You have to be kidding me?! - Dominic - xxx

Alt hvad der er hver og vide står i tråden

,,Og som vores forskninger viser, og som i kan se her på skærmen, er D3O noget af det mest førende på marked, for beskyttelse..''

Bla, bla, bla. Alt det her vidste hun jo i forvejen, hvordan kunne det ske at hun sad her og betalte hun vidste ikke hvor mange penge for et kursus og konference, hvor det eneste hun fik at vide var allerede noget hun vidste? Dette var nok det værste om gang, hun havde hørt på længere sigt, hvordan kunne disse mennesker tro, at de kunne få folk til at købe deres produkt, hvis det eneste de sagde var det samme de sagde i går? - Desværre så det jo ud til at folk fandt det interessant nok til faktisk og være fuldstændig opslugt af hvad manden stod og sagde. Hun lod fingrene glide igennem det lange brune hår, som med deres slange krøller langsomt dansede ned på plads, efter at hun slap håret med hendes hånd igen.

,,Vi har dog gjort optagelser omkring, at materialet kan modstå at blive skudt imod, dog vil det langsomt begynde at gå i stykker på grund af den mængde kræft der komme fra når en kugle bliver skudt ud igennem pistolen''

Seriøst hvem var denne mand? Hvordan kunne han overhoved tillade sig at kalde sig selv videnskabsmand, når det han stod og fortalte lige nu, kunne en vær havde sagt der havde tilgang til internettet? Hun havde simpelthen fået nok, dette kunne hun ikke holde ud og høre på, og hun som havde troet at dette ville give hende en store indsigt i hvordan hun kunne bruge dette materiale til at skabe noget stort og banebrydende. Ha, ja der havde hun jo næsten snydt sig selv ved at tro, at hun kunne finde en som der kunne forklare hende det bedre end hvad hun allerede vidste, hun var næsten nød til at ringe til hendes ven i Rusland og bede ham om at komme her ned, hun kunne i hvert fald ikke lave disse eksperimenter alene.

Med disse tanker, rejste hun sig op fra salen, og bevægede sig igennem den række hun havde siddet op, og ud på den lille gange der var, for at kunne komme ud af konference rummet og ind i aulaen på hotellet. Måske var der stadig noget champange hun kunne skylle denne skuffende oplevelse ned med.

Iført en lang sort kjole som ingen stropper havde, den føjede sig som silke rundt omkring hendes krop, iført nogle høje sko, måtte hun hive lidt på i kjolen i frygt om at træde i stoffet og rive det i stykker. Med en lille taske i højre og hånd, og kjolen i den anden mens hun langsomt trippede afsted mod døren.

Stille og roligt, uden at forstyrre fik hun åbnet døren, og følte at hun kunne tage en ordenlig vejrtrækning igen da hun kom ud på den anden side af døren, der havde også været rigtig lummert der inde, faktisk ikke særlig rart. Hun sukkede lidt og kiggede rundt i Hotelles aula, og bevægede sig så over i det andet rum hvor de havde før at fremvisningen havde taget sted, og heldig for hende, havde personalet ikke ryddet tingene af endnu. Der gik ikke lang tid også havde hun fået drukket halvdelen af en af champangerne, selvom at det ikke smagte på samme måde som det havde gjort før, så var det vel en vane, at man stadig drak alkohol?

Hun nød stilheden, og fandt sig en stol hvor hun lod sig dumpe ned i.

Rummet som blev brugt til konferencen var intet mindre en luksuriøist. Gæsterne sad på smukke træstole, med puder betrukket af et satinrødt materiale. Hele rummet var intet mindre oplyst af en kæmpe prismelysekrone, som lagde et blødt hvidt og gulligt skær over rummet. Der var en lav summen af latter og småsnak, blandt de mange gæster. Én stemme skar igennem, ham som stod foran lærredet og præsenterede alle de 'nye' og 'fantastiske' fænomener man havde opdaget nu til dags. Ikke desto mindre, var der intet af alt dette iscenesatte vrøvl som imponerede gæsten langs ydervæggen. Han, som gik under navnet Dominic. Dominic Aaron Jabłoński. Mange kendte dét navn, men ikke hans ansigt. De ville nok heller ikke værdsætte synet, at arvingen til kæmpefirmaer, hoteller, oliefelte og meget andet så ud, og var som han var. Han var iklædt smoking, naturligvis, for ellers havde de ikke lukket ham ind. Han stod dovent lænet op ad ydervæggen, mens han kedsommeligt betragtede menneskemængden, hvis blikke var fikseret mod skærmen, som netop viste et billede af et nyudviklet materiale og våben. Han fnøs og lod et hånligt smil præge sine blege læber. Hvilken flok idioter. Halvdelen herinde vidste hvad dét på skærmen drejede sig om. Det var jo ynkeligt. Han klukkede let for sig selv og lod en hånd køre gennem det flerfarvede hår. Hvis ikke snart der skete noget interessant, måtte han jo selv stå for at finde underholdningen, og dét ville ikke blive et kønt syn. Dominic havde nemlig en temmelig syg form for humor. Han udtrykte endnu en lille latter for sig selv, ved tanken om alle de morsomme tilfælde han havde fundet på som underholdning. Eller, han synes i hvert fald selv det var noget så grinagtigt, men det var han nok ene om. Ud over de tidligere beboere af Main de Fois, det gamle sindsygehospital.
Alt imens han stod og betragtede menneskemængden, lod han fraværende sine handskebeklædte fingre kærtegne den fornemme stok han altid havde med sig over alt. Dens sølv greb var formet som et kobrahoved, beklædt med juveler. En lille nibsting han havde groet et særligt forhold til.
En pludselig bevægelse i flokken af mennesker fra tilskuerpladsene, fik hans øjne til at fiksere sig på den unge dame som havde rejst sig noget pludseligt, og nu vandrede afsted mod udgangen af lokalet. Han kneb øjnene sammen og stirrede indædt på hende. Der var noget... noget ved hende han fandt bekendt... Hendes bevægelser... den vrede.. Den... tøs..
En skygge gled langsomt indover hans ansigt, hvorefter et sindsforladt og forvrænget ondskabsfuldt og frydende smil gled ind over hans læber og delte hans ansigt i to. Han havde lige fundet sin underholdning... eller skulle han sige 'sit bytte'?
Han skubbede sig langsomt ud fra væggen, og fulgte efter hende. Han gik med rolige skridt efter hende, og holdt sig et godt stykke bag hende, mens han havde undertrykket sit sadistiske smil, til en let skæven på læberne. Hans fodtrin var dæmpet under gulvtæppet i gangen, og det samme var enden af hans stok. Han stoppede op ved indgangen til rummet og lænede sig afslappet op ad dørkammen og gav sig til at betragte hende, som hun 'kastede' sig over den dyre alkohol. Han nød synet og kunne ikke undgå at en dæmpet, uhyggelig latter undslap hans læber og blev kastet tilbage som et ekko fra det mennesketomme rums vægge, og ville rejse hårene i nakken på de fleste. "Åh Cherry... Du har ikke ændret dig det mindste..." Lød det fra hans hæse, men tiltalende stemme, hvorefter han lagde nakken en smule tilbage og sendte hende et af sine klamme hoverende og sindsforladte smil.

Hun sad lige så stille og nød at der ikke var nogen snak omkring hende, at hun faktisk kunne få lov til bare at sidde og være alene, alene var noget af det bedste i verden for hende lige nu, ellers ville hun nok gå amok på et eller andet tilfældigt væsen.

De lilla øjne kiggede imod vinduet der nærmest var dækket af sne, det var som om at stormen havde været ved i flere år, havde det da virkelig ingen ende? Hun sukkede kort, og hælde endnu et glas ned igennem halsen, hun kedet sig, og alkohol var da altid sjovt at lege med, selvom det ingen virkning havde længere, og det egentlig ikke rigtig smagte særlig godt, men en vane var vel en vane. For en kort tid lod hun sine øjne lukke i, og gled helt tilbage i stolen, hun kunne godt bare falde hen her, og sidde her i nogle timer uden at skulle tænke på noget eller nogen andre end hende selv.

Med ét blev hun revet ud af hendes tanker, da en latter som et ecco førte sig igennem hele rummet fire vægge. Først kunne hun mærke hvordan at alle hår rejste sig i nakken og armene, men så slog det hende at hun kende den stemme, men hvor kende hun den fra? Hun åbnede det ene øjenlåg og kiggede hen på manden der stod lige så flabet som den sidste gang hun havde set ham. Hvor vovede han! Hun kunne mærke hvordan varmen brænde inde i hende, alt prøvede at kæmpe imod, at hun bare skulle være ligeglad, gå forbi ham og gå sin vej, men hun kunne ikke, hendes indre menneske som hun stadig var i kontakt med vred og vente sig i hende, skreg på den bedste og blodtørstige hævn der ville findes.

,,Du.. Dú!" Skreg hun af vrede, og kastede sit glas efter ham, meget hurtigt efter havde hun fat i flasken af champange og smed også den efter ham.
,,Dit lede kryp, hvad fanden bilder du dig ind, jeg skære dit hoved af, og fodre det til kragerne, jeg kaster dig ud for løverne, jeg sprætter dig op og fodre dig dine egne indre organer mens du stadig kan trække vejret!'' hun spyttede den ene forbandelse efter den anden imod ham, mens at hun smed flasker ind til at der ikke var flere - de blev dog hurtigt erstattet af stole, og hvad anet hun kunne få fat i.

,,Forbandet dig til Dominic! Forbandet være dig!''

