You can thank the weather for my presence [Mallorie]

Sted; Uno Pierre
Omgivelser; Hvad Uno Pierre består af + folk der render rundt der.
Vejr; Ikke det bedste, overskyet og det regner + en masse forfærdelig blæst.
Tid; Tidlig aften.

Grotter, overraskelser, spænding og ingen anelse om hvor man bevægede sig hen, men det gjorde ingenting. Zoreí mente at det her sted virkede cool, afslappende, man vidste aldrig hvad der gemte sig om næste hjørne. Det eneste han havde hørt om stedet for at der af og til var fede fester i mørket, det var vel ikke noget man ville gå glip af. Dog lod det ikke til at der var noget lige på nuværrende tidspunkt, måske senere? - En fest under opsejling på et diskotek dybt inde i en grotte. Spændende. Hvem kunne holde sig fra det.

Et halv fascineret blik var plantet over den unge Zoreís ansigt mens han bevægede sig rundt i Uno Pierre. Zoreí havde set en del ting der var lidt ud over det sædvanlige, men det her var nærmest en by helt for sig selv. Bare meget bedre. Ingen sol til at ødelægge mørket. Det var hvert fald det bedste bonues Zoreí kunne finde ved stedet her. Desuden var her halv skummmelt - ikke som alle andre ny morderne kedelige steder hvor alle lignede hinanden, nej her var.. anderledes. Det var vel egentlig hvad man ville kalde det.
Han lod stille sin finger glide langs muren mens han bevæge sig rundt, lyttende. Helt præcis hvad han lyttede efter vidste han dog ikke, men han lyttede, måske til de få folk der var her, deres samtaler, det kunne man til tider have det enormt sjovt med, især med en hørelse som Zoreí, vær en lille detalje blev opfanget.
Hvis folk passerede forbi havde han efterhånden fået for vane at nyde duften og lyden af deres blod. Hvilket på nogen punkter var smart, en lettere måde at finde ud af hvilken type folk var, med det ment, hvilken race man hørte til. Dog var der uheldigvis en svinden på mennesker, det var hvert fald en af de ting han havde bemærket. Det var dog ikke fordi det havde en voldsom betydning for ham, selvom de til tidere duftede bedre... og smagte bedre for den sags skyld.
" Sweet.. " mumlede han stille og lod kort blikket glide hen langs 'muren' før han fortsatte, en sød duft hang i luften og den skulle nydes.

Han havde efterhånden bevæget sig rundt herinde længe, men det var mest fordi han vidste at været udenfor ikke ligefrem var til at råbe hurra for og herinde var man i læ, i læ for den forfærdelige regn og irriterende vind der intet andet formål havde end at gøre folk i dårligt humør. Desuden var her hyggeligt og han havde ikke planer om smutte lige pt. Dem der var her virkede heller ikke til at være den mindste smule i dårligt humør så hvis han skulle støde på muligt selskab ville her være bedre end blandt grumpy folk andre steder.

Den unge pige trådte med forsigtige skridt ind i grotten, for at komme væk fra det forfærdelige vejr. Det var ikke til at se ret meget udenfor og hun havde haft svært ved at finde hjem i vejret. Derfor havde hun besluttet sig for at finde læ og det var det tætteste. Med en glidende bevægelse trak hun sin jakke af og lagde den i indgangen til grotterne. Det var... et fantastisk syn der mødte hende. Et sted, som hun aldrig havde set før. Grotter der strakte sig milehvidt gennem de lange kanaler, lys i hver og en af dem og ingen ide om, hvor man var på vej hen. Det var lige en af de ting, som Mallorie elskede mest. Med et hurtigt kig omkring sig lod hun jakken ligge og bevægede sig dybere ind i de halvmørke grotter.

