In joy and sorrow

Det var lang tid siden at denne djævel havde moret sig i livet og derfor var han begivet hen mod den gamle forlystelses park man kaldte for Parc d'attractions. Et sted hvor han aldrig havde betrådt sine fødder, nysgerrigheden havde bragt ham der hen da han var nået hen til indgangen af forlystelses parken efter en rimelig lang gå tur, djævlen hed Gregory og hvis ingen vidste det, så han var ny i byen.

*Ved nu ikke om det er den bedste idé jeg har fået...* tænkte han og sukkede atter efter at han gik ind på området der var blevet forladt for længst. Der var dødt, og ingen skikkelse at få øje på. Selvom det var mørkt og at den kolde blæst af og til tog fat i hans hårtotter fortsatte han ind på denne mærkværdige forlystelsespark, mens at han var iført en sort lang ærmet trøje hvor han udover havde en frakke udover som overtøj, ellers havde han blot mørke grå stramme bukser på med et bælte der holdt dem oppe og derudover havde han højhælede sko på der mindede om nogle støvler. Gregory ville gerne indrømme at han var lidt speciel, i forhold til andre mænd, han var lidt feminin i det og gik nogle gange i alt for fin tøj selv til en spadser tur. Og som altid havde han sine briller på og samtidig så var hans hænder til håndled pakket ind i bandager af en personlig grund.

Han fortrak i sin ene mundvige i et smil der ikke lignede af meget, da han fik øje på en bænk længere fremme og begyndte at gå hen til den hvor han så satte sig, og lænede sig tilbage mod ryg lænet, dog ikke for meget mens at han rettede sit blik op mod den mørke himmel. Stjernerne var dukket frem og selvom det var svært at få, så det nok ud til at det snart skulle regne.
Gregory puttede sine hænder ned i hver sin lomme på frakken mens at han lagde det ene ben hen over det andet. Han havde ingen anelse om hvad han lavede her, men han fandt stedet interessant.. mens at han ellers lod sine mørke blå øjne glide rundt en omgang, hvor han fik øje på nogle karruseller og lignende forlystelser. En gnist gled igennem ham som han egentlig fik lysten til at prøve noget.. han blev blot siddende så fint som en gentleman.

Parc d'attractions.
Eller som andre kalde det; den gamle forlystelses park. Hvad fanden lavede Al her, når han kunne være hjemme i sin varme lejlighed? Okay, nu var det jo heller ikke fordi, at det var sundt at lukke sig inde i lejligheden flere uger i træk. Han blev jo nød til at gå ud før eller senere, og han havde ikke rigtig lyst til at gå blandt de larmende mennesker. De gav ham altid en forfærdelig hovedpine. Men nej- han hadet dem stadig ikke.. Nogen gange kunne de bare blive lidt for meget. Alt for meget arbejde.. Alt for mange at beskytte på samme tid. Eller, nu er det jo ikke fordi at Al følger sit arbejde, som skytsengle særlig godt. Kun halvhjertet. Det er jo ikke lige frem det højeste ønske, at beskytte folk han ikke kender. Han var ikke guds ynglings engle og ville nok heller aldrig blive det.

Nå men siden at han ikke havde specialt meget lyst til at omgås mennesker lige nu, havde han bevæget sig over til den gamle forlystelses park. Han havde været der en eller to gang før, så helt fremmed var dette sted heller ikke. Gad vide hvorfor dette sted ikke blev genåbnet? eller nedlagt? Ikke fordi at han havde et problem med dens nuværende stadie. Stedet har jo sin charme.
Begravet i sine tanker om alverdens ting, begav han sig dybere ind i Parc d'attractions. I håb om at finde noget interessant at bruge sin tid på.
Dog blev alle tankerne sat på nødbremse, da en fremmed duft passerede hans følsomme næse. En djævel?! Plejer de ikke at være inde i byen for at skabe problemer? Hvad mon en djævel lavede på sådan et forladt sted? Der gik ikke længe, før at Al's øjne fandt djævlen sidde på en bænk ikke så langt fra hvor Al selv stod. Djævlen så ikke umiddelbart farlig ud, men man skulle jo ikke bedømme en bog på omslaget.
I nogle minutter stod Al bare der, og betragtede den fremmede djævel ubeslutsomt. Skulle han gå hen til ham? Eller lade være? Han havde jo ikke set denne djævel før, hvilke gjorder ham nysgerrig. Var han mon ny i byen? Han kende til de fleste djævle og dæmoner af gode grunde, så han var sikker på at han ikke havde set denne djævel før.