Det vamle og triumferende smil voksede sig grotesk bredt på hans læber ved hendes reaktion. Det kom ikke som en overraskelse for ham at hun reagerede så voldsomt, nej han havde længe set frem til det. Og han nød det. Den ene forbandelse blev kastet i hoved på ham, efter den anden - efterfuldt af alt hvad der var inden for hendes rækkevidde. Han lo og trådte fraværende til side for hver ting hun smed efter ham. "Oh Honey, i missed you too!" Sagde han og lagde sin ene hånd på brystet for at illustrere at hendes 'søde' ord røg lige i hjertet på ham... Eller ikke.
Han greb en af de dyre champagneflasker som blev kastet efter ham, alt imens han langsomt nærmede sig hende. Han gik roligt imod hende, dukkede sig, tog en tår af flasken, og fortsatte med at nærme sig hende.
Det var noget af et scenarie de lavede, og alt i nærheden af Tanja blev kylet i modsatte ende af lokalet efter Dominic. De tjenere som gik forbi dørens åbning, lod blot som ingenting. De skulle vel nødigt nyde noget af at komme på tværs af Tanja, og det gjorde de klogt i at undlade. En rasende hunvampyr var ikke én man liiige skulle lægge sig ud med. Men det var Dominic temmelig ligeglad med. Ilddæmoner var ikke sådan at skræmme. Han fandt det hele som en leg.
Han smed flasken fra sig, og hev en pakke cigaretter frem fra hans inderlomme. Hev fraværende en ud af pakken og placerede den mellem hans læber, og lagde pakken på plads. Hans krop gjorde et hurtigt ryk, og bukkede sig lynhurtigt ned da en stol kom flyvende henover ham, efterfulgt af hendes hysteriske skældsord. "mjahjah, jeg kan mærke kærligheden.." mummlede han kort til hendes udråb og førte derefter sin pegefinger op til cigaretten, og lod en lille flamme opstå fra hans fingerspids, som tændte hans cigaret. Han tog et langt hvæs og lod endelig sine øjne falde på den rasende hunvampyr. Han fandt hende gudesmuk når hun var vred, men nu var hun rasende og ved at gå ud af sit gode skin - hvilket var endnu mere betagend i hans øjne. Et skævt smil gled henover hans læber, hvorefter han kørte hånden gennem håret. Han var efterhånden nået helt hen til hende, og på et splitsekund nåede han så tæt på hende at det kun var få centimeter som skilte dem ad.
Han betragtede hende med et slesk smil og tog endnu et hvæs, hvorefter han pustede det ud i hovedet på hende. "Long time no see?" Sagde blidt og førte staven på til hendes ansigt, hvor det sølvbelagte kobrahoved forsigtigt fjernede en tot af hendes hår fra hendes ansigt. "my beloved wife".
Han stod et øjeblik og betragtede hendes ansigt alt imens et grumt smil som sædvanligt prydede hans læber. Derefter tog han et par skridt tilbage og drejede omkring. Han gav sig til at betragte rummet mens han fraværende legede med sin stok "Jeg beklager at jeg forlod dig så pludseligt men der var nogle... familieanliggende problemer jeg lige skulle rydde af vejen" Forklarede han og gik rundt om et af de mange borde. Han drejede hovedet og så hen på hende med et skævt smil "Jeg håber ikke det er gået dig for meget på. Du bærer vel ikke nag?" Lo han og vendte sig i hendes retning. Han gav hende et langsomt elevatorblik. "Ja du har ikke ændret dig. Smuk og indlurende som altid, og jeg ser at du stadig har problemer med dit temperament?" Der var en skjult undertone af hævn i dét han sagde, men det var nu ikke fordi han så ned på hende, nej tvært imod. "Du ved jeg altid har elsket dit iltre temperament" Sagde han dæmpet og nærmede sig hende igen. Det var ikke mange som ville turde nærme sig hende i dén tilstand. Det var faktisk frygtelig få. Men mange kunne så samtidig sige at der var heldigvis heller ikke mange som var så gal som ham..

Årh han kunne virkelig bringe hendes pis i kog, hvis det ikke var fordi at hendes mere civiliseret jeg, prøvede at fortælle hende, at det bedste hun kunne gøre lige nu, var at gå sin vej ud af døren, ud af hotellet, og aldrig nogen sinde kigge tilbage igen. Han burde slet ikke få den tilfredshed, at se hende stå der og skrige af ham, kaste den ene forbandelse efter den anden i hoved på ham, men hun kunne ikke hjælpe det. Hun kunne allerede mærke hvordan hun havde haft det, den dag hun var kommet hjem og han ikke havde været der, hvor mange dage hun ikke havde siddet og ventet, de politi rapporter hun havde fået sendt af sted, men intet spor. Følelsen af at man ikke var god nok, var lige pludselig den største følelse af skam den eneste følelse hun kunne rumme, de måneder hun havde lukket sig selv inde, med cigaretter, og vodka, hendes eneste to venner i tomrummet. Hvor mange år havde det ikke taget hende at komme sig over ham, og så stod han der, med sit hoverende smil, og troede at han bare kunne komme vaslende ind i rummet, ind i hendes liv igen, og tro at sådan gik det bare til!? - At han kunne bestemme hvornår han gad at være der med hende, og hvornår han hellere bare ville skride sin vej.

Blodet prikket i hendes øjenkrog, og en enkel tårer af blod gled ned af hendes venstre kind, hun hadet ham, mere end noget andet. Hun kunne ikke klare synet af ham, hvorfor kunne han ikke bare brænde op med hans åndsvage magi, og alle hans penge, og hans.. hans. Hun stoppede sig selv før at hun kom ind på et emne, hun slet ikke gad at være, hun ville bare være sur, sur og vred på ham intet andet end det.
,,Jeg skal gi' dig kærlighed'' spyttede hun efter ham, men var alligevel stoppet med at smide flere ting efter ham, det gav alligevel ingen mening, når hun ikke havde den største chance for faktisk at ramme ham, hun havde aldrig haft en chance for det, nu når hun tænkte over det.

Næseborene vibrede under det store pres der blev lagt på dem, mens hun trak vejret hurtigere end hun behøvede, især da han nu var så tæt på at han bare kunne tage stokken frem og fjerne et lok af hendes hår fra ansigtet.
,,Der kom jo altid noget i vejen Dominic... jeg er overrasket over at du overhoved var ved brylluppet før mig... også selvfølgelig at der lige kom noget i vejen for at fortælle mig at du var en dæmon.. behøver vidst ikke at fortsætte.''
Hun sagde det mere til sig selv end til ham, hun sukkede lidt og kiggede væk og ud af vinduet.
,,hold din kæft, hvis der er nogen her i lokalet der har et problem, så er det da udentvivl dig.'' hvæsede hun, over hans kommentar omkring at hun havde problemer med sit temperament. Da han begyndte at nærme sig hende igen, rakte hun en finger imod ham,
,,et skridt mere, og jeg smider dig ud af vinduet mate.''

Dominic klukkede let og skodede sin smøg på én af de finde hvide duge, efter et sidste hiv. Han havde aldrig kunnet modstå hende. Hendes iltre temperament, hendes hadefulde øjne og den frustration som tydeligvis boblede inden i hende. Alle de følelser. Hans modsatte pol. Mens hun sydede indeni, var der ikke ret meget at registrere inden i ham. Og sådan havde det altid været. Hun havde altid følt noget for ham. Om det var kærlighed, eller had gjorde ham nu ikke det store, for bare dét at han havde en eller anden virkning på hende, gjorde ét eller andet ved ham. Dét havde fyldt noget af tomrummet inden i ham før i tiden. Dét tomrum han nu plejede at fylde på andre... opfindsomme metoder. Metoder han ikke var særlig populær for i retsvæsnet, men de kunne rende ham et hvis sted.
Han havde aldrig behandlet hende ordenligt. Han havde aldrig elsket hende. Han havde kun været sammen med hende af selviske grunde. Sådan fungerede han, og det havde ikke ændret sig, og det ville det nok heller aldrig. Der var visse ting man bare ikke kunne fikse. Legetøj som bare ikke kunne laves. Han var ét af de legetøj.
Men nu som han stod dér overfor hende, og betragtede skønheden foran ham, genkendte han følelsen fra fortiden. Den følelse som havde holdt tomrummet i ham på afstand. I et kort øjeblik, så kort at det kun var et splitsekundt, lignede det rent faktisk at han så ømt på hende, som om at ét eller sted inden i ham, havde hun efterladt noget. Noget han i dét splitsekundt så ud til at mærke.
Han ignorerede hendes spydige kommentarer og trådte atter hen til hende. Han førte den ene hånd op til hendes blege kind og tørrede forsigtigt tåren væk. Blodet efterlod et svagt udtværet mærke over hendes kindben. Han tyssede på hende og lagde kort en finger over hendes bløde læber. "Der er vist noget du har glemt, søde.." Han bøjede hovedet en smule forover så en mørk skygge gled ind over hans ansigt, og lænede sig hen til hendes øre. "Jeg ejer dig..." hviskede han i hendes øre. Man kunne næsten høre det brede og ondskabsfulde smil på hans læber, og i en hurtig bevægelse førte han stokken om bag hendes ryg, greb fat i begge ender, og fangede hende dermed i et jerngreb. Hans tomme sindsforladte øjne strejfede kort hendes, inden han trak hende helt ind til sig og kyssede hende.

Hvis hun havde haft et hjerte der stadig havde fungeret, havde det banket i vild raseri, men der var intet mere, det som burde havde været der inde bag hendes brystkasse, var stille, det bankede ikke længere for nogen, og var lige så kold som resten af hende. Meget passende, for sådan en kold kvinde for hende, eller kold var hun da i hvert fald blevet med tiden - en god ting havde han da gjort for hende, fået hende til at indse at der var ikke noget der hed kærlighed i denne verden, der fandtes kun grådighed, og magt.

Hun kunne mærke hvordan hun fik gåsehud hen over hendes arme, og hvordan det løb hende koldt ned af ryggen, da han gav sig selv lov til at tilnærme hende så meget, at han fjernede tåren af blod fra hendes kind. Hun var stivnet, vreden blussede mere kraftigt op hende end nogen sinde før, men hun kunne ikke få sig selv til at skubbe ham væk, da hun inderst inde gerne ville have ham helt tæt på igen. Hun havde jo aldrig giftet sig på grund af kærlighed, at hun havde fået følelser for ham, havde jo bare været et plus den gang, men de penge han besad, og den sti han kunne åbne for hende, til en helt anden verden havde trukket hende som en magnet til ham. For slet ikke at nævne hans personlighed, en man ikke nogen sinde ville finde magen til.

De lilla øjne lynede imod ham, da han tyssede på hende, og begyndt at snakke, men da hans stemme begyndte at tale igen, kunne hun mærke hvordan at hun blev draget til ham, draget ligesom den gang for så mange år siden. Men det sidste, hans jeg ejer dig var sidste dråbe, hun kunne mærke raseriet stige så brutalt i hende, at hun slet ikke kunne holde det inde, hvis det ikke havde været fordi at han hurtigere end hende, havde lagt stokken bag hendes ryg, og trak hende helt ind til sig, havde hun for længst kastet ham tilbage.

Men så skete det der ikke måtte ske, hun kunne mærke hans imod hendes. Den følelse, hun kunne mærke at en varme hun ikke havde mærket i lang tid langsomt bredte sig i hendes krop, og i en kort stund tillod hun ham faktisk at blive ved, så meget at hun selv lod sin ene hånd langsomt glide igennem hans hår og gribe let fat i det, mens hendes læber pressede sig tættere på hans. Det var nu alt sammen meget dejligt, lige ind til at hun greb hårdt fat omkring hårrødderne, og hæv ned af med en enorm styrke, ikke for at skade ham, næh så langt var vi ikke kommet endnu.
Hun lod sin tunge glide langsomt fra kravebenet og op ad halsen. Med en sensuel stemme, kunne hun ikke dy sig at hviske i hans øre.
,,Der er Ingen der ejer Tanja Malcovich''
med alt sin kræft fik hun sat af med sine fødder, der lige var nok til at de begge smadret igennem ruden de stod op ad. Tanja væltede rundt i sneen, og efterlod meget mørke plamager af blod, på grund af glaskårene der havde revet hendes arme i stykker. Med et vildt blik kiggede hun rundt for at finde Dominic, og så ham ikke så langt væk fra hvor hun selv var landet efter de var knust igennem ruden. Sikke en ravage de havde lavet, men hun kunne ikke være mere ligeglad, intet kunne retfærdig gøre hvordan Dominic havde behandlet hende, og nu for en gangs skyld ville hun have lidt gengæld.

Som en vild kat, lavede hun et elegant spring og sigtede efter at lande på ham. Det var nu lidt komisk, og tænke på: To voksne mennesker, der tumlede rundt i sneen som tosser, pga noget der skete flere år siden, i stedet for bare at snakke om det som normale mennesker. Men hvad sjovt var der overhoved i det.

