a new meting //Godric//

Godric tog i mod drinken, og førte den op til sine læber. Han tog et lille nip af den, bare for lige at smage, men tog så en kæmpe slurk. ”Mmmh” sagde han med et smil, og nikkede anerkendende. ”den er jo fantastisk. Gid jeg kunne lave sådan en.” han tog en tår mere, og slikkede sig grådigt om munden. Der var langt fra nok af den dejlige drink i det glas. Godric tog en tår til, men så var der heller ikke mere i glasset. Han så ærgerligt på det. Hvor var det mon henne. Han kunne da umuligt allerede ha drukket det helle? Han så op på Joonkyu med et bedrøvet blik. ”Mere?” spurgte han forsigtigt, og rakte glasset frem mod ham med lysednde øjne. Aldrig havde han smagt noget så godt før.

Joongkyu tog stille en tår af sin egen drink, og betragtede Godric. Drinken han havde lavet var åbenbart lige så god som han havde regnet med, eller måske bedre? Han kunne ikke lade være med at smile da Godric havde drukket ud, og så undrende på glasset. Det så sjovt ud. Joongkyu tog imod det glas han blev rakt, og tog selv en lille slurk af sin drink. Han havde ikke det mindste travlt med at drikke. ”Hvad skal du dog nå knægt?” lo han, men lavede alligevel enu en drink til Godric. ”Her, prøv om ikke den kan holde mere end to minutter ikk?” han smilede opfordrende til Godric.

Godric så en smule flovt ned. Han havde nok en smule ret. Han skulle begynde at nyde sin drink i stedet for bare at hælde den ned, men den smagte jo bare så, mmh. Godric kunne ikke lade være med at slikke sig om munden ved tanken om den gode drink. Hvordan kunne noget dog smage så godt? Det var som at være i himlen. Han tog imod glasset, og nikkede stille. ”Ved ikk hvad jeg har så travlt med, men skal nok nyde den mere.” lovede han, og tog et lille nip af drinken. Det krævede en stor viljestyrke fra hans side ikke at drikke det hele som før, men han måtte lære sig at være tålmodig. Der var ikke andet at gøre, han skulle bare bygge sin selvkontrol op her, og det kunne da ikke være så svært?

Joongkyu smilede stort. Det krævede stor selvkontrol for nogle ikke bare at hælde hans drink i sig, fordi de bar var så gode. Det var tydeligt at se at Godric var en af dem der havde svært ved det. Han skulle lære sig selv selvkontrol, og det kunne blive svært hvis man ingen havde som kunne hjælpe sig med det. Joongkyu tog en lille tår mere af sin egen drink, og stillede den så ned på bordet foran sig. ”Du skal skam ikke love noget, for det kan du alligevel ikke holde det løfte, men du kan det mindste prøve på det.” Han smilede en smule flabet til Godric.

Godric så en smule fornærmet på Joongkyu. ”Tror du ikke at jeg kan styre mig? Ha du for se” Godric tog et meget lille nip til sin drink for ligesom at understrege sine ord en smule. Det krævede meget overtalelsesevner for ham selv at stoppe, men han kunne sagtens. Fristelsen til bare at give efter var stor, men han ville ikke tabe. Han så det her som et væddemål som han bare skulle vinde, og der var intet som skulle stå i vejen for ham.

Joongkyu kunne ikk lade være med at grine af Godric. Hvis han kunne holde sit ord havde han en meget støre viljestyrke end Joongkyu havde regnet med.