Al rystede hovedet i irritation og tvang øjnene væk fra djævlen, han gjorder det igen. Altså at dagdrømme. Det var en dårlig vane, vis da ikke også farlig. Han havde allerede mistet tal på hvor mange gange han bare havde stået der, begravet i sine tanker, helt uvidende om hvad der skete omkring ham. Han måtte virkelig lære at kontrollere det.

En mærkværdig lugt strejfede hans næse efterhånden som man skulle tro at han ikke længere var alene. Denne lugt var ikke til at beskrive med ord.. djævlen blev nærmest betaget af lugten da han endte med at rejse sig op fra bænken og lod sine øjne glide nysgerrigt rundt omkring stedet end til at de hvilede sig på en ukendt person der sikkert var en mand, måske på samme alder, eller yngre?

Han vidste det ikke, imens overvejede han mulighederne.. og han fortrak i sin ene mundvige i et lille smil inden at han begyndte at gå hen til ham, dog med rolige skridt.
"Godaften.. min fine herre" kom det fra ham, med den blideste stemme han kunne fiske op med og rakte sin ene hånd hen mod ham da han nu stod henne ved ham, foran ansigt til ansigt.

Han lagde sit hoved en smule på skrå mens at han betragtede personen.. Han håbede ikke på at mødet ville udvikle sig i den negative retning, han ville se tiden an før at han ville gøre noget yderligere. Det mindste han kunne gøre var at være høflig ved første øjekast, hvilket han også selv syntes at han var.

"Hvad.. bringer dem, her til stedet?" spurgte han af ren nysgerrighed, han vidste ikke helt hvorfor at han spurgte om det, men han syntes bare at denne samtale måtte få en start.. hvor det ikke ville føltes alt for akavet med stilheden der så småt var ved at drage hen over dem.
Måske var det dumt af ham at han havde bevæget sig hen til ham, måske ikke.. Det måtte tiden vise. Gregory vidste bare at han var glad for at han havde fået øje på ham her.. så han kunne få noget selskab.

Han smilede lidt endnu, djævlen var ikke lige frem den der var den bedste til at tage den gode stemning frem.
Normalt troede man var djævle var et ond væsen, men Gregory var lidt anderledes. Han kunne godt beherske sig. Han var ikke så umoden som visse andre djævle.
Han krydsede fingre for at denne fyr gerne ville blive i hans selskab.. hvis ikke, så måtte han bare acceptere det og gå sin vej.

//sorry for det korte svar D: //

Jep- han skulle virkelig stoppe med at dagdrømme. Al trådte et skridt tilbage i et sæt, da djævlen pludselig stod foran ham. I sit dagdrømmeri havde han slet ikke registret, at djævlen havde bevæget sig hen imod ham.
Det tog et par sekunder før at han så registrere at denne unge mand foran sig, blot hilste på ham med en venlig tone, og endda havde rakt hånden frem imod englen. Så selvfølgelig for at gengælde den venlige adfærd, tog englen fat I djævlens hånd, og rystede den blidt som man nu gør når man hilser. Ord kom dog ikke ud af de smilende, blege læber på englens mund. Han var jo tros alt ude af stand til at tale, med andre ord; Al var stum.

Ikke fordi at det var noget, som han var specielt deprimeret over. Selvom at han nok burde være det. Han var ikke født stum, men det stadig i menneskelivet, at stemmen havde forladt ham. Så han husker ikke rigtig hvordan det var at tale. Så hvorfor skulle man savne noget man ikke rigtig husker??

Djævlens læber bevægede sig endnu engang. Denne gang spurte han hvad Al havde sådan et sted. For at være ærlig var Al jo stadig ikke helt sikker på hvorfor at han havde valgt dette sted fremfor alle mulige andre, men for at besvare djævlens spørgsmål, tog Al en lille blok frem og en kuglepind. Det var denne måde at han kommunikerede på, nu hvor han ingen stemme har.
Endnu engang i sit lange liv, lod han kuglepinden finde sin vej til en blank side i blokken, og med elegante bevægelser, fik han skrevet et par ord ned, som han så vende mod djævlen.
-Kedsomheden er en byrde vi alle vel vil af med, hvad med dem? Det er ikke så tit at man ser en djævel væk fra menneskernes by- Nej det var ikke ment negativt, han var jo bare nysgerrig. I den tid englen ventede på et svar, forlod smilet aldrig hans læber, det gjorder det næsten aldrig.