Why Call 911?

af **Duncan** Tors 28 Aug 2014 - 23:33

Sted: Duncan's lejlighed

Tid: 02.30

Omgivelser: Stilhed

Vejr: Mørkt, 10 grader

Why Call 911? Tumblr_mn1wzisGqV1qebjmao1_500

Duncan sad alene i sin lejlighed, han var netop kommet hjem efter hvad han ville kalde en god aften i byen. Var det ikke utroligt? Efter 150 år med hjertesorger, så havde man stadig brug for at drukne sig selv? Spurgte man ham, så havde han det naturligvis ikke dårligt, han var kommet sig over det for længe siden og nu var han kommet videre i sit liv. Hans storesøster som han havde brugt så mange timer i selskab med, ja hende havde han ikke set de sidste mange år, om hun havde forladt ham eller han havde forladt hende, ja det kunne han ikke engang overskue at tænke på. Så man på denne mand udefra ville man nok mene at han var trist, som om hans ikke eksiterende og knuste hjerte aldrig var blevet healet, eller måske bare som om at han rent faktisk ikke troede på at kærlighed var et ord som eksiterede længere.

Denne aften var han efterhånden halvfuld, han havde placeret sig i sin stol, og stirrede ind i TV'et. Mærkelig ting... Det der med TV: Man kunne sætte sig foran det, og pludseligt så var timer bare forsvundet fra end indre. Han havde ikke længere nogen fornemmelse af klokken, men det var mørkt og det måtte jo derfor være sent. Han havde en grå skorte på og et par sorte bukser. Klassisk Duncan stil. Hans sorte hår sad en smule tilfældigt og hans øjne var rettet i mod TV skærmen.

Han havde brug for mere, efterhånden som hans krop havde vendet sig til den alkohol han skænkede den, efterhånden havde han brug for mere. Og det skulle denne unge kvinde bringe ham. Han havde set hende flere gange i byen, men ikke mere end det. Det værste var jo at inde bag hans facade, inde bag det knuste hjerte og helt inde bag den person, der nu sad så ensom i sin stol og havde den hårde og kvinde-elskende facade. Der var faktisk en ganske fornuftig fyr. En mand som for mange år siden havde drømme, et arbejde og et liv der ikke handlede om det næste offer, der ikke handlede om at slå ihjel og som ikke handlede om at gøre livet surt for sig selv. Han havde bare været ung og forelsket. Han hævede whiskyen i mod sine læber og sippede let af den, som han kiggede i mod døren.. Nu måtte trunten gerne snart ankomme.

af Gæst Fre 29 Aug 2014 - 21:59

Jessica havde ikke tid til at tag ud til Mr Ardentria. Folkene som hun arbejdet for, var anset for at være de bedste blandt mange. Deres stoffer havde aldrig ført til dødsfald, samt det var rent og skabt i et hygiejnisk miljø. Jessica tog sin mobil og ringede rundt, spurgte om andre kunne tag hendes sending til Mr Ardentria. Mercy var på vej ud af en lejlighed, fra en af hendes veninder, hvor hun havde fået sig et bad, samt lånt en fin gennemsigtig sort top, samt nogle stramme grå hulrevet jeans, plus nogle sorte læder støvler.

Hun gik i sine egne tanker, i det hendes mobil begyndte at ringe. Hun havde en iphone 5s, eftersom hun havde penge, skønt hun levede på gaden. Forsigtigt tog hun den frem og tjekkede nummeret, inden hun tog den. " Jess? ". Jessica fortalte hende om leveringen, samt at det ville hjælpe hende en hel del. Mercy takkede ja til opgaven og tog hen og hentede tasken med stofferne. En almindelig grøn halv slidt rygsæk, hvor der indeni, var en sort æske, fyld med hvad hjertet kunne begær.

Egentlig var dette Jessicas opgave, men nu havde hun fået den. Hun håbede ikke at denne fyr ville være ligeså fucking creepy som de fleste hun havde været ude ved, samt måske ville hun endelig få et væsen at se?. Hun tog hen til kælderlejligheden, før hun endelig nåede frem. I den sorte æske, lå der Heroin.. Kokain.. Ecstasy, Amfetamin, Hash. Forsigtigt løftede hun sin hånd, mens de safir grønne øjne, betragtede døren, med dette nervøse blik. Forsigtigt bankede hun på, i det hun ventede på at han ville komme og åbne døren.

