vampire.. is you have to live and accept the way you have to servive..” han kiggede ud på havet og dets bølger. Den mytisk som det kunne have. Arveligt at de ikke kunne nyde solnedgangen.. men igen så Valentin inderst inde bange for at blive ramt af solens stråler, hvis det havde været muligt.
,,Hvordan er det at være.. en engel?”, spurgte han af ren nysgerrighed, han vidste ikke hvordan han ellers skulle spørge ind til det, og efter at Dean havde spurgt så kunne Valentin også spørge til gengæld? ,,En engel.. hvis blod.. er så tiltrækkende..” mumlede han, nærmest som en hvisken.

Dean smilede let da han bemærkede hvordan hans øjnfarve ændrede sig, han kunne godt lide den røde farve som de fleste vampyre kunne frembringe når de blev vrede eller ophidsige, eller om nu hvor de havde indtaget noget deres system ikke var vant til. Dean kunne lide den rare følelse som stoffet gav ham og han kunne lide at et det med andre, han bestlt sjældent for sine stoffer, så mange folk skyldte ham tjenester at han kunne skaffe lidt rundt omkring.

Dean grinede let af ham og han stak pappet i lommen: "Det er altid en fornøjelse at dele lidt ud, når man er i godt selskab" sagde han og tog endu en sug af sin smøg imens han lod blikket glide udover vandet et øjeblik og han kunne med det samme mærke hvordan de mange tanker vendte tilbage, de mørke tanker, de helveds tanker han bar så gerne ville slippe for, han havde mange gange overvejet at gøre sig vampyr, kun for hende... Men han vidste ikke om et ville ændre noget, udover at sætte hans hjerte til stop naturligvis.

Dean smilede let: "Lige nu er det et helved" indrømmede han og kiggede over i mod den unge dreng: "Det er lidt som om at jeg bare render rundt i min egen lille boble og ikke aner hvad der er op og ned" sagde han og sukkede let imens han stille slukkede sin smøg i sandet: "Men ja jeg har godt fundet ud af at min blod ikke er helt skidt" sagde han og udbrød et lille grin: "Det er som det skal være..." sagde han og kiggede ned i sandet imens han kort lukkede øjnene og mærkede hvordan hele verden begyndte at snurre.

Ihærdigt prøvede han at lytte efter hvad det var Dean sagde, selvom han var meget beruset og havde taget noget stof som han havde fået lov til at smage af Dean. ,,Jeg troede ikke at engle levede i helvede.." kom det fra ham med et mindre grin. Han kunne simpelhent ikke lade være.. Den sætning måtte han bare fyre af. Valentin rømmede sig mens at han lod sit blik hvile på Dean. Hvor han derefter hævede det ene øjenbryn efter det andet ,,Har du da smagt dit eget blod siden da..?" spurgte han, endnu med et grin og fniste.

En lyst steg igennem ham efter at Dean havde nævnt at hans blod ikke var helt skidt.. Tænk hvis han kunne få lov til at smage englens blod?! Det ville.. få ham til at blive lykkelig?.. Hvis han kunne beskrive sådan en følelse for blod der havde en meget delikat smag. Valentin bed sig lidt i underlæben og trak på sig svagt på skulderen, nu måtte han vise at han ikke lavede sjov under hele samtalen omkring det emne de havde kørende ,,Du ved sikkert godt hvad der er op og ned, men du vil bare ikke indse det..

Som sagt, ved din hjerne det garanteret, men nok ikke dit hjerte..", han lagde sin ene hånd hen på hans brystkasse omkring det sted hvor hjertet sad. Mens at han kiggede på Dean. ,,Har jeg ret?", spurgte han stille og smilede lidt. Det var i orden hvis at Dean ikke ville indrømme det, da Valentin kunne gætte sig frem til at det var en personlig sag.
Og nu kendte de ikke hinanden så godt igen. De havde lige mødt hinanden.
Det lignede ikke Valentin at være så menneskelig.

Dean grinede let: "Tro mig, jeg burde have været i helved" sagde han med et lille suk, det var uden tvivl der han hørte til, langt væk fra alle andre, måske bare rådne op i al evighed: "Tro mig, jeg er ikke særligt spændene selskab" sagde han og sukkede imens han stille lod en hån glide igennem sit mørke halvlange hår som efterhånden trængte til at blive klippet for at det ikke snart gik ind i øjnene på ham: "Nej ikke ligefrem, men altså.. Jeg har da smagt resterne gennem vampyr munde" sagde han som en lille halvsjofel kommentar, for ham havde bid noget med sex at gøre, ganske simpelt fordi at han tændte på smerten og det var jo noget for noget. Hvis folk skulle bide ham - så ville han knalde dem bagefter, måske klamt og upassende, men simpelt.

