There's A Place...

Han kiggede bare på hende og begyndte så stille at gå et eller andet sted ind af i skoven. Han vidste ikke om der overhovedet var noget spændende at finde der i skoven... Han kiggede stille rundt og på hende da hun snakkede til ham omkring det...

''Måske... jeg ved det egentligt ikke... Vil jo heller ikke hvis jeg ikke har tid til nogen af dem...''

Han smilede stille og gik bare i hurtig gang videre mens han en gang imellem kiggede bagud imod hende. Han vidste ikke om hun havde noget hun ville eller nogen særlig grund til at gå med ham...

Willow milede blot til ham og lagde stille hovedet på skrå imens hun betragtede ham, det undrede hende stadig at han pludseligt var blvet så afvisende og hun kunne mærke hvordan hendes indre ego ikke var særligt glad for følelsen, hun ville have at mænd lå for hendes fødder og tikkede om hendes krop så hun kunne gøre med dem som hun ville, men frem for at blige mere medgørelig blev Josh næste mere forvirrende og mere afvisende.

Hun stoppede foran ham og lagde en hånd på hans skulder imens hun stille lod sine læber adskille og sang sin stille sang, der var så høj i tonerne at mennesker ikke kunne høre den, nærmest som en hundefløjte, hun fortsatte i et par sekunder og stoppede så imens hun stille slap hans skulder og blot betragtede ham, en lille smule burde virke, bare for at hjælpe ham lidt på vej nu han var så... ja nærmest afvisende.

Han smilede og lagde mærke til det da hun skilte sine læber lidt og kunne mærke en lyst en voldsom og helt igennem ubeskrivelig lyst... Han kunne ikke rigtigt håndtere følelsen af det, men inden hun samlede læber igen kyssede han hende lidenskabeligt og skubbede hende bare op af et træ...

Han lod sin hånd glide op af hendes inderlår og ind under hendes trusser og op i hende. Han begyndte hurtigt at bevæge sine fingre ret hurtigt og voldsomt i hende mens han stadig kyssede ehnde men kyssene gled ned af hendes hals hvor han bed lidt i hende...

Han trak hendes trusser af og begyndte så at lege med sine fingre mere intenst, alt imen han trak sine egne bukser ned, og han smilede bare drilsk til hende en smule ondt også... Han stod med bukserne ned og slap hendes udnerliv, og holdte så hendes hænder mod træet og holdte hendes fast...

Willow fik nærmest et chok da hun så hvor pludselig effekten var, ikke lige hvad hun havde regnet med. hun havde jo brut en mængde hun mente varpassendefor en der varså afvisende, men, måske han slet ikke var så afvisende - udover hans attitude self?

Ihvertfald så havde hun ikke regnet med at det ville virke så kraftigt og inden hun næsten nåede at tænke sig om mærkede hun træet mod sin ryg og stønnede i mod himlen da hun mærkede hans fingre, et øjeblik overvejede hun at stoppe ham og lagde en hånd på hans brystkasse som en hentydning til at han skulle slappe af, men inden hun nåede at tænktevidere over det lo hun sine læber ramme hans, voldsomt og dog lidenskabeligt imens hun hurtigt knappede hans skjorte op og trak den af ham, det tændte hende at han var så tændt, også selvom hun godt vidste at hun var tildels skyld i det.

Han smilede bare og lod hende fjerne hans skjorte og imens hun fjernede skjorten lod han sig bare trænge op i hende. Han smilede drilsk imod hendes læber og begyndte bare at støde frem og tilbage i hende hårdt og nærmest brutalt... Han vidste ikke om dette var sådan hun ville have det , men lige der ville han bare have hende...

Han bed hende lidt i læben mens han stadig holdt hendes hænder og hende imod træet. Han smilede lidt ondskabsfuldt til hende, og blev bare ved med det hårde og brutale stød... Han brugte alle sine kræfter men det var som om han ikke mærkede den samme spænding som normalt...

Han slap hendes ene hånd og holdt bare begge hendes håndled med en enkelt hånd hvor den anden brugte han til at tage hende på røven og klaske hende over ballerne med nogle hårde klask... Dog ikke som en syngende lussing.

Willow kiggede i mod ham med øjne der fortalte at hun næsten var en smule nervøs over hans attitude, sådan plejede han jo slet ikke at være eller opføre sig, var det mon nu også godt at hun havde brugt sin evne eller gik det helt over gevind? på den anden side vidste han jo selvfølgelig ikke hvad hun havde gjort, men ... stadig.