Hun så sig kort over skulderne, i det hun ville være sikker på hun ikke blev forfulgt. Blidt pillede hun en smule ved sin ørering, en i det ene øre, hvor der var en lille diamandt sten i. Hun mærkede det blive sølv, der var igennem sit øre, før hun kom til at prikke hul på sin finger. " Auch...! ". Hun så kort ned på den blødende finger og tog sin finger ind mellem de fyldige pink læber, før hun så op mod døren, i det hun syntes at høre en. " Er de Mr Ardentria? ". Hun så kort væk, før hun kiggede ned og op igen. " Jessica sendte mig i hendes sted. Lukker du mig ind? ".

af **Duncan** Fre 29 Aug 2014 - 22:36

Man kunne godt kalde Duncan en ensom sjæl, det var han ihvertfald blevet efter at han havde mistet den eneste som han nogensinde havde elsket, og de eneste familie medlemmer som han rent faktisk holde af. Han var ikke sådan her hver eneste dag, men det ville meget snart være årsdagen for både hans kærestes død og hans families forsvinden, det virkeligt ikke nemt at være vampyr nu til dages. Han hustlede sig igennem dagene og prøvede bare at få det bedste ud af det han kunne. Han rejste meget rundt, slog i hjel, slog sig løs, bed og kæmpede for at holde sig selv i live, og faktisk så elskede han det.

Han kunne fornemme at der var nogen i nærheden af lejligheden, allerede længe inden at hun overhovedet bankede på eller sagde noget. Han gik hen i mod den og lænede sig op ad den, som han kiggede på hende. Han havde en hvid skjorte på som var åbnet oppe i kragen og sorte bukser der hang en smule løst, imens håret sad tilfældigt. Han var en smule fuld og mest af alt, så var han ikke en mand der var i sit aller bedst humør for tiden. Han trådte til side for at lade hende komme ind.

"Hvad har du med?" spurgte han og kiggede roligt på hende, fantastisk smuk pige, uden tvivl. Mørkt hår? Det var ganske charmerende og det fik et lille smil frem på hans læber, som han kiggede i mod hendes finger... Blod. Han måtte et øjeblik lukke sine øjne bare for at fokusere, han kunne ikke spise lige nu, heller ikke selvom han måske havde lyst til det. Han skulle bare have noget stærkere til sit indre.

af Gæst Fre 29 Aug 2014 - 22:50

De blanke safir grønne øjne, betragtede kort dyrisk Duncan, i det hun forsigtigt placerede tasken på gulvet foran sig. Hun så kort ned på den, før hun lynede den op og fandt en sort lille æske frem. Blidt rakte hun den hen af mod ham, med den finger, der før havde fået et lille prik, fra hendes ørering, hvor der var lidt blod på bag øreflippen af hende. " Alt hvad dit hjerte begær ". Hun smilede uskyldigt, i det hun rakte ham den sorte æske. Den var sådan en ok størrelse, så alt kunne være der i, spændt fast, med prisen under sig. Hun kunne ikke lade vær med at beglo ham en lille smule. Han var virkelig flot.. sådan unaturlig flot, samt hans aura udstrålede fare.. en hvis form for magt og dominans. En rødmen viste sig en lille smule over de fine fremtonede kindben, samt næseryg, hvor man kunne liiiiige ane en smule fregner, kun der, ikke i hele ansigtet.. men over kinderne, foroven.. samt næseryggen, kunne man se lidt.

De dyriske safir grønne øjne, studerede ham, som stolede hun ikke på ham. " Er der andet vi kunne tilbyde? ". Hun lagde mærke til hans mørkeblå øjne og gav et lille smil fra sig. Hun kunne ikke fornemme hvem der var væsen og hvem der ikke var. Hun så kort ned på sin finger, i det der var kommet en lille dråbe af blod på den fine sorte læder æske. " Oh.. ". Hun havde lyst til at tage æsken fra ham og tørre det af, inden han opdagede det, dog så igen.. hun turde ikke rigtigt, fordi hvordan ville hun så ikke se ud. Hun måtte finde på noget. Forsigtigt med en elegant bevægelse, stilte hun sig hen ved hans side, før hun blidt tog fat i æskens låg, der hvor dråben var.. og åbnede den for ham, inden hun slap. " Du kan bare.. kalde, når du har valgt ". Hun trådte derefter væk fra ham, for ikke at invadere hans space endnu mere, end hun egentlig allerede havde gjort.

