Shadow Days...

Nathan sad oppe i sin lejlighed, den store, nye lejlighed som han havde overtaget for få uger siden efter at hans narko salg endeligt var gået så godt at ham og en af hans venner havde haft råd til at købe den. Alt var moderne, alle møbler var i hvid læder og alt så ud som var det lige bygget. Der var 4 store værelser, to badeværelser, stort køkken og en gang. To soveværelser, ét til Nathan og et til hans kammerat Anthony der også boede der, et værelse som fungerede som kontor og spisestue og en kæmpe stor stue med stort TV.

Nathan var alene hjemme, et par blondiner havde netop forladt lejligheden efter at have brugt dagen sammen med Nathan og en helt masse stoffer, selvom han var Djævel og ikke vampyr, så levede ha bedst som natten i mørket, når der var gang i gaden og de mindre rare væsner vågnede.

Mange i byen kendte til lejligheden, fordi at Nathan og Anthony havde et rygte for at sælge lidt af det hele, lige p.t sad Nathan inde med coke, heroin og cat-piller som han netop havde fået hjem fra England og drengene tjente kassen på at sælge tingene til natte livet ude i Terre. Nathan var egentligt en ganske god fyr på bunden og da han for to år siden var flyttet til byen havd ehan aldrig troet at det var sådan her det ville ende, men han fortrød intet. Han elskede sit liv, han elskede kvinderne, mændende, alkohollen, stofferne. Alt.

Han sad inde i stuen i den hvide sofa og TV'et kørte på en musik kanal i baggrunden, på glasbordet foran ham stod flere flasker alkohol, nogen tomme og nogen fyldte, stofferne var naturligvis godt gemt væk, man vidste jo aldrig hvornår der kom indbrud og det var da også derfor at de nu havde fået dør telefon så folk ikke bare kunne gå ind i opgangen som de havde lyst til, han skulle ikke nyde noget af at blive overfaldet for selvom han havde evner så var han ofte for skæv til at bruge dem alligevel. Han skuede til klokken, snart halv et og ingen kunder endnu. Men det var naturligvis Torsdag, så hvor længe han skulle vente det måtte tiden jo vise.

Regnen silede ned på den unge blandingsrace, der hastede gennem gaderne. Hans trøje var gennemblødt og selvom han havde slået hætten op, var selv hans sorte hår blevet vådt. Det irriterede ham, men mest af alt fordi han i lommen på trøjen havde en bunke pengesedler, som ikke så godt kunne tåle vandet. Det var penge, hans ”venner” – hvilket ville sige de bekendte, han foretrak at gå i byen med - havde skrabet sammen. De skulle bruges på stoffet, som det åbenbart var blevet Lukes tur til at købe. Da han havde fået det at vide, havde han bandet vredt for sig selv; hvad nu, hvis han blev opdaget? Som om han ikke havde problemer nok i forvejen. Men nej, de havde presset ham, så han til sidst måtte bukke under.

Med hånden knuget om pegene i et forsøg på at holde dem nogenlunde tørre, stoppede han op foran en stor bygning. Så vidt han kunne bedømme ud fra den beskrivelse, han havde fået, måtte det være her, han skulle ind.
Han greb fat om dørhåndtaget men til hans forundring gik døren ikke op. Så gik det op for ham, at det var en af de dér fancy nye lejligheder, hvor der var dørtelefon. For pokker da. Han ville bare ind i varme og tørvejr nu, selvom det måske kun var for en stund.

Han rømmede sig og trykkede på en knap, før han talte.
”Hallo?”



(Haha, jeg skal nok skrive lidt længere og bedre når jeg ikke lige er optaget af den her film længere xD)

Valentin havde gået ude i regnvejret et stykke tid. Hvor længe vidste han ikke præcist, men typisk så var han som regel van til det, når det kom til stykket, efter et nederen vejr stod på og herskede fordi han var en som strejfede rundt på gaden og ikke rigtig havde noget hjem som sådan. Selvom han havde fået et tilbud, som han muligvis havde i tankerne, nok var det langt væk fra Terre, Di Morga. Han var iført sin hvide skjorte med slips og havde forlagt sin overtrøje til jakkesættet et sted som han ikke kunne huske efter at han havde fået lidt alkohol da han havde siddet på en café tidligere, inden gåturen var begyndt. Han havde hørt en masse snak om at der var kommet smuglere til byen med stoffer og det ville han se efter om det nu var sandt. Da det bare kunne være at han havde hørt noget sladder til en løgn historie som han så tit blev udsat for.

