Det betaler sig at være hjælpsom!

Sted: Bibliothèque.
Tid: Omkring 15-tiden.
Omgivelser: Bibliotekarer, børn, forældre, unge. Folk der ser på bøger, eller bare hygger sig.
Vejr: Slut på forårs vejret/ start på sommer vejret.

Efter sin lille ’sygemelding’, var Yuu kommet tilbage på arbejdet. Det havde virkelig været rart for ham. Lidt fordi han virkelig havde brug for at få lidt fri, men mest fordi Ichi var kommet tilbage til ham, og han kunne ikke bare forlade ham, nu hvor han ’endelig’ var kommet tilbage. Ichi var selvfølgelig gammel nok til at passe sig selv, men mens Ichi havde været hjemme ved sine forældre, havde han ikke haft den dagsrutine som han plejede, hvilket havde taget rigtig hårdt på ham, måde fysisk, men også psykisk. Ligeledes havde det også taget ret hårdt på Yuu, da han ikke kunne lade vær med at tænke på Ichi 24/7.
Egentlig var Yuu glad for at komme lidt væk fra Ichi igen. Ikke fordi han ikke kunne li at være sammen med Ichi. Hvis han havde muligheden for det, ville han være sammen med Ichi hele tiden. Men det var også godt for Ichi at være lidt alene. Yuu havde også bare brug for lidt pause en gang i mellem, da Ichis små ’problemer’ godt kunne være hårdt i længden, men det var også det der gjorde ham unik.
Yuu stod ved en af de vogne, hvor de afleverede bøger stod, og var i gang med at sortere dem, så han nemt kunne gøre rundt på plads med dem. Yuu synes det var et dejligt arbejde han havde. Han var omringet af noget af det han elskede aller højest. Bøger. Det var så nemt et arbejde, lige på nær når der kom nogle folk, som ikke forstod hvordan man opførte sig på et bibliotek. Da Yuu havde sat bøgerne i orden, begyndte han at køre hen mod hylderne, for at sætte dem på plads.

Urgh... Hvorfor var skoledage så lange? Det var forfærdeligt! I det mindste var Jake endelig kommet ud derfra. Det havde ikke været en forfærdelig dag. Det var lidt det sædvanlige, men han havde ikke haft noget at læse i. Derfor havde drengene set det som en chance for at få Jake til at være dommer da de hvert frikvarter spillede fodbold. Det gjorde det ikke bedre at han på midten af dagen havde idræt og at han var blevet færdig med Da Vinci Mysteriet aftenen inden, så han intet læsestof havde. Derfor var Jake nu på jagt efter noget nyt at læse. Han havde lige afleveret de bøger han sidst havde lånt og kiggede efter noget nyt at læse.
Jake var ret typisk klædt i en brun og hvis baseball-bluse der var mindst to størrelser for store, og et par sorte shorts. Sandalerne havde han ladet ligge derhjemme, da hans kat lå på dem og det egentlig kunne være lige meget. Han havde derudover et tæppe over sine ben, så folk ikke kunne se hvor sygeligt tynde de så ud efter ikke at være blevet brugt i over 9 år. Det var lidt varmt, men så kiggede de i det mindste ikke underligt på ham. Ikke mere end de normalt gjorde.
Han rullede over og begyndte at se på titlerne, indtil han fandt noget som så spændende ud. 'Beautiful Dead... havde han ikke hørt om den før? Den virkede lidt tøset, men det gjorde ham nu ikke noget. Han tog den ned fra hylden og fortsatte sin søgen. Den næste han stødte på var De Unaturlige. En af hans veninder havde snakket om den, så den blev også taget ned og lagt i hans skød. Den næste bog han fandt fik ham først til at smile - det var Engle og Dæmoner, som var skrevet af den samme forfatter der havde skrevet Da Vinci Mysteriet. Men hans smil falmede da han så at han ikke var i stand til at nå den når nu han ikke kunne stå op. Han sukkede kort, inden han så sig om, i håb om at se en bibliotekar der kunne hjælpe ham. De fleste så bare så travle ud. Han bed sin underlæbe tænkende, indtil han så en som ikke så ud til at hjælpe nogen... Men han var jo stadig i gang med noget...
Alligevel begyndte han at køre hen imod ham, en anelse usikker. På grund af at han var sat i kørestol som barn og folk ofte så underligt på ham, var han blevet mere genert end han havde været i forvejen. "Undskyld?" sagde han forsigtigt, da han var kommet tættere på. "Jeg... ehm... Der er en bog jeg ikke kan nå og... øh... kan du hjælpe?" Smooth Jake, virkelig smooth. Kunne du overhovedet have lydt mere hjælpeløs, spurgte han sig selv mentalt. Det troede han næppe kunne lade sig gøre.

