Et gensyn? (( Marlene ))

Tid)) 19;00 ca. Sted)) den franske rasturen Omgivelser)) gæster af alle typer Vejr)) koldt men tørt
________________________________________________________________________________

Frankrig eller retter sagt fransk, et af de smukkeste sprog i verden og et af de bedste mad kulturs land, man kunne næsten dufte den gode franske mad, duften strømmede ud fra restauranen hver gang døren gik op når nye folk kom og gamle gik.
En høj bredskuldre skikkelse kom roligt gående op af gaden på vej mod den hyggelige restaurant, sikkelsen tilhørte tydligvis en mand det kunne ses på de bredeskuldre og det korte lyse brune hår.
Han var iført en hvid thsirt samt et par grå moderne men hullet bukser samt et par dyre sorte sko af læder, dog kunne bulsen ikke ses på grund af en sort smart frakke.
Manden skubbede døren op hvorefter han roligt trådte ind, han fik frakken af og sat den på stumptjenern før en tjener kom hen til ham"hvor mange?"spurgt han roligt, manden smilede let"et bord til en"svarede han.

Efter kort tid sad manden ved et bord over i det ene hjørne, foran ham stod en bakke med brød og foran ham stod et glas med hvidvin. Falentin smilede let imens de chokoladebrune øjne så chamerende rundt imens han slappede af og nød den franske stemning der minde ham om hans hjem. Denne mand var ikke hvem som helst, men den super kendte supermodel Falentin May som oprinligt kom fra frankrig, faktisk fra en æld gammel fransk slægt som ikke maglede penge.

Falentin nød freden efter en lang dag på jobbet, han tog let en tår af den gyldne væske imens han betragtede de andre, han var den eneste der ikke sad sammen med en kærste. Han sukke let og rystede på hovdet"hvem vil dog os ha mig?"mumlede han stille for sig selv.

Det var ikke så særlig sent, Marlene gjorde sig klar til tag på den franske restaurant som hun havde hørt meget om. Hun havde hørt det var en af det mest flotteste resturanter på stedet og rigtig godt fransk mad. Så hun følte lige hun skulle der hen og spise idag. Marlene var iført en sort kjole som gik lidt op over knæene. Hun havde nogle sorte stilleter på fødderne. De var nu ikke får høje. Men det hele sad godt på hendes slanke krop, men med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde. Hende ansigt indrammede af grønne/blå øjne med de lange smukke sorte øjnevipper og de flotte fyldige rosen røde læber som var en mild lyserød. Hendes hud er lidt bleg med et strejf af et gyldent solskær.Hendes mørke brune hår sad løs med hende naturlige flotte lange slange krøller.Marlene gik så ud af døren til hendes lejlighed.

Endelig var hun nået frem. Hun så kort rundt, eftersom hun ikke havde haft noget som helst med der hed mobil eller ur, så hun var lidt tvunget til at gå nær en af de yderst sjuskede klubber.Hun fik øje på resturanten og gik der hen med store skridt. Hun stod ud foran døren og sukkede tilfreds og gik ind.Der kom en tjener over til hende"Hvor mange?"Spurgte tjeneren venligt. Hun smilede." bare bord til et"svarede hun og hun fulgte med ham. Bordet hun fik.Hun satte sig ned og kiggede ud mod vinduet.Men pludselig fik hun et bekendt spejlbilled på vinduet længere henne. Hun tænkte kort og kiggede på den skikkelse*Det sgu da Falentin*tænkte hun kort.Efter så mange år, ser hun ham igen. Hun smilede bredt og vendte sig om og gik over til med små skridt*Gad vide om han stadig kan huske mig?*tænkte hun kort og tænk nu hvis han ikke kan. Hun prøvede at skubbe tankerne og gik over til ham"Falentin"sagde hun stille og kiggede på ham.

Falentin tog let en tår af vinen, imens han så roligt rundt men vendte dog blikket mod brødkurven, han betragtede den overvejende han gad ikke spise alene det var for kedeligt. Han smilede skævt og tog endnu en tår af den gyldne væske, han smilede let idet han løftede blikket da han hørte sit navn.

En ung kvinde var kommet hen til hans bord, han betragtede hende tænksomt, og syntes at han kunne genkende hende men hvor fra? når ja det var mange år siden han havde set hende"Marlene"sagde han så muntert"det var dog længe siden, er du alene? for så tag du da bare plads"sagde han let og nikkede mod stolen overfor ham. Han kunne huske hende dog ikke helt hvorfra, men det kom de nok ind på, han tog et en tår vin imens de chokolade brune øjne så nysgerrigt på hende.

Marlene smilede hvor han nævnte hendes navn. Hun kunne da godt se han skulle ha' lidt tid før han kunne genkende hende. Hun smilede og satte sig ned"Jamen tak"sagde hun smilende"Det efter længe siden vi ser hinanden igen, hvordan har du det så?"spurgte hun og tænkte kort om at han nu også var en model fordi hun havde set ham på bladene.Hun studerede ham hurtig og kort han var da en flot fyr.Det var han også den gang, men nu er der meget mere indringer på udseendet kunne hun godt se. De ser nu også hinanden efter 2-3 år.Marlene tog sin hvide jakke af og lagde den på stolen. Hun sad til rette på stole og kørte en hånd gennem hende lange brune hår og fugtede kort sine rosen røde læber."Er du lige kommet til byen her, eller er det bare mig der ikke har set dig?"Spurgte hun med et smil på læben.

Falentin smilede chamerende til, han begyndte at huske mere omkring hende, og fandt da også ud af at han var ret så glad for at møde hende"Det går meget godt, men dog er arbejde hårdt"svarede han hende roligt "hvad med dig? går det godt?"spurgt han nysgerrigt.
Han betragtede hende imens hun tog plads"må jeg byde på et måltid?"spurgt han så høffeligt da han jo var kommet for at spise og nu var der enda selvskab.

Falentin lo let"jeg har boet her i 4 år, hvad med dig?"spurgt han roligt, han var begyndt at nyde stedet her selvom han stadig var chokeret over alle de væsner han nu vidste fandtes og som var farlige. Han kørte let en hånd igennem håret, hun var blevet en køn kvinde ikke, fordi hun ikke havde været køn før men hun var mere moden, han havde også ændre sig en del.
Mest fordi hans muskler var blevet større og at han havde fået en mere voksen udstrålling, en udstrålling der kun var hans og han var også blevet sit sande jeg dog med masser af marere.

Marlene smilede"Jaa..Du jo model har set et bare billeder af dig i bladene og jeg havde jo ikke forventet at du vil være model.Fordi du var så klog på universitet så troede du ville være noget andet"tilføjede hun"Men du passer da meget godt ind som model, det nogen virkelig gode billeder"sagde hun og afsluttede sin sætning.

Hun kunne godt huske stadig den gang på universitet med Falentine. De var faktisk ret gode venner lavede sommetider mærkelig ting.
Hun smilede kort over tanken, men mærkeligt nok efter universitet eller efter hun flyttede her til havde de ikke kontakt til hinanden længer. Men hun var glad for se ham nu igen. Hun kiggede på ham lidt overrasket havde han boet her i 4 år, mærkeligt at de så aldrig havde stødt ind i hinanden og først nu."Det godt nok længe, jeg har boet her i 2-3 år"svarede hun og så sig kort omkring og vendte så blikket imod ham.