Madness was told to come in may ways? Right Helené?

af Gæst Man 28 Okt 2013 - 21:10

Tid
14.30
Sted
Maison De Fous
Omgivelser
Hvad der nu end måtte være af efterlad ting fra hospitalet storhedstid, det vil altså sige at der blev efterlad diverse redskaber som blev anvendt i hverdagen og derudover er der os efterlad transportmider som blev bruget til de sindsyg og der os en hele masser tomme lokaler hvor af man tydelig kan se at der engang har været værelser, opholds lokaler, kontorer, terapi lokaler og toture lokaler..
Påklædning
http://scoutfanzine.files.wordpress.com/2012/08/wills9.jpg?w=225
Vejr
Det er ret grålig dag i Di Morga, vinden blæser og det ikke ligefrem det mest egenet vejr og gå ud i..

Efter gårsdagens hektiske ankomst kunne Marcell endelig begive sig ud på den enlige opgave som han havde foran sig, han var tilbage i Di Morga men kun midlertidig da han stadig var tysk statsborger og derfor kun ophold sig i landet til opgaven var løst, men det generet ham nu faktisk hellere ikke på større plan, nej Marcell ville for altid tilhører Tyskland og derfor var det kun rart og kom hjem igen efter endnu en opklaret opgave. Ganskevist havde Marcell en villa nede ved den lokal strand men den blev faktisk kun brugt som et slags ferie hus til når han endelig var i byen og siden sin ankomst havde han blot brugt den til enkle overnatning og nu var han så igen ude for gør det job som han nu havde, han havde taget en lokal bus til det anviste område og nu gik han så selv det sidste stykke som der var hen til det som der eller skulle havde været så anerkendt hospital for de psykisk syg, vejen derhen var ikke særlig let eftersom stedet havde været urørt i de sidste mange år og derfor var vejen og faldet tilbage fra en eller normal tilstand, men det lykkes og efter en ti minutter lang gåtur ankom Marcell så til det som der så ud til og være en port som der ført indtil hospitalet. Porten var i en så ilde tilstand at det ikke tog større tid åbne den, nej faktisk var den ret tæt på falde sammen bare ved berøring og roligt forsat Marcell videre op imod indgangen, da han kom derop kun han hurtig se af stedet tilstand var forfaldet med tiden og ungdommen havde hellere ikke lige været så venlig ved stedet.
De elektroniske døre var gået i stykker og de gav mulig vej indenfor til modtagelsen af pejsrenterne, han gik indenfor og han blev mødt af et tomt lokal hvor man kun se ind til det lokal som der så ud til og have været det sted hvor af de ansatte sad og tog imod folk, på den anden side var mindre lokal hvor at et par stole stod efterlad og vinduet var smadret på forhånd mens at væggene var fulde af grafit som unge havde haft travlt med lege med, igen forsat han videre indenfor og han kom ind bag et par skyde døre som før ham ind i en større sal hvor at der var både var en trappe og en elevator som ført videre op i hospitalet, på en anden dør stod der at det var vejen ned til gangen hvor at de mandlig fanger havde været opholdt og der var os en dør som ført til den kvindelig del. Han tog brevet frem fra hans jakkelomme og han læst det kort igennem for finde ud hvad det var for en del af hospitalet som der var tale om men der stod ikke specifikt hvor at det var at han skulle hen og derfor havde han ikke rigtig andet valg end af udforske sted for mulig paranomal aktivitet, roligt begav han sig igennem døren som før ned af den mandlig afdeling og han blev hurtig betaget af stedet, det kun næsten har været semulje udgave at det hospital som han selv havde arbejdet på i Hamburg og han forsat blot ned af mande gangen mens at hans indre blik begyndt og sæt billeder igang af hvordan stedet mon havde været dengang, hans tanker gik på de mange fanger og på hvordan at de var låst inden om natten mens at de om dagen gik igennem diverse mulig terapier og toture metoder i håb om at det ville få dem tilbage på rette vej, der efter gik hans tanker til det personale som der mon havde været der og han kun nemt se ham selv i rollen som den lokal læge der udført operationer og andre utænkelig tanker som andre ikke ville kun udføre på mennesket. Han gik tilbage til virkeligheden og han opdaget at det var blindvej som han havde taget og han stod nu ved den sidste celle hvor at der var en seng med en enkle komode og et lille vindue men ellers var der ikke andet der inden, lidt svag lys fra den grå himle var til finde ved vinduet men eller var der ikke meget andet og komme efter. Marcell vendt sig blot om mens at han gik tilbage af den vej som han var kommet fra og han kom tilbage ud i hallen hvor at han igen kiggede sig omkring, skulle han blive på den etage? Eller skulle han forsæt oven på? Han bestemt sig for at gå videre op oven på og mindre stank af gammelt hospital mødt ham da han kom derop, man kun virkelig lugt, se og mærke af stedet havde fået lov til råde op i de sidste mange år og lugt af alkohol og hash var os til finde på den etage, han gik videre hen til slags pause lokal for personalet og han stod der og kiggede ind på et rundt bord hvor et par stole stod og han fik hurtig smagen af det var her hvor natte holdet sat efter at de havde lukket for lyset hos de mange fanger, igen vendt han sig om mens at han kiggede sig om og han forsat videre gennem hospitalet..