Der var altid en regel, inden man tog ud til kunden, så fik man udleveret nogle kontakt linser, der skulle blokere al form for tanke læsning, samt kontrol over skind, som solbrillere fungerede de vel.. solbriller holde uv stråler tilbage og disse kontakt linser, der ikke kunne ses, eftersom de blot var helt gennemsigtige.. de holde al form for vampyrsk og dæmonsk manipulation ude, i form af evner.. fordi mange vampyr troede de kunne slippe for at betale, ved at bruge en slags form for.. glamour, det som man så i film i gamle dage. Mercy vende sig kort og så kort mod Duncan, i det hun med en blid stemme spurgte " Fandt de noget som kunne interessere dem? ".

af **Duncan** Fre 29 Aug 2014 - 23:02

Han tog roligt i mod æsken som hun gav ham, han vendte den let og kiggede så roligt på den. Den havde en fin størrelse, nu hvor han var vampyr, skulle han jo trods alt drikke en del hvis det skulle virke, og hvis han ikke skulle drikke meget, ja så måtte han drikke af nogen som havde drukket. Det gjorde han da også til tider, det var jo ikke altid at folk helt bemærkede hvad han havde gang i når at han bed dem efter de var besvimede af fuldskab, og hvis de endeligt huskede noget, så kunne han altid manipulere deres tanker til intet at huske, han var heldigvis ganske klog. Duncan havde levet på mange måder i dette liv, han var startet som en glad, almindelig og sød mand, men årene havde ødelagt ham og egentligt så havde han det fint med sin nuværende livsstil.

"Hvad koster det hvis du skal blive og feste med?" spurgte han med et lille flabet grin og han kiggede så let på hende, han ville bare gerne have en smule selskab lige nu, og han ville også bare gerne slå sig en smule løs, om ikke andet gå død i en sofa, og være skæv sammen med en ganske køn og mørkhåret pige: "Jeg vil gerne have hele æsken" sagde han og smilede så skævt til hende, som han nu havde placeret sig i sofaen og smed sedler på bordet som hun kunne tage. Han ville dog stadig gerne at hun holde ham med selskab.

"Hvad vil du anbefale at vi tager først?" spurgte han en smule drillende og kiggede på det store udvalg, lige nu var han nærmest frisk på hvad som helst, han havde bare brug for at komme igang, han havde brug for at få en festog han havde brug for bare at slappe af i fint selskab: "Bare kald mig Duncan..." endte han og blinkede til hende, han havde altid været lidt af en kvindecharmør og ikke altid helt med vilje.

af Gæst Fre 29 Aug 2014 - 23:24

Hun hævede kort det ene øjenbryn en smule, da han spurgte hvad det ville koste, for at hun skulle blive og feste med. Hun så kort væk fra ham og sagde tøvende" Tjoh ". Hun kiggede en smule rundt, før hun så mod ham igen, med de safir grønne øjne, inden hun gav et lille smil fra sig " En overnatning ". Hun havde ingen steder at bo, så efter dette, ville hun søge ind på et hotel, men vis hun kunne spare de penge, så ville det blot være fantastisk, især da hun jo også skulle af med det halve af pengene, til den som egentlig gav hende varerne i første omgang. Da han sagde at han ville ha hele æsken, så hun lettere chokeret på ham. Forsigtigt tog hun sedlerne, i det hun betragtede ham en smule. " Hård aften? ". Hun havde aldrig nogensinde set nogle købe hele æsken?. Der var mange ting der kunne gøre en helt fuckt og hen i vejret, så hvorfor kun ham?. " Så hvad fejre vi? ". Hun smilede kort. Det var sjældent hun så nogle feste med sig selv. På en måde, var det virkelig syndt for ham, at han købte dette, at en fyr så flot og skøn som ham, med sådan en dejlig accent... blot spilde sit liv i en sofa.. bestilte stoffer.. og inviterede fremmede tøser indenfor.

Hun satte sig ved siden af ham og betragtede æsken´s indhold, i det hun så tøvende mod ham. Hun tog aldrig stoffer, faktisk havde hun aldrig nogensinde prøvet nogle af disse stoffer, eller for den sags skyld.. andre. Hun var utrolig fornuftig af en pige der levede på gaden. Hun mente, at man skulle ha hovedet det rette sted, så der var ikke tid til at gøre barnlige ting, samt prøve at udforske en anden verden i sit sind, med de hverse kemiske stoffer der lå på markedet. " Ecstacy.. Du virker til at ha brug for noget, der kan få dig til at føle dig, godt tilpas ". Han så bedrøvet ud, det var den første tanke der havde strejfet hende, da hun mødte ham. Ensom.. det var den næste. " Så.. hvorfor lige iaften? ". Hun så tøvende mod ham, da hun fandt de forstærket piller frem, der ville give virkningen, af at føle sig glad, godt tilpas, gør en snaksalig, blive våben og aktiv, samt typisk mere kærlig end før.

