That one person.

Sted: Skateparken
Tid: 16.15
Vejr: Køligt, men vindstille og solrigt. Solens stråler, gør den kølige luft overkommelig.
Omgivelser: Skatere, ramper og.. Hvad der ellers hører til sådan et sted.
___________________________________________________
Det var en god dag. En af de dage, hvor man ikke kunne tørre smilet væk fra sine læber. En af de dage, hvor solen skinnede, himlen var blå og man fik den der rare, knugende fornemmelse i brystet. Derfor havde det også været en utrolig, utrolig smilende kvinde, der troppede op på Megans dørtrin, med skateboardet i hånden og et par solbriller foran øjnene.

Ligeså var hele Tennas udstråling, om muligt, mere glad og farverig, end den plejede at være. Overkroppen var klædt i et par støvet lyseblå boyfriend jeans, en knækket hvid skjorte, med pastelfarver løbende i spor fra toppen af skjorten og ned, så den hvide farve egentlig kun var at se i bunden. Og så selvfølgelig den mørke denimjakke udover, samt de grå Crooks and Castle sneaks på fødderne. For en gang skyld, sad en kasket ikke på toppen af hovedet, men i stedet var et par Rayban solbriller placeret foran de grå-grønne øjne.

At skulle indvie Megan i sin profession, var klart noget Tenna havde set frem til. Det ville være at lyve, at sige at skateboarding ikke var en massivt stor del af hendes liv. Hun skatede hvor end hun skulle hen, hvis det var i en afstand under 15 kilometer. Hun gjorde det i sin fritid og det var sågar det hun levede af. Selvom det måske ikke var et luksus liv og hun i virkeligheden nok burde få fat i et job, der kunne give hende en lidt mere stabil løn. Ved siden af skateboardingen, selvfølgelig.

Deres skridt havde efterhånden givet genlyd gennem gaderne i godt et kvarter. Og nu var deres destination endelige indenfor synsvidde. Tenna tog solbrillerne af og rettede blikket mod Megan ”Er du klar? Hvis du vil nå at løbe skrigende bort, er det ved at være tid” smilet fra Tennas læber var blændende, stort og glædesfyldt. Siden hun fik overtalt Ray til at mødes med hende, havde de tilbragt en del tid sammen og kvinden havde formået at tage en ret stor plads, i englens hverdag. Og "ret" var nok lidt af en underdrivelse. Hun var den der ene person, Tenna aldrig ville blive træt af, at tilbringe tid med. Det var så let. Afslappet. Ligetil. Men på samme tid var der også noget spændende og mystisk over det. Den selvsamme mystik, der havde gjort hende så fandens tiltrukket af Ray, i starten. Som hun havde set, allerede dengang de begyndte at skrive sammen online.

Megans hjerte bankede allerede hårdt før hun overhoved havde åbnet døren. Og så snart hun gjorde, var smilet på hendes læber ikke til at trække væk igen. De røde, krøllede lokker hang om hovedet på hende, selvom det nok ville have været mere fornuftigt at sætte dem op. Men hendes elastik var forsvundet - som de små sataner så ofte gjorde. Og hun havde ikke lyst til at rode efter en anden en. Hun var iklædt et par løse bukser - praktisk for deres planer - og en sort kvindeskjorte.
Så snart hendes øjne faldt på Tenna mærkede hun sin mave trække sig sammen og hun strøg kejtet hånden igennem håret med et "Hej," der blev bremset i halsen så ingen lyd kom ud. Hun rødmede svagt og rømmede sig. Hun lukkede døren efter sig, da hun trådte ud af døren. Hun låste den og var ved at tabe nøglen i sin hast. Forbandet være nervøsitet. Hun burde ikke være så genert, nu hvor de allerede havde mødt hinanden én gang før face-to-face. Hun bed sig svagt i den blege læbe og så på Tenna igen.

De begyndte at gå og Megans hjerte begyndte igen at race. Hun var ikke sikker på, om det var på grund af Tennas nærvær eller om det var på grund af den udfordring der lå foran hende. "Selvfølgelig løber jeg ikke," svarede hun - denne gang med lyd på.
"Men du kommer til at bære mit lig hjem," drillede hun. Hun var glad for, at højhælede sko var upraktiske for at gå i skaterparken. Så slap hun for at skulle gå med dem. Det var meget rart at have en uigennemtrængelig undskyldning for behageligt fodtøj!
Hun overvejede at række ud efter Tennas hånd, men stak øjeblikkeligt hænderne i bukselommerne i stedet for.

De grønne øjne søgte hen på den rødhårede, der bevægede sig ved hendes side og et grin undslap de blege læber ”Tror du virkelig jeg gider slæbe din døde røv væk herfra?” hun smed boardet på jorden og skubbede sig kort frem, ved hjælp af det, så hun kom omkring ti meter længere frem end Megan og dermed stod foran indgangen til skaterparken, der lå lige op til centeret. Tenna lod i stilhed blikket glide ned over Megans krop, som den bevægede sig tættere på. Da hun var tilpas tæt på, tog hun de sidste par skridt frem, så hun kunne slynge armene om hendes talje og trække hende tæt ind til sig. Lade ansigtet begrave sig i det røde hår og indånde den søde duft af shampoo.
Da hun igen trak sig væk, lod hun kort fingrene løbe ned langs hendes side og sendte et stort, legende smil i Megans retning, inden hun vippede boardet op, greb fat i det og satte kursen mod indgangen til den indendørs del af parken ”You’re not gonna die, Ray. Det skal jeg nok sørge for” grinte hun, mens hun baglæns banede sig vej mod døren, med blikket i Megans. Der gik dog ikke mange sekunder, før hun vendte sig om igen, for ikke at ende med baghovedet i jorden. Det ville ikke være kønt og absolut ikke specielt tillidsvækkende, hvis hun valgte at tage en tur i jorden, med hovedet først, lige før hun faktisk skulle være den der sørgede for at kvinden hun var der med ikke gjorde, netop dét.

”Skal vi starte herinde?” de var stoppet i den indendørs del af parken, hvor både ramperne var lidt mindre.. Faretruende og gulvet var blødere at falde på. Tenna mente ikke at Megan faktisk havde stået på et skateboard før, så ramperne ville næppe være noget hun skulle vove sig op på, lige i starten. Og, hvis hun ikke ville ende i gulvet, med hovedet først, var det nok en idé at holde sig helt fra de større af dem, i dag. Dog regnede Tenna stærkt med, at hun skulle lokkes udenfor, på et eller andet tidspunkt. ”Jeg tør næsten ikke lade dig komme i kontakt med asfalt, her i starten” grinte hun kort og smed bordet på gulvet. Omkring dem var der et par fyre, der kørte lidt rundt og viste sig frem. Deres råb og høje udbrud var tydeligt tegn på, at de enten havde drukket utrolig meget, var høje på et eller andet eller var så langt inde i teenage-rebel alderen, at de troede de ejede hele verden. Ikke at det var nyt for Tenna.. Den verden var nu engang den hun havde valgt at kaste sig selv ind i, allerede da hun var ganske ung. Og hun havde senere bekræftet det, ved at vælge en karriere, der netop var omfavnet af denne verdens kærlige, trygge, narkotikafyldte, alkoholberusede og rebelske favn.
Tenna rakte en hånd frem mod Megan og sendte hende et selvsikkert smil "Kom!" lød hendes ord, mens hun lagde en fod på skateboardet og trak det til sig, så det stod lige til at Megan kunne træde op på det, uden nødvendigvis at give slip på Tenna.