hvad laver jeg her.

S_Terres gader
T_15.00
O_mennesker men ikke så mange
P_Sort t-shirt med et kranie på og sorte posebukser


Zankuji var på vej gennem byen da han ikke havde noget og lave der hjemme så han havde tænkt sig at gå sig en tur selvom han var helt alene og sådan noget. Han gik der for sig selv og havde ingen og snakke med og han havde ikke set nogen af hans gamle venner som han kendte i meget langt tid mon de var forsvundet det håbede han ikke de var.
Han fandt sig en bænk og satte sig ned på den og kiggede rundt og slappede stille og roligt af da han ikke skulle nå et eller andet helt vildt vigtigt eller noget som helst. Han var der og når ja gud hvor han kede sig ved at sidde der lige nu for der var ikke noget og dem der sådan var i byen var for det meste kedelige eller trælse når det var, men nu kede han sig og overvejrede bare at gå hjem igen.

Vejret denne dag tillod at solen skimtede frem bag nogle lette skyer ,der dovent strakte sig på himlen.Dette betød at solens stråler nemt kunne trænge igennem og kærtegne hvem end der nu havde begivet sig udenfor for at nyde dagen.
En af dem var Corinne.
Hun kom netop fra Kash og havde tasken fuld af ' arbejde' og som altid når hun var på job, var hendes påklædning mere raffineret, ingennarmy tank og baggypants når der skulle deales.Så hun gled igennem gadens mylder af folk , iført en tæt siddende nederdel i sort , hvor stoffet ikke rakte til længere end lige over knæet, en gul skjorte der blev knappet i ryggen( Kash havde insisteret og været ligeglad hvordanfanden den skulle komme af igen i aften, når hun var alene) samt et par sorte høje sko der sad for enden af de slanke ben, der kun blev holdt lune af silketynde champagnefarvet strømper ,der havde sit greb om Corinnes lår.
Tæt ved en bænk lå en kaffbar, og hun fik den hyggelige ide, lige at slå et smut derind.Hun nåede lige akkurat at sende den unge mørkhåret fyr, der have indtaget bænken, et venligt smil, inden hun gled inden for i baren for at hente en latte.

Han sad og anede ikke hvad han skulle gøre lige nu og havde ikke den der vilde lyst til at tage hjem til sig selv for der ville han jo bare komme til at kede sig endnu mere end han gjorde, og det ville jo ikke være den vildeste optur for ham selv. Denne her dag kunne godt nok bare ikke blive mere kedelig end den allerrede var for ham, de folk han sådan havde kendt var gået hen og enten forsvundet, døde eller blevet bekende som han ikke så mere eller noget i den retning af.
Han havde været igennem meget i sit liv, men der var en ting han aldrig gjorde og det var at se sig tilbage til de ting han sådan havde gjort dengang der var nogen ting der ikke var for gode, da han lige var kommet til byen her der havde han nok det største ego nogen mand kunne få, men han mødte så en der havde lært ham at værdsætte andre folk og deres meninger og alt sådan noget.

Indenfor var der et mylder af folk, alle så de ud til at være i selvskab med nogen.
Enten som par der sad og så hinanden hengivent i øjnene eller i større grupper der udgjore små muntre selvskaber. Corinne fik både bestilt,betalt og sårgar modtaget sin kaffe og spejdede rundt efter et ledigt bord, hvilke nærmest var lettere at finde end at få en fra Jehovas vidne til at indrømme at verden er en gudsforladt kennel, så glæden var stor da båsen til højre for indgangen pludselig blev ledig og hun skyndte sig derover og satte sig ned.

Han rejste sig op fra bænken af efter at han havde siddet der i et godt stykke tid snart der var ingen som siger bare det mest simple ord som hej til en som ham og alt det, men det måtte han jo bare leve med og sådan. Da han havde rejst sig kiggede han sig lidt rundt for sådan at se hvad der var rundt omkring ham og lagde mærke til at der lå en bar af en art bag ham og alt det *mon det var der ind hende der smilte til mig gik ind*tænkte han for sig selv og gik så der ind og fik fat i en kop varm kaffe og kiggede efter et bord at sidde ved. Han så lidt opgivende ud da der var optaget over alt, men så så han hende kvinden der havde smilt til ham og gik roligt der hen "er det i orden hvis jeg giver dig lidt selvskab"spurgte han venligt og så på hende og ventede kun på tilladelse til at sætte sig ned.

Corinne ville egenlig gerne være ligeglad med det faktum at hun var her alene.
Hun var så tilvænnet at det ikke burde have nogen afgørende betydning, og afgørende var det måske heller ikke ligefrem...men det var begyndtvat få en betydning, den at hun vat træt af at være alene.Hendes tankestrøm blev afbrudt, og da hun kiggede op mødte hun øjnene fra den fyr der kort tid forinden havde siddet udenfor. Selvskab? Hvor heldig kunne man være!
" Det kan du tro du må....det vil være mig en fornøjelse, tag plads" svarede hun med et varmt smil over de imødekommende læber.

