Revenge is sweet ~ Demitri

Natten var stadig ung, de fleste væsner var indendørs, og begav sig ikke uden for deres 4 vægge, som ellers så så ufatteligt trygge ud, hvilket de jo ikke var 100%, da der kunne ske meget i en by som Terre. Børn var kommet i seng og det var kun forældrene og de unge mennesker som var oppe på denne tid, og så alligevel ikke. Lyden af en svag nynnede stemme kunne høres i det fjerne. Denne søde og rene nynnen kom fra en pige på omkring 13 år, mange folk var i tvivl om hvor gammel hun egentlig var, men cirka i den alder. Fra det første øjekast lignede hun et helt almindeligt menneske barn, men kom man tættere på kunne man nærmest mærke den mørke energi der var omkring hende, det var grunden til tyskerne sendte hende væk under anden verdenskrig, hun var deres lille perle. Nu var hun her i Terre på et børnehjem, hvor hun hadede alt der kom for tæt på hende, hvilket var grunden til hun nu var i gaderne.

“ Kom nu… “ sagde hun kort inden hendes blik gled rundt på de få personer, som gik ude på gaderne denne nat. Hun var ved at opgive modet på at den kvinde hun havde udset overhovedet ville følge efter hende, eftersom hun havde lavet et brev hvor der stod hun var i byen for at udforske den, men hendes rigtige ærne var at få kvinden til at følge efter hende og derefter slå hende ned. Eller måske bruge hende som legetøj først og derefter slå hende ned? Hendes idéer fløj omkring hende, om hvordan det ville bedst at få ram på denne kvinde, som i gennem de 2 år hun nu havde boet der, havde givet hende flere blå mærker. Dog kunne hun et eller andet sted godt forstå kvinderne på børnehjemmet… Eftersom hun altid havde været voldelig og meget voldsom, med mindre hun kunne få lov til at sidde og male eller øve sig på at spille klaver.

“ Chanella? Chanella hvor er du dog” lod en kvindes stemme, hvilket sendte et koldt smil frem på hendes læber. Så kvinden havde faktisk fulgt efter hende “ Undskyld søster Atta… Jeg fandt bare dette sted inspirerende på en måde” sagde hun og sendte kvinden et forsigtigt smil. Hun måtte lige gennem tænke planen endnu en gang, bare for den ikke slår fejl, hvilket ville ske hvis hun bare sprang på Atta nu. Kvindens hånd rodede kort Chanella’s lange mørkebrune hår inden hun sukkede “ Du ved godt du ikke sådan må stikke af… Kom med hjem” sagde hun og greb fat i Chanella’s arm “ SLIP!!” skreg hun og vred sig for at komme fri. Hun havde allerede mange blå mærker og havde ikke lyst til at have flere, hvis nu der skulle dukke et par op som ville adoptere hende, men det skete nok ikke “ Stop dit pjat Nella….” Lød kvindens stemme mens hun nærmest hev i Chanella for at få hende med sig, men hun strittede imod.