Bare stille og rolig ~Kyouga~

Tiden er?; 23.45
Stedet er?; Terre - Bystræderne
Omgiverlserne er?; Mennesker og væsner samt butikker(Både åbne og lukkede)
Vejret er?; Kølige briser af og til, stjerneklart og månen var halv..

"Ja vi ses nok en anden dag. Forsat god aften og god arbejdslyst" En overraskende blid og rolig pige stemme kunne så pludselig høres fra den lille butik der lå lidt afsiddes de andre butikker. Det var vel bare en normal døgnkiosk eller noget Denne vidunderlige stemme tilhørte skam også en pige. Hun ligende mest af alt en pige på 14-15 år selvom at hun var ret lav og spinkel bygget. Men alligevel havde hun også nogle tydelige former. Hun havde halvlangt hasselnøddebrunt hår der faldt perfekt ned over hendes små skulder og omgav hendes kønne ansigt med dets lotter. Det flagrede også af og til i de små kølige briser der kom hende i møde. Hendes øjne havde også sammen sjælde hasselnøddebrune farve og de var både utrolig smukke og krystalklare. En hver der så i dem ville få en lyst til at se i dem dagen lang. Dog var det ikk særlig mange der fikd en store ære. Hun var iført en kort rød nederdel som ligesom hendes hår blafrede lidt i vinden. Og den løse hvide skjorte der var lagt over nederdelen fik hendes let latinobrune hud lidt mere fremhævet. Hun tog hverken sol eller solarie men var bare født sådan. Amelia, som så snilt var navnet på denne smukke aspara, gik roligt forbi gyden dog uden at ænse den et blik. Hun havde en plasikpose i den ene hånd som så ud til at indeholde en smule mad. Natmad. På hendes bløde og let lyserødebrune læber kunne man sagtens findet et smil. Et stort, varmt og imødekomment smil som fik hende til at se endnu mere nuttet ud end hun allerede gjorde.
Hun svang lidt med posen og lavede nogle små hoppende danse trin som gjorde at hun drejede rundt om sig selv. Hun så ud til at være i et godt humør denne nat. Hvorfor vidste ingen. Ikk engang ehnde selv. Og hvorfor skulle mna have en grund til at have det humør man nu var i? Så det kunne vel være ligemeget.

Gående med en tænkende mine igennem en bystræde kneb kyouga øjnene lidt sammen, men kun til små skridt afbryd hans tænkerum. han så op, skridtende lyd energiske, som trampede blidt i takt med en raslen fra en pose eller lignende. Han stak en hånd ned i hvert lomme på de sorte bukser, men havde tommelfingrene ude på bukselommerne. Hans skjorte flagrede en anelse i vinden mens han så rundt efter den trippen der afbrød hans tanker. Der var så mange andre lyde, men denne lyd var den der faldt ham mest ind. Måske fordi den lød så energisk- Ung måske?- Eller fordi lyden irriterede ham, vidste ingen. Han var selv itvivl. Han lod kort blikket betragte den mørke himmel med små lyspunker-stjerner-. Han blik var som altid køligt uden nogen tegn på underlegenhed. Dette var nok det eneste sted han kendte bare en smule til. Meeeeen han var jo ny, så han var ikk helt sikker på hvad der lå hvor, og hvorfor...I et kort sekund var han så optaget af lyden at han var ved og falde over en flise der strittede lidt op men nåede lige og redde den med to små hop på det ene ben. Han fnøs irriteret over det men så så forsat efter lyden...Hvad han dog ikk lagde helt mærke til var at vedkommende var tæt på ham...

