Madness ~Cassadee~

Han balancerede cigaretten mellem læberne, mens han førte lighteren op mod dennes spids. Med den anden hånd skærmede han en smule, så flammen ikke døde ud i løbet af ingen tid. Lighteren var dog så elendig, at det tog en del tid for ham, at få cigaretten til bare at gløde en lille smule. Hvor mange cigaretter han havde røget denne dag – var han ikke sikker på. Det var ikke just noget han grublede over. Økonomien kunne holde til det, selvom han nu heller ikke kunne prale med, at have meget styr på denne mere. Forbruget af alkohol, cigaretter og lidt ekstra drikkepenge til stripperne på baren, var nok det der sløsede de fleste af pengene væk. Og han kunne ikke være mere ligeglad. Indtil videre havde han klaret sig. Mere eller mindre på grænserne af al fornuft – men stadig. Selv hvis han endte på gaden, ville han ikke ændre sin livsstil. Der var andre måder, at opretholde ens lyster på. Og han havde en evighed til at finde ud af de mest effektive måder.

Det var ikke et sjældent syn, at se Christopher Norwood på De Strip Tease. Faktisk ville man nok ikke tvivle på, at han var med til at holde klubben i gang, med alle de penge han lagde i det. Og alt dette var blot for, at se på nogle halvnøgne kvinder, der gjorde sig til, og forførte alle de vamle personer, der stirrede op mod dem hver aften. Christopher morede sig nu mere over, at trække kvinderne til side… Bede dem om, at komme hen for at give ham en privat lap-dance, hvis han bare betalte temmelig rundhåndet for det. Nogen af pigerne kunne bare ikke holde til det. De var for skrøbelige, og Christopher var for forskruet til at lade dem være. Det var faktisk et mirakel, at han fik lov til at komme ind i klubben. Alligevel havde han formået, at få det hele til at ligne sørgelige tilfælde… Det var for nemt at rode med folks hjerner, og for let, at få de unge kvinder til at glemme hvem han var – før de nåede at sladre.

Så snart cigaretten begyndte og gløde, og den første lille stråle af røg, skød ud fra den – lagde Christopher lighteren mod bordet, hvor et glas med whisky stod. Glasset var halvt fyldt, og trods dette kun var ét blandt mange, var det ikke alkoholen der var det der påvirkede ham mest. Det var rastløsheden. Trangen til konstant, at se rundt i klubben for at få inspiration. Inspiration til hvem der kunne udnyttes - hvem der kunne gøre aftenen værd at huske. Bordet var heldigvis placeret temmelig strategisk. Der var ikke langt til baren, og herfra kunne han både holde øje med stripperne, og døren ind mod klubben. Desuden kunne han iagttage kunderne, som dog syntes at være travlt optagede af noget andet. Nogen kunne bare ikke holde deres lyster tilbage, og trak derfor sommetider folk med ud, fordi det simpelthen blev for meget for dem.

Da Christopher førte øjnene op til scenen, og tog et sug af cigaretten, var der en vis morskab der viste sig i hans øjne. Aftenen kunne bestemt bringe noget interessant med sig, som altid. Alligevel kedede han sig med stripperne, der rørte ved sig selv på scenen, og forsøgte at gøre en indsats for, at fange kundernes blikke… Det var ikke længere en udfordring for ham, at få sin vilje med dem. Det begyndte at virke kedeligt, at gå den samme smøre igennem hver gang. Og når Christopher kedede sig – kunne det aldrig gå godt for sig.