Det føltes som om små gnister dansede henover hans læber da de mødte hendes. Hendes iskolde bløde læber, imod hans usædvanlige varme læber. To modpoler som blev tvunget sammen, og kolliderede imod hinanden i en prikkende lækker sensation af et kys. Han sugede hele oplevelsen til sig. Det var som om de var tilbage i de gamle dage, hvor denne drømmende følelse havde været let tilgængelig. Nu var det en farlig affære. Han mærkede hvordan hendes fingre gled op igennem hans halvlange pjuskede hår og hvordan hun grådigt og længselsfuldt pressede deres læber endnu tættere sammen og fortsatte kysset, i stedet for at bryde det. Det kom ikke som en overraskelse da hans nakke blev tvunget bagover af hendes styrke, og hun lod sin tunge glide op ad hans hals. Han havde altid nydt at hun var krævende. Han kendte hende.

Et sagte grin lød fra hans læber og lyste ud af hans halvåbne øjne da hun hviskede tilbage til ham. Tanja havde altid været dårlig til at lyve, nåede han lige at tænke før hun kastede dem begge ud ad vinduet. Et brag lød og glaskårene skar gennem luften. De tumlede hver især rundt i sneen fra faldet, og Dominic endte på siden hvor han lå ubevægelig. For en kort stund... Hans skuldre dæmrede let, og rykkede så voldsomt. En svag latter voksede sig højlydt og hysterisk hvorefter han satte sig op og i en langsom og uhyggelig bevægelse, drejede hovedet og så hen på hende imens han grinte. Store glaskår stak ud af hans ryg, og et skår havde efterladt et sår på hans kind. Han rakte hånden om på ryggen og fjernede et par af glasskårene, men nåede ikke flere, før Tanja var over ham. Han greb fat i hende som hun landede på ham, og i farten rullede de rundt i sneen. Med et fast greb i hendes skulder, hamrede han den ned i jorden så de stoppede, og hun endte med at ligge nederst. Han lo stadig, men lod latteren stilne af og hev kort efter vejret. Han så op på hende med et bredt smil og så skiftevis ind i hendes øjne. "Du løber aldrig tør for skøre idéer!" Lo han og med ét ændrede hans smilende ansigt sig til en ubehagelig grimasse, med et smil som delte hans ansigt i to. Han greb fat om hendes hals, ikke hårdt, men fast og lod sin lange varme tunge glide op ad hendes kæbe hvor en dråbe blod havde samlet rundt om et glasskår som sad fast i hendes hud. Han lukkede munden om det og hev det ud med tænderne. Det var ikke så stort, og han spyttede det ud til siden, sammen med hendes blod. "Vampyrblod klæder dig ikke... men det må vel gå an"

hun måtte indrømme, at den varme som der strålede ud af ham, bare når han rørte ved hende sendte gnister igennem hende, som hun aldrig før havde følt. Det havde sikkert noget at gøre med, at hun var blevet lige så koldt som et lig, lige så koldt som den sne de lå og rodet rundt i, måske var det den varme hun havde savnet de nætter, hun fuld havde ligget og rakt armen ud til den side hvor han havde plejet at ligge, og endnu en gang var faldet i søvn med tårerne glidende ned af hendes kinder. Tænkt at hun havde været så forelsket i ham, tænkt at hun dog nogen sinde havde været så dum, at hun faktisk troede at de var lykkelige sammen? Hvor havde hun dog været en naiv tøs, der kun havde set det hun gerne ville se, og ikke hele billede, selvom at det blev stukket lige op under næsen på hende.

Hun ømmede sig da han slå hende ned i jorden, mens sneen havde taget det meste af faldet, og man kunne høre hvordan det knirkede da han pressede hendes vægt længere ned i det. En hvert menneske ville allerede nu mærke hvordan at kulden begyndte at stikke i deres krop, som havde været der tusind vis af glaskår der borede sig ind i deres krop. Ikke en gang fordi at hun rent faktisk havde det kunne hun mærke det. Hun kunne mærke sulten steg til umenneskelige grader, da hun kunne dufte hans blod, som det løb ned af hans ryg, efter at han havde hævet glaskårende ud, hans hjertebanken var blevet noget højrer, og uden at hun ville det voksede hendes hjørne tænder ud til sylespidse hugtænder, som man så tit så på slanger - en sagte hvæsen gled igennem hendes strube da hans hånd mål, uden at ville det lukkede øjenlågene sig rundt omkring de meget kraftige lilla øjne, og hendes hvæsen blev erstattet med et kort støn, fuck hvorfor fanden var han også så uimodståelig. Det var næsten som ecstasy da hun mærkede hans varme tunge glide op af hendes kæbe.
Det var forbløffende hvor ondt ordende 'vampyrblod klæder dig ikke gjorde, hun kunne mærke hvordan en iskold klump dannede sig i hendes mave, hun havde jo aldrig på noget tidspunkt valgt at blive det hun var nu.
,,det var ikke lige frem fordi jeg havde noget valg.'' hviskede hun sagte, øjnene var igen fremme, i en hurtigt slag fjernede hun hans hånd der havde lagt sig på hendes hals, lagde sin egen hånd på hans nakke og ham helt ned til sig, hvor hun boret sine tænder ind i hans hals - alt dette skete i løbet af få sekunder - blodet, åh den varme der bredte sig i hendes hals, men lige så hurtigt det var sket at hun havde sat tænderne i ham, opdagede hun hvad hun havde gang i. Tænderne blev hurtigt trukket tilbage, og det samme blev hendes ansigt. Det gjorde næsten ondt i hvert legemes del, hun ville have mere, men hun kunne hellere ikke få sig selv til at stoppe, hvordan at det overhoved var hende muligt at holde sig fra at drikke mere, måtte forblive en gåde, for hun vidste ikke en gang selv hvad der havde stoppet hende.

To fingre gled hen over hendes læber, for at fjerne det meste af hans blod der stadig lå og dulmede på overfalde. Pupillerne havde udvidet sig så meget, at man næsten ikke kunne se det lilla skær der ellers havde været så gennemtrængende, de kiggede næsten bedene på ham, om at få ham til at straffe hende for hvad hun lige havde gjort.

Han så hvordan hans ord nærmest skar i hende. Skar i hende som glaskårene fra dét vindue de lige havde smadret. Han kendte ikke historien bag hendes forvandling, men det gjorde ham nu ikke den store forskel om han kendte til den eller ej. Hun var sluppet billigt efter hans mening.
Han nåede knapt at høre hendes ord før hendes sylespidse hugtænder boede sig ned i hans hals. Han udstødte et undertrykt støn i overraskelsen og mærkede kulden fra hendes læber. Den pludselige smerte og hendes kolde døde krop som pressede sig ind mod hans, fik varmen til at brede sig endnu mere i hans krop. Man kunne se hans varme ånde sive ud fra hans halvåbne mund i det frostklare vejr. Der lød en svag hvislen fra jorden på hver side af hende, som hans håndflader sank ned igennem sneen. *for satan* tænkte han og måtte klare sit sind ved at spile sine øjne vidt op, eftersom de automatisk havde lukket sig ved hendes bid. Dét her, var temmelig anderledes fra de sædvanlige kradsemærker han plejede af have efterladt på ryggen efter de havde hygget sig før i tiden, men at opleve hende på denne måde... Så ophidset og hevet væk af en speciel rus han aldrig ville forstå sig på. Det var fucking sexet. Han måtte æde sine ord. Det klædte hende at have vampyrblod i sig. Men det mente han nok kun fordi han vidste at hun på nuværende tidspunkt var svagere end ham selv. meget svagere.

Han strakte armene i samme nu som hun slap ham, rystede hovedet kraftigt og så ned på hende. Men synet som mødte ham var ikke ventet. Dén måde hun så på ham på. Bedende... Ja nærmest tiggende. Ikke nok med at hun fandt det umådeligt skamfuldt at hendes krop hungrede efter ham på dén måde, var det blot endnu mere frydende at se at hun netop kun lige var i stand til at holde sig selv tilbage for atter at sætte tænderne i ham. Han smilede sadistisk og satte sig op på sine knæ. Greb fat om hendes ben og trak hende ind under sig igen. Med den ene arm strakt, med hånden placeret på jorden ved siden af hendes hoved for at holde ham oppe, lod han den anden glide fra hendes ben, op ad hendes lår, side, bryst og fæstnede sig til sidst på hendes kæbe som han greb fat om. Blodet trillede fra de to runde huller i hans hals ned ad hans kraveben og plettede hans hvide skjorte som stak ud fra hans blazer. Et par dråber landede på hendes kind. Han skubbede vejene hendes kæbe skiftevis til den ene side, og dernæst til den anden som overvejede han hvad han ville gøre ved hende.
Han lod et falskt, men blidt smil glide indover hans læber. Det så malplaceret ud i skæret fra hans sindsforladte mørke øjne. "Tanja..." Startede han med en blød og indlurende stemme. Han lod sine halvåbne øjne studere hver eneste detalje på hendes perfekte ansigt. "Du kender mig..." Smilet voksede en smule "Jeg skal altid have det sidste ord... Skal altid slå det sidste slag.." Smilet fik nu sin normale form. Et anelse for bredt, grumt og små sadistisk smil formede nu hans læber, imens han strammede sit greb om hendes kæbe og rystede kort hendes hoved som en trussel imens hans kolde øjne fastholdt hendes. Han var dog ved at brænde op indvendig af bare fryd over at se hende så svag... så hungrende efter ham.
Han slap hendes kæbe og førte den op til såret hendes lidt for skarpe tænder havde lavet i ham. Imens han fastholdt hendes blik lod han sine negle bore ind i såret så det åbnede sig, og efterlod tre dybe kradsemærker fra åbningen og godt 5 centimeter længere ned. Alt dette gjorde han fuldkommen udtryksløst imens hans tomme øjne brændte sig ind i hendes. Smerte var det sidste i verden som kunne røre ham..
Han fnyste kort, en blanding af et suk og et halvkvalt grin, hvorefter han førte den blodige hånd op til sin mund og lod tungen omfavne hans håndflade og derefter hans fingerspidser. Hans læber og hage var røde af det mørke blod. Hans udtryksløse øjne blev langsomt formørket, og det sadistiske smil som dansede henover hans læber afspejlede sig i dem. Duften af hans dyrebare blod hang nu overalt i luften. Han udnyttede hendes svaghed på det groveste for at håne hende endnu mere. Hun ville ikke kunne modstå dette tag-selv-bord. "Det må være ydmygende at hungre efter den du hader aller mest..." hviskede han og kørte to af sine blodige fingre henover hendes bløde læber.