Amelia havde ingen opdaget. Ikk engang de folk der gik ligeforn hende. Hun havde dog godt fået øje på en lille bænkt tæt på en lugtepæl. En ide slog ned i hende og hun luntede stille og roligt hen mod den med hendes bløde og smidige bevægelser. Hun sprang nemt op på bænkens ene ende. Hun balancede lidt mod kanten på sin ene fod før at hun med søde små luntende skridt hen af bænken og kom ned på den måde at hun tog fat i lugtepælen og hun drejede om den ned på astfaldten igen. Folk havde haft deres blikke mod hende og hun opdaede det så. Hun blev først lidt flov men så voksede hendes smil så frem igen. Hun nejede grinende mens at hun svagt strakte ud i sin nederdel. Hendes humør var en smule smittende på disse mennesker og de klappede lidt og gik videre med at smil. Hun så lidt efter dem. Hvorfor vidste hun ikk. Men hun anede ikk rigtigt hvad hun ellers skulle gøre. Hun begyndte så at gå lidt baglæns den vej hun nu skulle. Men da hun så vendte sig om stod der pludselig en dreng(Kyouga) ligeforan hende og hun støtte ind i ham så de begge faldt. Hendes forover og han bagover. Hun nåede lige at sætte sine hænder i jorden på hver sin side af hans hoved. Hun så ret overrasket ud og hun studerede ham kort før at hun rigtigt reagerede. Hans ansigt. Hans øjne. Hans næse. Hans mund og hans overkrop. Nok der omkringd e 18 år men hun kunne nemt tage fejl. "Åhr.. Det må du virkelig undskylde!!" udbørd hun så lettere panisk og kom med lidt besværlige bevægelser op at stå igen. Hun børstede ikk sit tøj først som hun plejede men rakte sin msåke lidt lille hånd frem mod denne fremmede dreng som hjælp. "E-E-Er du okay??"

Kyouga gik roligt videre men stoppede da han kunne høre et mange skridt stoppe op og lidt efter kom en lille klapsalve, han stoppede også op og vendte sig imod det. Der fandt han kilden fra den smålige trippen og posens raslen. Han så godt pigen komme bakkende imod ham, han blev hevet lidt med ned men med sine lynhurtige bevægelser var han nede og støtte på jorden med hænderne. han så roligt på hende og studerede hendes fejlfrie ansigt, da hun flyttede sig og rakte ham hånden tog han blidt fat i den, men lagde ingen vægt i da han løftede sig op. da han var oppe børstede skidtet fra tøjet af. Han havde følt inge smerte overhovedt og smilede lidt af pigens reaktion. Han så op og smilede varmt. Han syns efterhånden af der var fyldt med ganske smukke piger heromkring. Han lod blikket glide over hende, som han havde troet. ganske ung. allerhøjest de 16 år. Men han kunne jo tage fejl. "Godaften" smågrinede han og et bredt smil blev plantet på sine læber. Nok den mest besynderlige måde at møde en på "Jeg er okey"svarede han som før- med et lille grin i enden. "Flot optræden"Hans stemme var drillende da han hentydede til det klapsalven kom af.

Amelia fik børstet sin nederdel lidt af selvom at der ikk var særlig meget støv på. Nok kun det fra lugtepælen. Hun så så så igen op på ham. Han var ret høj. I hvert fald i forholdt til hende. "Godaften.." Da hun så hans smil kom hendes også skraks frem men dog lidt langsomt. Det kom så helt frem da han kommenterede hendes lille forestilling. Dog havde det bare været noget hun havde haft lyst til og hun var for det meste ligeglad med andre folks mening når hun var i dette humør. Hun lagde sit hoved let på skrå og strøg lidt af sit etageklippede hasselnøddebrune hår vækr fra sit ansigt. "Jamen tak da" sagde hun med sin stadig overraskende blide og rolige pigede stemme som bare passede utrolig godt til hende. Sådan både muntert og afslappet. Ikk for lys og heller ikk fra dyb. Lige som hendes læber. Hun mente selv at de hverken var for smalle eller for fyldige. Men det var ikk lige det hun tænkte på hele tiden.
Hun fugtede sine læber med tungespidsen og bed sig derefter blidt i sin underlæbe. Hun studerede stadig denne dreng. Mest for nogle anderledes trak eller måske mere for om han havde nogle sår. Ikk så vidt hun kunne se. Selv havde hun en lille hudafskrabing på sin ene kind lige under øjet. Men det var et lidt gammelt sår. Det kunne måske godt minde lidt om et snitsår eller sådan noget som hun måske bare havde pillet i go gjort det lidt større. Men det så ud til at være rent og der var ikk rigtigt noget betændelse i. Bare et blodrødt sår der havde fået skorpe op for godt en dag siden. "Øhm.. Navnet er forresten Amelia..Amelia Sia Lukumi" præsenterede hun sig så selv for ham og hendes kropsstilling lignede lidt et spændt lille barn. "Hvad med dig?? Kan jeg måske få et navn sat på dig eller fortrække du måske at være anonym??"