Størstedelen af De Strip Teases borde, var optaget denne aften. Hovedsageligt af mænd, hvis blikke var klistret til de unge kvinde, der stod på podierne og dansede for deres liv. Lod tøjet falde, for at tjene den mindste løn og den værste behandling, der måtte findes. Fra et hjørne af klubben, betragtede et par dybe grønne øjne dette, med morskab. Samt fascination. Der var noget fascinerende over disse mennesker. At de valgte at gøre détte, fremfor at søge et mere.. Anstændigt job. Kvinderne måtte virkelig have lidt et voldsomt knæk, for at nå hertil. Så stærke og hårde. Udadtil, i hvert fald. Kvinder valgte som regel selv, hvem de ønskede at være sammen med. Men ikke disse. De blev betalt for ikke at vælge. Det måtte kræve en helt særlig styrke og

Den 171 centimeter høje kvinde, trådte ud fra sit gemmested, i den lettere mørklagte krog. Kroppen klædt i en tætsiddende, lårkort, flaskegrøn kjole, med stænk af sølvglimmer, nærmest som en regn, lodret ned af den. De sorte pumps lagde et par ekstra centimeter oveni de 171 og det mørkblonde hår lå i bløde krøller, ned over hendes skuldre. Benene førte hende gennem baren, mellem bordene og hen til baren, hvor hun placerede et glas, fyldt med en gylden væske på bordet, satte sig på en af de høje stole, med fronten ud mod baren og blikket på en af de dansende kvinder. En mørkhåret skønhed, med en krop der hørte til på en catwalk. Men livet havde stillet andre præmisser for hende og nu var hun endt dér i stedet. Halvnøgen foran en gruppe af liderlige mænd. Og Cassadee, der blot nød at betragte de slanke kroppe bevæge sig sensuelt, i takt til musikken. Samt at se mændenes reaktioner på kvinderne. Se magten en kvinde havde over en mand, hvis blot hun bestemte sig for at tage over. Noget mange kvinder desværre ikke forstod. Og ellers havde de bare den der åndssvage idé om, at de ikke skulle tage styringen. At de skulle fremstå som sårbare, svage og uskyldige. Det gav bare på ingen måde den samme tilfredsstillelse, som det gjorde, når man kunne styre en mand, blot ved at kaste en smule med håret og smile forførende.

Cassadee greb drinken fra bordet og lod den søde væske løbe over læberne, der var klædt i en dyb mørkerød farve, inden hun igen stillede den fra sig og trak et lille metalhylster frem fra dets gemmested i Bh’en. Det gav et let klik fra sig, som det blev åbnet og viste hende ti pladser, til cigaretter. To af disse tomme og to af dem optagede af joints. Hun fiskede en af de resterende cigaretter frem og placerede den mellem læberne, hvorefter hun tænkte den med lighteren, der var placeret i sit eget lille rum i hylsteret. Hun lod røgen finde vej ned og varme halsen, inden hun roligt åndede ud og lagde hylsteret tilbage. De grønne øjne løb igen ud i rummet og et triumferende smil spillede om læberne, som hun betragtede mængden, som hun søgte efter aftenens offer. Hun havde brug for morskab.

Da en halvgammel, fuld mand forsøgte, at række op for at røre ved en af pigerne, veg hun et stykke tilbage på scenen. Christopher betragtede udspillet, med ét øjenbryn hævet, lettere vurderende. Fordi han netop tog en slurk af glasset med whisky, kunne man ikke se smilet der var smørret om hans fjæs. Der fandtes mange stoddere i denne verden, som manden derovre - men Christopher ville ikke benægte, at han sikkert selv var en af dem. Alligevel var der noget umådelig sjovt, ved at se en gammel mand, få en afvisning der ville noget. Især fordi han ihærdigt forsøgte at gøre det igen, og igen. Ingen forsøgte at holde manden tilbage. Faktisk grinede de fleste blot, selvom det langt fra var hovedparten i klubben, der overhovedet registrerede noget som helst. Men dette var jo langt fra unormalt... Musikken var høj, og dansen sensuel. Der kunne ske mange ting i De Strip Tease, som man ikke havde den fjerneste anelse om. Af netop samme grund, var dette et sted som mange søgte hen, hvis de ønskede noget absolut uforpligtende, eller hvis de ønskede afløb for en hektisk hverdag.