Udover at han havde sin skjorte og slips på sig havde han almindelige mørke cowboy bukser på som var en del slidte, med huller i hist og pist, han havde ikke ligefrem det pæneste tøj. Som altid havde han sine læder handsker på for at beskytte andre og sig selv på grund af noget som han ikke altid var kontrol over. Han kørte en hånd gennem sit blonde lyse hår der var klippet op i etager med pandehåret sat til den ene side. Flat og pænt.
"Hmm.." mumlede han mens at han efter puttede sine hænder ned i hver sin lomme på bukserne, og fortsatte med at gå hen mod en bestemt bygning som han mente var stedet hvor en smugler skulle opholde sig. Han fik øje på en ukendt person ved indgangen og skyndte sig hen til ham efter at han bare kunne mærke at han snart ville inden for da hans tøj blev mere og mere klistret som tiden gik. Hvilket irriterede ham. Det så ud til at personen var på vej til at træde inden for så snart det kunne lykkes.

Valentin prikkede til ham bag fra da han endelig var nået hen til indgangen "Er.. du her også efter at have en aftale?" spurgte han med sit hoved lagt på skrå. Valentin vidste ikke om det var en god idé at han havde taget kontakt til personen. Han ville helst ikke have at nogen opdagede ham, da det endelig ikke var meningen at han ville begynde på at tage stoffer.. men han var bare kommet for at tjekke det ud.. Valentin havde håbet på at han havde gået rigtigt. Selvom Valentin var en der strejfede rundt og var en fattiglus så kendte han ikke til en hver en gade og bygning.

Nathan kiggede ind i TV'et og blev hurtigt væk i sine egne tanker, der var sket så meget de sidste fire uger efter han var kommet hjem til Terre efter at have brugt 3 måneder i London som han virkeligt ville ønske han ikke havde brugt der, for tingene var jo gået af lort lige siden, han havde fundet hvad han søgte i Terre, men slet ikke på den måde han regnede med. Nathan var ikke påvirkede af stoffer, det var han aldrig først på natten for hvis han selv var væk var det nemt at glemme at få kunderne til at betale og det var også nemt at få stjålet ting fra sig og det ønskede han på ingen mulig måde, og det gjorde Anthony nu egentligt nok heller ikke.

Nathan lyttede da døren pludseligt kom med den velkendte buzz lyd der betød at nogen der ville ind og han gik hen og trykkede på knappen så han kunne se hvem der stod nede på gaden, to fyre, hans egen alder at dømme udfra deres udseende. Ikke maskerede og umilbart ingen våben: "Kom ind" sagde han og trykkede på den grønne knap der gik en irriterende lyd til at melde sig som betød at døren nedenfor blev åbnet og Nathan låste så også døren op til Lejligheden og lod den stå på klem så de kunne komme ind.

Nathan gik så ind og satte sig tungt i sofaen imens han kiggede over i mod døren og ventede på at de kom ind af dem imens han satte tre glas på bordet, lidt alkohol var vel ikke af vejen og Nathan bød altid op til en lille fest hvis folk var i humør til det, og det var de folk som kom der jo oftest. "Vær hilset!" sagde han flabet når de endeligt ville komme ind af døren og han kiggede i mod sofaen overfor den han sad i som et tilbud til at de måtte sætte sig ned hvis de ville. Han skruede ligeledes lidt ned for musikken i baggrunden så han kunne høre hvad de sagde. "Hvad kan jeg hjælpe jer med?" sagde han og gned let hænderne sammen imens han kiggede over i mod dem.

