So? //Alane//

''Det er jeg glad for, jeg har selv ikke nydt noget så meget her.''

Han smilede roligt til hende, og han kyssede hende bare lidenskabeligt, mens han lod sine fingre lege i hende mere og mere intenst. Hans hånd blev ved med at kærtegne hendes ryg, mens han læber og tunge kærtegnede hendes bryst. Han smilede op til hende, og nappede hende blidt, inden hans kys gled ned af hendes bryst og hendes mave...

''You have such a delicious body.''

Han sendte hende et flabet smil, før han kyssede hende lige under navle, og gled endnu længere ned, hvor han blidt begyndte at kærtegne hendes underliv med kys og en blid tungespids. Han smilede roligt til hende, og så op på hende...

''And such a perfect girl all in all.''

En dyb rødmen lå over hende kinder og hun gispede stille da han gled ned mellem hendes ben. Let bed hun sig i læben for at forblive stille. Naboerne skulle helst ikke høre hende. Hun vrede sig stille mens hun lå i sengen. Hendes øjne lukket i nok nærmere presset sammen fordi det bare var så rart.

Små poter bevægede sig ind i soveværelset, han var blevt vækket ved denne larm og måtte nu så hvad det egentlig var der foregik. Med snilde hoppede ham op på sengen og luntede direkte over til Alane og begyndte at slikke hende i ansigtet mens han logrede med halen. Alane fløj op, helt rød i ansigtet og kiggede på Kayleb, hendes lille siberien husky hvalp som sad og kiggede på hende mens han logrede. Et lille bjæf kom fra ham og han kiggede nu ned på Josh. Det samme gjorde Alane. Helt rød i ansigtet.

"Undskyld Josh"

Han smilede over hendes små nuttede lyde men også over hvordan hun rødmede. Han syntes det var virkeligt sødt, han fortsatte bare roligt indtil han hørte en lav bjæffen ret så tæt på. Han smilede roligt og satte sig op med et stille grin...

''Du kunne da godt have fortalt du havde barn.''

Han rakte tunge af hende, og hev hurtigt et tæppe frem som han lagde over hende og derefter tog noget over sig selv. Han smilede roligt til hende og varmt, mens han bare aede hende stille og roligt over armen.

''Han er da ret sød.''

han lagde en hånd på hundens hoved, og kløede den roligt, hvis den ikke farede op af det da.

Hun trak tæppet omkring sig og kunne ikke lade være med at grine lidt. Så kiggede hun på ham i dyb alvor og sagde med rolig stemme, "Jo dette er min søn Kain", der gik et par sekunder hvor hun egentlig bare sad og kiggede på ham i ren alvor men derefter kunne hun simpelthen ikke holde masken mere og hun begyndte at grine. Det var selvfølgelig ikke hendes søn, det var bare hendes dejlige lille hund. Roligt løftede hun ham op i skødet hvor han roligt lagde sig til rette. Han kiggede dog stadig på den fremmede med nysgerrige øjne, inden han fik lov til at røre hvalpen snusede den stille til hans fingre for at se hvad han var for en men han virkede jo ikke ligefrem farligt.

Alane rakte stille ned efter en stor t-shirt som lå på gulvet, det var hendes, normalt brugte hun den til at sove i men lige nu kunne den da også sagtens gå an. Hun lod let trøjen glide ned omkring hendes krop sådan så tæppet nu blot lå i hendes skød. Hun kiggede stille på Josh med et let smil. Et eller andet sted var hun lidt glad for at Kain var kommet herind, hun ville ikke gøre noget som hun senere fortrød og det var hun bange for hun gjorde med det her, eller det troede hun i hvert fald. Hun var ikke helt sikker.

han grinede bare med hende, han ahvde jo godt vidste at det ikke var hendes barn, men det havde bare været en god joke at smide af. Han kiggede på hende roligt og så aede han stille hunden bag øret og kløede den lidt. Han grinede stille, og han tog hurtigt hans underbukser på igen, og lagde sig ned ved siden af hende. Han smilede roligt til dem begge.

''Han er da virkeligt sød.''

Han smilede roligt igen, og blev bare liggende som han kiggede på hunden. Han vidste ikke hvad det var for en race. han vidste slet ikke noget. Han kiggede bare på hende roligt og stillede et spørgsmål som hun muligvis kunne forstå på en anden måde nemlig som den var henvendt på hende.

''Race?''

Han smilede varmt.

Hun løftede kort Kain ned fra hendes skød og den pev lidt i utilfredshed. Derefter kravlede den op på Joshes mave og prøvede at finde et sted at ligge sig der. Et kort grin kom fra Alane som hun kiggede på dem. De grønne øjne søgte hendes trusser, der gik heller ikke længe før hun fandt dem. Roligt tog hun dem på og satte sig så på senge kanten og betragtede kort Kain som havde lagt sig på hans brystkasse, rullet sammen som en lille pølse. Hun lagde sig roligt ned i sengen og vendte sig så om på siden men holdt sit hoved oppe mens hun kiggede på Josh.

Alane hævede et kort øjeblik det ene øjenbryn som han spurgte angående race. Han kunne da umuligt mene hende, desuden vidste hun ikke hvor smart det var at fortælle ham hun var varulv, de fleste mennesker var bange for dem da de kunne være nogle lede bæster. Derfor besluttede hun sig for han snakkede om hunden og hvis ikke måtte han jo rette hende. Let gled hendes hånd og Kains pels og strejfede en smule af Joshs brystkasse i samme da. De grønne øjne kiggede bare på ham, så ham i øjnene.

"Han er en Sibiren Husky, en slædehund bliver de også kaldt for"

Han grinede bare af hvalpen som den kravlede op på hans mave, og han kiggede ned og lavede lige en lille trækning da dens klør lige kort havde ramt hans mave og det var ikke lige det mest behagelige men det gik nok. Han kiggede på hende roligt som hun lagde der ved hans side.

''Åhh okay.''

Han smilede roligt til hende. I samme som hun aede hunden havde han også tænkt sig at gøre det samme så da han forsøgte var det istedet hendes hånd han ramte. Han trak så kort lige sin hånd til sig igen og kløede bare Kain bag øret.

''Jeg ved ikke ret meget om hunde.''

han grinede.

Hun kunne godt se at Kain kom til at sætte kløerne i ham, ikke at det var med vilje men hun kunne ikke holde et lille fnis tilbage som hun roligt kiggede på dem begge to. Alane var glad for at Kain kom så godt ud af det med ham, efter hendes brud med Sariel havde han ikke været særlig glad for mænd. Han havde faktisk angrebet de fleste af dem som han havde set, selv på gade. Eller med andre ord, han havde forsøgt, han var jo ikke så lille så Alane kunne sagtens holde ham tilbage.

"De kræver meget tid hvad angår motionering men det hjælper jo også mig til at holde mig i form"

Et let grin gled over hendes læber men det var ikke engang løgn det hun sagde, det krævede meget tid at motionere ham, sådan var det med slædehunde, de var svære at køre trætte. En let rødmen brød frem på hendes kinder som hans hånd strejfede hendes. Hun så ham i øjnene men trak så sin hånd væk da han fjernede sin. Var hun skuffet? Var det den følelse hun kunne mærke i sig? Han havde ikke haft lyst til at holde i hånden. Sådan var det jo.

"Sådan er det jo, det kommer meget an på hvad man går op i. Mange som holder hunde ved faktisk heller ikke særlig meget om dem. Jeg ved kun nogle ting om Kain fordi jeg har den race".