Bitter sweet revenge :: Sidney :: xxx ::

Dampen på badeværelset var så tykt man næsten ikke kunne se gennem den, så varmt var vandet som han var under, men han selv... Han kunne ikke mærke besynderligt meget og var i og for sig ligeglad med hvor varmt vandet end var. Et opgivende suk kunne høres inden vandet blev slukket og et nøgen væsen trådte ud og greb ud efter det store badehåndklæde, der var blevet lagt på hjørnet af håndvasken så det var let tilgængeligt, så han ikke behøvede at gå over gulvet for at få fat på det. Han fik sat håndklædet omkring livet og greb derefter ud efter et mindre håndklæde som han kunne bruge til det lange hår, som hang lidt ned over hans skuldre. Han fik tørret håret og smed håndklædet på jorden inden han tørrede sin krop og lod det andet håndklæde falde ned på jorden ved siden af det andet. Nøgen gik han gennem stuen og ind på soveværelset for at få noget tøj på så han kunne komme afsted. Hans bror, Sidney havde for over 1000 år siden holdt ham nærmest fanget, grundet Sid havde fundet ud af at hans højt elskede storebror var blevet vampyr. Nu... Var det storebrors tur til at få hævn, for han havde flere gange stødt på Sidney nede i Terre by om natten, de havde sågar jagtet det samme bytte flere gange. Dog var Andrew's intention blot at finde ud af hvor hans brors jagtmarker var og hvor han mest holdt til. En nat fandt han også ud af han ikke boede så langt væk, så der var sandsynligheden blot endnu større. Hurtigt kom han i tøjet at gik ud i gangen for at få sko og et halstørklæde på. Han knækkede kort nakken og tog en dyb indånding, inden han gik scenariet gennem i hans hoved endnu en gang, hvilket bragte et dystert smil frem på hans læber før han forsvandt ud af døren og satte mod Sidney's lejlighed.

På vejen der ned fik han tændt en cigaret og stoppede i lyset af en af de få gadelamper. Der var egentlig ikke meget lys på gaden, når man tænker på at dette område var beboet af en del mennesker, der godt kunne komme hjem på forskellige tider af døgnet, okay måske ikke kl 1 om natten, med mindre det var weekend og man havde været i byen. Han lænede sig op af metal pælen og rettede blikket mod himlen. I dette givende øjeblik var han glad for han ikke var Sidney. Hans lillebror havde ikke nogen ide om hvad der ventede ham, hvilket var det der fik hele hans krop til at sitre. Tanken om Sidney's ansigt når han åbnede døren og så Andrew og det derefter sikkert gik op for ham hvad der kom til at ske. Årh bare tanken. Da han havde fået smøget røget færdig gik han videre. Der var ikke langt tilbage til hans brors lejlighed, så han skulle mere eller mindre til at ” varme op”. Ganske vidst var Andrew ældre, men det betød ikke at han kunne give lillebror den samme mængde pinsel som han salv var blevet udsat for. Med langsomme skridt nærmede han sig Sidney’s lejlighed. Han var klar, men var Sidney det? På den anden side af sagen var han også ligeglad, da det jo ikke var meningen at han skulle være forberedt på at han blev overfaldet. Andrew stillede sig op til døren ved Sidney’s lejlighed og bankede på med et fast slag, så man ikke ville være i tvivl om at der var en der ville ind. Dog var det ikke så hårdt at han ville fatte mistanke om det var en der ville klappe ham ned lige så snart døren åbnet. Nu kunne han blot vente på sin lillebror…