Sv: Min Herre ( Bradley Joanthan)

af Gæst Man 12 Nov 2012 - 19:20

han holdte godt fast på hende og åbnede døren da de nåede hans bygning "du vil elske udsigten og jeg er sikker på at Kendra bliver henrykt over at se dig" man kunne tydeligt høre sarkasmen i hans stemme "og hvis du ikke opføre dig ordenligt, giver jeg dig til hende og jeg ved hun er sur, meget sur" han gik ind i elevatore og ventede stille

af **Elizabeth Blackmoon** Man 12 Nov 2012 - 19:24

" sæt mig ned nu. Jeg kan godt gå selv at du bare ved det " sagde Elizabeth vredt, og begyndte at vride sig for at komme ned hun ville ikke gjordet til grin. Ved et blive båre og slet ikke af ham hun satte hændern med hans ryg, Og forsøget at komme ned igen dog uden held

af Gæst Man 12 Nov 2012 - 19:27

han slap hende og lod hende flade ned uden at tage hensyn til hende og hendes smerter "husk hvad jeg sagde, gør hvad jeg siger ellers for du lov til at besøge Kendra og hun hader dig kort sagt" snerrede han og greb fat i hendes arm, hvorefter han trak hende ud af elevatoren og hen mod døren, som han åbnede og skubbede hende ind gennem

af **Elizabeth Blackmoon** Man 12 Nov 2012 - 19:29

Elizabeth havde ondt i bene. Og faldt ind i gemmen døren hvor hun bare lå der smerte i hendes ben, så meget at hun ikke rejste sig ophun så vredt på ham og begyndteat trække sin. Selv hen af gulver og ind i stuen hvor hun satte sig op af sofan,

af Gæst Man 12 Nov 2012 - 19:32

han grinede og gik ud i køkkenet, hvor han fandt et flaske blod frem og hældte det op i et glas, han gik ind til hende og satte sig på bordet overfor hende "nu drik" sagde han og rakte hende glasset "det er for dit eget bedste og det ved du godt" han prøvede at smile, men det blev ikke så godt og så mere skræmmende ud end blidt

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 18:51

" jeg kan ikke. Herre jeg kan ikke drikke blod det er slet ikke mig " sadge Beth og så på blodt, selv om hun viste at de ville styrke hende kunne hun bare ikke. Får sig selv til at drikke det som kom fra uskyldig væsner som der barn før,

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 18:55

han snerrede "nu var jeg sød også, så nu lukker du bare munden og gør som jeg siger, ellers bliver jeg vred og det ønsker du vel ikke" han bøjede sig frem og strøg hende blidt over kinden "nu er du en sød pige og drikker dit doner blod, er de forstået" spurte han med et blidt smil

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:00

" Herre jeg kan ikke. For jeg er slet ikke vantil at drikke blod endnu og der ved de godt " sagde Beth, og sank en klump hun havde i halsen hun havde ikke vænde sig til. At drikke blod endnu da hun kun lige var forvandle of ikke så længe siden,

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:03

han snerrede "din dumme tøs" snerrede han og rejste sig op, han greb fat i hendes hår og tvang hendes hoved tilbage, hvorefter han åbnede hendes mund og hældte indholdet ned i halsen på hende, til sidst lukkede han hendes mund og lagde en hånd oven på den, så hun til sidst var tvunget til at synke det "kom nu du ka godt" hviskede han og snerrede svagt i hendes øre

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:11

Beth var nød til at synke. Blodet og begyndte at ryste blodet forstærke bare hendes, had og vrede som var rette i mod ham vis hun skulle være form som et lam. Skulle hun ha engel blode blanger med Menneskeblod det ville gøre hende, så from sog et lille lam

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:20

han snerrede og gav hende en syngende lussing "du er min, fatter du ikke det, du gør som jeg siger når jeg siger det!" hvæsede han og hamrede glasset ind i væggen "gå ud af mt synsfælt, jeg afskyer dig, jeg afskyer alt ved dit væsen, din person" hans hjørne tænder var ude og hans snerrede kraftigt og advarende til hende

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:26

Elizabeth rejst sig. Men trak sig tilbage til et hjørne hvor han ikke ville kunne se hende fordi hun, lod sig falde i med omgivlsern så hun var næsten usynlig. Men der eneste man kunne se var hendes røde øjne som viste vrede og had, i sådan en grad at hun kunne væe svære at styre