Mir, Joongkyu’s kat, hoppede op og lagde sig på skødet af Joongkyu, som automatisk begyndte at ae den. Mir spandt højlydt, men rejste sig så pludselig op, og så på Godric som var en fremmed person, men Mir var ved at lære at der tit kom fremmede med hjem. Mir havde planer om at undersøge den nye en smule nærmere, så han sprang ned af Joongkyu’s skød, og løb over og hoppede op til Godric. Måske var Godric lige så god til at give opmærksomhed som Joongkyu selv var. Hvem vidste? Mir miavede og kælede sig op mod Godric, og forhåbentlig ville Godric gi ham opmærksomhed. Joongkyu grinede bare af mir og rystede på hovedet. ”Mir altså. Det må du undskylde. Det er bare noget han gør for at lære fremmede folk at kende, eller ikke alle men de fleste.” Mir så surt over på Jongkyu inden han vendte sin opmærksomhed mod Godric.

Godric så ned da der meget pludselig lå en kat på skødet af ham. ”Jamen halløj med dig lille ven.” han smilede ned til Mir, og kløede ham bag øret. Det så ud til at han nød det en helt del. Han spandt i hvert fald mere. Godric så op på Joongkyu, og smilede. ”Det gør skam ikk noget. Han er faktisk ret kær.” Han vente igen sin opmærksomhed mod Mir. Han stillede sin drink fra sig så han havde begge hænder fri, så han bedre kunne kæle med Mir.

Joongkyu smilede, og rystede opgivende på hovedet. Helt ærligt, hvad var det folk kunne lide ved mir? Han var en sød kat ja, men han havde åbenbart et gen som gjorde at mange kunne lide ham.

Mir lagde sig helt ned på Godric’s skød, og spandt meget højlydt nu. Det var tydeligt at han nød at læge der. Han lukkede øjnene halvt i, endnu et tegn på at han virkelig nød det. Joongkyu smilede, for Mir ville åbenbart bare ligge der hos Godric. ”Når hvad skal vi ellers lave end at side her og drikke.” han smilede. De skulle vel ikke sidde her helle dagen?

Godric trak på skuldrene, og lod sin opmærksomhed blive hos mir. ”Det ved jeg ikke helt. Hvad vil du lave?” Han så kort op på Joongkyu inden han igen vendte hele sin opmærksomhed mod Mir igen som nu havde lagt sig helt ned med halvt lukkede øjne. Nøj hvor var Mir dog bare mega sød, men han var en mester til at få folks opmærksomhed væk fra det de lavede før. Godric havde glemt alt om den drink han havde som nu stod på bordet.

Joongkyu trak også en smule på skuldrende. ”Hm, vi kunne, øh” han kløede sig i nakken. Hvorfor var det altid så svært at finde på noget man kunne lave? Eller det var jo ikke alle der havde svært ved det, men han havde tit svært ved det. Han sukkede så bare, og rystede stille på hovedet. ”ved jeg faktisk ikke helt for at være ærlig, det var derfor jeg spurgte dig.” smilede han.

Mir var meget glad for den opmærksomhed som han fik, men stillede sig alligevel op, og strakte sig kort inden han sprang ned, og gik dovent sin vej. Han ville finde et bedre sted han kunne sove. Der var ikke noget galt i at ligge på skødet, men han gad bare sjælen det ret længe af gangen, og nu var det så nok. Joongkyu så efter ham, og smilede stille inden han igen så over mod Godric.

Godric så efter Mir, da han rejste sig, og gik sin vej. Han sukkede, men kom så igen i tanke om sin drink. Den havde han jo nær glem der på bordet. Fuck hvor dumt enlig. Han tog igen glasset, og bundede resten. Han så over på Joongkyu, og smilede drenget. ”Jeg har muligvis en ide” smilede han. ”Hvis du nu kendte en fed fest eller noget, her omkring, kunne vi jo tage der hen.” smilede han opfordrende, og rejste sig op. han havde ikke rigtig været til en fest før, men det krævede jo også lige at der var en et sted, men det var der da sikkert, ellers måtte de jo bare gå ud og lede efter en.

