Vi er et kønt par ~ Dominic

S: Havnen, metro
V: Lunt, aften
T: 18-19 stykker.
O: Ikke så meget ...

De sidste fiskekutter lage til, efter at have været ude at hænge garn op. Flere mænd med lange gummistøvler og regnfrakker kom trampene hen af havne promenaden mens de snakkede, og bar kasser fyldt med dagens fangst. De gik forbi nogle kasser, hvor en kvinde, havde sat sin fine bagdel på en af de hårde trækasser, med bene trukket op om hagen. Hun havde et lille smil på læberne, det var ikke til at se om det var ægte, eller om det blot var noget der skulle være der. Hendes grønne øjne stirrede ud over det nu mørkeblå hav, med et næsten drømmende blik. Hun havde et bleget, men ellers perfekt ansigt. Med en fin lige næse, øjne, og mund. Ganske normalt for Nataschas valg af udseende. Dog havde hun valgt noget lidt unormalt hår, nemlig helt platin hvidt, som var sat op i en sjusket, men stram knold, og holdt de værste hår lokker væk fra ansigtet, dog hang der stadig lange totter hår ned foran øjne, der til tider fløj ind i øjne på hende, og fik hen hånd op at fjerne totten væk, med en hurtig næsten trænet bevægelse. Hun havde gjort det så mange gange de sidste ti minutter, at hun ikke rigtig bemærkede det længere, det var blot noget hendes hånd fløj op og gjorde, for derefter at ligge sig i skødet på hende igen. Hendes ansigt blev ikke ændret, ej heller ikke læberne, der forblev med den lille antydning af et smil på hendes læber, som i sidste ende måtte være falsk, for så godt kunne hun vel næppe have det, at hun kunne smile i så lang tid, uberørt af stanken der var på havnen, og mågernes hæse skrig, der kunne høres mange meter borte, ja, næsten over i det andet nabolag.
Endelig kom der gang i pigen. Det startede med et lille suk, før smilet forsvandt om læberne, og hun rejste sig op. Hun havde bare tær, en hvid alt for stor t-shirt og nogle stramme jeans. Hun begyndte at gå ned af gaden, med nogle lette og rolige skridt, mens hun let hoppede udenom alt muligt snask der lå på hendes vej. Øjne gled kort over havnen, inden hun begyndte nedstigningen til metroen. Det var godt køligt nede under jorden, men hun lod sig ikke rigtig påvirke af det. Hun gik hen og ventede på et af togene der skulle komme. Hun satte sig på en bænk, og trak bene op under sig, mens hendes øjne lå på skinnerne, og lod minutterne passere.

Selvom det var tidlig aften og solen ikke engang havde forladt himlen endnu, forhindrede det ikke en lille gruppe drenge i at være godt berusede, og ganske vist påvirket af andet. De 5 drenge tumlede, med armene slynget over hinandens skuldrer, ud af et nyankommet tog. Den ene væltede ned ad de 2 trappetrin og rodede rundt på perronen et kort øjeblik, før det syntes at gå op for ham, hvor han var havnet. Han kom på benene ved hjælp af en formel stok, med et slangehoved for enden. Ikke noget man regnede med at se i fællesskab med et skravl af et lavt liv som han. Han kom grinene på benene og tumlede ind i sine venner. Eller hvilket forhold han så måtte have til dem. I virkeligheden var det bare nogle han var stødt ind i, og som havde haft stoffer på sig, han kunne tage del i. De stod kort og halvråbte til hinanden, som de diskuterede hvor de skulle tage hen. Drengen med den værdifulde stav, ville tilsyneladende ikke med de andre, og viftede dem med besvær væk fra sig. Resten af gruppen fortsatte væk, imens de tonedøvt sang ’Vi sejler op ad åen’. Et herrens syn. Man skulle have en godt fantasi for at kunne forestille sig hvad fanden de havde lavet så tidlig på dagen, for at være stangstive allerede. Fyren stod for et kort øjeblik og gloede tomt efter dem, hvorefter han smilte bøvet for sig selv, og drejede rundt om sig selv. Hans gang var noget usikker, og han gyngede frem og tilbage på perronen. Han stoppede op ude i siden af perronen og begyndte at lede sine lommer igennem. Snurrede rundt om sig selv da han fortumlet begyndte at lede efter en smøg i sine lommer. Stoppede op da han, efter at have proppet sin højre hånd, ned i venstre jakkelomme, greb cigaretpakken. Han fik, efter en længere kamp, åbnet den og smed det gennemsigtige papir over skulderen. Han hev en smøg ud af etuiet, og placerede filteret af en cigaret mellem hans blege læber. Han så sig kort over skulderen, vendte derefter ryggen til folkemængden bag sig. Han hev sine hvide handsker af hænderne, og holdt sin anden hånd for, som en flamme opstod fra hans pegefinger, hvorefter han fik ild på smøgen. Han viftede derefter distræt og dog lige voldsomt nok med hånden for at slukke flammen. Han tog handsken på igen og tog et hiv af cigaretten. Inhalerede lettet og lukkede kort øjnene, som han pustede røgen op i luften over sig. Forpestede den, så andre mennesker også kunne tage del i dens sygdomme.
Det var et underligt syn der mødte folk. En beruset gentleman. I dag var fyren, der kaldte sig selv for Dominic, klædt i en sort skræddersyet skjorte, som han havde knappet op for oven. Et løsnet slips ham om halsen. Han bar et par sorte jeans, dog med et par huller hist og her, men det skulle vist være moderne. Han strammede sin greb om kobraslangens hoved på hans stok, og lagde sin anden hånd, som holdt hans cigaret mellem pege- og langemanden, ovenpå den lukkede hånd. Lænede sig en smule forover, så hans vægt blev fordelt mellem hans ben og blev også taget en smule af stokken. Hans sælsomme og ulæselige øjne gled over mangfoldigheden med et tænksomt, og dog tomt blik. Dog skjult af det lange, sorte pandehår. Han virkede pludselig ikke så beruset længere… Men det kunne vel også bare være et ganske godt pokerface?