"Well det er ikke altid så let at se sandheden i øjnene, det er nemmere bare at flygte fra den" sagde han og smilede let, sådan havde han faktisk altid haft det, både før og efter sin død, verden skulle bare leves... Det galt bare om at overleve hver eneste dag.

"Er du psykolog?" sagde Dean med en let skeptisk stemme imens han kiggede ned på den fremmedes hånd der nu lå på hans brystkasse: "Men det er nok noget i den stil" smilede han let: "Hvad med dig, slår dit døde hjerte for nogle?" sagde han og kiggede over i mod den unge blonde mand.

Valentin endt med at rakke tunge af Dean, efter det stillede spørgsmål om han var psykolog ,,Hvad.. tror du selv.." grinte han og bed sig lidt i underlæben ,,Nok er jeg et dødt væsen og intet hjerte, men selv jeg kan regne sådan noget ud", sagde han så mens at han så på Dean.
,,Hvad.. er det så der gør dig fuldstændig forvirret?", spurgte han af ren nysgerrighed. Han vidste ikke om Dean ville svare. Det måtte han vel selv om. Han kiggede så mere alvorligt på englen ,,Jeg stoler ikke på det stads til følelser.. så hvorfor tage sig af det?", spurgte han, uden at komme med et mere personligt svar til spørgsmålet

,,Desuden tror jeg ikke at jeg kan binde mig til en person.. det virker for.. enkelt", sagde han, mens at han kiggede på Dean.
Skulle han tage at spørge om det? Eller lade som ingenting og måske bare gøre det? Valentin havde virkelig lysten til at bide Dean, men han vidste ikke hvor meget det ville føre hen. Eller om stemningen ville ændre sig. ,,Dean.. må jeg smage .. dit blod....?", det var svært for ham at spørge og alligevel røg det så let ud fra hans mund, fordi han var beruset.
Mens at han havde snakket viste han sine hugtænder frem, med et lidt åben gab. ,,Jeg er ligeglad om andre.. har smagt det.. du er en engel.." bare det sidste ord han sagde gjorde at han blev mere fristet, mens at han blot blev siddende uden at nærme sig Dean. Han tog sin hånd til sig, så den ikke længere lå på englens brystkasse, hvis hjerte bankede og havde liv i sig i forhold til Valentin.
Han havde aldrig smagt engle blod.. og når bare tanken strejfede ham mens at han sad ved siden af en engel.. så kunne han ikke lade være med at spørge ind til det.. Selvom det nok ville ende med at han ikke fik lov. Hvem ville bare give sit blod ud?

Dean grinede let. "FOr et år siden troede jeg ikke følelser eksiterede og jeg var sikker på at alle folk overdrev, men desværre tog jeg fejl... Dog er jeg ved at overbevise mig selv om det modsatte" sagde han og tog en tår af sin øl som snart var halv tom: "Følelser fucker den op... Jeg falder aldrig i den fælde igen" konstaterede han og kiggede udover vandet imens han talte, det hele var blevet så fucking latterligt efter han havde haft Kajika p tanerne, det var bare som om at alt var gået galt fordi at han var så langt væk oppe i hovedet og kun tænkte på hende.

"Det troede jeg heller ikke" indrømmede Dean og kiggede let ned i jorden: "Men som sagt så lære man af sine dumheder, og jeg springer aldrig i den fælde igen" sagde han og sukkede.

Dean kiggede over imod den unge dreng, som vel meget vel var på hans egen alder: "Hmm..." sagde han overvejende til denne unges spørgsmål: "Der er et lille problem med netop det" sagde han og kiggede på ham imens han let overvejede hvordan han skulle fomulere den sætning han nu skulle til at sige: "Jeg tænder på smerten... " sagde han: "For mig, er bidet... Noget seksuelt" sagde han og lagde hovedet let på skrå, han havde voldtaget Kajika - to gange, begge gange pga. bid, han var som en varulv der vågnede fra sin søvn når han mærkede smerten og hans hjerne var fuld af stoffer og han følte slet ikke at han kunne styre det.

