hvad i alverden laver jeg dog her? /åbent/

S: High school Di Morga
T: formiddag
V: solskin og ikk en sky på himlen.
O: en skole. Gange med skabe og klasseværelser
P: en sort T-shirt med et skelet, en sort jakke og blå cowboybukser på.

Det var formiddag og solen skinnede klart. Godric missede mod solen og satte sig op i sofaen. Han så sig om og vidste ikk hvor han var hende, men han havde i hvert fald været heldig at ha fundet en sofa, men hvor den kom fra vidste han ikk. Han var i en gård konstaterede han, men hvordan han var havnet der kunne han ikk huske. Hvorfor kunne han ikk huske det? Han vidste at han ikk havde været fuld i går. Han drek nemlig aldrig. Han gabte en smule og strakte sig. Han trak på skuldrende. Det var jo enligt lige meget nu. Han rejste sig op og gik med raske skridt ud af gården som han befandt sig i. Han så sig rundt men kendte ikk stedet så han begyndte bare at gå i en tilfældig retning.

Han havde ikk nået at gå særlig længe før han kunne høre en hel masse som råbte og skreg. Han begyndte at følge efter lyden og den blev hurtig højre og ikk længe efter kunne han se en hel masse børn som løb og legede. Hvor var han mon endt hende af? Han standsede op og så sig rundt. Han fik øje på en stor bygning men vidste ikk hvad det var. Han havde hørt nogle snakke om en skole, kunne dette måske være skolen? Han vidste det ikk for han havde aldrig været her før. Han var ikk så glad for steder med mange mennesker og derfor holdt han en vis afstand til dem. Han betragtede de små lege og de støre var i små grupper og så ud til at snakke lystigt med hinanden.

En klokke ringede og Godric fik et lille chok. Hvad betød denne klokke mon? Han så alle styrte ind i den store bygning. Han var nysgerrig efter at vide hvad det var men holdt sig en smule tilbage, han fulgte dog til sidst efter dem in i bygningen og stansede op lige inde for døren og så sig rundt. Der var en lang gan med skabe og en masse andre gange fra den ene gang. Han blinkede overrasket over synet. Han havde aldrig før set et sted som dette før. Han tog tøvende et skridt og fik så øje på en lille flok drenge som så ud til at være på nogle lunde samme alder som ham selv. Han fulgte en smule tøvende efter dem ind i et lille rum med en masse borde og stole. Han standsede op midt i døren og betragtede rummet. Det var enlig en smule hyggeligt med de hvide væge og hylderne. En stemme lød bag ham og han snurrede en smule forskræmt rundt. ”Undskyld men må jeg godt komme ind i klassen?” spurgte han igen og Godric skyndte sig at flytte sig fra døren.

Træt.. Det var han, men heldigvis kunne han da få lov til at sove så længe han havde lyst til. Eller det troede han da i hvert fald, han havde ikke lige regnet med at det ville larme så meget lige præcis omkring den her bygning. Hvad var det helt præcist? Caelren gabte og strakte sig, vingerne foldede sig så lange de var ud til hver sin side. Han kløede sig i siden imens at han så sig dovent omkring. Der var børn og der var mange. De var i forskellige aldre og de rendte rundt dernede. Han sad oppe på taget af skolen og observerede dem, af en eller anden grund fik det ham til at smile når han så dem rende rundt dernede og have det sjovt.

Det kom som noget af et chok da klokken lød, han fløj op i luften og kiggede sig omkring, men det så egentlig ikke ud til at der var noget galt. Det eneste der skete var at da klokken lød så løb allesammen ind i bygningen. Caelren hævede et øjenbryn og så lidt forvirret ud, men dog trak nysgerrigheden på ham. Hvor skulle de hen? Hvad var det for en bygning? Hvad skulle der ske?

Han fløj ned og landede lidt væk fra det hele og bevægede sig langsomt imod døren og vågede sig indenfor. Han kiggede fra højre til venstre. Børnene gik ind i alle mulige forskellige rum og Caelren kiggede da ind af vinduerne i dørene for at se hvad der foregik derinde. Lidt længere nede af gangen kunne han høre en spørge om han kunne komme ind i klassen. Klassen? Hvad mente han? Caelren kunne ikke huske at han nogensinde havde hørt om en klasse, men så igen. Det var ikke meget han kunne huske fra før han blev engel. Han bevægede sig langsomt hen imod ham der havde spurgt og stod lidt bagved ham og kiggede nysgerrigt med.

//Håber der er nok at arbejde med :P//

Drengen som havde spurgt om han måtte komme forbi smilede til Godric og trådte helt ind ad døren. Godric tvang et smil frem men var ved at fortryde at han var fuldt med ind. Der var alt for mange personer her inde. Han sukkede stille og fik så øje på en dreng som havde stået bag ham som lige var trådt ind ad døren. Godric tvang endnu et smil frem og skyndte sig ud fra klasselokalet. Han var overhoved ikk tryk ved at være der inde. Der var alt for småt for ham og for mange væsner. Han så sig rundt men kunne ikk huske hvor han var kommet fra. Han bed sig frustreret i læben og sukkede igen. Han begyndte at gå mod højre ned af gangen. Der var alt alt for mange. Han var ved at blive en smule panisk over stedet her. Hans fodtrin blev hurtigere og hurtigere i takt med at han blev mere og mere panisk. Hvor fuck var vejen ud her fra? Han satte sig ned i et hjørne og gemte sig i sine hænder. Han håbede på at alle ville forsvinde hvis han ikk kunne se dem, men han kunne tydelig høre dem. Folk så over på ham og begyndte at snakke om den idiot som sad der og han kunne tydeligt høre det men han var ligeglad. Han blev siddende.