Det var så svært, hun hungrede, hun ville have mere. Det var lidt lige som at sætte et barn ind i en slik butik, og sige intet af slikket kostede penge, men det så vidste sig at slikket var det du hadet allermest. Hvad gjorde man så, spiste man det så alligevel fordi det var gratis, eller lod man hver, fordi at man ikke længere ønskede at skulle smage, eller blive afhængig af det slik igen?
Hvor var det egentlig absurd, hun sammenlignet virkelig Dominic med slik? Hmm, et eller andet sted kunne hun da godt se sammenligningen, og nej, det var simpelthen for åndsvagt, Tanken der før havde rumsteret rundt i hendes twisted mind, blev skubbet så hurtigt hun kunne ud igen.
Lyset fra hotellet lyste dem begge op, og man kunne se hvordan at sneen rundt omkring den, lyste op med røde plamager, hun lagde slet ikke mærke til at der gik folk inde i det rum de havde haft deres sammenstød og prøvede at gøre så godt rent som overhoved muligt, mens at fire andre var i gang med at sætte et kæmpe træplade op, hvor at vinduet før havde været. Man skulle jo næsten tro at dette var noget de var udefor ofte - ikke noget man skulle tro omkring så dyrt og flot hotel, men så igen, så havde de også råd til altid at være forbedret. Der gik ikke mange minutter, før at Dominic og Tanja blev efterladt til sneen og det mørke der lagde sig over dem.

Da han trak hende ned under sig igen, kunne hun mærke hvordan længslen bredte sig endnu mere i hende, det var en følelse hun ikke kunne slippe og hun hadet den, over alt på jorden, hun hadet at han stadig kunne komme tilbage efter så lang tid, også stadig havde den magt over hende som han havde den gang. Det eneste der havde ændret sig nu, var hendes mulighed for at lære at kæmpe tilbage, men lige nu følte hun sig mindst lige så hjælpeløs som hun havde gjort den gang, den eneste forskel var, at katten nu havde fået større klør som en tiger.
Hun lyttede ikke rigtig efter hvad han sagde, hun borede sine negle ind i sneen, hun måtte ikke give efter for hendes slut, men det var næsten umuligt at kæmpe imod, det var næsten lige som at prøve at lave et bål under vand, det var ikke umuligt, men det krævede tid, og det krævede vilje, ingen af de dele havde hun lige nu.
Hendes øjne spilede fuldstændigt op, da han gjorde som han gjorde. Det eneste hun nu lagde mærke til var hvordan at blodet begyndte at fosse ud, da han rev såret op, og en dybere flænge blev lavet i hans hals. Hjertet i hans bryst begyndte at hamre hurtigere på grund af adrenalinen, hun kunne høre det, mærke det som havde det været hendes eget hjertet der var begyndt at slå som et vildt bæst. Men det var først da han kørte fingrene hen over hendes læber at det blev for meget for hende.
Hendes slanke fingre greb hårdt rundt omkring hans ene skylder, hvor efter at hun fik kringlet sig således op, at hun kunne knalde hendes knæ op i maven op ham, og slyngede ham bag efter tilbage med sådan en kræft, kun en meget sulten vampyr kunne gøre.
,,Det kan jo næsten ikke være ydmygende, når du tydeligvis elsker det.'' hviskede hun hæst, mens hun satte sig overtværs på hans underliv. Hendes øjne kiggede hungrene på hans sår, hvor blodet blev ved med at pumpe ud, og der gik da hellere ikke særlig mange flere sekunder, før at tænderne igen var placeret i hans hals.
Denne gang gik det ikke så hurtigt med at få trukket tænderne tilbage, og hun viste hellere ikke nogen intentioner omkring at give slip på sin føde lige nu. Han kunne rende hende, hun var fuldstændig ligeglad, hans blod smagte så godt, det var så varmt, og det var lige før at det fik hende til at føle at hun igen kunne mærke varmen helt ude i hendes fingre spidser. Øjnene havde automatisk lukket sig i, mens at den højre hånds fingre, begravede sig dybt inde i hans hår, og hæv en anelse fat i det.
Åh, hvor føltes dette skønt, hun havde slet ikke lyst til at stoppe, vreden var som forduftet i dette moment, hun kunne kun mærke varmen der bredte sig igennem hendes krop, og hvordan at den næsten rystede efter at få mere.

Aftenmørket sænkede sig over dem da pladen blev sat for det ødelagte vindue, og tillod skyggerne at slikke sig op af dem. I ly af mørket syntes en gold glød at lyse op fra bunden af de sorte øjne han besad. Brændte sig ind i hendes.
Mens det eneste som lyste omgivelserne op var månen og den hvide sne, kunne han sagtens tegne Tanjas ansigt i mørket. De fine hvide snefnug lå uberørte i hendes mørke hår, mens han selv var fyldt med dråberne af det som engang havde været snefnug, før de landede på ham.
Der var tyst omkring dem. Man kunne ane den svage støj af snefnug som landede på jorden, og en småsludren inde fra hotellet. Han lyttede mest til hendes kraftige vejrtrækning som blev hurtigere og hurtigere. Hun holdt dog vejret i det han rev såret åbent, som lammede duften af hans blod hende. Et øjeblik efter mærkede han en skarp smerte i mellemgulvet, hvorefter han landede på ryggen, hvor et af glasskårene på ryggen blev presset endnu længere ind i hans kød. Han hostede kort og prøvede at få kontrol over hans vejrtrækning, som var blevet slået ud af kurs for en stund, takket være hendes knæ. Smerten gjorde ham intet. Den var med til at gøre deres leg endnu mere intens og spændende. Men hvis smerte havde været et problem for ham, havde han nok heller ikke revet sin hals op, blot for fornøjelsen skyld... Hvilket rent faktisk var, hvad han havde gjort.
Han gjorde ingen modstand da hun placerede sig overskrævs på ham, men så blot op på hende med det ene øje lukket og et bredt smil i en grimasse op på hende. Han lo hæst imellem sine host og efter han var færdig med at hoste lod han hovedet falde til jorden. Det blev automatisk skubbet til side som hun atter kastede sig over hans hals. Han kneb øjnene en smule sammen da hendes hjørnetænder gled ned i hans sår, men efter hun var begyndt at drikke, så han blot åndsfraværende op mod den mørke himmel. Med et svagt smil førte han langsomt og mildt hånden op af hendes arm, skulder, hals og lod den til sidste fæstne i hendes hår som han blidt nussede, som han så ofte havde gjort før i tiden. Han tog en dyb indåndingen og lugtede til hendes hår. Det havde ikke helt den samme duft som før i tiden, men noget i samme retning. Hans smil groede bredere på hans læber. Han kunne nærmest mærke hvor meget hun nød hans blod og det førte til at små prikkende kuldegysninger løb ned over ryggen på ham.

Efter at have ladet hende drikke for en stund, og han mente at det var passende, hvis han stadig skulle kunne slå hende i gulvet senere, lukkede han sin hånd om hendes hår og strammed sit greb indtil han kunne mærke det stramme i hans hals, som hun blev hevet væk fra halsen imod hendes vilje. Han hævede den anden hånd og placerede på hendes skulder. Han sukkede kort. Hvis man ikke vil lytte, så må man jo føle.
På et splitsekund blev hans hånd glødende. Hans hånd brændte med det samme igennem hendes kjole og brændte videre ned i hendes hud og kød. Han ønskede ikke at sætte ild til hende, og derfor brændemærkede han hende blot i stedet for at få hende til at flytte sig. Hvis hun var heldig ville hendes vampyrevner hele det, men en svag plamage af et håndaftryk ville nok være synligt. Et lille minde om ham.

Alle sanser var skarbet til det yderste, hun kunne høre alt der foregik inde på hotellet, hvordan at der var en ældre dame der skælde ud fordi hun ikke havde fået det værelse hun havde bedt om, parret på tredje etage som der stod og skændes, ind til de til sidst begyndte at kysse for igen at blive gode venner, og falde ned i sengen og starte forfra. Kvinden der græd fordi at hun var blevet smidt ud, manden som der åbnede sit slips mens han talte i telefon med sine børn, og fortælle dem at han elskede dem, og han snart kom hjem igen. Den lille dreng der lå og sov så trygt i sengen ved siden af sin mor. Deres hjerter hamrede i rytmer, en musik. Hun hørte alt.

Hunden der gøede flere gader nede, en person havde lige sat en cigaret i munden, og ledte nu efter en lighter for at tænde den. Et skrig i det fjerne, politi sirener for at nå hen til en brændene bygning. Ruset af hans blod der gled igennem hendes hals, og helt ud til hendes fingerspidser, hun måtte have mere, hun kunne ikke stoppe sig selv længere.
Følelsen af hans hånd der gled op af hendes nøgne arm, følte som små elektriske ladninger, der blev sendt igennem hendes krop af lyst, og det gjorde det bestemt ikke bedre da han tog hånden op i håret, det var næsten som at blive ført tilbage til den første gang han havde taget hende med storm, hun var næsten bange for at hvis hun åbnede øjnene igen ville hun være præcis dér hvor hun havde set ham første gang, hvis hun bare havde gået den anden vej, og aldrig set sig tilbage. Hvorfor skulle han præcis lige havde været så dragene det sekund, at hun havde kigget hen over sit glas, hvordan hans øjne næsten havde brændt ind i hendes sjæl, og før hun havde vidst af det, havde hun stillet glasset på bordet, og gået over til ham.

Hvis ikke han til sidst havde trukket hende tilbage i hendes hår, havde hun blevet ved ind til hun havde tømt ham fuldstændigt fra blod, hun star kort en grimasse, men havde heldigvis fået slukket sin tørst så meget at hun lige kunne holde sig tilbage, men der ville ikke gå lang tid før at hun ville prøve igen, især fordi at hans blod fra såret stadig gled ned, og lavede rød pøl i sneen, som næsten smeltede væk på grund af den varme der lå i det. Hun kiggede uforstående på hans hånd, ville han prøve at skubbe hende væk? - Det ene øjenbryn løftede sig kort, og skulle lige til at sige noget flabet, men med halv åben mund, kom der i stedet en høj snerren ud på grund af den smerte der jog igennem hele hendes krop.
Svin! Han brændte hende jo, fuck det gjorde ondt! hun kastede sig tilbage fra ham, og lagde hånde op på brændsåret der hamrede inde i kødet, og selvom at hendes krop prøvede så lykkedes det ikke for huden helt at heale sig, og man kunne se hvordan at mærket fra hans hånd som lyste op i en marmor lignende farve. Hun hvæsede endnu mere da hun lagde mærke til hvad fanden han havde gjort, hans fucking hånd, ville fucking altid side dét Fucking sted!

,,det var da utroligt..'' hvæsede hun af ham, mens hendes øjne var blevet næsten helt lyse lilla lynede imod ham.
,,Men det er jo det du vil have, du kan jo ikke leve uden tanken om at jeg ikke længere ville have dig tilbage, du prøver jo så tit at vise at du er ligeglad, at du ikke kan lide nogen, og det eneste du vil er at fucke ting op.. Okay'' sagde hun hånene og faldt ned på knæ foran ham, og samlede hænderne sammen.
,,Dominic, jeg kan ikke leve uden dig..'' hende stemme havde omgående forandret sig til tryglende, og meget overbevisende endda.
,,Jeg har grædt mig selv i søvn siden den dag du forsvandt, jeg drak mig næsten selv ihjel, jeg kan ikke leve uden dig, jeg skal have dig tilbage..'' hun blev så overbevisende, at hun for en kort stund næsten overbeviste sig selv om at det var dét hun faktisk ville. En dråbe af blød gled langsomt ned af hendes kind.
,,Jeg kan ikke leve uden dig Dominic.." sagde hun hæst, men i mellem tiden hendes lille scene var blevet spillet, og næsten til perfektion hvis hun selv skulle sige det, samlede hendes slanke fingre omkring en af de større glasskår som havde siddet i Dominics skulder, hun kiggede ned i sneen og lagde først nu mærke til at hendes sko var faldet af under deres kampe, men gjorde nu egentlig ikke så meget, ud over at det ville komme til at gøre ondt lige om lidt.