Mallorie lod stille sine egne skridt betræde det nye sted og sugede alle de nye indtryk til sig. Det var nærmest en hel by under jorden, når man først var kommet derned. Halvmørket gemte på mange ting, men det gjorde nu ikke noget. Der skulle næsten være mørkt sådan et sted. Hvis det havde været helt lyst op, så ville den spændende følelse næsten forsvinde. Den smule lys, som var i grotterne omkring, var heller ikke ret stor. Nogle fakler og andre former for lygter hang i en stor gang, som så ud til at gå gennem hele den lange labyrint. Til siderne var der en gang imellem andre gange, hvor man kunne se lys for enderne af dem. Ellers lå der et væld af mørke i de andre gange. Nogle af dem kunne man ikke engang se ind i. Det var fantastisk!
Med et smil lod hun hånden køre langs en væg, da hun bevægede sig dybere ind i mørket. Folk der passerede hende så ud til at være i lige så godt humør, som hun selv var. Man kunne vel heller ikke være andet, når man gik sådan et sted, som dette. Det lugtede langt væk af eventyr, noget af det, som den unge pige satte mest pris på. Bare det at vide, at hun ikke vidste, hvad der skulle ske, kunne sætte adrenalinen i hendes krop i gang. Det var en dejlig følelse, som hun havde fået lidt for sjældent, siden hun var flyttet til byen.

Hun nåede lige forbi en åbning til en lidt mørkere del af grotterne, da hun hørte en lav mumlen, fra en person, som ikke var ret langt væk fra hende selv. Med et enkelt forsigtigt skridt trådte hun ind i den mørke gang og lænede sig op af væggen, som personen var på vej imod. Hun rettede en smule på sit tøj, inden han kunne nå at se hende. Man skulle vel se bare en smule godt ud. Hun stod iført et par korte shorts med nylonstrømper indenunder, en t-shirt og et par sneakers, der var blevet en smule våde efter turen gennem regnen, dog kunne man ikke rigtig se det. Hendes røde hår hang langs hendes skuldre og et bredt smil var placeret på hendes læber. Med et afventende blik kiggede hun mod drengen igen og håbede lidt på, at han ville opdage hende, da han så ud til at være snaksagelig.

Turen rundt i grotterne havde indtil videre været enormt fascinerende, hele idéen i det. Så mange spændende, halvt hemmelige rum og fester der var her - han tvivlede på at alle kendte til stedet her, ellers kunne han forestille sig at der ville være mange flere end der allerede var, det ville da helt klart være hvis Zoreí havde levet et 'normalt' ungdoms liv, så ville det her have været hans favorit sted at opholde sig. Sidde her og ryge og have det fedt med en masse venner - han forstod ikke hvor folk var henne. Han mistænkte dog at det nok alligevel ville blive et af de steder han ville opholde sig mest med tiden. Det var et sted lige i hans smag.

Han havde efterhånden med sig selv besluttet af han da hvert fald, 100% havde planer om at komme igen engang, måske endda mange gange, okay det ville han - hvorfor rose et sted så meget også ikke komme igen, det ville være mærkeligt. Her var fedt, super fedt. - Det kunne være det var her han frem over ville bevæge sig hen hvis han ikke havde haft heldet med sig og fundet sig et sted at opholde sig om dagen hvor den irriterende sol herskede over himlen og forhindrede ham i at opholde sig steder hvor andre folk opholdte sig. Eller hvis han i et sultent moment ikke havde fundet nattens måltid.. Og med den tanke opfangede hans sanser endnu engang den søde duft der hang i luften og han bevægede sig videre med et opmærksomt blik flakkende rundt efter 'gerningsmanden.

Gangende han havde opholdt sig på indtil videre havde ikke været specielt oplyst, men da han trådte nærmere mod en anden gang kunne han fornemme en del mere lys end han havde set før. Dog var det ikke lyset ved den anden gang der fangede hans opmærksomhed. Nej det var derimod en ung kvinde, pige - hvad man så ville kalde det fantastiske hunkøns væsen. Der i Zoreí øjne stod og så godt ud i lyset fra lamperne et stykke bag hende. Han lod blikket betragtende hen over hende, og blev da langt fra skuffet ved synet. Uden at ligge den mindste smule skjul på sin interesse trådte han nærmere mod hende med et smil om læben, der besad et strefs af selvsikkerhed. Hun havde et flot ansigt rammet ind af det hvad Zoreí mente var et helt fantastisk rødt år.

