Bite Fight-Bradley Jonathan

Tiden var kommet, det var ude i skoven, ja nu var der kommet mange varulve, og vampyrer til stedet. Hvorfor der nu var så mange varulve vidste hun ikke. Det så ud til at der ville ske noget meget snart, så hun valgte at stille sig under et træ i skoven, for at se hvad der ville ske. Varulvene var ikke i menneskeform de var i deres ulve form, hvilket Alexi ikke havde noget imod. Dog haddede hun varulve af hele sit hjerte, derfor sørgede hun også for hun ikke var i nærheden af varulvene. Hvad ville der ikke ske, hvis hun blev bidt af en varulv, eller blev angrebet af en varulv. Et smil bredte sig på hendes læber nok var hun en meget køn kvindelig vampyr, men svag var hun dog ikke. Alexi kunne også nogle tricks.Hun lod øjnene glide hen over de mange varulve, og nogle vampyrer, hun genkendte ingen af vampyrerne, og varulve kunne hun heller ikke genkende.

Et stort tydeligt væs kunne høres hvorfra vidste hun ikke, men det var sikkert fra en af varulvene, både vampyrerne og varulvene stod i grupper nu, overfor hinanden.Hun kunne godt gennemskue hvad det var der skulle ske. En kamp mellem vampyrer og varulve”Hmm”mumlede hun stille mens hun betragtede omgivelserne lidt, gad vide hvordan den kamp ville blive herude i skoven. Alexi kunne så høre at varulvene begyndte at gøre sig klar og begyndte at løbe hen mod vampyrerne-Og omvendt. Hun hoppede hurtigt op i træet hun stod under.”det bliver interessant”sagde hun stille, og smilte bredt. Dog håbede hun ikke på der var nogen der ville finde hende men hun kunne aldrig vide.

Der gik lidt tid, og få vampyrer var blevet skadet, men der var også få varulve der var blevet skadet. Hun nød faktisk at se kampen sådan e havde hun aldrig set før-Ja hvertifald ikke hvad hun selv kunne huske. Så mærkede hun et prik på hendes skulder, og hun drejede hovedet.*SHIT!*tæntke hun højt da hun så den savlende , tørstende varulv foran hende på grenen. Hun vidste ærligtalt ikke hvordan den var kommet herop, men hun vidste hun måtte komme væk. Hun turde slet ikke tænke på en kamp mod den, hvad ville der ikke ske. Varulven begyndte at gå langsomt hen mod hende, og hun kunne ikke komme længere tilbage, så hun valgte at tage et hurtigt valg, bide varulvene i halsen, men det risikerde at den flænsede hende på armen og hånden. Hun trak vejret hendes puls var lidt op i tempo.*hvor har jeg min redning henne*tænkte hun og bed sig i underlæben. Blodet løb ned på jorden men det prøvede Alexi at skjule så vampyrerne og ikke mindst varulvene skulle få færten af hende.

Hun lukkede øjnene halvt og fik sparket varulven tilbage dog begyndte den igen at gå langsomt frem mod hende, hun vidste ikke hvordan hun skulle klare den, så hun måtte vel håbe på et mirakel.