Yuu stod i sin egen verden mens han arbejdede. Han registrerede ikke så meget af, hvad der foregik omkring ham, ind til en flok unge drenge kom ind på biblioteket. Han havde med tiden lært, hvilke mennesker man skulle holde øje med. Der var selvfølgelig ikke noget galt i, at de kom på biblioteket, slet ikke, men ofte var det ikke for at låne bøger, men for at lave ballade. Yuu havde derfor hele tiden øje på dem, ud af øjenkrogen.
Da drenge begyndte at blive lidt højtråbende skulle Yuu til at gå hen til dem, men en af de andre bibliotekarer kom ham i forkøbet. Yuu vendte derfor sin fulde opmærksomhed tilbage til at sætte bøger på plads. Dog gik der ikke længe inden han mistede koncentrationen lidt igen. Hvad mon Ichi lavede? Bare han havde det godt. Og mon han husker at spise sin piller? Måske burde Yuu købe en mobil til Ichi? Så ville det være nemmere at komme i kontakt med hinanden? Yuu rystede kort på hovedet. Det var ikke det han skulle tænke på nu.. Han var på arbejde, og Ichi skulle nok klare sig.
Igen vendte Yuu sin fulde opmærksomhed mod bøgerne, men endnu en gang blev den fjerne ret hurtigt. Denne gang var det af en lille dreng. Yuu så ned på personen. Først troede Yuu bare han var meget lille, ind til det gik op for ham, at det var fordi drengen sad i kørestol. Yuu blinkede lidt, inden kom til sig selv, og smilte venligt til den særdeles unge fyr. ” Jo! Selvfølgelig vil jeg da det! Hvor står den henne? ” Yuu lagde hovedet spørgende på skrå, og var klar til at følge med drengen hen til bogen. Hvad mon der var sket siden han var kommet i kørestol? Og hvor længe har han været det? Hvor gammel er han mon egentlig? Yuu fik en masse spørgsmål oppe i hovedet, og forbandede lidt, at han var så fandens nysgerrig, for det kom jo egentlig ikke ham noget ved, hvad der var sket med drengen..

Jake skar kort en grimasse da han hørte nogle højtråbende drenge, mens han var på vej over til bilbiotekaren. Han havde aldrig brudt sig særligt meget om høje lyde, ikke efter ulykken, som havde plantet ham i en kørestol. Selv den dag i dag kunne han huske alle de høje lyde der havde omringet ham den dag. Da han var kommet sig over den høje lyd, fortsatte han over of gik sit spørgsmål ud, uanset hvor dum og hjælpeløs han følte sig bagefter.
Han smilede op til bibliotekaren, da han gik med til at hjælpe ham. "Lige her ovre" sagde han så, inden han begyndte at rulle derhenad. Det sårede ham ikke særligt meget længere, at han ikke kunne nå ting, eller skulle have hjælp til noget. Efter så længe som han havde siddet i kørestol, begyndte man at blive vant til den slags. Det var det samme med at folk kiggede underligt på ham, det var han også vant til. Det var trods alt ikke så tit man så en teenager i kørestol, uden gips på benet eller noget andet i den stil. Hvis han ikke havde siddet i kørestol havde han nok haft det på samme måde.
"Deroppe" sagde han og pegede kort. "Engle og Dæmoner" tilføjede han med et nik. Han havde filmen derhjemme, men det var sjældent han overhovedet gad at se på sit fjernsyn, med mindre det var fordi han spillede på sin Playstation eller Nintendo. Han brød sig ikke om ikke at have andet at lave end at kigge på en kasse hele dagen. Det brugte han tid nok på når han var på hospitalet, da det ofte var det eneste han kunne lave.

Da drengen kørte af sted mod reolen hvor bogen stod, fulgte Yuu selvfølgelig med. Det var jo det der var meningen. De nåede hen til reolen, og Yuu flugte drengens finger, og lyttede til det ham sagde. ” Det er i orden! ” Sagde Yuu munter. Han vidste faktisk ikke helt, hvorfor han pludselig var blevet så glad. Måske fordi det var længe siden han rigtig havde snakket med andre end Ichi. Han tog bogen ned, og rakte den til drengen med et smil. ” Her. ” Sagde Yuu forsat smilende.
Yuu så på bøgerne i skødet på drengen. Det var en lidt mærkelig blanding af bøger. I hvert fald for en dreng. Yuu sagde selvfølgelig ikke noget til det, det måtte han på en måde ikke. Arbejdes kodeks og ting og sager. Til gengæld spurgte han den lille fyr. ” Er der andet jeg skal hjælp med? Eller har du alle de bøger du skal bruge?” Han lagde lettere spørgende hovedet på skrå. Det undrede ikke rigtigt Yuu, at drengen læste meget. Der var måske ikke helt så meget andet han kunne lave.
Egentlig var Yuu stadig lidt nysgerrig over at vide hvorfor drengen var i kørestol, men han følte bare heller ikke rigtig at han kunne spørge ind til det. Kunne han? Ville det ikke være en… Krænkelse for drengen? Eller.. Et eller andet? Hvad vidste Yuu..

Jake mumlede et forsigtigt 'tak' og tog imod bogen, som bibliotekaren havde taget ned for ham. Han placerede så bogen i sit skød sammen med resten af bøgerne. "Det ved jeg ikke endnu" svarede han blot med et skuldertræk, til om han havde brug for flere bøger. Normalt tog han sig tid til at finde bøger, og kiggede sig bare omkring efter noget at læse. Det var sjældent han i forvejen vidste hvad han ville læse, så det hele var ret spontant. Nogle gange gad han ikke engang at læse nogle af bøgerne, fordi de var taget så spontant.
Han skimmede hurtigt titlerne for at se om der var noget bestemt han umiddelbart ville læse, men han så ikke rigtigt noget, som virkede spændende. Tvært imod havde han læse størstedelen af dem, som kunne virke spændende, desværre. Det var nok det største problem han havde når han ledte efter bøger. Derfor gik han efter så meget forskelligt, da det var svært et finde flere bøger som kunne være interessante i den genre han bedst kunne lide, som generelt bare var fantasy og helst uden noget romance.