" Wauw.. I see... så det er her den søde duft kommer fra.. " sagde han med et halv skævt og charmerende smil før han kort skævede mod pigens hals men fik så igen rettet sit blik mod hendes ansigt. Han lagde så bare kort hovedet en anelse på skrå før han trådte lidt nærmere mod hende, stadig med sin hånd plantet en smule mod muren han vel lidt ubevidst stadig fulgte. Også selvom hans blik var rettet mod pigen.

Dette sted kunne hurtigt blive et af de steder, hvor hun brugte mest tid. Det var et enormt fascinerende sted. Hemmelige grotter, som man kunne bruge oceaner af tid på at udforske. Hun havde vidst også hørt et eller andet om, at der skulle være et diskotek dernede et eller andet sted, så var det bare om hun faktisk kunne finde det, hvis hun først gik i gang med at lede. Hun ville klart bruge en masse tid dernede, nu hvor hun havde været så heldig at falde over det. Der var slet ikke så mange mennesker, som hun ville have troet. Selvfølgelig var der da en håndfuld unge, som rendte rundt omkring hende, men det var alligevel ikke mange. Hun havde heller ikke gået ret lang ind i, hvad der kunne virke som en uendelig grotte, men hun havde alligevel forventet, at der ville være nogle flere mennesker. Ikke gamle, gud nej. Det ville være klamt, men nogle flere unge mennesker som hende selv, der foretrak sådanne steder.

Gennem gangene kunne hun lige forestille sig, hvor meget sjov hun kunne have. Alle de ting, som kunne undersøges og de mennesker og andre væsener, som hun kunne være heldig at møde på sin vej. *Det kan være farligt!* tænkte hun med et smil og kunne lige høre sin mors stemme for sig. Du skal ikke dit og du skal ikke dat. Med et fnis kiggede hun rundt i det halvmørke rum. Selvom lyset bag hende nåede en del af rummet, så var det alligevel ikke ret meget af gangen, hun kunne se, det var ikke mere end nogle meter, som var helt tydelige for hendes øjne.

Hun kunne ikke lade være med at smile stort, da drengen fik øje på hende. Dreng eller mand, det kunne hun ikke helt afgøre, men hankøn var det i hvert fald. Hun var langt fra utilfreds med det syn, der mødte hende. Den kønne og meget spændende dreng så meget lovende ud. Hun skulle nok få det sjovt, hvis han besluttede sig for at snakke til hende, hvilket det lignede, da han gik mod hende med et, hvad hun så som meget charmerende smil. Allerede fra første øjekast tiltrak han hende. Ikke på nogen forkert måde, endnu. Han var blot spændende og hun ville gerne snakke med ham. Det var ikke ret mange, som kunne fange hendes opmærksomhed så hurtigt. Der skulle noget helt specielt til, at hun ville være i nærheden af folk. Man skulle ikke bare være normal og kedelig.

Hun gav et kort fnis fra sig, da hun igen hørte ham snakke. Duft? Han kunne ikke være et menneske, så meget kunne hun allerede fastslå, men det kunne også være lige meget. "Kan du lide, hvad du ser?" spurgte hun flabet og lænede sig op af væggen, med den ene fod mod den og armene ned langs siden. Hun rørte sig ikke ud af stedet, han skulle komme til hende, sådan var det bare. Hun var ikke en af de der tøser, som scorede, næh nej. Det skulle gå den anden vej rundt. Desuden var hun heller ikke ude på det, endnu...

" Det ville være svært ikke at kunne andet " Sagde han med samme halv flabede attitude som hun selv lige var kommet med. Dog selvfølelig med samme halv charmerende smil om læben og lod endnu engang blikket glide over det kønne hunkøns væsen der stod placeret foran ham. Han plantede hånden mod væggen hun stod lænet op af og rettede blikket mod hendes ansigt. Et kort øjeblik tænkende men han lagde så hovedet en anelse på skrå, hans blik strejfede kort hendes hals og han indsnusede kort en duft der i et split sekund fik hans popiller til at ændre sig,men han lod så bare blikket hvile mod hendes ansigt. Zoreí var langt fra menneske. Han havde før i tiden følt sig menneskelig men den følelse var forsvundet da hans hjerte stoppede med at slå. Den dag han ændrede sig til hvad de fleste ville kalde en sjæleløs skal. Det var dog slet ikke sådan han så sig selv, ikke længere hvert fald. Det var ikke fordi at han var en der bunede med selvtillid, men det var heller ikke fordi der intet selvtillid var. Han havde sine øjeblikke hvor den var helt i top og andre tidspunkter hvor den var helt i bund. Så nej, en sjæleløs skal var han ikke, der var alt hvad der altid havde været, følelser.. gode som dårligt, selvsikkerhed, usikkerhed, frygt, glæde og vrede. Der var dog også en lille fin knap et sted som gjorde at han havde en utrolig evne for at slå medfølelsen fra.

