Let the party begin..

Sted: Diskoteket
Tid: 00:15
Omgivelser: Der er mange mennesker - og andre væsener for den sags skyld - som fester og drikker.
Vejr: Det er mørkt, men vejret er godt.


Diskoteket henlå i mørke, men der var lys på både facaden og indefra. Det var nemt at se og nemt at finde hen til. Alle folk kom her - der var intet eksklusivt eller luksuriøst over det. Indenfor var der fyldt med mennesker. De var overalt; dansende, drikkende, kyssende osv. Musikken var høj - bassen var endnu højere. Drinks blev sendt over disken. Penge blev tjent - penge blev brugt. Nogen scorede, andre dummede sig.
I modsætning til de privatfester, som Giselle plejede at deltage i - eller selv lægge hus til. Mennesker på hendes niveau holdt sig normalt fra diskoteker som dette. Men idag var anderledes. Hun stod udenfor døren og var netop gået forrest i køen med en ligegyldig mine. Hun kunne tillade sig det - hun var Giselle Dragomir. Og hun slap af sted med det. Det var ofte disse ting, som gjorde at folk enten beundrede hende, eller hadede hende. Med Giselle var der som regel ingen mellemting, havde hun erfaret. Enten så man op til hende, eller også sagde man ikke højt, hvis man ikke gjorde. Hun havde kun mødt ganske få, som havde sat sig op mod hende i det "sociale" - og disse var på bunden af den sociale rangstige. Takket være hende.

Giselle var egentlig ikke gammel nok til at komme steder som disse. Men hun var vant til, at være hævet over langt de fleste regler. Hun åbnede sin pung, hev et par tusindekroner-sedler op af den, og rakte diskret pengene til dørmanden. For hende, var det småpenge. Sammen med pengene sendte hun dørmanden et charmerende smil, og fortalte ham med en stemme, der mest af alt mindede om en kat der spandt, at de desværre ikke havde ID-kort med. Den undskyldning blev normalt ikke godtaget - men her, var sagen en ganske anden.

Kort tid efter, stod den forkælede rigmandstøs midt på diskoteket. Hun var i ført en midnatsblå, tætsiddende kjole fra Gucci. På hendes fødder var et bar stilletter fra Louboutin med den klassiske, røde sål. Hendes hår var glattet, og hang blødt henover hendes venstre skulder. Hun så sig omkring, betragtede menneskene på diskoteket, velvidende at de i den grad også betragtede hende. Hun var malplaceret - for her, opholdt hun sig aldrig. Samtidig gav hendes udseende, og den korte, nedringede og tydeligt dyre kjole hende også den opmærksomhed, som hun var så vant til, og som hun elskede så højt. Centrum - det var der, hun - ifølge hende selv - hørte hjemme.