Godnat - Dominic

Sted: I lufthavnen
Tid: 20:15
Omgivelser: Mange. Dumt at gøre noget..dumt..
Vejr: Ukendt oO

Flyene kom frem og tilbage. Mennesker snakkede om deres rejser til deres børnebørn med mere. Alt fra børn til oldemødre. Rejser til bostad. Og andre sager. Der larmede lidt. En skikkelse sad for sig selv nede ved et to mands bord. Der var ikke et en-mands bord. Øv. Hendes hår var krøllet og brunt. Hendes hud var en lettere lysebrun farve. De chokolade brune øjne var aldrig til at tage fejl af. Hendes navn var Melissa. Hun var ku nær de 13-14 år. Stadig havde hun en mund fuld af skældsord. Samt rigtig rapkæftet. I 4. klasse i New York var hun pigen som drengene kunne lide af gøre sure. Derfor flyttede hun i 5. klasse. Nu hvor man tænker over det har Melissa har ikke boet her længere end et år men hun kendte Di Morga så godt sit hus. Og det var let at finde rundt i. Selvom hendes forældre havde et kreditkort fuldt til retten (Og selv havde et) foretrækkede de huset med 4 værelse plus stue, gæsteværelse, køkken, loft, og kælder.

Melissa rev sig ud af tankerne. Kort kastede hun et blik rundt omkring. Det faldt på en lille dreng som så lidt forvildet ud. Maks de 3-4 år. Hun bemærkede hurtigt at personens som havde ham fandt ham hurtigt. Melissa vidste faktisk ikke hvad hun lavede i lufthavnen. Hun ledte efter en undskyldning til sig selv hvorfor hun var her. Hun var her bare. Ingen grund. Melissa tænkte at det her var ét af de tidspunkte hvor man kunne tænke tingene ordentligt igennem.

Et kort øjeblik ramte en ensomhed hende. Hun var normalt ikke ensom. Rent faktisk plejede hun at være sammen med et par venner til klokken halv 10 og derefter smutte hjem og gøre alt det en normal teenager nu plejede at gøre når de skulle skulle i seng. Atter ventede hun bare på at en person ville falde fra himlen og løbe i snak med hende.

Lufthavnen var travl. Folk fór frem og tilbage, ind og ud mellem hinanden i ét stort virvar. Fly landede og lettede ind mellem hinanden, og folk ankom og rejste hele tiden. Som så mange andre fly, var endnu ét landet. Folk strømmede ind fra terminalen. Blandet i mængden, gik en fyr. Lignede en helt almindelig ung fyr, men man skulle ikke skue hunden på hårene. Det ville være meget dumt. Fyren ved navn Dominic, var iklædt en sort frakke og et par mørkeblå jeans. Hans hår var sort og han havde langt pandehår, som skjulte hans mørke øjne. Ikke en skikkelse man lagde særlig stor vægt i, medmindre det var én man søgte. Én som ham. Han så lettere irriteret ud. I hvert fald træt. Men det mest bemærkelsesværdige, var den galante sorte stok, med et kobrahoved for enden, han vandrede rundt med. Gav en særpræget stemning, hvor end han befandt sig, ved de regelmæssig ekkoer staven gav fra sig. Han snoede sig som en slange, ind og ud mellem folk, for at komme hurtigt forbi dem. Var i et hastigt tempo, da han – efter en længere rejse – glædede sig umådeligt til at komme hjem. Han drejede tilfældigt hovedet ud til siden, og straks fæstnede hans blik sig mod en café, med en masse små borde i nærheden. Han drejede straks til siden, og fortsatte derhen. Stillede sig påpasseligt hen til disken og bestilte noget. Han var døden nær af bare tørst. Han var faldet i søvn i flyet, og først vågnet ved ankomsten, og nu meldte tørsten sig. Men den ene arm liggende på bordet, drejede han overkroppen en halv omgang og så udover mangfoldigheden, som sad placeret ved de forskellige borde. Så fra det ene bord til det andet, indtil han havde set på dem alle sammen. Han blev afbrudt, da han fik overdraget sin drikkevare. De havde ikke haft flere stående i køleskabet, så de måtte gå ud bagved og hente flere. Han betalte og tog imod sin karton æblejuice. Ja, Dominic var en sær snegl. Han så rundt omkring. Årgh! Hvorfor var der heller ingen rygeområdet, eller rygerum?!.. Nå.. Så måtte han vel bare vente, for lige du ville han bare sidde. Orkede ikke at rejse mere lige nu, om det så blot var en kort tur i en taxi. Han så rundt. ”Fandens..” Alle bordene var optaget, og han ville bare sidde ned. Han så rundt på dem som sad alene, og endte med at låse blikket fast på en ung pige – meget ung – som sad for sig selv. Et slesk smil gled indover hans blege læber. Måske kunne han jage hende på flugt, og kapre hendes bord? Han kunne da altid gøre et forsøg. Han spankulerede muntert derhen og stoppede op foran den tomme sideplads. Bankede stokkens ende ned i gulvet så der lød et højt smæld. ”Goddag.” Sagde han og smilte bredt – og lige lovligt foruroligende. Han trak stolen ud og slog sig ned, ret ligeglad om hun ville have ham til det, eller ej. Han stirrede indædt på hende og smilte fortsat bredt. Hev sugerøret af juicekartonen og begyndte at flå det gennemsigtige papir af sugerøret. Fjernede ikke blikket fra hende en eneste gang. Han førte sugerøret op til munden og bed i indpakningen for at åbne det. Spyttede derefter det løsrevne plastikstykke ud af munden, så det landede et sted på gulvet. Han proppede sugerøret gennem det lille hul, ved at bryde den markerede sølvcirkel. Han fangede sugerøret med læberne og begyndte at drikke sin æblejuice, imens han fortsat begloede den fremmede tøs foran ham.

Den store folkemængdes tale brød lidt sammen. Én bestemt person havde gjort det. Og han havde sat sig ved hendes bord. Altså hun ville jo ikke gå amok ligesom hvis man så Justin Bieber. Hun var ikke en Justin Bieber fan. Bare samme princip. Den mystiske stok fangede hendes blik mere end den mystiske 'frakke'. Melissa opdagede hans mystiske blik. Som om han ville jage hende på flugt. Ét lettere nervøst blik røg over hendes blik. Var han vampyr? Dusørjægere som havde gennemskuet at hun var Aspara. Eller en fremmede som atter var blevet tiltrukket. Ikke at hun håbede på det selvfølgelig. Kort svarede hun igen. "Hej," Det var kort og simpelt. Ikke koldt og meget kort. Men heller eikke den venligste tone. Melissa kiggede kort omkring. Han ville være dum hvis han forsøgtede på noget her. En masse mennesker rendte til-fra i terminalen. Afventende sad Melissa og ventede på hans svar.

Den masse folkesnak kom tilbage. Hun sukkede. Melissa havde en lille cola samt en smule pomfritter. Af en eller grund kunne hun ikke tage på. Hun ville altid være tynd. Samt huner er LIDT undervægtig. Tilgengæld er hun meget, meget hurtigt, og meget, meget, meget stærk! Så man ville være dum hvis man da prøvede på noget. Begge hendes forældre var Aspara'er. Af en mærkelig grund kunne Melissa ikke se mænd/drenge som Asparaer. Det virkede som en kvindelig ting.

//Undskyld det korte svar//