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:30

han hvæsede og gik hen til telefonen "gider i sende en op for at gøre rent" han snakkede blidt også selvom man kunne se at han var ved at gå til af vrede, da han fik svaret nikkede han og lagde på, hvorefter han knyttede næverne og knurrede som et vredt dyr

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:34

Elizabeth trak sig. Bange sammen i sit hjørne og gemt ansiget i sine ben hun var bange for, sin herres vred og at han kunne finde på at gøre hendes live endnu være. Ved at tvinge hende til nogen hun ikke ville

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:38

han smilede og gik hen til døren, for at åbne da der blev banket på, en ung nydelig stuepige kom ind "hvor er problemerne sir" spurte hun og gik hen mod hjørnet hvor han pegede "så nu skal du høre elizabeth, hver eneste gang du ikke gør som jeg siger, dræber jeg en, og ved du hvad jeg tror sgu jeg starter med hende her" hurtigt lukkede han døren og havde grebet hende bagfra "husk det" hviskede han og borede tænderne ind i hendes hals

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:42

Elizabeth for frem. Og trak stuepigen om bag sig " Herre lad ikke deres vrede gå ud over ander, lad den gå ud over mig det er min skyld ikke hendes " sagde Beth og forbandet pigens hals og lod hende stikke af Beth tænket mere på andre end sig selv,

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:46

han hvæsede og forsvandt ud for at hente hende, låste døren og smed pigen hen på sofaen "du skal ikke sige mig imod" han greb hende om halsen og hamrede hende ind mod muren "har du forstået det, hvis jeg siger hop, så hopper du, men du skulle lige være så dum og ikke gøre som der blev sagt, så nu går vi til hårdere metoder, gør som jeg siger eller jeg dræber en" han gik hen til hende og pegede på den skræmte stuepige "dræb hende, lige nu" han kneb øjne sammen og knurrede

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 19:50

" det kan jeg ikke her. Jeg kan bare ikke dræber en uskyldig kun vis de her gjorde noget ondt i mod, Og den pige har ikke gjorde mig spor der for kan jeg ikke gøre det herre" sadge Beth og så på pigen og gik hen og bed hende og uden at han så der gave, hun hende et midel som gjorde at hun kun var skind død. I noger tid

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 19:53

han snerrede og gik hen til hende "nu håber jeg for din egen skyld ikke at du har givet hende noget, for hvis hun vågner igen, for jeg dig til at ønske at du aldrig nogensinde havde trådt mig over tæerne, for jeg vil få dig til at bøde, så meget at du ikke kan fatte at noget kan lide så meget" hvæsede han

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 20:00

Beth løfte pigen op og. Bare hende væk og fik en til at ænder hendes udsende og sende, hende væk i sikkehede fr Bradley men Beth kunne ikke selv rejste. Da hun var bunde til ham og var hans laver og ynglige og var der for altid bunden til ham,

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 20:02

han grinede "dit liv vil blive et helved og om måske fem hundred år eller mere, tilgiver jeg dg, hvis du da lever så længe" han snakkede ondt og dystert, på en måde der minde om en der havde fjernet alt menneskelig fra sig selv

af **Elizabeth Blackmoon** Tirs 13 Nov 2012 - 20:06

Elizabeth var bekymder for pigen som. Nu var ude at landet og kom ikke tilbage igen der havde hun lover Beth, at hun ikke ville hun rejste til sin bedsteforælder i Irak. Hvor de leve er sikket live uden for krig

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 20:09

han rystede på hovede og gik hen til sit skab hvor han fandt en flaske med blod og et vinglas, hvorefter han hældte blodet op i den og stillede flasken på plads igen, stille stod han op af væggen og drak af glasset "hun kommer til at fortryde det her" små grinede han og rystede på hoved

af **Elizabeth Blackmoon** Ons 14 Nov 2012 - 18:43

Elizabeth orden lejligheden. og handel ind for sin herre og hans søster som hun ikke snakke med, hun var både bange og ked af det som hun havde gjordet i gemmen. Tiden og i sær at hun fik sin Herre til at dræver sin lillesøster Alexis,

af Gæst Ons 14 Nov 2012 - 18:47

han sukkede og gik rundt i legeligheden "du har bare en grund til at være så meget væk, sådan en lille møgunge" snerrede han og hamrede sit vinglas ind i væggen, som efterhånden var en gammel vane han havde, når han blev sur, lod han det går ud over de glas han tilfældigvis havde i hånden, også røg det bare afsted

af Sponsoreret inhold