Luke, der var langt mere optaget af at vente på svar fra dørtelefonen og hvis høresans desuden blev hæmmet af regnen, der faldt ned i store, fede dråber over alt omkring ham, hørte slet ikke, at en fremmed sneg sig ind på ham. Pludselig mærkede han en finger, der prikkede ham på skulderen; den stakkels knægt var nær hoppet tyve meter op i luften af ren og skær forskrækkelse, men han beherskede sig, og da han vendte sig, var der ikke et eneste spor af chokket at se på hans ansigt.
Først da fyren nævnte noget om en aftale, gik det en mærkelig trækning over Lukes øjne, der normalt ikke engang kunne udtrykke halvdelen af det, han tænkte. Han reagerede hurtigt som kun en ægte dæmon kunne det, skønt han var en hybrid; han førte sin hånd op til den fremmedes mund for at forhindre ham i at sige et ord mere.

”Sssh!” hvislede han ud mellem tænderne. Så, for at den lyshårede fremmede skulle kunne høre ham, lænede han sig helt frem og hviskede i hans øre: ”Det er ikke smart at tale for højt om den slags.”
Han gættede på, at den fremmede var nybegynder indenfor emnet. En uvidende sjæl, der ikke anede, hvordan han skulle gribe sagen an. Luke var ikke meget bedre selv, idet han aldrig før havde købt sine stoffer selv, men han havde dog lært, at når man havde med stoffer at gøre, skulle det helst foregå så uset og sporløst som muligt.

Før han kunne nå at sige mere, lød en stemme fra dørtelefonen og de kunne nu gå ind. Luke pustede den lyshårede herre i hovedet, før han smilede til ham og fjernede sin hånd fra hans mund. De skulle samme vej, så det skadede vel ikke at være lidt venlig.
Han holdt døren for den fremmede. ”Damerne først,” sagde han, før han selv gik ind. Så vidt han kunne bedømme var den lyshårede både ældre og lidt mere muskuløs end ham selv at se på, så Lukes teori om, at denne var kvinden, holdt vist ikke helt.¨
Han slog hætten på sin trøje ned og lynede den op. Præcis som han havde tænkt, var hans tøj gennemblødt hele vejen igennem.

Han nåede hen til den egentlige lejlighed, hvor døren stod på klem. Uden nogen hæmninger skubbede Luke den op og blev mødt af synet af en mørkhåret fyr, der sad i en sofa. Hans flabede hilsen fik Luke til at reagere mindst lige så flabet som ham ved at bukke dybt, som var narkosælgeren en højtstående adelig.

”Jeg skal have noget for de her.” Han gik over og dumpede pengesedlerne ned på fyren mave. ”Det er lige meget hvad, bare det er godt.”
Han anede jo ikke, hvad han skulle købe til sine såkaldte ”venner”, så hvis han fik lidt forskelligt, måtte det vel være godt nok.

Valentin kiggede bare på ham da han mærkede nogle forholdsvis kolde fingre på sin mund, så han ikke kunne bevæge sine læber så nemt. Der gjorde at han ikke kunne sige noget. Mens at han lyttede efter hvad der blev sagt, hævede han det ene bryn.. måske skulle han have tiet stille omkring det, men der var et eller andet i ham der sagde at han intet havde gjort forkert *Havde ikke sagt så meget.. andet end jeg blot havde nævnt om der var en aftale*, tænkte han letter irriteret. "Mit navn er Valentin..!", udbrød han hurtigt, men med en lav tone i stemmen. Han var bestemt ikke.. en dame. Valentin gik nu ind alligevel selvom han følte at han blev lidt fornærmet. Mens at der alligevel var et skævt smil plantet på hans læber, da han gik indenfor og fulgte efter knægten. Han vidste ikke hvor gammel han var.. eller hvad han hed. Men det var nu ikke det han var kommet for at vide.

Han trådte ind i lejligheden efter den fremmed person. Valentin lukkede døren efter sig og gik hen til fyrene ved sofaen hvor den ene sad. Men da han fik øje på pengene bed han sig lidt i underlæben *Shit.. Har jeg nu husket penge?*, han lod sin ene hånd blive nede i bukselommen hvor han ledte efter noget.. Den lomme var tom.. efter at han havde mærket efter.. prøvede han at lede i den anden lomme.. som også var tom. Hvad skulle han gøre?! Valentin kunne mærke at der kom en mindre panik inde i ham. Men når det jo kom til stykket.. så havde han aldrig penge på sig... Han var jo en fattiglus.