Der var kommet et irriteret støn fra Natascha da hun så vennerne vælte ud af toget, med høj latter og det hele. Enten havde de haft fest natten før, og stadig holdt fest, eller så var de yderst dårlige til den slags handlinger, og de burde holde sig væk fra dette - meget langt væk fra fester, hvis de ikke kunne holde længere tid. Dog var der en af de tomlendes fyre der opfangede hendes blik, eller det var ikke så meget fyren i sig selv, men mere hans stok, der havde fanget hendes opmærksomhed. Hun kiggede på ham, mens han, tydelig påvirket af den ene eller anden form for sprut eller ligne, tog kampen op, for at finde noget i sine jakke, og derefter en længere kamp, for at få pakken med smøger op. Han så yderst veltilfreds ud, da han havde fået gang i sin lille pind, og sugede løs på den, som var det en ild maske. Hun fnøs let. Hun havde aldrig set det sjove i at ryge, dog gjorde hun det til tider også selv, men hun blev aldrig stor ryger, hvilke passede hende find. Det kostede jo noget, at købe pinde. Det var som om hans lille pind, havde fået styr på ham, for nu stod han da på ret køl, og sugede løs. Mere end man kunne sige om hans venner, der var sejlet op af trapperne, med deres hvæse skrattende stemmer, som selv måger ville kunne synge bedre end.
Hun lage hoved let på skrå, så håret let dækkede hendes ansigt, med et par hår lokker. Hun smilede køligt for sig selv, og satte kurs mod manden, med den galante stok. Da hun kom tætter på, opfangede hun duften af dæmon og - hund? Hun kom helt hen til ham, og snuppede cigaret pakken ud af hænderne på ham, snuppede en, og stak den tilbage i lommen på ham. Hun kiggede lidt på ham, og smilede så. "Tænder du ikke lige?" Hun lænede sig op af muren, og pegede på ham med 'pinden.' En smøg kunne altid være en god undskyldning for at snakke med en interessant fyr. Hvis han ikke tændte den, lavede hun selv hans lille stunt, med lidt ild ud af fingeren, diskret, tændte 'pinden' og pustede let på sin finger, som om det var en tændstik. Hun smilede charmerende til ham, før hun stak 'pinden' ind i munden, og tyggede lidt på smagen, før hun lavede en let røgsky. "Blev du udstødt af dine venner?" Hun kiggede på ham kort, og tog 'pinden' mellem pege og tommel finger, og kiggede alvorligt på ham, dog med et lille glimt i øjet.