Han kiggede taknemmelig på hende og var glad for at han måtte sidde der for hende så han satte sig skam ned og kiggede roligt på hende "jeg tror nu mere fornøjelsen er på min side når man må sidde her sammen med en køn kvinde som dig"sagde han roligt og så på hende med et smil, man kunne jo ikke andet end at sige at han var høflig fra starten af selvom de ikke kende hinanden og sådan.
Han kiggede rundt "der er godt nok mange folk her inde i dag det var da utroligt så kan jeg bedre forstå gaden er tom"sagde han roligt og smilte venligt til hende og var bare glad for at hun lod ham sidde der, så var han fri for at skulle stå op og alt det.

Lykkelig over at have fået lidt selvskab til at hjælpe hende med at holde de mere triste og mørke tanker i ave, de tanker der for tiden truede hende med at trække hende ned i et så dybt sort hul, at hun var reelt bekymret om hun nogen sinde ville kunne trække sig selv op i håret igen, smilede hun igen.
" du er al for gavmild med dine ord...Corinne, men kald mig bare Rinna " præsenterede hun sig og rakte en hånd hun som hilsen.
" her er proppet som de gav kaffen ud gratis" medgav hun ham og nød endelig at have fundet en fornuftig og sød fyr at tale med. de fleste af dem hun rendte ind i havde kun een ting i tankerne og var ikke vodere gode til at skjule det.Undtagelserne havde været Will og Sofus, de havde da i det mindste også noget mellem ørene.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt "ja det kan godt være men de passer på dig Rinna"sagde han roligt og huskede også på det første navn som var hendes rigtige navn regnede han med og sådan noget halløj der, han så på hende og hun regnede vel nok med at han sagde sit navn så det måtte han vel hellere gøre "mit navn er Zankuji"sagde han med et smil og havde vist ikke sådan nogen kælenavne som han kalde sig selv så han havde ikke noget hun bare kunne kalde ham i stedet for hans navn. Han så på hende med et smil "kaffen er god nok men ja du har ret man skulle tro de gav den gratis"sagde han roligt og smilte til hende på en sød og rolig måde og alt det.

En svag perlende latter rullede fra de lyse læber og hun overgav sig til hans komplimenterende ord. Det var svært at starte en diskusion med en sød og høflig fyr, ikke sandt?" okay...så nøjes jeg med at sige tak, for komplimentet Zankuji" .Hendes ske blev ført et par omgange rundt i koppen,sikrede sig at den brune farin blev nøjsomt blandet med kaffen og den lune mælk.Yup...hendes tænder var søde, så sukker,slik og flødeskum var altid en sikker vinder hvis man spurgte Corinne.
" Well...Zankuji, når vi nu sidder her alligevel, hvad med så at fortælle lidt om dig selv.?" spurgte hun, både fordi hun var ein bischen nysgerrig,men også for at holde deres smalltalk i gang.

Han kiggede på hende "du vil vide noget om mig altså jeg ved ikke hvad jeg skal sige for der er ikke meget og sige om mig når det mig selv der skal sige det"sagde han roligt og så på hende "men du kan jo spørge ind til det og se hvad jeg svare på det"sagde han roligt, for han havde virkelig ikke nogen som helst ide om hvad han skulle sige når folk spurgte og han anede ikke hvorfor han ikke havde noget svar på sådan noget.
Han kiggede på hende med et smil og ja han var da sød og høflig for det var sådan han var opvokset så det ændrede sig jo så nok ikke eller noget som helst.

Arh, hvor typisk for en mand.Hun smilede, jamen så kunne de da lege en.omgang spørge Jørgen.
" Lad mig se....noget harmløst til at starte med" forslog hun og spidsede læberne imens hun tænkte " Er du typen der følger de gamle damer over vejen?" Drillede hun ham lidt.." og så naturligvis det klassiske spørgsmål....hvad laver du? Altsår hvad arbejdere du med?'forklarede hun det lidt kluntet spørgsmål.Koppen føltes dejlig lun imellem hendes hænder,der hvilede omkring den.Lidt som havde hun et levende lys til at lune sig ved den blafrende flamme, men det var blot hendes metaforiske tanker der var begyndt at lege.