,,Virkelig?.." spurgte han i en lav tone. Han overvejede det længe inden at han sagde noget igen ,,Hvor sødt.. De fleste bliver skræmt og kan ikke holde til smerten.. det kan de fleste godt nok ikke.. men altså.. jeg har dog ikke mødt nogen som tændt på det.." Han trak sig svagt på skulderen da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige ,,Det er da godt at du er afklaret, med at du ikke vil ende i den fælde.. Spørgsmålet er bare om dit væsen kan holde til det.. Engle er meget åben og har vidst svært med at ligge følelser på hylden. DU er jo en del af godheden selv", sagde han roligt og fugtede let sine læber inden at han fortsatte med at snakke

,,Men jeg har en mulighed .. et form af et forslag, som du kan tænke over, hvis du både har lyst og virkelig ikke vil ende i et kærligheds forhold hvor følelserne er koget over.." Valentin havde lidt svært med at tro på at Dean tændt på.. med at blive bidt. Han førte sin ene hånd om bag nakken for at klø sig der. Mens at han rømmede sig.

,,Vi er to er af samme køn, så mon ikke der ville gå noget tid før at vi fandt ud af hvem der både er den mest dominerende og den stærkeste?", spurgte han med et lille grin. Det kunne måske høres på ham at han ikke helt troede på det. Valentin havde dog ingen anelse om hvor stærk en engel var. Og han kendte desuden heller ikke så meget til Dean. Så måske var det sandt det som Dean sagde. Valentin tvivlede bare en smule ,,Jeg er alligevel frisk efter at få et par dråber.." kom det pludselig fra ham. Inden at stilheden overtog.

Dean grinede og rystede på hovedet. "Tro mig, jeg skulle have været en djævel, jeg er helt sikker på at der blev lavet en fejl" sagde han og kiggede he i mod den kønt udseende dreng: "Jeg kender denne her engel der hedder Noah... Han er godheden selv, men mig?" sagde han og lænede sig let tilbage imens han tænkte sig om et øjeblik: "Jeg er nok mere som Abaddon". Nu vidste Dean ikke hvor meget Valentin kendte til historie, men det var et faktum at Abaddon var et gammel savn, han var en engel der blev smidt ud af helved for at være så ond.

Dean kiggede på ham og lagde så let armene over kors: "Så du tilbyder at indgå en aftale?" sagde Dean og kiggede på ham, Dean var nu rigtigt nok bi seksuel og han havde da også haft hed sex i et baglokale på en resturent med Liam, det var dog inden han mødte Kajika: "Tro mig - jeg ligger ikke følelser i noget somh elst, den trunte der? Det var once in a lifetime" grinede Dean og rystede på hovedet, han havde ikke tal på de folk han havde været sammen med og følelser var da godt nok noget af det sidste i verden der var involveret.

Dean kunne mærke hans hoved snurre en smule mere som sekunderne gik og stofferne fik en større indvirkning på ham.

,,Hm.. ved nu ikke om vi kan kalde det en aftale.." mumlede han og fugtede let sine læber, mens at han tænkte over situationen ,,Lige meget hvad så vil jeg få tilfredsstillelse og samtidig blive stærkere der gør at jeg kan overleve...", sagde han så og smilede lidt. Mens at han kiggede på Dean. Inden at han med lidt besvær skubbede sig hen foran Dean for at sætte sig ned der på hug. Valentin lod sig derefter falde ned på Dean så de begge kom ned at ligge på sandet.

,,Er det her så meningen at jeg skal spørge, om du er med på den?", spurgte han mens at han lod sit blik hvile på Dean ,,Du må trække dig nu.. hvis du ikke vil være med til det", han lænede sig ned mens at han havde sin ene hånd hvilende på sandet ved siden af Deans ansigt og Valentin lod med sin anden hånd fjerne nogle hårtotter fra Deans hals så den kom mere til syne. Han slikkede sig om munden mens at han kiggede på Dean for at høre hvad han ville sige. Han ville give Dean lidt tid at tænke over det hele inden at det var for sent, selvom Valentin godt var fristet til at sætte sine hugtænder ned i englens kød.