Dominic, den sære skabning langs perronens væg, stod fortsat afslappet og nød sin cigaret. Løftede i ny og næ hånden han holdt smøgen i op til læberne, omfavnede filteret med sine blege læber, og tog et hiv. Fyldte sine lunger med den giftige røg. Holdt den fanget dér i et øjebliks tid, indtil han var tvunget til at ånde ud, og trække friskt luft ned i dem igen. Dominic stod og tågede ud i luften, fordybet i sin egen lille forskruede verden. Derfor blev han noget overrasket da han pludselig blev afbrudt – revet ud af sin lille boble, da en fremmed tøs nakkede hans cigaretpakke ud af hånden på ham. ”Hva fanden?!..” Længere nåede han ikke, før hun så frækt bad ham om at tænde en smøg for hende. Hvad fanden troede hun lige hun lavede? Hans ene øjenbryn var skudt i vejret, og han så noget utilfreds på hende. Stjal hans smøger. Hvad for en billig gadetøs troede hun lige hun var?! Han lod et elevatorblik æde hendes krop. Bare fødder, ja det passede vel fint på kendetegnende for at være fattig. ”Har du solgt dine sko og femininitet til en polak for en tyver?” Spurgte han og pegede på hendes bare fødder. Ikke noget han så tit. Hun måtte være en freak. Ligesom ham. Uden grund, og uden mening, lukkedes hans mund atter, for at et skævt og slesk smil kunne fordrejedes over hans læber. Ikke værst.. Det skulle nok blive interessant. I hvert fald at se hvor længe hun valgte at blive hængene.
Han tændte dog ikke smøgen for hende, hvilket resulterede i, at han kunne konkludere at hun var gjort at samme race som han selv. Ilddæmon? Han åd hende endnu engang med øjnene. Det havde han aldrig gættet, men han var som sagt heller ikke den skarpeste ske i skuffen. Ikke i dag, i hvert fald. De svingede fra dag til dag, hvordan Dominic var. Den ene dag var han drømmeprinsen på den hvide hest, den næste dag havde han skåret halsen over på alt der rørte sig og fortæret alt i et ustandseligt og blindt vanvid. Små ændringer skete dog også konstant ved ham, men dog ikke så voldsomt som det kunne blive. Ikke noget man skulle ønske at opsøge.
Hendes charmerende smil, var ikke noget han bemærkede. Det var han alt for omtåget til, og desuden, var hun heller ikke hans type. Han overvejede dén forhastede konklusion et øjeblik, og stregede den derefter over igen. Nå ja. En enkelt smutter var vel ikke noget man tog skade af. Han smilte ved hendes direkte fremgangsmåde. ”Nej, jeg udstødte dem.” Forklarede han med et voksende smil. Han så mod hans tidligere smøg, som nu var i hendes besiddelse. ”Vil du se hvordan Hitler røg?” Spurgte han og løftede sin hånd op foran hende, så han fremviste sin smøg for hende. Så afventende på hende med et smil forplantet på læberne.

Hun pressede læberne hårdt sammen, mens hun knyttede hånden bag på ryggen, for ikke at give ham en på kassen. "Tigger?" Fnøs hun. "Nej, jeg har bare ikke gidet at tage sko på." Sagde hun spydigt og kiggede ikke på hendes fødder. Hun stirrede olmt på ham, og ville til at skride igen, mens hun suttede lidt på sin pind, men hun blev dog, da det så ud til der ikke var flere fornærmelser på vej, og hvis da der kom dette, ville hendes hån heller ej bare hænge ned af siden, men lange ud efter ham, med et inderligt håb om at ramme ham, og måske sende ham i gulvet? "du?!" Hvordan kunne én mand, udstøde dem? Og når han så heller ikke så helt ud til at være på sit højeste? Hun smilede lidt til ham, mens hun kiggede tænksomt op i luften og tog endnu et sug af pinden. Udstødt? Kunne én man overhoved gøre dette? Det var umuligt efter hvad hendes logik sagde hende, men logik var ikke meget hjælp i denne verden, for her var der jo langt fra alt der gav mening. Hun stillede sig let på tær, før hun igen fladt ned på flad for, måske et tegn for at hun kede sig? Hun kiggede tilbage på ham, da han snakkede om Hitler - Hitler? Nååå jo, ham galningen fra tyskland? Hun fnøs og kiggede på hans hånd, der viftede med hans pind, som om det var noget stort. Hun løftede let et øjenbryn, men nikkede. Hun undrede sig over hvor fra han kendte dette fra, og røg herren overhoved? Han hade jøder - det var også det hun vidste, og så skulle der vidst være noget om han var lille. Den gang han havde siddet på 'tronen' havde hun da lyttet lidt, men aldrig rigtig tænkt yderligere over det, men det havde fyren der stod ved siden af hende og viftede med sin pind måske? Hun lage hoved let på skrå, og afventede, hvordan Adolf Hitler røg. Hun stolede ikke på ham over en dørtærskel, men hun holdt dette inde i sig selv, og ventede nu, faktisk lidt spændt på hvad gutten ville gøre. //Undskyld det ikke blev længere, men jeg kan ikke finde på mere.//