Han kiggede på hende "kan jeg skam godt hvis de har brug for det og hvad jeg sådan laver altså jeg er fotograf så jeg tager vel billeder og sådan noget og det fra normale billeder af naturen til ja frække billeder"sagde han roligt og så på hende og var godt nok ligeglad med hvad for slags billede han tog og sådan. Han så på hende med et smil på sine læber "men hvad laver du til hverdag"spurgte han roligt og så på hende og ventede på svar, for nu var det da hendes tur til at svare på noget så kunne de jo skifte på den måde kunne de ikke, og det var jo meget hyggeligt det her bare slappe af og snakke med en køn kvinde som hende og alt det.

Et forbavset udtryk dukkede op i hendes store krystakklare øjne.
" fotograf siger du....det må.virkelig være et fedt job, og meget alsidigt .
Har du så meget at lave eller er der langt mellem du bliver hyret til forskellige jobs?" spurgte hun opigtigt interesseret.Hun kendte ingen der var eller havde været hos en rigtig fotograf.I dag knipsede alle bare løs på mobilen, mere eller mindre.
Han spurgte om.hendes job, og da han ikke var betjent så hun ingen skade i at fortælle det, som en.joke,så kunne han tro det eller lade vær.Det gjore ondt helt inde i sjælen på hende, faktisk var hun led og ked af sit liv, og overvejede at kysse dækkene på en.kørende lastbil,eller noget." Jamen...jeg er drugdealer, den.bedst sælgende af slagsen,hvilke betyder jeg har flere menneskers nedtur på samvittigheden end der er kaffebønner i den her bar" svarede hun en smule sarkastisk og ville ikke bebrejde ham, hvis han nu syntes hun.var gadeaffald, efteralt kunne han.jo ikke vide hvor hun hadede sit job, eller se hendes sjæl hvor forpint den var.

Han kiggede på hende "okay altså jeg har da dage hvor jeg slet ikke laver noget som helst og andre dage hvor jeg gør"sagde han roligt og lyttede så til det hun sagde til ham om hvad hun lavede her, og nu var det jo sådan at han ikke havde mødt en der arbejdede med sådan noget som hun gjorde og alt det halløj. Han så på hende "okay altså du har aldrig tænkt på at blive foto model tror du vil klare dig godt der indenfor"sagde han med et smil på sine læber "for hvis du vil kan jeg godt tage billeder af dig hvis det er"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare helt af.
Han kiggede rundt før han tog sin kop med kaffe og drak lidt af det og alt det da det jo ikke skulle blive kold.

Det var vel ungefair hvad hun havde forventet , en fotografs tid var lidt svingende iforhold til arbejdsopgaver.
Hendes pegefinger cirkulerede langsomt rundt på den lune kant på glassets top .
* få taget billeder? P en måde kunne det jo være rigtigt sjovt at prøve.Drømmer alle kvinder ikke om det? Smukke pics hvor man lignede en million, eller bare ....et eller andet anstændigt beløb?* , hun var fristet til at slå til og sige ja tak, men helt ærligt , hvad skulle hun bruge de billeder til ? Havde hun haft en kæreste ville han måske have sat pris på nogle smukke billeder af sin chick, men hun var....alene.
Efter eget valg, hun var max kræsen og den der løb med hendes gunst skulle have både noget mellem ørene og...ja, hun ville have hele pakken, og hvorfor egenlig ikke ?
Familie pjat, det lå laaaang ude i fremtiden,men derfor kunne man jo godt tillade sig ikke at forelske sig eller have sex med alle.
Hun havde nået en konklusion...og hun smilede varmt.
" hvis jeg må få dit nummer ,så lover jeg at lægge vejen forbi dig til en serie billeder, når jeg en dag har en i mit liv der vil se på dem"

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt da hun så spurgte efter om hun kunne få et nummer til ham og alt det "ja det må du da godt"sagde han og trak et kort frem og gav hende det, og på kortet stod der hans navn adresse og nummer så hun kunne få fat på ham og sådan. Han så på hende og slappede af "altså jeg vil da ikke ha noget imod at se på billeder af dig"sagde han med et smil og så på hende "men du bestemmer skam selv hvornår du vil og det hele men må jeg høre om hvad du mest har lyst til at lave af billeder er det normale billeder med tøj og sådan noget eller skal der være nogen der er frække i det og sådan"sagde han roligt og slappede bare af.