Utroligt nok var han ikke gået til angreb noget før.. men det var nok alkoholen der gjorde ham lidt svag så han holdt igen. Inden at han fandt ud af hvor en interessant engel Dean var. Blodet inde i ham var garanteret en delikatesse!
Valentin kunne ikke lade være med at åbne munden lidt for at vise sine hugtænder, for at forberede englen. Han lod sine øjne glide rundt en omgang, for at vise folk hvis der var nogen i nærheden at ingen kunne stoppe Valentin med det han havde i tankerne.. og ingen kunne fjerne Dean.. lige på dette tidspunkt.. Han så Dean som sit offer lige nu.. eller som et slags kæreste eje, som folk kunne kalde ting. Han ventede på at Dean ville komme med et svar. Dog lagde han sin opmærksomhed ned på ham med det samme. Eftersom at Dean ikke skulle ende med at se mærkværdigt op på ham.

Dean kiggede på den unge dreng og hans lyse hårsom han ganske gode kunne lide, han mindede ham en del om Gregory og det skræmte ham en smule, men det gjorde ham også endnu mere nysgerrig og vel ligefrem en smule tændt. Han lod sig stille trille med da Valentin placerede sig i sandet og Dean kunne mærke hvordan sandet let formede sig efter hans krop, han frygtede allerede at sandet ville snige sig under hans tøj eller i hans sko, mest fordi det var en af de ting han hadede mest, det kløede og var altid så irriterende. Han huskede dengang han var bedste veninder med Ally og de to sov på stranden og han vågnede næsten morgen og havde sand alle mulige irriterende steder.

Dean lod let sit blik flakke imens han et øjeblik overvejede om han havde et valg, når han lå på ryggen kunne han se op i mod den sorte himmel md de tusinde stjerner og han kunne nu virkelig mærke hvor på virket han var af kokain og stoffer, det var som om at hele verden snurrede rundt og som om at verden og universet kom tættere på ham for hvert sekundt han lå det og et øjeblik blev han så betaget af himlen at han næsten glemte Valentin's spørgsmål.

"If you dare Mr. Valentin, feel free to go" sagde han med sit britiske accent der skinnede igennem når han talte engelsk, han kiggede kort i mod den lyshårede vampyr men alligevel flakkede hans blik hele tiden op i mod himle, han var jo engel - men ikke ligefrem en af himlens bedste børn og det vidste han godt, og det der skræmte ham mest var hvor fucking ligeglad han var.

Der var nok ingen som tænkte over det, men Valentin fandt det lidt spøjst da han tit blev kaldt med tilføjelse af 'Mr.' Det lød som om at han var en stor mand. Han smilede en smule mens at han lod sine øjne hvile på Dean. Uden at sige noget med det samme
,,Yes sir..". Han lænede sig yderligere ned mod Dean så deres overkroppe nok endt med at klistre sig op af hinanden, og med sin ene hånd fjernede han nogle hårtotter fra englens hals. Så han havde mere udsigt som han havde så meget fokus på.

Inden at han gik yderligere til værks kyssede han Dean. Rimelig intenst og lod sin tungespids glide ud fra slikke ham på underlæben. ,,Det gør nu ikke noget.. hvis du indfører disse følelser.. kære Dean", hviskede Valentin mod hans læber, det var blot en mindre besked.
Han smilede atter inden at han fortsatte med at kysse på Dean hvor han kyssede videre ned på hans kind og ned til halsen, som han slikkede, for at blødgøre hans hud. Han bed ham derefter på halsen med de knap så skarpe tænder, så Dean bare blev lidt rød.
Det var hans måde at gøre det på inden at han satte sine hugtænder ned i kødet.

Han lukkede sine øjne imens at han mærkede at den røde farve tonede mere frem i hans øjne i forhold til hans naturlige øjenfarve som var; sort. Grunden til at hans øjne skiftede farve var blot et tegn på at han vidste om snart ville han blive tilfreds stillet og dermed blive stærkere, efter at han direkte havde fået lov til at smage englens blod.
Det gjorde at Valentin blev helt lykkelig.. ved tanken om det. Selvom det nok mest var alkoholen i kroppen der gjorde at han så mere levende ud.
Han stak så sine hugtænder ind i hans kød på halsen med et hårdt tag med det samme så de kom ordentlig ind på Dean. Inden at han begyndte at suge noget af hans blod hvor han ellers bare lod det blod glide ned i ham, som faldt ned på hans tunge.

//Out?? Har ikke fået svar længe....///