Han rømmede sig mens at han havde rettet sin opmærksomhed hen på narkosælgeren. "Jeg.. vil gerne prøve noget.. " kom det fra ham, og et kort øjeblik kiggede han hen på den anden fyr som han i forvejen var stødt på hen af vejen. Han vidste ikke om det var en god idé at sige. Men han ville alligevel være ærlig: "Men jeg er flad.. er der andre måder man kan betale på?" ... *Dygtig... Valentin!* hvordan skulle han ellers formulere sig? Han ville gøre hvad som helst for at komme til og smage et par stoffer.. Mon det kunne lykkes ham at charmere sig ind på fyren? Selvom han stod i driv vådt tøj. Fyrene havde garanteret allerede gættet sig til at han var en nybegynder.

Nathan kiggede i mod de to drenge der kom gående ind af døren, Den ene's race kunne han ikke placere, men noget ondt var derover ham, muligvis en dæmon blanding, men han var ikke helt sikker. Den anden var vampyr, det var der slet ingen tvivl om, og det var jo en klassiker, når vampyre ikke så let blev fulde så gik deofte til andre kilder som ofte blev narkotika.

Nathan smilede i mod den unge fyr der smed et bundt pengesedler over ham og han tog fat omkring dem og lænede sig let frem i mod bordet af alkohol: "Tag endeligt for jer" sagde han med et let skummel smil: "Nathan" sagde han og lagde en hånd på sit bryst som var han en indianer der talte dårlig dansk der ville præsentere sig. Han begyndte derefter at tælle pengene for at se hvor meget den unge man havde taget med sig og hvor meget han kunne få for det: "1800 Euro" sagde Nathan da han havde talt pengene og smilede, det var en ganske fin sum penge: "Du skal nok få en sjov nat" sagde han med et skævt smil imens han tog en lille blog papir frem. På den stod der hvad de havde tjent, hvor meget de havde tilbage og i nogen koder stod der hvor i lejligheden det var gemt: "Du kan få 10 gram coke, 10 gram heroin og 8 cat piller... Så har jeg også været sød ved dig" sagde Nathan og hævede øjnbrynet for at se om han ville tage i mod hans tilbud. Et gram coke stod i ca 70 euro og et gram heroin i ca. 100 euro, og pillerne stod i ca. 40 euro stykket, så Nathan syntes selv det var en ganske god handel for den unge herre.

Nathan grinede flabet og lænede sig tilbage i sofaen da den anden fyr spurgte om en måde at betale på: "Altså med mindre at din ven herover" sagde han og pegede i mod dne anden fyr: "VIl betale for dig... Så vil jeg give dig for 500 euro for et blowjob" sagde Nathan flabet og hævede let det ene øjnbryn imens han afventede om hans tilbud ville accepteret: "Og for 500 Euro skal vi nok få dig op og flyve" sagde han med et flabet smil, der var ihvertfald rigeligt hvis han aldrig havde taget noget før.

Nathan. Luke undrede sig over, om det mon var et dæknavn. Det ville give mest mening… Ligemeget hvad, så valgte han i hvert fald at præsentere sig ved dæknavn.
”Luke,” sagde han kort og efterlignede narkosælgerens hilsen med hånden på brystet.

Han rynkede på næsen over tilbuddet. Han havde ingen anelse om, hvad de forskellige ting var værd, så han endte med at trække på skuldrene.
”Det lyder vel fint,” svarede han. ”Men hvis jeg finder ud af, at du på nogen måde har snydt mig… Så kommer jeg efter dig.”
Han sendte Nathan et alvorligt blik med de blå øjne. Godt nok så han ikke ud af meget, men hvis han først blev hævngerrig, kunne det let ende med at blive blodigt.

Da den lyshårede vampyr nævnte, at han var flad, hævede Luke øjenbrynene. Havde han lavet en aftale med en drugdealer blot for at komme op i hans lejlighed og erklære, at han var flad? Da vampyren spurgte, om der var andre måder, han kunne betale på, havde Luke næsten gættet Nathans svar, før det kom ud af munden på ham. Selvfølgelig ville manden betale for at få et blowjob. Men 500 euro? Det var måske lige i overkanten. Han måtte være meget desperat, eller også var han bare enormt dårlig til at score, hvilket dog undrede Luke, eftersom selv han kunne score. Endda i fuld tilstand i mørke, hvor han intet kunne se.