af Gæst Tirs 29 Okt 2013 - 8:11

Mad Helené:

En seng, et lille bord og en stol. Det var det eneste der var i det rum, som hun var dukket op i dagen før. Hun kunne ikke helt præcis huske, hvordan hun var kommet herind i går. Det var dog nok med en masse blæst, mørke og… ”stemmer”? Underligt selv taget i betragtning af, at hun havde oplevet det…

Hun lå på ryggen i den radbrækkende seng, som havde givet hende en følelse af, at hendes rygsøjle var blevet krøllet sammen og foldet ud igen mindst et par hundrede gange. Hun skubbede sig op på albuerne, hvorefter hun – med hjælp fra en smule viljestyrke, som kom fra et andet sted end det smertende hoved – fik presset sig selv op i siddende stilling. Der var ikke et eneste vindue i rummet, og ej heller et enkelt tyndt tæppe. Derfor havde natten været kold for Helené, selvom hun havde haft alt sit tøj på. Da hun frysende faldt i søvn igen, så huskede hun dog, at hun havde tænkt, at hun havde mærket koldere vintre på egen krop. Det havde hjulpet en lille smule.

Siddende passivt med hænderne i skødet. Sådan sad hun i en rum tid, inden hun hørte en lyd ude fra gangen. Tunge fodtrin som fra en mand. Hun kneb øjnene let sammen, og et katteagtigt smil tegnede sig på hendes læber. Det var dette hun havde ventet på, det vidste hun nu. Før var alting ret så tåget i hendes hoved, tankerne kørte rundt og rundt, men nu var det klart! Hun rejste sig, og på bare tæer gik hun mod hallen. Sko turde hun ikke tage på, for de ville afsløre hendes tilstedeværelse med det samme, og så røg det sjove jo.

En lille kniv havde hun skjult omme i ryggen af sin kjole, men den tænkte hun ikke på nu. Det var nysgerrigheden der drev hende mod den fremmede. Et skridt af gangen, så stille så stille. Helené stoppede ved hjørnet af en korridor. Hun vidste godt, at alt herinde var faldefærdigt, hvilket gjorde det farligt for de levende. Hun så ind i et spejl, som var placeret til hendes fordel, for hun kunne se den anden. En rime høj mand i jakkesæt, som så ud til at være først i fyrrende. Hvem mon han var?

Madness was told to come in may ways? Right Helené?

Madness was told to come in may ways? Right Helené?

Sv: Madness was told to come in may ways? Right Helené?