I can be your China doll, if you wanna see me Fall .

Det kunne have været så meget andet - og så alligevel hans computer! Andrija syntes ikke det var helt fair, men når hun alligevel ville gøre livet surt for ham, skulle han også nok gøre det for hende. Han skulle lige til at overveje idéer, da Millicent selv serverede en for ham. Som kaldt fra himlen.
"Intet i livet er gratis." Begyndte han og spankulerede rundt omkring hende. "Jeg har både bil og nøgler, det vil sige to ting. Ingen af dem er gratis." Han lage hoved en smugle tilbage, mens han lavede en tænkende lav brummen. "Hvad skal prisen være?" Han løftede et bryn, før han stoppede midt på gulvet og bukkede sig ned.
"Jeg tror forresten du nok heller må huske den her." ringen han havde samlet op fra gulvet, blev i en blød bue kastet i Millicents retning. "... og for at gøre dg tilfreds." Hans hånd blev løftet op, så hun kunne se ringen var blevet fjernet. Den lå i hans hånd og kort efter fulgte den med den første. "Du kan måske give den til den næste person du vil gifte dig med, men husk at vælge et menneske, de er lidt mere naive på det punkt."
Efter en 180 graders vending på hælen, begyndte han igen at spankulere rundt om hende. "Et prisbud?"

Alting havde sin pris, ja - så sandt så sandt. Hun fulgte ham med øjnene og rankede sin ryg, så hun ikke nonverbalt lignede en kvinde der var blevet begravet i en lavine af sorg, men stadig var iklædt en smule værdighed. "Pris ?.... Den bil er min , det var mig der skaffede den - hvis du ellers har andet end røv og bryster i din hukommelse. " snerrede Millicent , med blikket limet til Andrija, og tordenskyer i sine triste øjne.
"Anyway ... Gods og guld har jeg- som du ved intet af , og resten er du ikke interesseret i, så min fantasi er ikke udviklet nok til at finde på noget du ville være interesseret i. - Men.. Jo her er mit bud- Giv mig de skide nøgler og du behøver aldrig se mig igen " var det bedste tilbud hun kunne diske op med. Hun var sønderrevet og udmattet. Så kom ringene. Årh han var så gemen.
Deres forlovelsesringe .... Hendes hånd fangede dem, begge og hun kiggede ned på dem i sin hånd. For hende repræsenterede de et løfte... Et løfte om at de var sammen , på godt og måske mest ondt lige nu. De repræsenterede den eneste drøm hun i det mørke , hendes nye liv bestod af.
Et drøm om et liv med.... Ham.
For Andrija repræsenterede ringene derimod intet andet end .. En joke ? " åh jeg vil gemme dem , kan du tro, hænge dem op til evig påmindelse om aldrig at lukke kærlighed ind i mit liv igen. " hun rystede ophobedes, uforstående. Hvad havde hun nogensinde gjort ham?
Ringene brændte mod hendes hud og hun stoppede dem i en lille lomme på din lyseblå kjole. hun fattede ikke hans behov for at forsætte med at lemlæste hende psykisk.
Han havde jo allerede såret hende med det der gjore mest ondt, det eneste hun ikke kunne tackle - han havde pisset på hende, hendes bånd til ham og deres forhold. Alt andet var bare ekstra spot og hån af hende.
Hun lukkede sit hjerte- eller det der var tilbage af stumperne. Kiggede på Andrija idet hun lod sig glide ned af stolen og op at stå.
" Ha' et fantastisk liv med dine kvinder og din sprut.. " bed hun af ham og begyndte at gå mod døren.
Hun var slået i spillet med Andrija. Som en anden dukke af porcelæn var hun snuplet og krakeleret , i den naive tro at han i det mindste ville holde den ene grundregel, der ikke ville koste hendes flugt væk fra ham. I den naive tro at hendes dæmon ville have passet på hende.

Det var da en kedelig betaling! Den gad Andrija ikke at have, men det vidste hun sikkert godt. Eller også ville hun hurtig funde ud af den, for han var absolut ikke færdig med hende. Han mente ikke deres lege aftale var hverken slut eller færdig.
"Jamen så hyg dig til vi ses igen!" Lød det ligefrem muntret fra dæmonen, der efter døren var lukket i bag Millicent forsvandt og dukkede op nede for enden af trappe opgangen. Da døren blev åbnet og hun kom ud, ville han træde ind foran hende, med samme smil som han havde da han sagde 'farvel'.
"Hov, jeg glemte lige at sige. At der er maskebal i Paris en af de kommende aftner. Du ville jo gerne til et bal - og måske møder du din drømmeprins der. Så sig ikke jeg kun har bryster og røv i tankerne." Smilet var fortsat, da han kort bukkede let for hende og forduftede op i sin lejlighed, hvor han ville finde noget tøj at tage på. Nyt. Der ikke lugtede af sprut og parfume.

At det skulle ske, et brud mellem dem, ville hun havde forsvoret var usandt.
Hun havde forsvaret dem....ham overfor folk som Jose og Diego, men.....hun havde åbenbart fået projekteret egne følelser over i Andrija, og selv om hun kun al for godt vidst at han have en pokkers spids og rug overflade, så havde hun troet at dybt...dybt...inde i ham, selv om han var så skide stædig, så havde han bemærket at der var noget....noget anderledes...noget med mere substans, og at det ville være limen der holdte dem sammen.Men den lim var opløst af Andrijas liderligere og lyst til sex med ...hvem end der nu lige besad den mest sexede aura.
Millicent kunne faktisk ikke bringe et eneste ord ud i det fri.De var alle fængslet i hendes hals der nu var helt snørret sammen.Hendes bryn var sammen trukket og som skarp kontrast til Andrijas store smil, var Millicents læber sammenpresset og uden liv.
Hun gad ikke engang sende et budskab om hendes mening om ham, ved at smække hans dør, hårdt.Hun havde taget sin ring af....tydeligere kunne det næppe siges.
Selv om hun var hurtigt ned, gik døren alligevel op og Millicent blinkede et par gange hurtigt, og trådte tilbage da Andrijas smil igen kom hende i møde.
Det virkede som et mareridt der ikke ville slippe sit tag i hende.Kunne manden for helvede ikke forstå hvad han havde gjort mod hende.Hun ville hellere have et stak dødebørne lig på sin måtte, end at han bidrog hende med andre kvinder- og det sagde en pænt stor del om hvor meget det gjorde hende fortræd, når man kendte Millicents ønske om at holde alle børn trygge.
" Maske bal? Undskyld mig...men ....årh...glem det" hun skubbede til ham, for at træde forbi og bare glemme denne aften....dette lorte vampyr liv, hun aldrig havde ønsket.Måske....kunne hun ende det? Eller ...måske finde den lille lorte tøs der havde fundet det SÅ fantastisk at gå i seng med en mand med en ring på fingeren , hendes mand! Og så kunne hun ende det liv, og smide hende på Andrijas dørmåtte? Ja....hendes mentor havde smittet lidt af da.

//out

//henter emner hjem

:::

--