”Du har måske svært ved at få lokket folk med hjem, hva’?”
Luke slog sig ned i sofaen ved siden af Nathan og kiggede op på Valentin. Den spidstandede fyr havde Luke allerede, efter episoden i opgangen, sorteret i kategorien ’folk, der ikke skal laves sjov med’. Han virkede som en meget alvorlig type, og hvis blot han havde ført sig lidt mere troværdigt frem, da han skulle købe sine stoffer, ville Luke da også have haft en smule mere respekt for ham og hans tænder, men lige nu følte han ikke rigtigt andet end fornøjelse over hele situationen.

Han strakte armene over hovedet, så et udsnit af hans blege mave blev synligt et kort sekund, idet hans våde bluse gled op. Derefter lænede han sig frem og vendte blikket imod Valentin.
”Du kan give en af de dér cat piller til ham,” henvendte han sig til Nathan. Nathan havde jo selv sagt, at han havde gjort en god handel, så en enkelt pille kunne han vel godt undvære. Men om han ville betale for Valentin… aldrig i livet! Han var en voksen mand, sikkert flere tusind år gammel, så han måtte da kunne klare sig selv. ”Og så finder vi noget bedre, du kan bruge dine penge på, mhm?”
Luke kunne finde på tusind ting, man kunne bruge 500 euro til. Man kunne få så meget mere end bare et enkelt blowjob for dem… Den slags fik man gratis.

Valentin kunne mærke at han stod med lidt modstand, sådan havde han det bare i al fald hvor han nok skulle ende med at passe på, så der ikke skete noget u forventet.
Han havde ingen tryghed på stedet umiddelbart. Men han fornærmede også at han var den der skilte sig mest ud angående race. Da han kunne lugte sig frem til at de havde en besynderlig lugt begge to af fyrene som han ikke just kendte og først havde mødt nu.. En rådden metallisk smag? Han vidste ikke om det var sådan deres blod ville smage, når han fik chancen for at stikke sine hugtænder ned i dem. Hvis den chance da ville komme. Valentin gættede sig bare frem til om hvordan blodet mon ville smage.. Han havde ikke mødt hver og en i Terre, Di Morga endnu, slet ikke nok til at han kunne sige at han havde rigtige venner eller den slags. Valentin selv var heller ikke rigtig kendt som sådan. Han var bare en der strejfede rundt og han lavede hvad der passede ham.

Han rømmede sig mens at lyttede efter hvad narkosælgeren, Nathan sagde og hævede det ene bryn. Inden at han undslap et grin da han havde hørt hvad den anden fyr sagde, som så hed Luke. Nok var han gammel, men han så det kun sådan at det var med alderen. Da der inden i ham fyldte et barn, der ikke havde nået at prøve barndommen. Valentin kiggede hen på Nathan igen med et roligt blik i øjnene der i forvejen var mørkt på grund af hans øjenfarve. "Hvad.. bliver det så til.. ?" spurgte han med en bestemt tone i stemmen uden at lyde alt for alvorlig mens at han lod sine øjne glide rundt en omgang hvor han så kort på Luke som havde sat sig ned i sofaen ved siden af Nathan.

"Går ikke før.. at jeg har prøvet noget af ..det", sagde han og bed sig lidt i underlæben, selvom det ikke havde nogen effekt. Måske var det ikke klogt af ham at sige, men han kunne garanteret få det som han ville have hvis han tog sig sammen. Valentin havde ikke bare tænkt sig at vende dem ryggen og forlade stedet uden at få noget i hænderne.. Han var så opstemt på at smage nogle stoffer som Nathan havde.. Selvom han ingen penge havde på sig. Han trak i sin ene mundvige så hans hugtænder kunne skimtes.
"Du kan .. vel godt gøre en ting for en hjemløs.. enkelt gang.. Nathan?", sagde han med den blideste, charmerende mande stemme han kunne hamle op med, som alligevel lød dyb. Han lagde sit hoved en smule på skrå mens at han så afventende på dem, samtidig overvejede han om han skulle sætte sig ned som Luke havde gjort.. Men han blev stående overfor dem.