Kyouga betragtede hver eneste bevægelse hun lavede, men hans blik var ikk koncentret da det var en meget snil sag for ham. Da hun lagde hovedt på skrå og hendes hår strøg foran ansigtet havde kyouga lyst til og tage dem om hendes øre, men han ville ikke virke for påtrængende, så istedet holdte han smilet, strak sine fingre og foldede fingrene ind igen. Da hendes svar kom smilede han og blinkede let med det ene øje. Kyouga lagde straks mærke til det lille sår under hendes øje. Nok den eneste ikke-fejlfrie ting der var på hendes hud, men samtidig var han glad for at der var skorpe på. han forstillede sig kort blodet løbe ned over hendes kind men skød tanken væk og glippede kort med øjene inden han så koligt på hende igen. han blik betragtede kort hendes hals men lod det så glide ned over hendes bryster, ned over hendes mave og længere ned. Han lod blikket stryge op til hendes ansigt igen, da hun talte. hendes navn... han gentog navnet inde i hovedt et par gange mens han nikkede. "Kyouga" svarede han kort. Efternavn havde intet spil her. Tværtimod, hun virkede ikk fjerndligt på nogen måde men det var meget godt at holde det for sig selv - sit efternavn- Han lod blikket glide lidt rundt omkring dem mens han fugtede sine læber, og lod derefter tungen stryge over det øverste stykke tandsæt så en bule gled over hendes overlæber.

Amelia blev lidt..øhm..ja undrende da han gav hende det såkaldte elevator blik. Eller ogaå var han bare en af de perverse folk der holdt til i byen. Dog så hun ikk ud til at tage sig så meget af det. Hun vidste hvordan man skulle klare sådan en. Havde hun prøvet et par gange. Men han lignende ellers ikk sådan en typer. Mere bare sådan en afslappet dreng der lige ville studere hende som hun nu havde gjort ved ham. Dog meget diskret så man ikk opdaede det. Hendes smil var der stadig og det voksede bare da hun hørte hans navn. Kyouga. Mindede hende lidt om et japansk navn men det kunn jo være lidt ligemeget. Det var faktisk et ret flot navn. Det passede godt til ham. Og siden at hun smilte så stort kunne man også se at hun hverken var dæmon eller vampyr. Dog var hendes hjørnetænder en smule mere spidse en andre væsner. Nemlig på grund af de dyregener der strømmede i gennem hende. Skønheden kunne heller ikk rigtigt skjule hvilken race hun var. Aspara. Men hun var ikk ligefrem den person som gjorde så meget ud af sit udseende. En frisk make-up og hun gik også for det meste i noget meget luftigt eller løst tøj. Af og til for at skjule hendes former. Hun var ikk rigtigt så glad for at 'vise dem frem' med noget stramtsiddende tøj som en del piger plejede at gøre.
Hun holdt sine smukke og krystalklare hasselnøddebrune dådyr øjne mod hans ansigt nu. Mest ved hans øjne. Men det var ikk direkte øjenkontakt. Hun nikkede lidt til hans navn og hun fik med en skramlende lyd samlet sin plastiskpose op igen som havde ligget på jorden. "Det var hyggeligt at ..øhm..støde ind i dig.." sagde hun med et lille sødt og hjertevamt grin før at hun igen strøg noget af sit hår væk fra ansigtet. Denne gang om bag sit øre men det faldt bare ned igen. "Hmm.. Vi ses måske" Hun gik så et skridt bagud før at hun med en munter drejende bevægelse fik vendt sig om og begyndte igen med bløde og smidige bevægelser at gå hen af gaden.