Hun rejste sig op og fandt en radio, før hun tændte den og satte sig tilbage i sofaen ved hans side. Forsigtigt lagde hun pillen i hans hånd, før hun så ned mod den hun havde i sin. Hun vidste ikke om hun turde, men når en kunde betalte hende for at blive, for hendes selskab, samt spurgte hvad DE skulle tag.. ja, så kunne hun vel ikke blot sige nej?. " Ses på den anden side Duncan ". Hun smilede kort. Hun mente ikke, at det var af nogen betydning at give sit navn til ham, samt desuden gav hun det ikke bare ud til alle og enhver, nej faktisk var det sjældent folk vidste hvad hun hed. Det lange mørkebrune hår, lå ned af hendes skulder og når skyggen faldt på det, så det ravne sort ud. De dyriske grønne øjne, så blidt på Duncan, i det hun tog pillen og slugte den. 1½ time efter.

Hun kunne allerede mærke virkningen, hvordan den fortsatte. Dette var sindssygt. Hun havde ikke haft det så godt, i lang tid.. og med fantastisk selskab. Hun hørte musikken spille i baggrunden, dejlige toner der frembragte. Hun lænede sig ind over Duncan og tog blidt fat om whiskey flaskens hals, før hun førte den hen til sig, dog stadig en smule tæt på Duncan, før hun tog en ordentlig tår af flasken og smilede flabet til ham. " Kommer dette her til at koste for mig? ". Et drilsk smil spillede over de fyldige læber, før hun rakte ham flasken med whiskey, inden hun lænede sig tilbage i sofaen og knappede lidt på for hendes sorte skjorte, hvor man kunne ane den bh, i mørkeblå som hun bar indenunder. " Så Duncan... lad mig gætte. Du er ca 30 år gammel, bor alene i denne.. lejlighed?, vis man kan kalde den det.. samt du single og skørtejæger når nattens mørke falder på ". Hun grinte kort og tog flasken og tog endnu en tår, før hun rakte ham den igen. " Hvad arbejder du med?. Står du model eller sådan noget?? ". Hun hentyder til, hvordan han kunne ha råd til hele æsken, fordi det var alligevel ret så dyre sager.

af **Duncan** Søn 31 Aug 2014 - 23:04

"En overnatning?" sagde han en smule undrende og trak så på skuldrende, for hans skyld kunne hun da overnatte alt det han ville. Normalt så festede Duncan skam hårdt til tider, men sjældent var det lige så hårdt som det var de her dage, det var bare blevet for meget for ham og han vidste slet ikke længere hvordan han skulle holde sig selv oppe når denne periode på året kom: "Jep.. De her dage skal drikkes væk" sagde han og tog en tår direkte fra vodka flasken, han lagde bestemt ikke skjul på at disse dage var de værste i hans liv, og de kom jo desværre hvert år. Han kiggede på hende som hun foreslog et stof: "Jeg er ligeglad, bare stik mig noget" sagde han og rakte hånden i mod hende, som hun spurgte indtil hvorfor han havde det som han havde det, kiggede han bare på hende: "Kender du det når kærlighed og familie er lort? Gang det med 5000" sagde han blot og vidste ikke hvad mere han kunne sige om den sag.

Han smilede til hende som han endeligt fik pillen, og han spiste den hurtigt og tjekkede at hun gjorde det samme. Som han havde slugt den, tog han en tår af sin vodka flaske og rakte den så i mod hende: "Det er dejligt med selskab" sagde han i et skævt smil. Han var meget glad for tøser, især de unge af dem, men sjældent når han som nu var nede. Han hadede dog kærlighed og alt hvad det stod for, han var blevet såret og det gjorde ont. Han var jo faktisk ganske følsom når det kom til stykket.

Han kom med et grin da hun begyndte at analysere ham: "Måske... Jeg er ikke skjørtejæger... Jeg er bare glad for smukke kvinder" sagde han i et kort grin: "Og jeg er kun 25... 287 år faktisk... hvad med dig? Du dufter godt.. Du må være... Aspara... Ihvertfald" sagde han og kiggede på hende, ja hendes skønhed var ihvertfald ikke til at tage fejl af, der måtte da være noget aspara i hende på den ene eller den anden måde: "Og du er en ung tøs, der tager ud og fester med kunderne?" sagde han i et kort grin, selvom han var fuld kunne han da også godt gøre et forsøg på at analysere, om ikke andet bare en smule.