Lige så stille rejste hun sig op, på en meget skrøbelig maner. Lige ind til - hun kastede glaskåret igennem luften med en enorm kræft, og imens den fløj i gennem luften, gik hun kastet sin ben så højt op i luften at hun tvang spidsen af glasset dybere ind i hans mave, men ligeledes skar den også igennem hendes fod, på grund af det voldsomme pres hun havde lagt på den. Hvis hun havde haft sko på havde det samme sikkert også sket.
,,Fuck dig Dominic, Jeg hader dig, End of story!'' hun satte sin fod ned, som med det samme malede sneen helt rød.

Dominic, som havde rejst sig op på albuerne, sendte hende et hoverende smil. "Årh ikke så sur skatter... var det ikke noget med at du så gerne ville have en tatoo? Dengang vi var på ferie i Barcelona?" Hans smil voksede ved hendes arrige reaktion. Nok ikke lige den tatovering hun havde ønsket sig, men et brændemærke var da heller ikke helt ved siden af. Han førte den ene hånd på til kæben, og strøg tænksomt sine skægstubbe. "Du har ret.. Den sidder et heeeelt forkert sted." Han lavede en cirkelbevægelse med fingeren i luften "Vend lige din bedårende røv til, så prøver vi igen" Han lo frydende og rejste sig på fra sneen og rystede svagt på hovedet af sin egen joke. Han var jo så fucking morsom. Klart hun ikke kunne modstå ham. Dén idé havdehan i hvert fald selv. Men det var i øvrigt også fuldstændig ligemeget om hun ville have ham tilbage eller ej. Det var slet ikke det han var ude efter, og havde desuden heller ikke lige haft dét i tankerne med hende.
Blodet holdt langsomt op med at sive ned fra halsen, som såret lukkede. Det havde efterladt mørkerøde striber på hans ryg og den del af hans bryst man kunne ane, efter Tanja havde revet hans skjorte halvt itu. Hans fingre undersøgte det ødelagte stof. Så voldelig. så aggressiv. Så bedårende. Hans kække smil voksede sig skævt og han så over på hende, som hun kom kravlende hen til ham. Han lyttede, og fnøs så kort. Selvfølgelig ville hun have ham tilbage? Han lod blidt hånden glide ned ad hendes hals og greb forsigtigt fat om hendes kæbe som hun tiggede ham om at tage ham tilbage. Hans tommelfinger fjernede resterne af hans blod har hendes underlæbe mens hans mørke øjne borede sig ind i hendes. "Jeg ved det..." Hviskede han og tyssede på hende, hvorefter et grumt smil gled ind over hans læber.
Det kom nu ikke som et chok at hun efterfølgende ville få et raserianfald. Den kvinde havde altid haft tendenser til at være premenstruel hele tiden. Han tog blod imod slaget, selvom han nok ville kunne være i stand til at afværge det. Ak, men det ville han da ikke kunne nænne. *Se hvor sød hun er!* tænkte han i sit urolige sind. Ingen tvivl om hun hårdt prøvede om at overbevise ham, og ikke mindst sig selv om det. Det var da sødt.
Dominic udstødte et indestængt støn som glasskåret borede sig ind i hans mave. Hans blik veg ikke fra hendes ét øjeblik, til efter hun havde sat sin blødende fod ned i sneen. Han slog et par klik med tungen og rystede på hovedet, som man nu gør når børn har gjort noget de ikke må. "Fjolle! Se nu der?" Han pegede på hendes fod. "Sikke noget griseri, det kan vi ikke have" Mumlede han og bøjede sig ned og tog hendes fod. Han var kold over for glasskåret som borede sig længere ind i hans kød, hver gang han foretog en bevægelse. Han undersøgte i stedet hendes fodsål og pillede et lille reststykke af dét glasskår som nu i stedet sad i hans mave. "Se? Meget bedre" Han kyssede blidt hendes fod og rejste sig op. Hans blik fandt igen hendes, alt imens hans fingre ledte efter glasskåret, som mere eller mindre var forsvundet ind i hans kød. Han udstødte et par brokkende støn som han hev glaskåret ud, så hans sår kunne hele. Hans øjne borede sig stadig ind i hendes. En glød blussede op i de mørke øjne med ét som et ondskabsfuldt smil gled ind over hans ansigt. Han strammede grebet om det blodige glasskår "My turn..." Sagde han og fór frem mod hende med et modbydeligt smil over læben og skar ud i luften efter hende. Han vidste at chancerne for at ramme hende var små, men det ville glæde ham at se hende undgå at blive ramt. Nu var det hans tur til at lege Jack the Ripper.

Hun kiggede på ham med vantro i øjnene, han havde aldrig været til at forstå, eller bedre ord, til at finde ud af. Det havde en gang tiltrukket hende, han havde været den bog som man måtte vende hver evig eneste side i, for at følge med i, hvad der egentlig skete. Han var det mysterium som der aldrig nogen sinde ville blive løst, den mystik, og det at han var så ligeglad. Hun fugtede læberne, og måtte tage sig selv i at forstille sig hvordan det måtte være at afklæde ham igen, smide ham i sengen og.....

Hoved rystede irriteret fra side til side, for at få billederne ud af hoved, nok var nok! Hun hæv sit ben til sig, og hvæsede af ham. Han havde ingen ret til at opføre sig sådan! Hvis hun kunne, havde hun revet hoved af ham. Med et hævet bryn, og hoved let på skrå kiggede hun på ham mens at han hæv glaskåret ud af maven, havde han virkelig altid været så mærkværdig? Havde hun virkelig været blind i så lang tid. Hun sukkede og tog en dyb indånding, og havde i sinde at vende rundt og gå sin vej, da hun så smilet brede sig hen over hans ansigt. fuck.

Hun undvæg med nød og næppe hans angreb, men kunne mærke hvordan at blodet begyndte at glide ned af hendes kind, af det snit som glasskåret havde efterladt, der gik dog ikke mere end få sekunder før det havde lukket sig. I sit forsøg på at komme væk fra hans angreb havde hun placeret sig selv i en værre position end før, presset op af den kolde sten mur kiggede hun med store øjne på manden som lige havde ændret spillets regler, nu var hun helt klart byttet. Hvad havde hun også tænkt, en ung vampyr som hende, ikke en gang en måned gammel, også gik hun op imod en dæmon.. what ever han egentlig var, som havde et århundrede hvor han hans kræfter kun var blevet større.

,,Dominic, darling! I didn't mean too, Im sorry, lets just talk about it shall we?'' prøvede hun, næsten i et desperat forsøg på at undslippe hans vrede, men hun vidste jo allerede inden ordende var blevet sagt, at de aldrig ville hjælpe. Med nød og næppe undveg hun endnu et angreb, hun sprang ind igennem hotellets dør. fuck.fuck.fuck.fuck.fuck.
skreg hendes tanker ad hende, mens hun kiggede rundt efter en udvej, et sted hvor hun kunne gemme sig, låse sig inde så han ikke kunne få fat i hende!

Hun sprang hen til kassen, og greb den første og bedste nøgle hun kunne få fat i, og derefter hen til elevatoren. Hun nåede lige at smutte ind igennem dørene inden de lukkede sig i. Pewh.

Et gammelt ægtepar som havde stillet sig ind i elevatoren kiggede mistroisk på kvinden, hvis kjole var revet itu flere steder, med håret som stod ud i alle retninger, og sneen som sad i klumper var ved at smelte.
Tanja sendte dem et blændende smil, og kiggede derefter på knapperne. Fandt hurtigt den etage hun skulle af på, trykkede og håbede bare at hun kunne nå frem til værelset før at han nåede at finde ud af hvor hun var på vej hen.

Fuldstændig ligeglad med, at ægteparret næsten pressede sig op af hjørnet af elevatoren for at komme så langt væk fra hende som muligt, stormede hun ud af den, da den havde nået etagen hun skulle af på, nu manglede hun bare at finde rummet!

Det er sgu da tredje gang jeg er ved dette værelse?, hun kiggede med irriteret øjne på kortet, dér.
Igen sprang hun afsted for at finde værelset, og endelig kunne hun se at numrene passede overens med hvor hun skulle hen. Værelse 475, og der var døren jo, hun kunne ikke lade være med at smile en smugle triumferende, da hun spurtede afsted mod sin mulige lifesaver.

Det lød skingert da glasskårets spids knaldede imod muren, dér hvor Tanja havde stået for nøjagtigt et split sekund siden. Det grumme og sindsforladte smil sad fastgroet på hans læber og hans ellers mørke øjne glødede. Han vendte i et ryk hovedet i retningen hun fór. Rykket fik hans sorte hår til at danse i luften, før det atter fandt sin plads. "Løb lille lam... Løb mens du kan" Mumlede han muntert til sig selv, hvorefter en klukken undslap hans læber. Han fortsatte efter hende, ind i den store sal, hvor mange fint påklædte rige mennesker sendte mærkelige blikke efter skønheden som flygtede for sit liv. Med ét blev deres opmærksomhed dog vendt tilbage mod udgangen, hvor Dominics mørke skikkelse fyldte døren. Hans sorte hår faldt hen over hans øjne, og det eneste man kunne se var det stygge smil. Han drejede mekanisk hovedet og så hen over skranken, dér hvor nøglen som Tanja netop havde hugget, manglede. 475. Han fortsatte i et raskt tempo hen imod elevatoren som var ved at lukke sig i. Han nåede lige at kaste glasskåret efter det skræmte pigeansigt, som elevatordøren lukkede sig i med et sagte 'pliiing'.
Dominic tog et skidt til siden og trådte derefter ind i den ledige elevator. Alle folk i salen stirrede fortsat vanrøgt på den smilende psykopat af en ilddæmon som elevatordøren atter gled i med et 'pliing'. Elevatormusikken var stille og rytmisk. Det samme om og om igen. Lidt jazz'agtigt var det vel. Han fløjtede lystigt med på melodien og knipsede til. Hvad han dog ikke ville gøre ved det stakkel pigebarn når han først fik fingre i hende. Han kunne mærke et sæt kuldegysninger krible ned over sine skuldre, og han bøjede let nakken tilbage og sukkede. Skræmte han lige sig selv? Det skulle ikke undre ham. Han kendte jo heller ikke nogen værre end han selv. Men sådan havde det ikke altid været.Nej... Han havde ikke altid været så "mærkelig"... Der var engang hvor hans sind var i ét... hvor vandende var stille. Men skæbnen krævede sit og han måtte gøre hans. Her var han så endt. I et sort hul af galskab.... Og han nøddet. Stakkels pigebarn tænkte han, netop som døren gik op og ryggen af Tanja kom til syne. En dæmpet latter voksede sig højere. "Åhhh Tanja? ...." Nynnede han stille og trådte ud fra elevatoren. "Nu ikke så kostbar. Jeg ved jo hvad du vil have.... Her, lad mig tø dit iskolde hjerte op!" Lo han og løftede armen, og holdt hånden på højkant og langsomt begyndte hans hånd at gløde. "Boom..." Hviskede han, hvorefter en kæmpe ildkugle blev sendt efter Tanja som hun styrtede ned ad gangen. Da der blev tyst og braget var forbi " Siger det lille lam" Mumlede han og lod atter sit psykopatiske smil lande på sin plads. Han fortsatte i et roligt tempo ned ad den delvist brændende gang og fløjtede videre på elevatorens melodi. Idag er en god dag tænkte han og hoppede over en lampe som var væltet ned fra et nydeligt lille bord. Han proppede hænderne i lommerne og fortsatte ned ad den brændende gang, hvis lys badede ham i de mest dystre skygger, som slikkede sig op og ned ad hans krop. Han var uden tvivl i sit es.