Corinne fandt ham faktisk lidt sød.Sad han ikke der og små flirtede lidt med hende måske? " oh...så du ville ikke have noget imod at se på dem? " lo hun og rystede en smule på hovedet imens. " Jamen hvordan kan jeg så afslå?" jokede hun lidt videre. Efteralt var det jo nok ikke helt normalt bare at tage billeder og give til en komplet fremmed fyr, ikke for hende anyway.
Tilgængæld tænkte hun lidt over hans spørgen ind til hvilke type billeder han ville tage. " uh...den vær værre.Det ville jo nok være meget afhænig af årsag og af kæreste. Jeg ville aldrig tagebrigtige frække billeder, ikke hos en fotograf...men jov....lidt pikante og delicate billeder ville nok være det. Og så en tigermis ved siden af, så er de et hit" sagde hun og fik et drømmende skær i de ellers så klare øjne. Hun elskede tigere, de var pragtfulde smukke dyr, smidige,elegangt og rummede en vildskab der var svær at undertrykke.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "alle de billeder der bliver taget af dig vil du selvfølgelig få med dig og sådan noget så kan du jo gøre med dem som du selv ønsker og sådan noget"sagde han roligt og slappede af. Han var bare glad for at der var noget som han kunne snakke med og sådan noget, og at det var hende gjorde skam ikke noget for hun var nu meget hyggelig og sådan noget.
Han så på hende "okay altså vi ser på det når det kommer der til for det er nok nemmere at beslutte sig når man skal til det og sådan"sagde han roligt og så på hende med et par rolige øjne og sådan noget halløj der.

Det lød jo ganske godt, som en fin ide.
Det var en ud af to, så manglede hun jo bare kæresten og noget sagde hende at det ville blive en hel der mere besværligt at finde en sådan, end at finde en dygtig fotograf.
Rundt om dem var der en livlig og en hyggelig stemning. Nogen havde puttet en mønt i en retroudgave af en jukeboks ,der var placeret i barens ene hjørne -og ud af højtalerne lød nu et gammelt nummer med Dean Martin, Thats Amore og Corinne kom til at fnise lidt.Den type musik, kunne hun gaktisk godt lide, men den hørte små lokaler med afdæmpet levende belysning til, og en masse røg der hang i luften, og ikke en stilren,oplyst og moderne kaffebar.
Hun smilede til Zankuji og benyttedeblejligheden til at finde ud af lidt mere om fotografen " hvilke musik kan du lide?"

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og sådan noget og hørte på alt det hun sådan sagde til ham og det og smilte til det sidste som hun sagde, hvad han kunne lide af musik det måtte han tænke over hendes spørgsmål og alt det, hendes spørgsmål kørte rundt i hans hovede da han ikke sådan kunne finde ud af hvad han bedst kunne lide at musik og sådan noget halløj der. Han så på hende med et smil på sine læber "jeg vil mene jeg kan lide lidt og vært vil jeg mene for høre på alt lige meget hvad det er"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "hvad med dig hvad kan du lide at musik"spurgte han stille og roligt og slappede bare af stadig væk.

Hun kiggede lidt på ham, inden hun besvarede hans spørgsmål så godt hun kunne.." min musik smag...den er nok lidt som en stor kasse af legoklodser i forskellig størrelse og farve. Og som resten af mig , er den nok lidt svær at sætte i bås"
Et smil nåede hendes øjne.Det var ikke for at være kryptisk at hunnsvarede hammsådan, men det var sådan set det tætteste svar på sandheden , som hun lige kunne komme på. Inde i hendes lyse sind og væsen, var fortvivelse og et begyndende selvhad, ved at gnave i hende...æde hende op indefra , med syle spidse tænder plantet i hendes lyse kød , havde disse kedelige følelser bidt sig fast.Og somme tider føltes det som det var selve sjælen de tog en bid af.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Okay det lyder som om du høre lidt og været men det må man jo så også godt for ellers ville musik blive for kedeligt mange gange"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber, og kiggede hende i øjne og sådan mens han hørte på hvad der kom ud af hendes mund og sådan noget.
Han kiggede på hende og havde ikke sådan rigtig noget og sige mere nu der var vist blevet sagt det der skulle siges om det emne som de nu snakkede om og sådan noget.

" Musik....er som farver, de siger noget om følelser , stemninger og lyster" sagde hun blidt og sendte ham et svagt smil.
" Derfor har jeg en fordom der går på, at hvis man kun lytter til een slags, en type af musik - så er man måske som person også lidt indsnævret i sin person? Men jeg indrømmer gerne at det ikke er pænt tænkt, men en fordom" sagde hun og trak lidt på skuldrene.

" Hvad render du ellers rundt og laver Zankuji? Er du gift eller blot lovet væk til en skøn ungmø?"
Det kunne jo være manden både var gift og far til et helt fodboldthold af små Zankujier, hvem kunne vide det?

Han kiggede på hende "jeg er skam ikke gift men har været og alt det og nej er ikke lovet væk til nogen jeg er single men hvor længe ved jeg ikke"sagde han roligt med et smil på sine læber og så på hende, og var bare sådan en der ikke var nogen som ville have fat i og den slags der.
Han kiggede på hende "hvad med dig er du gift eller noget i den form"spurgte han roligt og så på hende og ville da godt vide det samme om hende som hun ville vide om ham og alt det.