Christophers hverdag var aldrig hektisk. Måske var sindet konstant i oprør, men udadtil ville de færreste nok bemærke noget som helst. Han sad der - alene ved et rundt bord, med et glas whisky i den ene hånd, som nu lå mod bordet, og en smøg mellem to fingre i den anden. Man kunne se på håret, at det var blevet strøget tilbage gentagende gange, af årsager der måske alle førte tilbage til rastløshed. Ansigtet henlå i et udtryk, der var præget af nysgerrighed, morskab og fascination. Når man levede en evighed, var det måske et mysterium hvordan man ikke kunne komme til at kede sig. Og det var netop dette stadie, at Christopher helst ville være ihærdig for at undgå.
Tøjet var ikke prangende. Han lignede en fra middelklassen. Hvis han dog bar frakken, som hang sjusket over stollænet, ville han nok ligne en vagabond. Tøj var ikke noget han investerede i. Faktisk interesserede det ham ikke spor, selvom pengene rækkede.

Han tog et dybt sug af cigarretten, og lod røgen komme så langt ned i lungerne, som han kunne formå. Den lettere kløende fornemmelse, og smagen af nikotin, var noget der virkelig dulmede alt i ham. Men kun for et kort sekund. Trangen var der nemlig altid. Trangen til bare at tage ét sug mere - og så ét til. Sådan forsvandt en pakke cigaretter ret hurtigt.

Da han endnu engang lod sit blik glide gennem rummet, stoppede det kortvarigt på den vamle mand, der tydeligvis ikke tog ´nej´ som et reelt svar. Selvfølgelig endte det med, at han blev kylet ud. Dog skete dette så hurtigt og lydløst, at Christopher ikke tvivlede et sekund på, at der var nogle overnaturlige, der vist stod for sikkerheden derinde. Who could blame them?

Men da hans blik igen flyttede sig, fangede han nogle grønne øjne. Måske kun i et splitsekund, men alligevel, havde han fanget den søgen der udtrykkede sig i disse. Kvinden virkede meget opsat på, at finde nogen. At færdes alene i dén mundering, i en strip-klub... Christopher kunne ikke lade være med at smile over det naive ved det. Kvinden ventede sikkert på nogen. Nogen der havde lokket hende hen et sted som dette. Et sted, hvor Christopher ikke ville tro, at hun hørte til, hvis ikke hun havde escorte med sig, af en eller anden art.
Han satte igen sit glas til læberne, og ventede i noget tid. Hans blik hvilede ikke på kvinden, men havde flyttet sig op mod stripperne på scenen. Selvom blikket virkede uinteresseret, forsøgte han at holde øje med kvinden i sin øjenkrog. Blot for at se, hvorvidt hun virkelig kom der alene eller ej. Selvfølgelig var der få andre, der sommetider kastede et blik mod hende. Derved kunne man tydeligt se, at de fleste herinde var mænd. At der gik en kvinde ind, lod til at vække alle mulige fordomme, som: hvorfor er du ikke på scenen, hvor du hører til?
Hurtigt sank han det sidste i sit glas. Smøgen færdiggjorde han, og skodede den derefter ubetænksomt i bordpladen, istedet for i askebægret, som stod en enkelt håndsrækning væk. Derved rejste han sig op, og hev sin jakke med. De resterende cigaretter i pakken, stoppede han ned i en af lommerne på frakken. Derved satte han mod baren. Selvom han netop blot havde færddigjort sit glas, var dette ikke kun en undskyldning, for at tage kvinden nærmere i øjesyn - han havde rent faktisk et problem med ikke at have alkohol ved sig ved de fleste lejligheder. Lyset i strip-klubben var desuden for dårligt, til at han kunne bedømme hende på dén afstand. Trods hans nattesyn var forstærket, gjorde det falske spotlight i rummet, hans øjne forvirrede. Og når både sanserne og det mentale var ustabilt og kaotisk, måtte man synke ekstra meget alkohol for at kunne dulme nerverne.