Han skubbede sig selv ud af en masse tanker der pludselig havde sneget sig ind i sit hoved og rettede sin opmærksomhed mod denne kvinde. Så at sige. " Du ligner ikke typen der ville hænge ud her? er du her tit? " spurgte han så med et kort spørgende blik, stadig med hovedet vippet en anelse på skrå. Det var ikke fordi Zoreí overhovedet havde nogen idé om hvilke typer der hang ud her eller at han selv nogensinde havde været her før. Men han kunne forestille sig at det var nogen halv skumle typer mange af dem der kom, medmindre man var en halvdopet person der følte for at rende rundt og have det fedt til mærkelige fester. Han anede det ikke. Men han var egentlig også lidt ligeglad med hvem og hvilke typer der var her. Han synes selv her var rimelig cool og ville helt sikkert komme her igen. Især hvis der så oven i køben også rendte kvinder/piger som hende, rundt her. Så var der kønne ting at se på samtidig med.

Han skævede kort rundt, bare lige for endnu engang at få indtrykket af det spændende sted som han lige havde haft tankerne rettet omkring. Spændende. Dem der havde fundet på dette måtte godt klappe sig selv på skulderen for godt arbejde. Ellers ville Zoreí personligt komme og gøre det for dem. Hvis de da så var i live. I denne verden vidste man aldrig hvor gamle folk så end kunne være. Zoreí havde selv engang nær glemt sin alder - og det på trods af at han langt fra levede op til alderen på mange andre væsner. Tænk engang.. ikke at kunne huske hvor længe man havde 'levet.

Et smil formede sig på hendes læber, da han svarede på hendes lettere flabede spørgsmål. Hendes selvtillid var som regel altid rimelig i top, selvom hun selvfølgelig havde øjeblikke af usikkerhed og generelle dage, hvor hun bare hadede sig selv. Det havde alle teenagere vel. Især piger. Hun havde i hvert fald oplevet det med sine veninder mange gange og havde da også selv været igennem det. Dog skete det heldigvis ikke ret tit mere. Den havde i en længere periode været bedre end god og det var hun nu meget glad for. Hun havde tidligere på året haft en lang periode, hvor hendes selvtillid, humør og livsglæde i det hele taget bare var i bund. Det havde været et helvede for både hende og hendes forældre. Heldigvis havde den periode langsomt gået over, da de flyttede til byen. Det var dejligt og hun havde nu langt mere selvtillid, end hun nogensinde havde haft. "Ja det ved jeg da virkelig heller ikke" sagde hun med en tydelig drilsk stemme. "Du ser forresten heller ikke helt værst ud" tilføjede hun og blinkede til ham, som han satte hånden op af væggen. Hun tillod sig at give ham et elevatorblik. Ikke dårligt. Slet ikke, men nu skulle han ikke have for meget selvtillid. Det var der virkelig nogle drenge og piger for den sags skyld, som tog alt for bokstavligt og begyndte i det samme at misbruge det. Hun kunne ikke døje sådan nogle mennesker. Selvom hun godt kunne ligne en egoistisk lille snop, så var dette slet ikke tilfældet, hvis man faktisk kendte hende.