Nathan kiggede over i mod Luke med et roligt blik og smilede så kort: "Jeg snyder ingen" bekræftede han, Nathan var et ordenligt menneske når det kom til at handle med narko for han vidste godt at folk ville sende flere folk efter ham hvis ahn snød og Nathan var pga. sit model job ikke ligefrem interesseret i at blive banket gul og blå.

Nathan hævede øjnbrynet da Luke spurgte om han have svært ved at få nogen med hjem og han fnøs let af hans kommentar: "Du skulle bare vide" grinede han kort, han var igen begyndt at arbejde sommodel på Desiré Noir og der var nok intet andet job i verden der gav så meget fisse. Nathan kunne vælge og vrage i fyre og han nød det og han følte sig overlegen i blandt de mange hunkøn og han elskede det. Selvom Nathan var bi seksuel så var han langt mere til kvinder når han først var inde bag dørene på Desiré Noir, store,flotte, høje, tynde, blondiner, brunetter... Gode røve! Gode patter! Alle de ting som Nathan forgudede.

Nathan grinede kort i mod dem begge og fiskede sin hånd ind i sin inderlomme hvor han fandt en lille pose coke frem som han stilte hældte ud på bordet og med sit dankort begyndte han at lave tre striper: "Jamen så lad os sige at første omgang er på huset" sagde han og kiggede truende over i mod Valentin som skulle han ikke gøre det til en vane.

Han rullede en pengeseddel sammen og satte den foran næsten og sniffede så hurtigt den ene bane imens han kort hostede og mærkede hvordan smerten sprædte sig op igennem hans næse og op til hans hoved: "Åhhh fuck" sagde Nathan og tørrede sig under næsen og gav så Luke pengesedlen: "Din tur" grinede han kort.

"Så, mandfolk... Skal vi ringe efter nogen kællinger eller har i hustruer der venter hjemme?" sagde Nathan med en drillende stemme og kiggede fra den ene til den anden.

Nå, Nathan snød ingen? Luke rynkede lidt på næsen. Han havde efterhånden lært, at man ikke skulle stole på fremmede, og denne mand var ingen undtagelse. Men hvad… Han måtte bare prøve at slappe lidt af og tro på, at Nathan talte sandt. Selvfølgelig snød han ikke. Han solgte stoffer, for Guds skyld – hvis han snød, ville han straks have en hel flok gangstere rendende efter sig.

Som han fik besked på slog Luke sig ned og tog imod pengesedlen. Det var noget tid siden, han sidste havde indtaget stoffer ved at sniffe dem, så følelsen af det i næsen var uvant, men han vænnede sig hurtigt til det.

Hustruer? Luke lo. Han lignede en på atten år (på trods af, at han faktisk var tyve), så det med hustruer var totalt udelukket indtil om et par år – mange år, måske. Eller i Lukes tilfælde, aldrig. Han tvivlede stærkt på, at han nogensinde ville kunne holde sig til bare en person.

”Kællinger?” gentog han. ”Hvad skal vi med dem? Vi har da hinanden.”
Han smilede indsmigrende til Nathan og sendte et sideblik til Valentine, der endnu ikke havde sat sig. Han kunne selvfølgelig ikke vide, om drengene – som ham selv – var biseksuelle, men han kunne vel altid håbe. Valentine, der ikke lod til at have prøvet at tage stoffer før, ville med sikkerhed blive langt mere påvirket end de to andre, der var noget mere kendte på området, så det skulle ikke undre, hvis han lige pludselig blev meget glad for sit eget køn.
Luke bed sig i underlæben. Valentine så nu heller ikke værst ud, og Nathan med.



(Undskyld kortheden, men skal vist lige ind i emnet igen <3)

Uden at han havde spurgt, så satte han sig hurtigt på Nathan's skød som om at han var et lille barn, han tænkte godt nok ikke over hvordan han opførte sig lige nu, og han skulle efter signende være en godt opdraget vampyr? Det.. var han vidst ikke i længden.
Han rømmede sig og så skifte vis på drengene.