Hvad fanden havde hun nu rodet sig ud i! Hun havde altid haft det nemt ved at rode sig ud i situationer, hun havde svært ved at komme ud af igen, men der havde altid været en til at redde hende. Hvem fanden skulle redde hende nu? Hun sendte nogle irriterende tanker imod Alexander som sikkert var i fuld gang med hans møder, mens hun rendte rundt her på hotellet med en galning i hælende. Det var alt sammen taget ud fra en rigtig dårlig gyserfilm. Men hvilken gyserfilm havde også en dæmon løbende efter en vampyr? Hun kunne ikke lade være med at rulle med øjnene.

Tanja nåede lige at dreje ned af gangen mod værelset, da ildkulgens varme ramte hendes krop. Hun fløj igennem gangen, og bandet over den svigende smerte, nu kunne hun mærke hvor sårbar hun var som så ung en vampyr. Hun kravlede videre, og prøvede ikke at kigge tilbage, for at se hvor tæt på han var at fange hende. Nøglen gled næsten med det samme ind i hulet til værelset, og med et ryk fik hun åbnet døren og sprang ind på værelset mens døren blev smækket i. Selvom hun vidste det ikke ville gøre den store forskel, låste hun døren, mens øjnene flakkede rundt i værelset for at finde noget hun kunne smide op ad døren, så hun kunne få tid til at tænke over hendes næste move. Hun kunne jo altid smide sig selv ud ad vinduet. Men hun ville jo ikke nå at heale hendes brækkede knogler, inden han var neden under igen og kunne fange hende så let som ingen ting. Men måske var det virkelig hendes eneste udvej, hvis han havde tænkt sig at blive ved med at fyre ild kugler afsted.

Hun fik smidt en sofa, komode, stole, borde og tv'et hen foran døren så let som ingen ting.
,,Dominic, kom nu! Du gider jo alligevel ikke bruge tid på mig, jeg er ... kedelig, desuden så er der sikkert andre menneskelige piger, som er meget sjovere at brænde op, end lille mig...'' prøvede hun desperat, selvom hun godt vidste at det ingen effekt havde. Når det kom til stykket, havde hun jo selv gjort sig så interessant at han ikke havde tænkt sig at give op, før at han havde gjort.. hvad end han nu havde i tankerne imod hende. Hun ture slet ikke tænke på, hvad han i grunden kunne finde på.

I sidste ende var der jo nok ikke nogen anden udvej. Hun smed en stol igennem det store panorama vindue, og gik langsomt hen til det, og tog fat i rudens ramme, og mærkede hvordan at de få glasskår der var tilbage, borede sig ind i håndfladen. Vinden greb med en voldsomt kræft fat i hendes lasede kjole, og den sne som før havde faldt så stille imod jorden, var blevet erstattet med regn, som piskede ned imod hendes ansigt, hun lukkede øjnene, og tog en dyb indånding.

Han nåede lige at få et glimt af Tanja, som hun fik døren op og kastet sig selv indenfor i 'sikkerheden'. Dominic fortsatte stille og roligt ned ad gangen. Hans venstre hånd legede med en flamme. Lod åndsfraværende flammen slikke sig ind og ud mellem hans lange fingre. Han skulle altid pille ved ét eller andet. Og på nuværende tidspunkt lå hans stok ude i sneen. Ikke et stort problem, han ville hente den senere.
Hans højre hånd fæstnede sig på hotelværelsets dørhåndtag og forsøgte at åbne den låste dør. Han kunne høre hende flytte rundt på noget tungt. Han tog et skridt tilbage og smadrede sin ene fod på døren så låsen blev slået itu og døren gik op. Desværre havde hun været for hurtig, og døren gik igen i, som en sofa blev skubbet op ad døren og barrikerede den. Han lyttede til hendes temmelig ynkelige forsøg på at give ham et bedre alternativ. Han grinte lavt for sig selv. "Jamen søde, jeg troede du var så fantastisk? Var det ikke noget med at der ingen var bedre end dig?" Råbte han gennem døren til hende. Han refererede til hendes attitude og hendes forhøjelse af sig selv. Arrogante kælling. Forbandet skøn arrogance. Han overvejede situationen kort, og drejede hovedet til den ene side. Et slesk smil bredte sig over hans læber, hvorefter han gik hen til naboværelsets dør. En ildkugle sendte døren gennem værelset, og fløj videre ud ad rummets vindue. Han trådte ind i værelset og fortsatte målrettet mod det ødelagte vindue. Han skænkede ikke et eneste blik til det unge par som lå oven på hinanden i sofaen og ellers havde haft sig en romantisk aften.
Han stillede sig op i vindueskarmen og hoppede ud på murens fremspring. Han tog et par skridt langs muren henimod værelset Tanja befandt sig i. Hans venstre hånd grab fat om vindueskarmen, som allerede var slået itu, hvorefter han med en lethed hev sig sig hen foran vinduets fremspring og pludselig stod med et smilende ansigt lige foran Tanjas næse. "Bøh" sagde han lavmældt og skubbede hende ind i værelset så hun faldt omkuld på gulvet. Han hoppede ind og rettede let det allerede sønderrevne jakkesæt. Han slog atter et par klik med tungen og så ned på hende med et hævet øjenbryn. "Søde..... Du ved jo at du ikke kan flygte" Han trådte nærmere. " Kun jeg kan mestre dén kunst." Hviskede han med et hoverende smil, og hentydede naturligvis til hans pludselige forsvinden fra hende. Han kendte hendes erhverv og vidste at ikke mange var i stand til at holde sig skjult for hende. Men der var jo heller ikke ret mange som var som han.
Han satte sig ned på hug og lod sit blik falde på sin ene hånd, som han holdt op i luften ud fra sig. En ild blussede op i luften, som han begyndte at lege med. "Well.... Where were we?" Spurgte han og så smilende hen på hende. I en hurtig bevægelse fik han sat sig oven på hende, og greb med sin anden hånd - den som var knapt så flammende - hendes håndled og samlede dem over hendes hoved. Han holdt truende sin frie hånd, dén som holdt en ildkugle over hende, klar til at straffe hende hvis hun prøvede på noget. Han lænede sig ned over hende og lod sine læber glide henover hendes lyse hals. "Oh, this brings back memories.." Lo han blidt og inhalerende hendes duft. Indeed it was a good night....

Tanja tog en dyb indånding, duften af den våde mur blevet hævet ind i hendes næsebor. Håret som havde indeholdt sne før, var fuldstændig gennemblødt og klistrede sig til hendes smalle ansigt, hendes høje kindben blev fremhævet, som dråberne gled ned af dem, ned af hendes hals. Gradvist kunne hun mærke hvordan hele kroppen var indhyldet af vand, og smerten af brændmærket af hånden på skulderen langsomt forsvandt. Alt dette skete på få sekunder, og alligevel var det som om, hun havde fået lov til at stå der i flere minutter, hvad ventede hun i det hele taget på? At springe var hendes eneste udvej, fra Dominic, og den brændende bygning. Men mere nåede hun ikke at tænke før at hun mærkede den varme ånde i hendes hoved, med er set spærrede hun øjnene op. Hvordan?! - Da han skubbede hende væk fra vindues karmen, var det ikke med hendes gode vilje at falde ned på ryggen, men hun var blevet så overrasket over at han bage kunne liste sig sådan ind på hende.

Med en spydig stemme og nogle lynene øjne, svarede hun på kommentar.
,,det var da utroligt, i flere år har du gemt dig fra mig, også nu kan du ikke holde dig væk fra mig? Har du virkelig kedet dig så meget, ikke fået et nyt legetøj du kan knuse hjertet på endnu?"
Hun kunne mærke hvordan det ufrivilligt stak dybt ind i hende, at hun ikke havde drukket sig selv ihjel efter han var skredet, var hende stadig en gåde. Det var hende en større gåde, at han faktisk havde haft så stor betydning for hende, og stadig havde

Hun mumlede en forbandelse imod ham på russisk, og vente så øjnene fra ham, hun gad ikke mere, det hele kunne da også være fuldstændig lige meget så.
,,Fine... Have it your way." Mumlede hun stille, og en smugle fortabt. Hvad fanden skulle hun gøre? Et eller andet sted havde hun jo ikke en chance imod ham, hun kunne prøve at se om hun kunne ramme hans skridt med knæet, hoppe ud igennem vinduet. Men hvad så? Hvor ville hun så løbe hen, på et tidspunkt ville solen komme frem også var hun nød til at opholde sig et sted hele dagen, eller rende rundt nede i kloakken, og det var simpelthen bare ikke en mulighed.

Hun havde på fornemmelsen at lige meget hvor hun tog hen, så skulle han nok finde en måde på at finde hende. Så kunne hun jo lige så godt arte sig som en sød lille pige, og gøre som farmand sagde. Hun mærkede hvordan kulden gik igennem hende, selv efter så lang tid efter var hun stadig mere bange for hendes far, end den mand som havde hende i hans greb og turede hende på livet.

,,hvorfor.. Kan du ikke bare lade mig være i fred" hviskede hun svagt, mere som en konstatering, at selvom han havde skredet fra hende, havde hun aldrig været fri for ham, hendes raseri og fortvivelse havde været for stort til at hun kunne give slip, selv da hun havde fundet trøst i Alexander, havde det aldrig været helt nok. Lort, hvorfor skulle han også være så fantastisk en idiot, og hvorfor skulle hun have sådan et stort temperament, at hun ikke bare havde ignorerede ham? Han havde virkelig en måde at hive hende op i det røde felt som ingen anden.

,,fint... Gør hvad du vil... Jeg er ligeglad.. Jeg gider ikke mere" sagde hun spydigt med et spinkelt håb om, at hvis hun var ligeglad, var hun ikke længer spændende nok. Men den løgn ville han sikkert også bare se igennem.