af Gæst Tors 4 Sep 2014 - 18:25

Hun grinte en lille smule, da han svarede at han blot var glad for kvinder. " Oh, så du er en womenizer? ". Hun kunne ikke lade vær med at smile en lille smule til ham, blot for at understrege at hun ikke mente det, andet end drilsk. Da han svarede at han var de 287 år.. spyttede hun ved et uheld noget af whiskeyen ud, i det hun fik et ret så stort chok. Så han var altså ikke menneskelig. Hun så flovt hen mod ham og sagde" S-sorry.. ". Hun gav et lille undskyldende smil fra sig og sagde tøvende " Såh.. du ikke et menneske. Well, jeg fik heller ikke denne menneskelige vibe fra dig ". De safir grønne øjne, betragtede forsigtigt Duncan, mens hun sad ved hans side. Da han begyndte at snakke om, at hun duftede godt, smilede hun en lille smule og sagde" Oh virkelig?, jamen jeg har skam også brugt en ny perfume, en der dufter af vani... ". Hun stoppede i sin tale strøm, i det hun hørte hans nævte ord.

Aspara.. vent?, så det var ikke sådan dufte godt, men blods godt?. " Så du en vampyr.. ". Hendes far og mor, havde udtrykkeligt advaret hende om disse racer, samt at hun absolut altid skulle holde sig på afstand fra dem, fordi nogle kunne gå i ren spasme, over hendes blods duft blot. " Faktisk er jeg.. aspara og engle.. ". Hun så kort ned, som var hun flov over at være en blanding. " Egentlig ønsker jeg blot, at være menneskelig ". Hun så kort over mod ham, med disse blanke safir grønne øjne, der udstrålede en hvis skrøbelighed. Forsigtigt strøg hun en hårlok om bag sit øre, i det hun lagde sit blik på Duncan igen.

" Faktisk er dette første gang, at jeg er blevet. Mange har selvfølgelig tilbudt mig at blive, endda villet betale, dog.. de har sjældent råd, samt.. ". Hun så kort på ham og lænede sig forsigtigt hen mod ham og lod sig blidt læne sig op af ham, nærmest snuggle cuddle.. ind mod hans side. " De andre, har ikke haft sådan et ensomt blik i deres øjne, som dig.. ". Hun så tøvende op mod ham og rakte ham blidt Whiskeyen. " Så hvorfor stoffer.. ". Hun havde det stadig mærkeligt over at ha taget pillen. " Jeg mener.. er du en jomfru hvad angår stoffer?.. ". Hun så tøvende på ham og sagde " Du kan være helt ærlig. I promise i wont tell ".

af **Duncan** Søn 7 Sep 2014 - 15:13

Han grinede kort af hendes kommentar: "Måske lidt... You want me to be?" spurgte han i et kort grin, okay ja han kunne måske godt lide kvinder, lidt for meget endda. Til tider fik det ham virkeligt i ballade, især hvis de var gifte eller noget i den stil, men det var en smule svært, især for en mand som Duncan der godt vidste at han så godt ud, han vidste at kvinder kiggede i mod ham og så noget pænt og han udnyttede det skam også. Til tider kunne det være lidt af en udfordring, men på den anden side så havde man jo kun det sjov man selv lavede, især når man som han rendte rundt som vampyr.

Da hun spurgte ind til om han var vampyr, åbnede han sine øjne en smule mere og blottede sine tænder så hun kunne se de fine hjørnetænder der var vokset frem, men de forsvandt næsten lige så hurtigt igen, så hun ikke blev alt for bange, han havde alligevel ikke planer om at bide hende, lige nu om ikke andet: "Hvorfor? Du har jo fået de to mest perfekte racer i dig, det er en gave!" sagde han i et lille grin, han ville da ihvertfald ikke have noget i mod at være en blanding af de to, fremfor at rende rundt som levende død, men det var en smule mystisk det hele.

"Pff.. Mig? Ensomt blik!" sagde han som om at det ikke passede, og dog så kunne han ikke lade være med at tøve en smule, tjoh det var han måske, men det var jo kun fordi at verden arbejdede i mod ham i stedet for med ham. Han smilede en smule sammenbidt til hende, men svarede som sådan ik til hvad hun sagde: "Nej... Det er jeg ikke" sagde han og kiggede så flabet i mod hende: "Du er måske... jomfru?" sagde han, en smule flabet og tydeligt ikke hentydet til det samme som det hun gjorde. Han var bare lidt en nar til tider, men han elskede det virkeligt.

af Sponsoreret inhold

Why Call 911?

Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?

Sv: Why Call 911?