Hun stønnede, næsten skreg ud i luften da hun mærkede ham banke op i sig og hun slog hovedet tilbage imod træet imens hun let blottede sin hals i mod ham fordi hun kiggede i mod himlen: "hvad.. går.. der.. af.. dig" fik hun sagt imellem de impulser der fløj igennem sin krop, det gjorde ondt, men hun stoppede ham ikke, hun havde jo selv bedt om de, hun bevægede let sine håndled for at se om hun kunne få dem fri, men uden held: "rooolig" fik hun sagt med en tydelig forpustet stemme og et ret så forvirret sind.

''Jeg ved det ikke... jeg vil bare have dig!!!''

Han hviskede det en smule højt i hendes øre, mens han stød bare tog lidt til en styrke... han var ikke bange for at skade ehnde... Han var sikker på at hun selv havde bedt ham om det på den ene eller den anden måde, specielt fordi det var kommet så pludseligt og derfor kun kunnes skyldes en eller anden for for evne...

''Så tag du nu bare godt imod kære!''

hans stød blev bare ved og ved, han stoppede ikke selvom han nu havde været igang allerede i længere tid end han normalt ville være det... Spændingerne kom dog og kom bare i hende, men ikke engang der stoppede hans bevægelser...

Willow stønnede højt i mod himlen og mærkede for første gang sone spændinger opbygge kun på grund af hans bevægelser, hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, det var så hårdt at det næsten var smertefuldt og dog så nød hun hvert eneste sekund og baksede stadig let med sine hænder som han holde fast.

Hun åbnede munden for at ville sige noget og svare ham, men hun følte ikke at hendes hamrende puls tillod hende at sige noget: "Slap af..." Fik hun dog sagt lmellem de høje støn da hun mærkede at han tog til i styrke og inden hun vidste af det kom hendes udløsning og hun stønnede og et højt skrig i mod hans læber og bed sig fast med sine hvide tænder i hendes egen underlæbe imens hun stille lukkede øjnene.

''Slap af? det tror jeg nu egentligt ikke du vil have...''

Han holdt hende bare fast stadig og hans stød frem og tilbage i hende blev ikke mindre hårde... De kunne dog snart heller ikke blive meget hårdere men lidt blev de dog... han smilede ondt og drilsk til hende og bed hende blidt i underlæben mens han stadig ikke stoppe med hans stød...

Han kom i hende endnu engang, og der kunne han mærke at han snart ikke ville kunne holde sig igang mere, men han var ikke parat til at stoppe med det endnu... Han slap dog hendes hænder for blot istedet at tag fast om hendes lår og løfte hende op, så han kunne stød lidt hårdere i hende, og han blev bare ved til hun enten fandt en måde der kunne stoppe ham, eller han faldt om af udmattelse...

Willow kunne mærke hvordan situationen egentligt ikke helt passede hende så godt som hun havde tænkt sig, havde hun skabt et monster: "Josh.. Rolig! stop!" sagde hun med en langsom og stille stemme, hun var ikke i panik og hun følte ikke at det var voldtægt, men hun følte at det var gået en tand over hvad hun havde tænkt sig, også selvom hun godt vidste at hun nok selv var skyld i det.

Da han slap hendes hænder skubbede hun til hans brystkasse i håb om at han ville flytte sig men da hun ikke fik den ønskede reaktion lukkede hun sine øjne og brugte sin evne så han nu stod op af et tomt træt i stedet og hun stod i stedet omrking en meter bag ham: "Josh! stop!" sagde hun med en kommanderende stemme og kiggede blot på ham med en stemme der sagde at hun var alvorlig.

Da hun forsvandt fra ham stoppede han ret hurtigt op, og hev hurtigt sine bukser på igen og gik over imod hende med hurtige hårde tunge skridt... Han var vred... Måske han havde taget hende hårdt op af det træ men han var hundrede på at hun havde gjort noget for at få ham til det... Det var en eller anden evne hun havde det havde han slet ikke nogen tvivl om...

''Din!!! Din!!... Så længe det var værre end du havde håbet!!!''

Han stillede sig foran hende. Han kiggede bare rundt stille og roligt... Han vidste ikke lige hvad han skulle gøre mere han var fuldstændig i vildrede og han havde ikke mere at gøre med hende... han ville væk fra hende og alligevel ikke...