Dominic lod fortsat sine læber massere sig kælent op ad den tynde hud på hende marmorhvide hals og lod ind imellem et kækt kys omfavne hendes silkebløde hud. Han drog et tungt suk imod hendes kæbe og løftede sig en smule op over hende for at kunne se ind i hendes rasende og samtidig helt fortabte, smukke øjne. "Selvfølgelig kan jeg ikke lade dig være. Se hvordan du er endt uden mig? Jeg kan tydeligvis ikke efterlade dig alene!" Sagde han drilsk og en tak for spydigt. Det var både en hentydning til hvor hun var endt i livet og til hendes forvandling. Han var ikke ligefrem en fan af den, men hvad pokker. Det gav lidt liv i hverdagen, hvis man kunne sige det sådan. Han rynkede let de mørke øjenbryn da hun begyndte at bande ad ham på russisk. "Stadig til dirtytalk? Jeg kan se de gamle vaner hænger ved" Han hævede hurtigt øjenbrynene et par gange og grinede til hende, hvorefter det sædvanlige uhyggelige og uforudsigelige smil fandt vej til hans læber. Han studerede hendes ansigt i et stykke tid og lyttede til hendes ord. "Det er vidst mere dig som ikke kan slippe mig, sweetheart.." sagde han lavt. Var der en blid undertone i hans stemme? Han havde efterladt hende uden et ord og stukket af for at... gøre et regnestykke op. Hun kunne have kommet videre, hun kunne have fået sig et godt og lykkeligt liv... Men sådan så det ikke ud til at være endt. Han skar let tænder. Men hvad havde han kunnet give hende? Han rystede tanken af sig og begravede sit ansigt i hendes hår og begyndte at nappe hende i øret. Hårdt og krævende. Hun var hans og det ville hun altid være. Og det vidste de vidst begge to godt, ét eller andet sted.
Han løftede hovedet da hun sagde ordene... 'gør hvad du vil'. Dét skulle hun ikke sige mere end én gang! Og det var da fuldstændig ligegyldigt om hun 'gad'? Hvad fuck skulle han bruge dét til? Det var bestemt ikke dét det kom an på!
Han slukkede ilden i sin hånd og greb fat om hendes kæbe. "Jeg vil give dig hvad du længe har hungret efter" sagde han lavmælt og mødte hendes blik, hvorefter han førte deres læber sammen i et dybt og intenst kys. Han førte sin tunge ind i hendes mund og lod den møde med hendes. Lod den glide henover hendes læber og ned ad hendes hals. Grådigt sugede han hendes kolde hud ind i hans varme mund og efterlod mørke plamager på hendes hals og kraveben. Skabt af dét som for kort tid siden havde været hans eget blod, som nu, tranformeret, pumpede rundt i hendes system. Han mærkede langsomt hvordan lysten begyndte at brede sig i hans krop. Han havde savnet hende. Hans legetøj. Hans yndlingslegetøj. Og han var ikke typen som smed sit legetøj før han var godt og grundigt færdig med at lege med det.
Så dér lå de. genforenet i et mørkt hotelværelse med vinduet på vidt gab og brand i gangen. Et værelse hvor mange par før dem havde haft hed elskov og tilbragt natten sammen. Værelset var mørkt og regnen havde gennemblødt dem begge. Vandet havde samlet Dominics hår i små tynde totter, som der i ny og næ faldt en dråbe fra. Hver gang en dråbe forsøgte at glide nedover hans ansigt, forsvandt den. Fordampede mod hans varme hud, fremskyndet fra hans blussende lidenskab, skabt af deres intense kys og berøringer. Han ville have hende. Om hun så ønskede det eller ej. Om hun havde fået én eller anden underlig idé om at hun ikke længere ville have ham. Ikke besad et begær imod ham. Det troede han ikke på. Dét de havde haft kunne ikke bare sådan forsvinde. Det var han i hvert fald igang med at huske hende på. Genopfriske hendes hukommelse en smule. Ikke kun den hede sex, men deres tilstedeværelse sammen. Det var noget specielt, det vidste han, det kunne han mærke. Mærkede det, som var det igår de havde ligget sammen i deres dobbeltseng og kigget hinanden i øjnene til den lyse morgen. Ja, der havde været en gang hvor sådan et scenarie havde fandtes i Dominics verden. Sådan var det ikke heeeelt længere. Men samtidig, kunne han heller ikke forestille sig Tanja sådan. De var begge to blevet hærget på hver sin måde. Hendes lidelser for det meste skabt af ham. Så hvorfor ikke fortsætte på den måde? Han lod hånden glide om i hendes nakke og lod tungen glide op ad hendes hals, op over hendes kæbe og til hendes øre som han kyssede og nappede i. Hviskede i det. Han førte atter deres læber sammen, imens hans anden hånd fandt vej ned over hendes bryst, mave, hofte og gled om bag hende, lige op over røven og tvang hende endnu tættere på ham end hun allerede var. Et lyn slog ned et stykke fra dem og oplyste deres kroppe på gulvet. Så måtte han se om hun virkelig kunne holde sig i sit skin og ignorere dette. Han frydede sig.

Hendes øjne blev smalle, mens hun mest af alt havde lyst til at spytte ham i hans arrogante ansigt, hvordan kunne det være, at hun inde i sig selv kunne være så svag? Så svag at hun ikke kunne holde sig fra denne mand, at hun ikke bare havde viftet med hånden, sagt fuck ham og gået sin vej, hun havde jo ønsket dette! Hun havde ønsket at han skulle sætte hende på plads, at hun igen kunne få lov til at mærke hans varme, som hun havde kunne før i tiden, det var til at kaste op over, og hun hadet sig selv, næsten mere end hun hadet ham, men kun næsten.

Hun blev helt ør i hoved over hans ord, og de linjer af vrede som havde tegnet så dybe fure i det ellers så kønne ansigt, blev lige så stille glattet ud. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hvad hun skulle gøre, og ej hellere vidste hun hvad hun skulle tænke længere. Det hele kogte op i hendes hoved, og hun håbede næsten at det hele ville koge over og hun ville lide af en kort slutning. Hans stemme, hans berøringer, det var lige før at hun selv kunne mærke varmen stige i hende igen, det var som om at han bragte det menneskelige frem i hende, dét som Alexander havde været så hurtig til at tage fra hende. Det var lige før at hun faktisk ville ønske at hun havde døde den aften, det havde næsten også været et dødsønske at opsøge ham, hun havde mistet alt og gad ikke mere, end ikke det kunne han give hende. Nu lå hun igen med en af hendes tidligere elsker, og han med havde chance for at dræbe hende, men gjorde det hellere ikke. Hvad ville hun egentlig længere, hun havde intet mål i livet, hun var faktisk mere levende end død, men tys, hun skulle ikke længere tænke, men bare føle, og tillade sig selv at tro at der ikke var gået alle disse år mellem dem, at hun igen var den lykkelige kvinde, som endelig havde fundet hvad hun troet, var målet for hendes liv, og ikke bare noget som hendes far havde tvunget hende ud i.

Revet ud af hendes tanker, mærkede hun hans læber presse sig imod hendes, hun sukkede kort ud af næsen, og tillod sig selv at besvare det. Hendes tunge legede drilsk med, mens et lille smil formede sig på de fyldige læber, hun mærkede hvordan at hun lod sig selv presse hendes krop tættere mod hans, da han lod tungen glide ned af hendes hals, det var tydeligt at hun ville have mere, at hun havde overgivet sig til ham. Hun kunne ikke længere gemme sig bag hendes vrede ydre, over hvor meet hun havde savnet ham, savnet havde været alt for stort til at hun bare kunne ligge det væk, og lade som ingen ting.
Forhelvede, måtte han rådne op en dag!
Selvom hun havde sagt noget andet, var den indre konflikt stadig i hende, og hun kunne ikke helt slippe det temperament som hun altid havde haft, men der gik dog ikke længe før at hun måtte lukke sine øjne, og et stille suk gled igennem hendes læber, som havde skilt sig fra hinanden.

Det løb hende koldt ned af ryggen, og hun kunne ikke længere gemme det, hun kunne ikke gemme den lyst som lyste så tydeligt ud igennem hendes øjne, som næsten var helt formørket nu, et stille støn som lød mere som en måde at fortvinge den fortvivelse der herskede i hende, men da han igen kyssede hende, var det som om hele hendes krop udførte sine bevægelser på autopilot, hun lagde det ene ben rundt omkring hans hofte, hvor efter det andet fulgte trop, så hun kunne presse hendes underliv helt tæt på hans.
,,Forhelvede, du for det du vil have'' i hendes stemme kunne man høre morskaben, men også lidenskaben som hun så prøvede så godt som muligt at gemme af vejen. Hun missede lidt med øjnene da lynet slog ned, ikke så langt derfra, og sendte Dominic et skævt smil, det var virkelig som om han slet ikke have været væk. Men bare fordi at hun havde overgivet sig nu, behøvede ikke at kampen var tabt, men kun, at den midlertidigt var blevet sat på pause, og hun måtte gennemtænke hendes næste træk, ind til det var gjort, havde han overtaget i kampen, ikke at det gjorde så meget, lige nu.

,,Så lad mig dog se, om du stadig er any good'' udfordrede hun ham, og pressede sig endnu tættere på ham, med kræfterne fra hendes ben, da hendes hænder stadig var samlet over hendes hoved, og hun ikke gjorde noget yderligere for at få dem fri.
Hun havde nu ikke så meget imod, når en mand kunne finde ud af, at sætte hende på plads. Især, når det var ham. Det var dog noget han aldrig nogen sinde ville få at vide, aldrig nogen sinde.

Dominic så ned på hende. Lod hans øjne afklæde hende og kærtegne hende. Et smørret smil listede sig henover hans varme læber som han betragtede den kvinde han engang havde elsket nok til at knytte resten af sit liv til. Havde han i hvert fald fået hende til at tro. Fået hende til at elske ham nok til at hun nok aldrig ville glemme ham. I hendes sidste udånding ville han nok være et eller andet sted i hendes fordærvede sind. Det sind som engang havde haft bolig i en menneskekrop, den menneskekrop han havde kendt ud og ind, men nu lå en hunvampyr under ham i hylsteret som engang havde været dødeligt. Ikke at hun var helt udødeligt. Hvis han ville, kunne han snildt ende hendes liv lige nu og lige her. Men hvorfor ville han dog det? Fordi hun havde ligget med andre mænd end ham, fordi hun var vampyr? Fordi han bildte sig ind at hun ikke betød noget for ham? Nej.... She was simply too much fun.
Han klukkede let, en dyb og hæs lyd som bevægede sig op fra hans mellemgulv og foldede sig ud over hans læber. Hans øjne lyste let op i mærket - som havde nogen pustet i et par gløder - da hun pressede sig op imod ham, og han udstødte et svagt men uhørligt støn.
"Det jeg vil have?" Han hævede kækt det ene øjenbryn "Det er vidst udentvivl dig som kræver det fra mig" Sagde han lavt, næsten som en hvisken i hendes øre. Men hun skulle ikke tigge meget længere, hun skulle nok få det som de begge hungrede efter og som lå tykt i luften.
Han førte igen et kys imod hendes læber og fangede hendes underlæbe som han bed forsigtigt i. Han besluttede sig for at slippe sit greb om hendes håndled og lod i stedet begge hænder glide nedover hendes barm, som han let men grådigt kærtegnede før de begav sig videre ned over hendes smukke krop, ned ad hendes hofter og fæstnede sig på hendes røv. Pressede sig ind under hende og fik godt tag i hende. Klemte en smule til, bare for at lade hende mærke ham endnu mere. Han mærkede hvordan det begyndte at spænde i lysken som deres kys blev heftigere. Han løftede hende op så han sad på knæ med hende over ham. På den måde kunne hans hænder befamle hende hvor end han begærede. Det gik op for ham hvor meget han havde savnet hende og hendes krop. Man kunne ikke sige at han var gået stille med dørene og taget den med ro hvad det angik kvinder, men Tanja.... Gjorde bare ét eller andet ved ham. Og han med hende, og det var han udemærket klar over. Hvad fanden lavede hun der ellers stadig? Og selv om hun gjorde et forsøg på at flygte, havde hun vækket ham og hans rovdyrsinstinkt nok til at han ville jage hende indtil han fik hvad han ville have - indtil han var færdig med hende.