Hun stod med opmærksomheden rettet mod ham og kunne ikke lade være med at smile over hans spørgsmål. I forhold til hende, så lignede han en type, som hun ville forvente at se på steder som disse. Det var ikke noget problem, slet ikke. "Virkelig?" spurgte hun derefter med et løftet øjenbryn og rykkede sig en smule, så hun nu kunne se direkte ind i hans øjne. Hun lagde hovedet en smule på skrå inden sin næste sætning. "Hvilken type ligner jeg så?" tilføjede hun efter lidt tid og var helt ærligt virkelig nysgerrig over, hvad for en type hun lignede. Det havde der i tidens løb været meget diskussion om og det var ganske sjovt at høre alle folks forklaringer og meninger omkring det. Hun vidste næsten godt, hvad den klassiske forklaring i hvert fald ville være. "Du ligner en af de der piger, som ikke gør noget galt" riiight.. Lignede ja, men det var godt nok ikke tilfældet og da slet ikke, hvis man spurgte hendes forældre. De ville med det samme kunne skyde det argument til jorden. Det var faktisk en smule morsomt, at de kunne det, men igen, så var det nok også lidt hendes egen skyld, at de havde den opfattelse af deres "lille" pige.

Hun skubbede tanken væk for et øjeblik og fokuserede i stedet på det andet spørgsmål, han havde stillet hende. "Men nej, det er faktisk første gang, at jeg er hernede. Hvad med dig?" spurgte hun så og kiggede på ham. Selvom hun ikke havde været der før, så havde hun helt sikkert planer om at komme igen. Især hvis man kunne finde typer som ham dernede. det ville helt sikkert være værd at snige sig ud for en anden gang. Festen, der tydeligt kunne høres igennem hele grotten ramte nu hendes øregang. Det var som om, at den var kommet tættere på end før. Var det fordi hun var kommet længere ned i grotten, eller bare fordi hun først virkelig hørte efter den nu ?

Han smilede skævt af hendes svar. Selvtillid var intet problem, især ikke ved piger. Dog vidste han vel at de fleste unge havde perioder hvor man nåede bunden og andre hvor man var helt oppe i skyerne. Dog var det ikke til at holde ud hvis man var nede i det mørke felt hele tiden. Man måtte nogengange sparke sig selv bag i og komme op på hesten igen, sådan så Zoreí hvert fald på det. Han lod så kort blikket glide ned af sig selv før hans blik igen landede på hende. " Ikke helt dårlig nej " sagde han så bare med et kort trak på den ene skulder. Zoreí selvtillid var først kommet efter han blev forvandlet. Efter han følte at han havde mere magt, han kunne mere end han havde kunnet da han bare var en 'sølle' animagus. Ikke at han havde haft et problem med det, men han havde følt sig for menneskelig. Og menneskelig var ikke hvad han ønskede at blive set som. Men sådan så det ikke ud længere, tværtimod. Det var dog stadig ikke fordi han bunede med selvtillid, men den var der.

" Virkelig " sagde han med et kort smil men nikkede så kort et par gange og skævede rundt, dog landede hans blik på hende igen få sekunder efter da hun igen talte. Et skævt smil spillede på hans læber. Hvilken type. " Typen der går på café og drikker bailey, men slutter aftenen af i en flaske whiskey " sagde han lidt, uden at tøve men det var præcis denne type hun mindede ham om. Bestemt ikke en dårlig type. Den type de fleste ville tro var den mest uskyldige - men med en gemt side af noget som ikke alle fik lov at se. Han kunne dog ikke være sikker på at nogen af hans tanker omkring folk var sande. Han havde været uheldig men også heldig, sådan var det vel. Det var hvert fald ikke sagt som en dårlig ting eller noget i den stil. Han mente det skam godt. Hvilken type han selv var vidste han ikke. Den mere passive type som kun vidste interesse for ting eller folk der var interessante nok.

Han nikkede kort " I see... Samme her " sagde han så og lod kort blikket glide rundt. " Ærgeligt man ikke har opdaget det før " han tyggede lidt på det. Han ville gerne have haft opdaget dette sted længe før nu. Her var spændende og helt sikkert et sted han kunne have opholdt sig de sidste mange somre. Her vrimlede sikkert med mennesker i de varme måneder, men sikkert også kolde. Han ville komme igen, så tit som muligt, flytte ind fordi han ikke havde andet at tage sig til. " Men så tog jeg ikke helt fejl.. at du ikke hænger ud her så tit " sagde han lidt med blikket rettet mod hendes ansigt. Kort lidt betragtende. Stadig lige så køn. Det var dog måske mere duften omkring hende der fangede ham end så meget andet, det var dog et bonus at hun var køn.. smuk, nærmere.