''Det der!!! Det var over stregen!''

Willow stod med armene over kors og kiggede i mod ham med et let arrogant blik som hun altid havde oversig og trak sine trusser på: "Jeg ser ikke hvordan det er mit problem at du ikke kan styre dine lyster" sagde hun og hævede let sit ene øjnbryn: "Jeg troede vi skulle gå og snakke" sagde hun som var hun slet ikke i nærheden af at mistænke nnoget der hed evner, mest fordi hun heller ikke ligefrem havde regnet med at evnen ville virke så enorm på ham, måske hun skulle holde lidt igen med den.

"Skal vi gå videre? Eller er du tøsefornærmet?" sagde hun og nikkede i mod den sti de var igang med at gå ned af, det var tydeligt at som tiden gik med ham blev hun stille mere kommanderende: "Ikke mere sex" sagde hun og rystede på hovedet "Ever..." sagde hun med en let høj stemme som gav det næsten ecco i skoven, mest fordi at hun ville have ham til at bede om det, såda at hun kunne give ham et business foreslag som hun selv fandt ret så interessant.

''Jeg er ikke dum!''

Han kiggede på hende, måske han ikke var vant til dette men at lysten ville overfalde ham så pludseligt kunne han godt regne ud ikke var muligt, ikke uden bare en smule varsel... Han gik derfor ingen steder da hun snakkede om at gå...

''Så jeg kan sagtens regne ud at det er en evne du har, også da jeg kunne se din læber skilles lige da jeg mærkede den lyst...''

Han grinede derfor af hendes kommanderende toneleje, og han fandt det bare morsomt og han kiggede bare stille på hende... han rystede på hovedet af hende og morede sig bare over det...

''Det er jo dit problem... hvis du tyr til en evne for at gøre mig lysten så må du jo hungrer... men mig som har levet uden det i al den tid jeg kan huske kan nok godt falde tilbage... Så mit svar er bare okay, og stakkels dig.''

Willow smilede let flabet af ham, måske han mente det var synd for hende men hun havde da endnu ikke mødt nogen der havde haft sex med hende som indefor et par uger ikke var kommet kravlende tilbage, man blev afhængig af det, præcist som hun gjorde,især når hun først havde brugt sin evne, også bare en lille smule: "Har du flere ting du vil brokke dig over eller skal vi gå videre?" sagde hun og pegede i mod stien.

Hun ville ikke diskuttere det med ham, og hun håbede da også at han bare ville lukke den: "Okay fint" sagde hun og tog kort hænderne op som holde han en pistol: "Jeg brugte en evne, men du havde selv lyst!" sagde hun og pegede på ham: "Jeg brugte så lidt af min evne, jeg brugte hvad du måske ville have følt som en lille kilden! Resten må være kommet så voldsomt fordi DU ... SELV.. HAVDE... LYST" sage hun i stavelser og kiggede i mod ham: "Ellers var det aldrig gået så galt" sagde hun og rystede på hovedet.

''Måske jeg havde lidt lyst... Men stadig du kunne være så liderlig at du har haft svært ved at styre din evne?''

Han smilede bare stille og roligt... Han fandt hende morsomt at hun mente hun var så perfekt og fejlfri... han fandt det grinagtigt og havde egentligt bare lyst til at tage hjem for at kunne klare sig selv og have sin tid til at finde ud af hvordan man behandlede andre...

''Det kunne også være fordi, jeg er et menneske? Vores hjerne er ikke vant til eller egnet til at blive udsat for denne slags? Tænk også på at jeg ikke er vant til at bearbejde lyst så derfor kan jeg jo ikke holde igen som en som dig der sikkert gå hele dagen med lysten til sex...''

Han gik bare stille videre uden at sige mere end det... Han havde ikke grund til at sige mere hun fortjente ikke længere at han var sød ved hende... Det kunne hun godt glemme alt om...

''Jo det ville... Fordi du sikkert er for liderlig til at vide hvad du laver... Men vi ses nok engang...''

Han smilede flabet og vendte sig om og begyndte at gå væk fra hende... Han smilede for sig selv, og at han havde haft lyst benægtede han ikke, men ikke i nærheden af hvordan det var gået...

Willow kiggede efter ham da han gik, men lod ham gå. Hun ville ikke diskuttere det med ham og ville ikke rende efter ham som en lille hundehvalp: "Vi ses før du aner det" smilede hun blot og gik så tilbage i mod sit hus.

//Out//