"Jeg synes det bedste var at sidde på et af jeres skød.. i stedet for at der skulle sidde tre i en sofa..", sagde han lige ud. Og lagde sit hoved en smule på skrå da han lod sit blik hvile på Luke. "Kællinger.. tiltaler mig ikke", kom det fra Valentin, mens at han lyttede efter hvad de andre sagde. Han kom med sin mening med det samme. Selvom han var biseksuel var han mest til sit eget køn, hvis han skulle være ærlig. Han bed sig lidt i underlæben, da han rettede blikket hen på stoffet, som Nathan og Luke havde sniffet af.
Valentin vidste ikke hvor meget han ville blive påvirket, når han ikke havde prøvet det før. Han nåede ikke at 'leve livet' fuldt ud som voksen. Inden at en fuldblods vampyr kom og overfaldt ham og hans familie. Siden har han selv vænnet sig til det død kedelige liv som vampyr.

Han tog pengesedlen fra Luke, igen uden at spørge, høfligheden var fuldstændig gemt væk. Ak ja. Han syntes godt at man måtte være ubehøvlet af og til selvom man var i selskab med nogle fremmed. Han holdt om pengesedlen med begge hænder og sniffede til det. Og den rødlige farve begyndt så småt at komme mere frem som en gnist i hans øjne end den mørke farve som var hans naturlige øjenfarve. Det skiftede nogle gange med rød og sort.

Sort som ellers var den dominerende farve. Men den rødlige farve dukkede frem når han blev fristet af noget, tændt mere eller mindre, og når han fik chancen til at blive ustyrlig, samt blive sulten, når tanken om blod strejfede ham. Det skulle nok blive sjovt og finde ud af hvordan den aften ville ende.. og om han i det hele taget ville kunne ende med at stå på begge ben. Eller om han bare ville falde om til sidst efter at have indtaget stoffer. Det måtte tiden bare vise. "Mmmmhm...." mumlede han med et nydende suk mens at han sad med pengesedlen som han bare havde taget ud fra Luke's hænder.

Om Nathan var biseksuel? Well et hul var et hul og begær var begær, så det var jo ganske simpelt. Man kunne vel godt kalde ham biseksuel selvom han nu netop kun var bi - seksuel, han kunne ikke forestille sig at putte nusse hygge kæreste noget med en dreng, det var ikke helt ham.

Nathan grinede let og kiggede i mod de to drenge og blev en smule chokeret da Valentin pludseligt ville sidde på skødet, han var uden tvivl homo det var Nathan på ingen måde itvivl om. Nathan kunne hurtigt mærke hvordan stofferne gik i hans blodbaner og han nød det, han nød at mærke hvordan hans krop blev varm og hvordan hans blod begyndte at boble, det var en følelse han ikke kunne leve uden. Han var langt fra afhængig, sådan noget brugte han ikke, men han solgte stoffer for sjov og for at få lidt ekstra penge og når man nu havde fået et nyt lager hjem, jamen så var han jo nødt til at tjekke ud hvordan tingene var og om han kunne sælge det til en god pris.

Nathan kiggede over i mod Luke og derefter i mod Valentin. Den ene vikede hardcore, den andne virkede langt mere usikker og nå ja, måske ikke jomfruelig, men ihvertfald ikke en der ofte kom i miljøet: "You two" sagde han og pegede på de to dreng: "Kiss" nærmest kommanderes han og lænede sig tilbage som ville han nyde et sjov: "Let's get some action going" grinede han kort og kiggede ned i mod de poser der stadig lå på bordet og alt den alkohol der stod dernede. Det var en fest, eller det skulle det blive ihvertfald og Nathan ville gerne have gang i den.

[Luke, ville lige have at jeg svarede først.. :c Så.. here we go: x3]

Valentin kiggede op på Nathan med lidt halv store øjne, mens at han studsede noget over det han havde sagt. Hvad skulle han gøre ved den situation som han pludselig stødte på? Når han egentlig kom til at tænke på det at han havde en kæreste.. *Godt gået*, tænkte han mens at han så småt fik det lidt nederen på. Men hvis han så det på en anden måde så ville han nok ikke få så mange problemer, desuden havde han ikke levet så meget af sit liv siden han var blevet transformeret.