Kyouga læste hendes ansigs udtryk i første omgang og 'greb' så fat i hendes tanker. Han var kun kort tid om at finde ud, af at hun ikk helt kunne finde ud af ham. Han smilede of gav et lavmælt grinende fnys fra sig. Han lod bare sit blik stå da hendes flakkede lidt rundt på ham, eller, det var ihvertfald lidt ala. det han følte. Kyouga havde altid være et social person, der godt kunne lide og gå over grænsen, han var klar over at han til tider måtte tage konsikvenserne. Dog havde han ikk overskredet nogle grænser endnu. I hans smil kunne hans spidse hjørnetænder anes, han lagde ikk skjul på dem. Han var, hvad han var, ingen skam over det, Hvis han var tørstig, var det let og læse på ham. han strøg meget blidt en lok hår imellem to fingre, lidt pga. han ikk kune røre ved hendes, der ellers så, så dejlig blødt ud xD. han tog hånden ned igen og åbnede munden en anelse da hun venligt hilste farvel. Han ville bestemt ikk lade hende gå. Han elskede og møde nye væsner og hende her virkede som en, der ville blive nære med kyouga. Han trådte et skridt efter hende men stoppede så op "Amelia?" kaldte han med en blød og varm stemme. Han trådte lidt længere imod hende "Jeg tænkte om jeg måske kunne få lov til og følge dig derhen du nu skal?" han stemme var spørgende og lettere bedende. Han vidste ikk hvordan han ellers skulle komme i kontakt med hende en anden gang , på. Han tog ingen chancer, Amelia virkede venlig og han ville vide mere om hende.

Amelia havde godt opdaget at Kyouga var en vampyr men hun havde ikk gjort noget ved det. Hun havde det til manges overraskelse ikk det mindste mod dem selvom at det havde gjort det af med hele hendes familie eller om at det måske havde det med at bide folk. Dog havde hun ikk fået lov til at mærke den smerte. Hun vidste jo ikk rigtigt hvad der ville ske når det skete. Hun havde kun hørt historier om at man døde af det. Men det kunne man jo ikk bare. Sådan lidt: 'Bid..nu er jeg død'. Nej det kunne da ikk passe. Men hun havde dog heller ikk lyst til at prøve det.
Hun stoppede lettere overrasket op da hun hørte ham kalde hendes navn. Hun trådte et skridt om mod ham og stod nu halvt vendt om mod ham da hans spørgsmål så kom frem til ehnde. Hun spærrede sine øjne lidt overrasket op igen. Hun var ikk engang sikker på hvor hun skulle hen men hun kunne ikk sige nej til hans bedende stemme. Og han så ud til at han gerne ville lære hende bedre at kende. Så..hvorfor ikk. Hendes sml voksede frme igen og hendes overraskende blik forsvandt så hendes nuttede ansigtsudtryk kom tilbage. "Øhm.. Ja det må du da gerne.. Men jeg ved ærlig talt ikk hvor jeg skal hen nu men hvis du vil kan vi jo bare gå og snakke lidt eller hvad det så end er du gerne vil" sagde hun med sin blide og rolige stemme og hun lagde igen sit hoved let på skrå så hendes hår faldt mere ned over hendes ene skulder end den anden.

Det eneste kyouga havde i tankerne var at blive venner...ikke mere, ihvertfald ikke endnu. Han rømmede sig efter hans stemme havde været så bedene. han rynkede panden af sig selv lige indtil hun vendte sig imod ham. Hans frynse-agtige ting på ærmerne af hans mørke violette skjorte blafrede blidt i vinden. Han kunne mærke på hende at hun vidste han var vampyr, og ikke en der ville være ond- men venlig. Det var også fint, eftersom han forsøgte og vise det så meget som muligt, altså at han ikk ville noget. Han violette øje var svære og ser her i mørket, men hans blege hud var nem og ænse. Han var efterhånden blevet klar over at folk var blevet chokeret over hans være måde, de steder han dukkede op, hans opførsel... alt. Han smilede da hun kiggede, et lettere skævt smil. "Tak" sagde han med et svagt lettet suk, og gik hen på siden af hende mens han med en lettere rungende stemme svarede "Ja. Bare snakke". Han fnøs grinende over hende mens smilede forsat. Han så helt mørk ud, og man kunne kun ænse omridset af ham i mørket. Hvis det ikk havde været for hans hud.

