A call for help

Sted::En tilfældig bar i Terre
Tid::Over midnat cirka 00:15
Vejr::Koldt, overskyet og en lille smugle sne
Omgivelser::Folk der sidder og drikker og en hyggelig atmosfære
Påklædning::En sort skjorte som ikke er knappet helt. Et par sorte jeans og et par matchende sko.

Emnet er tilegnet Choice

________________________________________

Endnu en nat, hvor der intet skete, hvilket var ved afgøre ham godt gal i skralden. Inderst inde havde han mest lyst til bare at blive hjemme ved Marishka denne aften, men han kunne ikke, eftersom hun var på ‘arbejde’ som hun jo selv sagde det, hvilket han selvfølgelig ikke troede på, men nok om hende. Han gik rundt ude i natten, som sædvanligt var der ikke koldt for ham, hvilket var grunden til han havde ladet sin sorte skjorte stå lidt åben. Mange mennesker drejede deres hoveder efter ham og gøs kort, undrende over hvorfor han ikke havde varmere tøj på, men de vidste jo selvfølgelig ikke at han var vampyr. Trods hans blege hud og hans ellers flotte udseende ville afsløre ham. Roligt gik han ned af de næsten menneske tomme gader, med et halv lumsk smil på læberne. Han måtte snart finde et sted at få noget at drikke. Idet samme hørte han lyden af en dør der smækkede ikke langt fra ham, hvilket fik et smil frem på hans læber idet han fortsatte i den retning.

Langsomt trådte han ind på baren og sukkede kort inden han lod døren klappe i bag sig. De fleste folk der inde så op og rettede blikket mod ham og nikkede kort over ham inden de gen koncentrerede sig om hver sin ting igen. Han rettede kort på sit tøj og fortsatte op til baren, med et svagt smil på læberne, uden så meget som at blotte sit velplejede tandsæt. Han ville ikke allerede afsløre sig selv.

“ Godaften hr.. hvad kan jeg hjælpe med?” lød bartenderens stemme og rettede sit blik imod ham “ En dobbelt whisky” sagde han og nikkede kort inden han så rundt efter et ledigt bord, hvor der stadig var plads til at der var andre som kunne sætte sig ved ham, hvis det var det de ville. Han modtog sin drink og gik ned til bordet som han allerede havde udset og satte sig derved. Da han havde sat sig kunne han høre hvordan folk begyndte at snakke om, at han var den person, som mange folk frygtede, men kvinder elskede, for hans uimodståelige udseende, dog ville han gerne have at kvinderne lod ham være til tider, eftersom han ikke havde brug for at der var en eller anden dulle som gik og hang op af ham.