Han havde kun følt had og gemt sig i skyggen det meste af tiden. Han mente også at han kunne mærke stoffet der kørte rundt i hans krop, som han havde taget skulle til at have en påvirkning på ham. *Lad være med at tænk for meget..!*, Valentin havde ikke sagt så meget efter det Nathan havde fyret af, sagt fra munden, andet end at han kom til at sidde lidt i sin egen verden. Han trak sig svagt på skulderen mens at han havde rettet sit blik hen på Luke, fyren som han først havde mødt. Inden at han mødte Nathan.

Valentin faldt derefter ned at sidde, midt i mellem drengene på sofaen og sendte bare Luke et mindre smil inden at han lænede sig hen mod ham for at fange hans læber i et kys. Han lukkede lidt sine øjne og kiggede kun på Luke ud af øjenkrogen for at se hans reaktion an. Valentin begyndte at føle sig lidt tåget i hovedet, efter det stof han havde sniffet.

”Hmm… mhm..” mumlede han lavt. Mens at han prøvede at holde hovedet klart.
Valentin havde næsten lyst til at sige til Nathan, at han bare kunne invitere nogle, kællinger ind til festen, så kunne der komme mere gang i den, generelt, selvom Valentin ikke var så tiltrukket af kvinder igen. Men han ville nok også bare mest være i nærheden af Luke så. Hvis det var gengældt.

(Svarer nu! Bare så du ved, at det ikke er din tur, Nathan <3)

Luke lænede hovedet tilbage mod sofaens ryglæn og vendte blikket imod loftet, imens han i et kort øjeblik lod sine øjne glide i. Fornemmelse af de stoffer, han netop havde indtaget, gjorde ham skør i hovedet og han måtte lukke øjnene for at tilpasse sig følelsen. Desuden hjalp det ham til ikke at blive alt for rundtosset.
Da han igen slog øjnene op og rettede sit blik imod Nathan, så han, at Valentin havde sat sig på hans skød. Han bed sig i læben for ikke at komme til at grine. Det så lidt akavet ud at voksen mand, lidt højere end Luke og sikkert også ældre, sad på skødet af en anden mand, som var han et lille barn – men skidt pyt med det. Alt virkede sikkert tyve gange sjovere nu end normalt på grund af stofferne, så Luke forsøgte at beherske sig.

Pludselig sagde Nathan noget, og hans ord kom komplet bag på Luke. Kysse? Hvad i al verden bildte han sig ind? Troede han, at Valentin og Luke var to små puddelhunde, som han kunne få til at opføre cirkuskunstner for sig?
Ja. Det gjorde han vist. Og mærkeligt nok fandt Luke, at han ikke havde noget imod det. Da Valentin satte sig ned imellem dem, rykkede han sig for at gøre plads til ham, og da vampyrens læber fangede hans, gengældte han kysset. Han lod sin hånd glide om i Valentins nakke, hvor han nussede de bløde hår der, og det afskrækkede ham ikke engang fra at fortsætte, da Valentin lavede nogle ”mhmm”-lyde. Normalt ville han havde fundet det højst usædvanligt, for det var jo ikke andet end et simpelt kys, men lige nu tænkte han ikke alt for meget over tingene. Han var spontan i sin rus og hvis en af de to herrer bad ham om at springe hovedkluns ud af vinduet, ville han ikke tøve med at gøre det – i hvert fald ikke i teorier.

Der gik ikke længe, før han trak sit ansigt væk fra Valentin. Han sendte vampyren et smil og rejste sig, hvorefter han gik over til Nathan. Han satte sig overskrævs på ham med et ben på hver side af ham og fronten vendt imod ham, hvilket betød at fordi han sad omvendt på sofaen, måtte han trække sine ben op under sig. (Ved ikke helt, hvordan jeg ellers skal forklare det, men håber I forstår billedet
”Men hvad så med dig…? Skal du ikke også være med til alt det sjove?” spurgte Luke og skød underlæben frem, før han lænede sig frem imod Nathan og kyssede ham på halsen, hele vejen fra kravebenet af og op til øreflippen, som han nappede i en enkelt gang.