Som Epiphyllum blandt Ukrudt

af **Liony** Søn 23 Maj 2010 - 16:24

S: Cimetére - Kirkegården
D: Dagens dato
T: Et par timer før midnat
V: Gråt, regn, men lunt
O: Grave og gravsten, døde lig under jorden, spøgelser og ånder, der farer rundt.

Inde midt i kirkegården sad Liony på jorden og så tomt ud på det grå landskab. Det så gråt og kedeligt ud, men til gengæld var hun, én man hurtigt kunne få øje på. I det grå landskab lyste hun, som en Epiphyllum bandt ukrudt, som man kunne sige. Men det var ikke det, der var 'meningen'. Katten Yuyani var et eller andet sted og morede sig med nogle spøgelser i nærheden.
Liony havde stadig sin smilende facade på sig, og hun forstod ikke, hvordan den vane kunne blive siddende. Hun smilte, ja. Men hun var på en eller anden måde ked af de personer omkring hende. De personer, som enten ryger ned til underverdenen eller bliver spøgelser og ånder, der traver hjemløst rundt.

af **Liony** Søn 23 Maj 2010 - 16:52

//Op..! ^^'

af **Liony** Man 24 Maj 2010 - 15:11

//Op! -.-' Det er faktisk ret spild af kreativitet, hvis der er ingen til at komme og deltage i emnerne..? Nu har jeg altså været så tålmodig at vente..! Som Epiphyllum blandt Ukrudt Lonely2

af Gæst Man 24 Maj 2010 - 15:23

Alecia kom gående på de smalle stoier på kirkegården.. Hun fik lidt af et chok, da en lille kat hoppede ud foran hende, og kiggede på hende med store øjne.. Hun gav et lille skævt smil fra sig, og begyndte så at gå videre.. Hun kiggede på gravstenene, men kunne ikke finde dem hun ledte efter.. Hun gik rundt på kirkegården i lang tid, og fik så øje på hvad hun havde søgt efter.. Der lå de.. Nate Mason Fannington, Trisha Mason Fannington og Mia Mason Fannington.. Hendes, mor, far og søster.. Hun faldte på knæ da hun så navnene.. En lydlød tåre gled ned af hendes kind, og landte blødt i det fugtige grus.. Hun pressede læberne sammen, for ikke at hulke, og lagde hænderne for ansigtet.. Hun savnede dem så meget.. Hun ville ønske hun kunne se dem igen.. Bare én sidste gang...

af **Liony** Man 24 Maj 2010 - 22:26

Liony lod roligt blikket mod en pige, som var kommet for at besøge sine nærmeste. Eller måske var det hendes eneste nærmeste?
Det gav et gisp i hende, da hun pludselig mærkede pigens kraftige aura af sorg og længsel. Måske kunne hun hjælpe pigen? Eller i det mindste få hende til at smile igen..? Hun tålte nemlig ikke synet af folk, der led eller havde det dårligt. Både fysisk og psykisk.. Hun så over mod Yuyani, og de fik øjenkontakt. Katten havde også havde en form for medfølelse, som alligevel ikke var en medfølelse.. Mere en selvfølelse. Og den vidste allerede, hvad den burde gøre, og gav sig forsigtigt til at trave hen mod den fremmede vampyr. Den tøvede. Vampyr..
Den kastede et blik mod Liony, som aldeles ikke havde strejfet tanken om, at der var en vampyr til stede. Men hun var også én, som slet ingen fare ser i sine øjne. Yuyani himlede med øjnene og gav sig mod pigen.
"Meow..?" begyndte den trøstende, da den nåede til pigen. Det så ud, som om hun græd inde bag sine hænder, og Liony sad stadig stille og betragtede sceneriet. Hun var på en måde rolig, men nu også urolig.
*Vampyr..* tænkte hun, men strejfede hurtigt dén tanke, selvom hun ikke rigtigt kunne ignorere den.

af Sponsoreret inhold

Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Sv: Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Sv: Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Sv: Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Sv: Som Epiphyllum blandt Ukrudt

Sv: Som Epiphyllum blandt Ukrudt