Joongkyu så undrende på ham. ”En fest? Øh, jo sikkert” sagde han, og kløede sig igen i nakken. Han kom i tanke om en fest lige i nabolaget. ”Der er faktisk en fest her i nærheden. Jeg ved ikke hvem der holder den, eller hvor mange der er, men det er den eneste jeg lige kan komme i tanke om. Men jo, vi kan godt tage til den fest.” smilede han så, og rejste sig op fra sofaen. Hvis de besluttede sig at tage der over, så skulle han måske lige gøre noget ud af sig selv først, eller måske ikke? Han gik dog ud på badeværelset for lige at tjekke. Alt var vist perfekt. Der var jo ikke rigtig noget han som sådan skulle ordne. Hans hår sad jo fint, og hans tøj? Han så ned. Det var vel også fint nok ikke? Jo, det havde det bare at være. Han gik ind i stuen igen, og smilede så til Godric. ”Hvis du er klar, så går vi nu”

Godric’s smil blev endnu støre, da det viste sig, at Joongkyu godt vidste hvor der var en god fest. Endelig havde Godric en chance for at komme med til en fest. Han havde aldrig rigtig været til en før, men det skulle da nok blive sjovt alligevel. Godric så efter Joongkyu da han gik ud på badeværelset for at gøre sig klar. Der var åbenbart intet han rigtig skulle gøre, for han kom ret hurtigt tilbage igen. Godric selv var også klar. ”Jo, jeg er klar, lad os bare gå nu.” han fulgte med ud af det store hus, og fulgte med Joongkyu over til et andet hus i same kvarter som de var i. Man kunne høre musikken på lang afstand. Der var ret mange til festen. Godric gik bare inden for sammen med Joongkyu, og så sig rundt. Det var et ok stort hus. Der var en bar her inde hvor man kunne få noget at drikke og alt muligt. Der var også en sene med en stor fladskærm over. Der kunne man synge hvis man havde lyst til det. Godric var helt overvældet. Wow, fantastisk, helt og holdent fantastisk. Da han havde stået i lidt tid bare og gloet, så han på Joongkyu. ”Fedt sted. Når, vil du have noget at drikke? Det vil jeg i hvert fald.” sagde han, og gik over til baren hvor han bestilte noget at drikke til sig selv, og så afventende på Joongkyu med et smil.

Joongkyu gik ud af sit eget hus, og låste døren efter sig, før de begge gik over til festen som var rimelig stor. Han så sig om i huset som var rimelig pænt pyntet op. han så på Godric da han spurgte om noget. ”Øh, jo tak, det kunne være rart.” han smilede, og gik med over til baren. Der stod en pige. ”Hvad skulle det være?” spurgte hun. ”Jeg tror gerne jeg vil ha en Cosmololitan tak.” sagde han. ”En hvad? Den kender jeg ikke.” sagde hun. Joongkyu sukkede opgivende, og gik om bag disken. ”Okay, så laver jeg den selv.” pigen brokkede sig en smule, men ti hurtigt stille. Joongkyu lavede hurtigt sin drink, og gav derefter pigen nogle penge, og gik så over og satte sig ned i en sofa.

Godric så forbløffet på Joongkyu. Måtte man godt bar gøre det han gjorde? Godric vidste det ikke, men fulgte så med over til en sofa. Sofaen var lavet af hvidt læder, og der skulle ikke meget til for at gøre sådan en sofa beskidt. Godric satte sig ned, og kiggede rundt. Der var mange, og han fik øje på tog piger som stod og viskede sammen, og blev ved med at kigge over på Joongkyu og Godric. Hvad mon de viskede om? Det ville Godric gerne vide, men så kom de hen mod dem. Pigerne smilede stort, og satte sig ved hver sin dreng. Godric så på hende som havde sat sig ved siden af ham. ”Godaften, mit navn er Clara. Hvad er dit navn?” spandt hun. Godric blev en smule genert, men fik dog fremstammet sit navn. ”G Go Godric.” Han brød sig ikke helt om at der bare havde sat sig to piger hos dem som de overhoved ikke kendte. Kan kiggede over på Joongkyu for at søge en smule hjælp.