Caelren blev ved med at kigge efter drengen der var smuttet igen, med et hævet øjenbryn kiggede han hurtigt ind i klassen, men valgte istedet at følge med. Dog tog han ikke fat i ham før at han sad i hjørnet og gemte sig i sine hænder. Han kiggede på de andre der stod og snakkede om ham, han rystede let på hovedet og gik langsomt tættere på ham. Da han var henne ved ham satte han sig på knæ foran ham og tog en dyb indånding før han langsomt og lavt begyndte at tale i en rolig tone. "Hey... Er der noget galt?" Han tog blikket fra ham et kort øjeblik for at kigge på dem der snakkede. Caelren tog sig ikke så meget af hvad de sagde, men han ville ikke have at de skulle se drengen som han sad der, så han spredte sine engle vinger ud til hver side og derefter tog dem nærmest omkring ham selv og drengen så de andre ikke rigtig kunne se dem. Han sad stadig og kiggede roligt på ham, hans røde hætte dækkede for øjnene, men det kunne ses at han smilede. Istedet for at sidde på knæ havde han sat sig på hug foran ham, hans arme hvilede på hans lår og hans hænder hang slapt ned. "Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget, men du ser ud til at have lidt problemer?" Sagde han lidt efter for at forsøge at få en samtale igang. Han var meget rolig, men han vidste heller ikke hvordan drengen ville reagere på hvad han sagde og om han ville blive mere skræmt at vingerne der pludselig havde dækket for dem.

Godric kunne godt mærke at der var en som satte sig ved siden af sig, men reagerede ikk før han spurgte om der var noget galt. Godric hævede hovedet med et ryk og blev meget overrasket over vingerne som den anden havde spredt rundt om Godric. Han blev en smule panisk og rykkede sig en smule mere op mod vægen. Han sad helt op ad muren nu og var ikk i stand til at rykke længere bagud. Om der var noget galt? Self var der det. Han kunne for det første ikk finde ud af denne elendige skole her og for det andet var der alt for mange mennesker men Godric sagde ikk en lyd. Han så bare på den fremmede med et bange udtryk. Han kom i tanke om at han jo kunne forvandle sig til en los, og angribe hvis nogle truede ham, og det fik ham til at blive en smule mere rolig men han var stadig ikk tryg ved situationen. Da den fremmede sagde at han ikk ville gøre Godric noget, kunne man tydelig se Godric’s skepsis i hans øjne. Han nikkede dog forsigtigt til det sidste spørgsmål. ”jo jeg har et problem” sagde han tøvende og så ned på sine hænder. Skulle han fortælle om sit problem? Han stolede ikk på personen, men skulle det være skyld i at han ikk fortalte det? Nej vel? ”jeg kan for det første ikk finde ud her fra. Min stedsands er elendig når det gælder steder jeg aldrig har været før.” Han så ikk op fra sine hænder, men blev ved med af se på dem. ”Og for det andet” sagde han efter en lille tøven ”er jeg ikk så glad for alt for mange på samme sted.” han sukkede højlydt og rygede en smule uroligt på sig.

Caelren kunne sagtens se at det måske ikke lige var den bedste måde at komme i kontakt med ham på, men nu var det gjort og han kunne tydeligt se at han ikke var helt sikker på om han kunne stole på Caelren. Han skulle selv lige til at sige noget da han blev afbrudt af den fremmede der svarede på hans spørgsmål. Han kiggede bag sig og ud af et vindue og derfter over på drengen igen. "Mmh.. Jeg kunne... Åbne et vindue og flyve dig ned?" Sagde han med et let træk på skuldrene, lige efter han havde svaret blev der sagt mere og han nikkede stille og endnu engang kiggede bag sig på de andre der stod bag ved dem, hvad de hviskede om vidste han ikke. Ikke at han ville vide det, han var faktisk lidt ligeglad. "Neej, jeg ved hvad du mener.. Jeg kan som sagt bare flyve ud med dig, men jeg kan også godt forstå hvis du ikke stoler på mig, så jeg kunne også følge dig hen til døren?" Sagde han stille og roligt og så ud til at tænke på et eller andet, han hævede et øjenbryn og snakkede igen. "Men.. Må jeg spørge, hvis du ikke kan lide for mange mennesker på det samme sted, hvorfor er du så her?" Vingerne dækkede stadig for dem og det så da ud som om at nogle af de andre bagved dem var ved at miste interessen for hvad det egentlig var der foregik her, men de skulle vel også ind til time.

Godric så en smule mistænksomt på ham. Flyve ham ned? Godric bed sig i læben ved tanken, og rystede stille på hovedet. ”du skal ikk flyve mig ned. Ikk tale om. Jeg stoler ikk nok på dig til det, undskyld jeg siger det.” Han så ned på sine hænder, men kiggede forsigtigt op igen. Han rejste sig op og prøvede at se rundt, men så ikk andet end englens vinger. Han sukkede, og tog en dyb indånding. Der var ved at gå en smule panik i ham fordi han ikk kunne se noget. ”Jeg gik kun her ind fordi jeg var nysgerrig, og ikk vidste at der ville være så mange her.” sagde han. For hans skyld måtte han da godt følge ham ud. ”Du må gerne følge mig ud her fra, men fjern lige de vinger der, jeg for klaus”

Da englen fjernede sine vinger gik Godric ned af gangen for at finde ud af skolen, men om det var den rigtige vej vidste han ikk. Han kom til en lille smal trappe, og gik ned af den. Den førte ned til kæler bygningen hvor der også var et par klasseværelser. Godric så sig rundt da han kom ned. Der var også et par væsner her nede, men ikk så mange som ovenpå.