Amelia smilede stadig. Større og mindre hver gang. Men hun smilede ikk overmeget. Ikk det mindste. Bare stille og afslappet. Og det så ikk ud til at hun overanstrengte sig for at smile. Det lå helt naturligt til hende kunne man se. Hun var jo i det hele taget en glad pige. Men stadig ikk som andre. Hun nikkede roligt. Han havde vidst forstået det en smule forkert. Hun havde jo bare ment at de kunne gå rundt og snakke lidt og ikk sådan noget andet. Det voksede hendes smil bare af. Af hans lille misforståelse. Men det kunne jo også nemt være hende der havde misforstået noget. "Øhm.. Jamen så" startede hun med et lidt tænkende tonefald. "Skal vi gå?" Hun lavede en kort håndbevægelse som til at han skulle komme med hende. Da de så gik roligt op af den brede gågade. Side om side. Som nogle gode venner eller noget i den stil. "Nåeh..men så prøv at fortæl lidt om dig selv.. Hvis du vil lære mig bedre at kende der du nød til også at give mig lov til at kende sig noget bedre" forklarede hun med sin munter men stadig blide og rolige stemme. Hun fugtede sine bløde og letlyserødebrune læber og så på ham med de smukke hasselnødde dådyr øjne som vidste en vis intressese for dette emne. Hun holdt den uklare hvide plastikposen med begge hænder foran sig og hendes skridt var ikk klodsede eller anspædte. Hun følte sig bare helt roligt i dette selvskab. Hans.

Kyouga grublede lidt over , at han nok overreagerede en anelse, han skruede ned for smilet , så godt han nu end kunne. Han billede lidt ved den ene frynse-ting på ærmet af sin skjorte mens han ventede på at hun skulle gå, han undrende sig dog over at hendes smil blev større, men lod det lægge. Hun var vel bare glad? hun virkede ihvertfald bare sådan, han ville ikke snage i hendes tanker og følelser , ikke før det blev nødvendigt ihvertfald. Han kneb kort brynene lidt sammen imod hinanden men lod dem falde på plads da ordene- som var simple- kom ud af hendes mund, "Ja..."han stemme var frisk men lettere afventende da han begyndte og gå med hende. Han så imod hendes læber imens hun talte, da hun havde talt færdig kiggede han hen frem foran sig. Han holdte dog tempoet i hendes tempo da han virkelig ikke havde nogen anelse om hvor de befandt sig. "Tjoeh..."lagde han ud med, inden ordene begyndt og strømme ud af hans mund "Som sagt, jeg hedder Kyouga, " Han fnøs grinende af hans latterlige start og skød det væk og begyndte på nok, noget af den del hun ikk var klar over "Eftersom jeg er Vampyr, har jeg den evne til at læse dine tanker, og følelser" han så imod hende for at læse hendes reaktion. "Min...Magi er ild" forsatte han med blikket plantet på hende.
Han ville ikk forsætte, før han havde set hendes reaktion n____n'

Amelia så roligt og lyttede interesseret til havd han nu havde at fortælle selv om at det nok blev ret kort. Hun stivnede så kort da han så snakkede om sin magi men tøede huritgt op igen og hendes afslappede og rolige smil kom frem. "Ja så.. Jeg har ingen magi.. udover de normale aspara evner som alle har.. Eller ja jeg kan ikk læse hverken dine tanker eller følelser som jeg nok ville have kunnet hvis det ikk havde været for at jeg nær drunkede for godt et halvt år siden.. Men som du kan se klare jeg man fint uden alt det.." sagde hun stille og roligt med en også lige så afslappet stemme som sit smil. Hun så lidt ned i jorden som om at hunvar flov men det var hun ikk. Hun begyndte så at tegne cirkler med sin fod før at hun så igen så op på ham. Men så vendte hun siden til ham og rettede sit blik mod himlen og hendes blik blev lettere drømmende og fjernt men smilet var der stadig. Hun drog et lavmælt suk men det kunne nemt ses på hendes brystkasse som markant bevægelsede sig op og ned igen. "Så er der mere du syntes jeg skal vide om dig??" spurgte hun ham og så mod ham igen med hovedet på skrå. Hun så umådelig nuttet ud på denne måde og så sammen med smilet og hendes aura vidste helt havd man så og følte. En blid varme.