Dén varme, det var ved at drive hende til vanvid, lige til der hvor hun næsten ikke kunne holde ud at have ham tæt på sig længere, hun vred sig i hans greb og fortrød allerede sine ord.
fine have it your way.

Hun tog en dyb indånding, mens hendes øjne vandrede hen over hans krop, han havde virkelig ikke ændret sig meget på de år de havde været fraskilt. Tænk at hun kunne have været så naiv, så forelsket i en mand som hun i bund og grund slet ikke vidste hvem var, alle de gange hvor han havde været på 'forretnings rejse', hvad han havde så virkelig lavet? Hun sank en klump spyt som blev ved med at ophobe sig i hendes mund som hun lå der, og nærmest brænde i hans nærvær. Men lige så snart hun prøvede at undslippe ham, og hun blev sit kolde selv igen, så hungrede hun efter varmen. Den varme hun selv ikke længere kunne producere.
,,poimet'' stønnede hun, den latter, den fucking skønne hæse latter, den gjorde altid noget ved hende. Hvorfor? Hun hadet sig selv, hun hadet sin krop, hun hadet alt ved denne situation, lige så meget som hun elskede at være i den.

Da han slap hendes håndled, var hun langsom og forsigtig med at fjerne armende fra deres stilling over hendes hoved. Et stille suk gled igennem læberne, da han bed i hendes underlæbe, alt spændes i hendes krop, da hans hænder sluttede sig om hendes barm, i hver bevægelse i hvert kærtegn kunne hun mærke at det ikke kun var hende som var hungrene efter mere end bare en slås kamp. Hendes højre hånds fingrespidser gled lige så stille hen over hans hals og kærtegnede der hvor at hendes bide huller burde have været, men næsten var forsvundet lige så hurtigt som de havde opstået.

Hendes øjne fæstnede sig imod hans da han hænder grådigt begav sig ned af hendes figur, ind til at de ende på hendes bagdel, hun kunne ikke andet end at imodkomme da han pressede hende tættere på sig og klemte til med hendes lår, så han kunne mærke at hun var blevet en del smidige og stærkere end sidst. Hun imødekom hans heftige kys, og glemte hurtig følelsen af at hans varme var for meget for hende, smerten smeltede sammen med lysten og gjorde det alt sammen så meget mere interessant.

Hun fjernede sine læber fra hans da han løftede hende op så hun sad over skrævs på hans lår. Hendes hænder begravede sig pr automatik i hans fyldige sorte hår, hvor den ene hånd blev ført imod baghoved hvor hun greb en smule faster omkring hårroderne. Hun genkendte blikket i hans øjne, og slå en hæs latter op.
,,Dominic Aaron Jabłoński', did you miss me?'' det var mere en bekræftning, frem for at det var et spørgsmål, hun kunne mærke det i hans måde at røre hende, den måde han kigge på hende og her troede hun at hun var den eneste som havde savnet ham, men måske havde han savnet hende lidt mere end hun lige havde gået og trodet.

Hun hæv hans hoved tilbage og kyssede grådigt hans hals. Hendes tunge gled lige så stille ud imellem læberne. Tungen fulgte lige så stille halsen maskuline linjer op til hans øreflip hvor hun nappede blidt i øreflippen.
,,So, skal jeg begynde at løbe igen nu, bare for at gøre dette endnu mere interessant?'' hviskede hun hæst, og spændte i hver eneste muskel i kroppen, bare for at gøre ham opmærksom på at hun ikke lavede sjov, han havde lige givet hende overtaget, kun så han kunne befamle hende hvor det lystede ham.

Oh, det skulle nok blive en spændende aften.

Dominic som var for optaget til at høre efter hvad hun sagde, var fuldstændig fordybet i at befamle hendes gudesmukke krop, den krop som han havde glemt alt om i de tider de havde været adskilt. De tider hvor han havde troet at enhver kvinde ville kunne tilfredsstille ham... og hvis de var uenige gjorde ham dem blodt lidt mere medgørende... og tavse, så han kunne få sit ærinde overstået. Men han havde glemt hvad Tanja og hendes krop kunne bringe frem i ham. Han kunne mærke hvordan hans muskler spændtes i kroppen, og hvordan hans vejrtrækning blev tungere - hvordan hendes krop bragte et vildt og umættelig monster frem i ham, som efter de havde skiltes havde taget bolig i hans krop. Endnu en dæmon at kæmpe med. Hvor mange 'dæmoner' som havde bolig i hans egen dæmoniske krop var et godt spørgsål. Nok flere end han kunne tælle på fingrene. Men han havde ikke noget imod dem. Han bød dem velkommen med åbne arme og lod sig fylde af deres galskab - begik den hybris de hviskede i hans sind, lod deres stemmer runge indeni hans sindsforladte tomhed.
Kun hendes hårde tag i hans hår som tvang hans nakke tilbage, vækkede ham fra hans dystre tankestrøm. Hans glødende øjne fæstnede sig på hendes ansigt og lyttede til hendes sidste ord. En skygge gled forbi hans ansigt og fik det voksende smil til at virke endnu mere gruopvækkende. Han åbnede armene, så intet holdt hende tilbage. Udfordrede hende, og hævede kækt det ene øjenbryn. De vidste begge hvem som ville få det sidste ord i denne situation. Nu var hans jagtinstinkt vækket... Hvis hun vendte ryggen til ham, ville hun få samme skæbne som en hjort som vender ryggen til en ulv. Han ville straks hoppe på hende og flå hende levende. Denne tanke lyste igennem ham, som han tavst betragtede hende med et skadefro smil.
Han sukkede let og blinkede langsomt. Han lænede sig besværet en anelse længere frem imod hende. Hendes tag i hans hår fik hans hage til at skubbes opad så hans ansigt så op på hendes. Han lod sin tungespids glide op ad hendes hage og berørte blidt og skælmsk hendes læber. "Men vi ved jo begge du brænder for at blive" sagde han lavmældt med sin lokkende og forførende stemme alt imens hans hånd gled op ad hendes inderlår. Langsomt, så ulideligt langsomt og blødt at det uden tvivl ville pirre hende utåeligt. Hans pegefinger gled forsigtigt ind under hendes trussers kant og lod en svag og dulmende latter bruse forbi hendes øre, som han derefter pustede manipulerende i. "Ønsker du virkelig at flygte, lille lam?" han lod endnu en finger finde vej ind under hendes trusser "Du længes efter mig... " han lod tungen glide ned ad hendes hals og bed hende i skulderen. først blidt og kækt, derefter lidt mere hårdhændet og dyrisk "Bare sig de magiske ord og du kan få det du ønsker, sweetheart" Hans fingre fandt hurtigt sine pladser under hendes trusser og begyndte ulidelig langsomt at kærtegne hende, imens hans mørke øjne brændte sig ind i hendes.

Trods at hele hendes krop havde lyst til at give efter, var der alligevel en stemme gemt langt væk inde i hendes indre, der prøvede at råbe, skrige ad hende at hun måtte stoppe det her, at hun måtte komme væk, for hun vidste jo godt at så snart hun gav efter for hans charme ville hun aldrig nogen sinde komme ud af hans spind igen. Hun ville igen ende med at gøre skade på sig selv, for at glemme ham, det løb hende koldt ned af ryggen da hun kom i tanke om alle de ting, alle de minder der pludselig væltede ned over hende, som et vandfald der ikke ville stoppe. Blodet, der formede sig som tåre i hendes øjenkrog begyndte lige så stille sin vandring ned af den venstre kind, mens hun lige så stille måtte slippe taget i hans hår. Hun hadet alt omkring ham, Alt.

''Du ved intet om mig mere'' det var en svag hvisken, mere til hende selv end til ham, et svagt forsøg på at overbevise sig selv om at hun var en anden nu, at hun ikke bare ville falde i og blive den kvinde der havde været så totalt forelsket i ham. Den gang hun havde troet at han var prinsen på den hvide hest der ville hjælpe hende op afgrunden, hjælpe hende med at blive lykkelig. Men i stedet var han blevet det største tab i hele hendes liv, den person som fuckede hende aller mest op på alle mulige måder, ikke en gang hendes far havde formået at gøre så stor skade på hende, som han havde. Hun sank en smule spyt som havde samlet sig i munden, og kiggede væk i håb om at hun kunne skjule den enkle tåre som trillede ned og landede på gulvtæppet.

Hun lukkede øjnene i da han begyndte at bevæge sine fingre ind under hendes trusser, jo mere hun prøvede på ikke at nyde det, jo svære blev det for hende, især da han bed hende i skulderen, nydelse bredte sig med stor hast i kroppen, det hele begyndte at prikke og hun kunne mærke hvordan at hans fingre der gled mod hendes følsomme område lige så stille begyndte at give efter for hans i hærdige forsøg.

Det var først efter noget tid at hans ord virkelig sank ind i hende, du længes efter mig, bare sig de magiske ord. NEJ, det blev for meget for hende! Hun kunne ikke, hun måtte ikke, nej, nej han måtte ikke kunne få lov til at få hende til at overgive sig så let. Det kunne bare ikke være rigtigt, hun så sig selv væk fra, og med ét spærrede hun øjnene op og stirede på ham med sådan et hadefuldt blik, at hun ville ønske at det ville brænde ham op, but no such luck, hun sparkede vildt med armene og fik mirakuløst kastet ham på siden.

''Nej'' råbte hun, og bakkede tilbage imod døren ud af værelset.
''Så let kan det ikke få lov til at være! Du kan ikke bare komme her og vifte rundt med din fine stok og tro at du kan få det som du vil have det, som et eller andet forvokset pattebarn som får alt hvad han peger på'' hun spyttede ordende ud;
''Du efterlod mig, du kan ikke bare tro at du kan få lov til at udnytte mig igen, jeg er ikke så naiv som jeg var den her gang, det ser ud til at der kun er en af os der er vokset op siden den tid vi har været væk fra hinanden, fuck dig Dominic, fuck dig'' da hun var gået baglænds imod døren, havde hun glemt fuldstændig alt omkring at hun havde smidt stort set alt møblement foran den, og mærkede hvordan at hjørnet af bordet pressede sig imod hendes skinneben. Fuck. Hun kiggede febrilsk rundt i værelset for at se en anden udvej, men det eneste som virkelig faldt hende i øjnene var atter vinduet, men mellem hende og vinduet var der jo lige det lille problem at dér stod Dominic.

Hun drejede rundt omkring alle møblerne der var presset op imod døren ind til at hun kunne mærke den kolde væg imod hendes ryg, med et ryk fik hun presset foden imod væggen og fik det ekstra pres imod hendes krop der gjorde at hun kunne spurte imod vinduet, kun få meter også ville hun have mulighed for at kunne springe. Få skridt fra vinduet lukkede hun øjnene og sprang.